WorkWithUs
close-button
Herstedvester Fængsel
Følg +

Om Herstedvester Fængsel

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
3

Herstedvester Fængsel

Pædagog søges til Herstedvester Fængsel

Albertslund

Vil du være med til at styrke den pædagogiske indsats for vores indsatte?

Har du en stærk pædagogisk profil, og trives du i krydsfeltet mellem strukturerede planer, aktiviteter og tværfagligt samarbejde? Så er du måske vores nye Pædagog.

Du får din daglige gang på ”Holsbjergvej 15”, som er en halvåben afdeling under Herstedvester Fængsel. Her er op til 30 indsatte, der afsoner domme på 1-5 år for sædelighedskriminalitet. Profilen på de indsatte spænder vidt - lige fra de helt unge på 18-19 år til ældre på op til 50 år. Afdelingen huser ikke rocker- og banderelaterede kriminelle.

Stillingen er nyoprettet. Som led i en omfattende strafreform, styrker vi nu indsatsen for at nedbringe tilbagefald og skabe en mere meningsfuld afsoning. Det gør vi bl.a. gennem et øget aktivitetsniveau.

Hvad går jobbet ud på?
Det overordnede formål med stillingen er, at skabe fundamentet for en positiv hverdag under afsoning.

  • Du planlægger og gennemfører aktiviteter for indsatte. Dette kunne være idræt, havehold, madlavning, etc.
  • Du har en hverdag, hvor du kommer relativt tæt på de indsatte. Du hjælper dem med at håndtere psykiske og sociale udfordringer - herunder træning i daglige gøremål (ADL).
  • Du indgår i et tæt samarbejde med uniformerede kolleger, psykologer, socialrådgivere og sundhedspersonale om at understøtte den enkelte indsatte bedst muligt.
Din hverdag
Dit daglige arbejde foregår både på den halvåbne afdeling og på arealerne uden for hovedhuset. Derudover vil du være tilknyttet de øvrige beskæftigelsesfaciliteter, hvor der blandt andet arbejdes med havehold og andre mindre fag.

Dagene har en stram struktur, men er samtidig også underlagt de indsattes tilstand. Det kræver af dig, at du er god til at læse det enkelte menneske og kan tilpasse dit arbejde efter skiftende muligheder. F.eks. kan det være nødvendigt at smide, hvad i har i hænderne og gå en tur eller bage nogle boller.

Stillingen er ny, så du kommer i høj grad til at præge dit eget arbejdsindhold. Du bliver den eneste pædagog på denne delenhed, men du er ikke alene; du vil arbejde tæt sammen med andre faggrupper i hverdagen og kan sparre med fængslets anden pædagog.

Om dig, du

  • er uddannet pædagog eller har en anden relevant socialfaglig baggrund
  • fremstår rolig, energisk og udadvendt
  • er fagligt velfunderet og har lyst til at bringe dit fag i spil i samarbejde med andre faggrupper
  • trives i arbejdet med udsatte mennesker, som står i komplekse livssituationer
  • er stærk i konflikthåndtering
  • formår at skabe gode relationer
  • har energi og lyst til at udvikle din rolle og understøtte et højt aktivitetsniveau
  • er løsningsorienteret og kan navigere både på tværs af indsatser og organisatoriske skel.
Vi tilbyder

  • Et job med mening, hvor din pædagogiske faglighed er direkte medvirkende til at skabe et samfund med mindre kriminalitet
  • Høj grad af tværfaglighed i et unikt arbejdsmiljø
  • En udfordrende hverdag, hvor ikke to dage er ens, og hvor du får stor indflydelse på tilrettelæggelsen af dine opgaver.
Arbejdet er tilrettelagt på hverdage i tidsrummet 07:30 til 15:00. Der vil være aftenarbejde ca. én gang om ugen, typisk med aktiviteter som fælles madlavning.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 30-37 timer ugentligt efter aftale og til besættelse snarest muligt.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Skatteministeriet og Lærernes Centralorganisation (LC) og Centralorganisationen af 2010 (CO10), samt Organisationsaftale for pædagoger m.fl. i Danmarks Fængsler.

Hvis du i forvejen er tjenestemandsansat i staten, kan der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler for overenskomstansatte.
Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner for tjenestemænd.

Arbejdsstedet er Herstedvester Fængsel, Holsbjergvej 15 og 20, 2620 Albertslund.

Ansøgning
Din ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest mandag den 10. august 2026.

Vi indkalder til samtaler løbende.

