WorkWithUs
close-button
Herlev Hospital
Følg +

Om Herlev Hospital

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
24

Herlev Hospital

Vi søger sygeplejerske med interesse for det ortopædkirurgiske speciale i det akutte område

Herlev

Vi søger en sygeplejerske til vores ortopædkirurgiske speciale, så hvis du er fagligt ambitiøs, god i det relationelle og trives bedst, når du får lov at bruge hele paletten af sygepleje, så har vi lige den stilling, du søger.

Vi er et stort ortopædkirurgisk team på tværs af Akutklinikken i Gentofte og Akutmodtagelsen på Herlev, hvor vi har et højt patientflow, og – som du nok har gættet - er der ikke to dage, der er ens hos os. Hvis du trives i det akutte område, og kan tilslutte dig vores ambition om at skabe de bedste patientforløb i det bedste arbejdsmiljø, tilbyder vi en spændende og meningsfuld stilling, hvor du har alle tænkelige muligheder for at blive en sygeplejerske i særklasse.

Hos os ankommer patienterne både via hovedindgangen og ambulancegården, og vi modtager alt fra stabile selvhenvendere til kritisk syge, og de fleste af dem har det tilfælles, at vi - i denne sammenhæng - er deres første møde med hospitalsvæsnet, og det stiller krav til dig, når du skal observere, prioritere og træffe beslutninger om pleje og behandling.

Derfor søger vi dig, som:

  • har lyst til at være med i patientens akutte fase og præge patientens møde med hospitalet på en positiv, professionel og effektiv måde, hvor omsorg og kommunikation er en grundlæggende præmis.
  • er nysgerrig og ønsker at arbejde med flere kirurgiske specialer og finder kompleksiteten i de forskellige specialer interessant.
  • tager initiativ til egen læring og reflekterer over egen praksis.
  • har en vilje til at arbejde selvstændigt, men samtidig også indgå i et tværfagligt team med øje for det gode patientforløb.
  • har gode kommunikative og pædagogiske evner, og går positivt til opgaverne.
  • gerne har en behandler eller akut uddannelse
Du er ventet og velkommen

Når du starter hos os, tager vi dig igennem et veltilrettelagt forløb, hvor du bliver introduceret til arbejdspladsen og dine kolleger. Det er vigtigt for både dig og os, at du får en rigtig god start, og derfor tilrettelægger vi din start ud fra dine ønsker og med blik for, hvad du har med i rygsækken.

Du bliver fra start tildelt en mentor, som sammen med dig planlægger din oplæring, og i de første 4 til 6 uger er du derfor ikke en del af normeringen.

Det første år af din ansættelse gennemgår du sideløbende med din ansættelse et overskueligt uddannelsesforløb, hvor du sammen med andre nyansatte kolleger trænes i den gode udskrivelse, tværfagligt samarbejde, konflikthåndtering og meget mere.

Uddannelse og udvikling

Vi ønsker at skabe de bedste patientforløb i det bedste arbejdsmiljø, og i den ambition er det selvfølgelig et bærende punkt, at du har mulighed for at dygtiggøre dig. Derfor har vi tværfaglig simulationstræning, hvor vi træner sammen, så vi altid står godt og sikkert i akutte situationer.

Vi har ligeledes faste undervisninger og et struktureret kompetence- og udviklingsprogram, så vi kan sikre, at din udvikling aldrig stagnerer.

Et par praktiske detaljer
Vi kan tilbyde ansættelse i fast stilling på 32 - 37 timer/ ugentligt i blandede vagter med opstart efter aftale. Vi holder samtaler løbende. Send os din ansøgning senest 21. august.

Du skal forvente 10-12 vagter på en 4 ugers plan og weekendvagt hver 3. weekend.

Vi har mulighed for at tilrettelægge en individuel vagtplan for dig, som tager højde for dit privatliv.

Bemærk, at du ved ansættelse kan komme til at arbejde på begge matrikler.

Stillingen egner sig ikke til evalueringsansættelse.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område, indgået mellem Sundhedskartellets parter, herunder Dansk Sygeplejeråd og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Har du spørgsmål?
Vil du vide mere om vores afdeling, eller har du spørgsmål til stillingen, så kontakt Marianne Hummel på marianne.hummel@regionh.dk eller 38673213.

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 21/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Herlev Hospital

Reservelæge i Hukommelsesklinikken – vagtfri stilling, Afdeling for Hjerne- og Nerve-sygdomme, Herlev og Gentofte Hospital

Herlev

Vil du fordybe dig i udredning og behandling af patienter med hukommelsessygdomme? Og samtidig være en del af et stærkt fagligt og socialt fællesskab? Så er denne stilling noget for dig.

Om stillingen
Vi søger en reservelæge til en 1-årig, vagtfri ansættelse i Hukommelsesklinikken på Herlev Hospital. I Hukommelsesklinikken arbejder vi tværfagligt med udredning, behandling og opfølgning af patienter med kognitive vanskeligheder og demenssygdomme. Vores arbejde er præget af høj faglighed, samarbejde og et stærkt fokus på patientens og de pårørendes behov. Du bliver en del af en velfungerende afdeling med engagerede og imødekommende kollegaer, hvor der er et trygt læringsmiljø og gode muligheder for sparring.

Stillingen giver en unik mulighed for at blive oplært i hele udredningsprocessen:

  • Forundersøgelser og informationssamtaler.
  • Kontrolforløb og opfølgning.
  • Deltagelse i ugentlige tværfaglige konferencer, hvor diagnostik og videre patientforløb diskuteres på tværs af faggrupper.
Vi tilbyder:

  • En vagtfri stilling med tid og ro til faglig fordybelse.
  • Grundig oplæring i hele hukommelsesudredningen.
  • Tæt sparring med erfarne speciallæger og samarbejde på tværs af faggrupper.
  • Let adgang til supervision i hverdagen.
  • Du får tilknyttet en engageret vejleder, der aktivt støtter din faglige udvikling.
  • Du deltager i fælles morgenkonference for hele neurologisk afdeling, hvor der næsten dagligt er 45 minutters undervisning.
  • Du opnår stærke kompetencer inden for kommunikation.
Vi søger:

  • En læge med interesse for hukommelsesområdet og demenssygdomme.
  • Gerne erfaring fra neurologi, geriatri, ældrepsykiatri eller anden hukommelsesklinik.
  • Engagement, systematik og evne til at indgå i et tværfagligt samarbejde.
Ansøgningsfrist mandag d. 16 august. Samtaler afholdes mandag d. 24. august.

For mere information om stillingen
Kontakt overlæge Christina Jensen-Dahm på telefon 3868 7130 eller christina.jensen-dahm@egionh.dk eller cheflæge, Lars-Henrik Krarup på telefon 3868 1174 eller mail lars-henrik.krarup@regionh.dk

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
  •  
Valgt stilling