Hvis du indkaldes til samtale, bedes du til samtalen medbringe identifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med en eventuel samtale giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig fra det Centrale Kriminalregister.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Spørgsmål?
Du er velkommen til at kontakte Anders Rønneberg på tlf. 7255 6571. Har du problemer med at uploade ansøgning, så kontakt Sarra Bekmose på tlf. 7255 1358 eller vestegnens.faengselarrest@dkf.dk

Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst
Fængselskreds Øst består af et kredskontor, åbne og lukkede fængsler, arresthuse og tilsyn, samt fodlænkeafdelinger, transport og bevogtning, udrejsecenter og udlændingecenter fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.

I alt ca. 2300 ansatte.

For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Herstedvester Fængsel

Enhedsleder til beskæftigelsen i Vestegnens fængsel og arrest

Albertslund

Vil du stå for den nære ledelse af vores beskæftigelse og være med til at omsætte mål og ambitioner til mærkbar praksis i hverdagen?

Så er den nyoprettede stilling som enhedsleder for beskæftigelsen af indsatte måske noget for dig!

Vestegnens fængsel og arrest søger en enhedsleder til beskæftigelsesenheden, som i tæt samarbejde med enhedschefen skal stå for enhedens daglige drift og udvikling.

Vi leder efter dig, der kan levere stabil drift, skabe gejst og faglig udvikling gennem sparring, feedback og tydelig ledelse. Du får en central ledelsesrolle, hvor du understøtter driften og den faglige kvalitet for godt 30 engagerede medarbejdere med forskellige faglige baggrunde, som hver dag rykker vores indsatte gennem skole, uddannelsesvejledning og beskæftigelse.

Din vigtigste opgave bliver i et samspil med enhedschefen at understøtte medarbejdernes udvikling og bidrage til, at lovgivning, tiltag fra den nye strafreform og organisatoriske mål omsættes til god, mærkbar praksis i hverdagen.

Tæt ledelsesparløb med fokus på den daglige drift
Som enhedsleder træder du ind i en nyoprettet stilling med reference til enhedschefen for beskæftigelse. Din hverdag bliver præget af et tæt ledelsesparløb, hvor du gennem sparring med enhedschefen sikrer retningen for afdelingen. Du får ansvaret for dele af den daglige drift og den nære ledelse af medarbejderne indenfor de overordnede rammer og retningslinjer, som enhedschefen, institutionsledelsen og Danmarks Fængsler sætter.

Du bliver et afgørende fagligt bindeled mellem enhedschefen og medarbejderne. Gennem din faglige sparring sikrer du høj kvalitet i opgaveløsningen, samtidig med at du formår at skabe mening i hverdagen omkring de beslutninger og strategier, som du og enhedschefen udstikker.

Dine konkrete arbejdsopgaver
Du kommer til at have arbejdsopgaver på alle tre matrikler, det vil sige Herstedvester Fængsel, den halvåbne afdeling Holsbjergvej og Køge Arrest.

Dine opgaver vil være:
Faglig ledelse og udvikling:
Sikre høj faglig kvalitet og understøtte medarbejdernes faglige udvikling gennem sparring, feedback og læring.

Omsætte reform til praksis:
Håndtere udviklings- og implementeringsopgaver, herunder at omsætte de konkrete tiltag og krav fra den nye strafreform til en fængselshverdag.

Daglige driftsprocesser:
Sikre implementering, udvikling og opfølgning på enhedens aktiviteter og værksteder, så vi når de overordnede mål.

Uddelegeret personaleadministration:
Varetage mødeledelse, MUS-afvikling, sygefraværshåndtering, ferie- og tjenesteplanlægning samt rekruttering.

Trivsel og arbejdsmiljø:
Understøtte et godt arbejdsmiljø, høj trivsel og medvirke til at implementere arbejdsmiljøtiltag og drive de tilhørende processer.

Kulturelt anker:
Medvirke til at præge kulturen og formidle informationer tydeligt, herunder at holde tale i mindre sammenhænge, hvor vi markerer særlige begivenheder.

Hvem er du?
Vi er mindre optagede af, hvor du kommer fra, og mere af, hvad du kan.

Den faglige profil for denne stilling er bevidst ikke 100 % fastlagt. Vi er mindre optagede af din specifikke baggrund, og mere optagede af dit ledelsestalent og dine evner til at skabe resultater gennem andre.

Måske kender du allerede Danmarks Fængsler indefra (f.eks. som fængselsbetjent, værkmester, enhedsleder eller konsulent), eller du har erfaring med ledelse, myndighedsarbejde eller socialfaglige indsatser fra en politisk styret organisation, NGO eller anden organisation med komplekse regelsæt.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med ledelse eller faglig koordinering og har lyst til at stå i spidsen for et stærkt fagligt miljø
  • Trives med at give feedback, sparre og udfordre faglige perspektiver på en konstruktiv måde
  • Kan omsætte komplekse regler og krav til forståelig og motiverende praksis
  • Har blik for både kvalitet, mennesker og resultater og kommunikerer tydeligt og skaber tillid
  • Udviser personlig integritet og adfærd, der gør dig til en god rollemodel.
Uddannelse: Relevante profiler har som minimum en uddannelsesmæssig baggrund på professionsbachelorniveau eller som fængselsbetjent/værkmester. Hvis du ikke har en formel lederuddannelse, forventer og understøtter vi, at du gennemfører en som en del af din egen ledelsesudvikling hos os.

Hvad kan vi tilbyde?
Hos Vestegnens fængsel og arrest får du mulighed for at stå i spidsen for et vigtigt, meningsfuldt og dynamisk fagligt område. Du bliver en del af et stærkt, tværfagligt lederfællesskab, og vi tilbyder sparring, supervision og gode muligheder for din fortsatte ledelsesudvikling.

Som ansat i Danmarks Fængsler bliver du en del af en alsidig og diverse arbejdsplads med medarbejdere, der har forskellige faglige baggrunde og kompetencer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er med tiltrædelse torsdag d. 1. oktober 2026. Stillingen er en fast fuldtidsstilling og er ikke omfattet af reglerne om højeste arbejdstid (tjenestetid), men som udgangspunkt med en gennemsnitlig ugentlig arbejdstid på 37 timer.

Ansættelse og aflønning fastsættes i henhold til relevant gældende overenskomst afhængig af din uddannelsesmæssige baggrund sammenholdt med stillingsindholdet.

Hvis du i forvejen er tjenestemandsansat i staten, vil der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.

Ansættelsesområde er Justitsministeriet med tilhørende institutioner (for tjenestemænd).
Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler (for overenskomstansatte).

Arbejdsstedet er hovedsageligt på Herstedvester Fængsel, Holsbjergvej 15-20, 2620 Albertslund. Der kan også forekomme opgaver i Køge Arrest, Kongsberg Allé 6, 4600 Køge.

Ansøgning
Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”.

Din ansøgning, CV, og andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest søndag d. 16. august 2026.

Vi indkalder til samtaler løbende.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe fysisk billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Som tjenestemand skal du tillige inden ansøgningsfristen søndag d. 16 august 2026 uploade din ansøgning, samt anmode din nærmeste chef om at få en udtalelse/bedømmelse. Bedømmelsen skal uploades senest torsdag d. 20. august 2026.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Det er en forudsætning, at du kan sikkerhedsgodkendes, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse. Sagsbehandlingstiden for sikkerhedsgodkendelse er typisk 1 – 2 måneder.

Danmarks Fængsler ser mangfoldighed som en styrke, og opfordrer alle interesserede kandidater uanset personlig baggrund til at søge.

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte enhedschef Anders Thal Rønneberg på ☎️7255 6571. Har du problemer med at uploade ansøgning, så kontakt Sarra på ☎️ 7255 1358 eller vestegnens.faengselarrest@dkf.dk.

Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst
Fængselskreds Øst består af et kredskontor, åbne og lukkede fængsler, arresthuse og tilsyn, samt fodlænkeafdelinger, transport og bevogtning, udrejsecenter og udlændingecenter fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.

I alt ca. 2300 ansatte.

For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Herstedvester Fængsel

Faglærer søges til Herstedvester Fængsel

Albertslund

Kan du noget med træ og med mennesker?
Har du en stærk træfaglig baggrund, og trives du i krydsfeltet mellem strukturerede planer, håndværk og menneskelig udvikling? Har du tæt på uendelig tålmodighed, og vil du bruge dit fag til noget, der rækker langt ud over det færdige produkt?


Så grib chancen og vær med til at skabe mening og struktur i et unikt værkstedsmiljø som vores nye faglærer i Herstedvester Fængsel.

Vi søger en idérig og rummelig kollega, der gennem træhåndværk og stærke relationer vil være med til at gøre visionen om en meningsfuld afsoning til virkelighed.

Hvad går jobbet ud på?
Det overordnede formål med din stilling er at skabe en struktureret og inspirerende hverdag, der fungerer som en vigtig træningsbane for de indsatte. Gennem arbejdet i værkstedet lægger du fundamentet for den enkeltes resocialisering og i sidste ende vejen tilbage til samfundet.

Processen frem for produktet
Det afgørende er den relation, du opbygger med den indsatte under arbejdet. Du tilrettelægger mindre træopgaver og hobbyaktiviteter, som modner og ruster den indsatte til en struktureret hverdag – både under afsoningen og på sigt.

Målrettet resocialiseringsarbejde
Du bruger dit håndværk som et pædagogisk redskab til at styrke den indsattes motivation. Gennem de daglige opgaver træner I faglige og sociale kompetencer og skaber succesoplevelser, som den indsatte kan bygge videre på.

Tværfaglig forankring
Du samarbejder tæt med uniformerede kolleger, pædagoger, psykologer, socialrådgivere og sundhedspersonale. Sammen sikrer I en helhedsorienteret indsats, der understøtter den enkelte indsattes resocialisering bedst muligt.

Din hverdag
Håndværk, struktur og plads til det uforudsigelige
Du vil indgå i en tæt og velfungerende gruppe i værkstedet, som i dag består af tre værkmestre, en værkmesterelev og en pædagog. Dagene har en fast struktur, men programmet er altid fleksibelt, så det kan tilrettelægges efter de indsattes mentale tilstand og behov på dagen. Det kræver af dig, at du er god til at læse det enkelte menneske og sadle om, hvis det er nødvendigt.

Hvem er du?
Vi leder efter dig, der har en træfaglig grunduddannelse (f.eks. tømrer eller snedker) og har stor interesse for mindre træopgaver og kreative sysler. Du behøver ikke have en fængselsfaglig baggrund eller erfaring.

Vi håber, at du:

  • har tålmodighed og synes, at det er spændende at skabe rammer, hvor de indsatte trives
  • er en god menneskekender med empati og forståelse for det enkelte individ
  • har en naturlig autoritet, så du formår at skabe ro, sætte grænser og kommunikere klart om regler og forventninger
  • er kreativ, har lyst til at bringe dine egne ideer i spil og udvikle nye projekter
  • fungerer i en tværfaglig medarbejdergruppe med mange arbejdsopgaver og nye tiltag.
Hvad tilbyder vi?
En spændende, udfordrende og meningsfuld arbejdsplads med høj grad af tværfagligt samarbejde. Du får omkring 200 engagerede kolleger, der dagligt rykker sammen i bussen for at finde gode løsninger på komplekse problemer. Her får du lov at bruge dit håndværk i en funktion, hvor du kan gøre en direkte forskel.

Som ansat i Danmarks Fængsler bliver du en del af en alsidig og divers arbejdsplads med medarbejdere, der har forskellige faglige baggrunde og kompetencer.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt og til besættelse pr. 1. oktober 2026 eller snarest muligt. Timerne planlægges på hverdage mellem kl. 7:30-15:00.

For overenskomstansatte sker ansættelse og aflønning i henhold til gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet, Lærernes Centralorganisation og CO10, samt organisationsaftale for Fængselslærere m.fl.

Hvis du i forvejen er tjenestemandsansat i staten, vil der være mulighed for at bevare din tjenestemandsansættelse.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler for overenskomstansatte.
Ansættelsesområdet er Justitsministeriet med tilhørende institutioner for tjenestemænd.

Arbejdsstedet er Herstedvester Fængsel, Holsbjergvej 20, 2620 Albertslund.

Søg stillingen
Din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse, forudgående erfaring og andet relevant materiale skal være modtaget i vores rekrutteringssystem senest søndag den 16. august 2026.

Vi indkalder til samtaler løbende og lige efter opslagsperioden.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe billedidentifikation, f.eks. pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i det Centrale Kriminalregister.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Har du spørgsmål til stillingen?
Så er du velkommen til at kontakte enhedschef Anders Thal Rønneberg på tlf. 7255 6571. Har du problemer med at uploade ansøgning mv., så kontakt Sarra Brix Bekmose på tlf. 7255 1358 eller mail vestegnens.faengselarrest@dkf.dk

Om Danmarks Fængsler, Fængselskreds Øst
Fængselskreds Øst består af et kredskontor, åbne og lukkede fængsler, arresthuse og tilsyn, samt fodlænkeafdelinger, transport og bevogtning, udrejsecenter og udlændingecenter fordelt på hele Sjælland, Bornholm og Færøerne.

I alt ca. 2300 ansatte.

For yderligere information om Danmarks Fængsler henvises til hjemmesiden www.danmarksfængsler.dk

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling