WorkWithUs
close-button
Haslevskolerne, Sofiendalskolen

Ledige job hos Haslevskolerne, Sofiendalskolen i Faxe Kommune

Antal ledige jobs
3

Haslevskolerne, Sofiendalskolen

Afdelingsleder for SFO Soffen samt Indskolingen på Sofiendalskolen, Haslevskolerne, Faxe kommune

Faxe

Haslevskolerne, Faxe Kommune, søger en engageret, inkluderende og kreativ afdelingsleder for SFO Soffen samt indskolingen på Sofiendalskolen.


Om skolen
Kommunalbestyrelsen har i foråret 2024, besluttet at ændre skolestrukturen i Faxe Kommune. Det betyder, at Haslevskolerne nu består af 4 fysiske enheder i Haslevområdet, nemlig Sofiendalskolen, Vibeengskolen, Nordskovskolen og Terslev Skole.

Haslevskolerne er en proaktiv medspiller i Faxe Kommunes udvikling hen mod et fælles skolevæsen, hvor faglig kvalitet og et inkluderende børnesyn er i højsædet. Den politisk vedtagne udviklingsplan for skolevæsenet er retningssættende for Haslevskolernes arbejde med alle børn og unge – her vil du som afdelingsleder bidrage til denne tilgang til skolens opgave.

Haslevskolerne er optaget af, at alle elever skal blive så dygtige, som de kan, og at de oplever at trives. Udgangspunktet i det pædagogiske grundlag for Haslevskolerne er: Læring skaber trivsel, og trivsel skaber læring samt vores samværskodeks Sådan er vi sammen og De gyldne 8.

Om jobbet
Sofiendalskolen er en byskole i Haslev med ca. 300 elever og ca. 30 medarbejdere. Skolen har elever på 0. - 9. klassetrin i almendelen og derudover har vi specialklasser på alle tre trin: indskoling, mellemtrin og udskoling. Afdelingslederen får personaleansvar for ca. 9 medarbejdere i indskolingen herunder specialklasserne i indskolingen samt 7 medarbejdere i SFO’en. Endvidere vil du sammen med medarbejderne have ansvaret for samarbejdet med forældrene.

SFO Soffen er en SFO med fysisk placering på Sofiendalskolen og har ca. 120 børn fordelt på 0.-6. klasse klassetrin.

SFO Soffens pædagogiske målsætning er at skabe rammen omkring udvikling af vigtige kompetencer og sociale relationer, således at børnene bliver rustet til at møde livets udfordringer som hele og kompetente mennesker - med tillid til sig selv og andre.

Afdelingslederen har ansvaret for den faglige og pædagogiske ledelse i SFO Soffen og indskolingen. Derudover har man i samarbejde med afdelingslederen for mellemtrinnet og udskolingen ansvaret for planlægning af lærermøder, samarbejde i TRIO’en, fagkonferencer, materialebudget, daglig drift mv.

Afdelingslederen refererer til skolelederen for Haslevskolerne. Vedkommende indgår desuden i et ledelsesteam for det samlede Haslevskolerne med i alt 12 ledere. Samarbejdet på tværs af matriklerne prioriteres højt, og derfor kan afdelingslederen få tværgående opgaver for alle 4 matrikler.

Forventninger til afdelingslederen for SFO Soffen og indskolingen på Sofiendalskolen
Afdelingslederen forudsættes at have erfaringer med ledelse i skolevæsenet. Vedkommende har en uddannelse som pædagog eller lærer og en diplomuddannelse i ledelse (eller er indstillet på at tage uddannelsen).

Afdelingslederen indgår i Haslevskolernes bevidste arbejde med arbejdspladskulturen, hvor målet er, at skolens professionelle kapital forøges, og sygefraværet minimeres. Afdelingslederen forudsættes derfor både at være fagligt stærk, god til at sætte retning og god til at skabe og fastholde relationer. Vedkommende skal i høj grad kunne have en rolle som faglig coach for teams og medarbejdere.

Som en nysgerrig holdspiller skal afdelingslederen både være driftssikker i forhold til sit eget ansvar og være åben over for en omverden, der stiller berettigede krav og forventninger.

I sin personlige adfærd skal afdelingslederen være:

  • nærværende og kommunikerende
  • inddragende og anerkendende
  • vedholdende og løsningsfokuseret i forhold til børnenes trivsel og læring
  • dialogorienteret – og samtidig modig og robust
Ansættelsesvilkår
Det er en fuldtidsstilling med forventet tiltrædelse 1. februar 2026. Løn og ansættelsesvilkår forhandles med den forhandlingsberettigede organisation.

Ansøgningsfrist og samtaler mv.
Ansøgningsfristen er 7. december 2025. Første samtale om stillingen vil være torsdag den 11. december (eftermiddag), anden samtale onsdag den 17. december 2025 (eftermiddag). Der vil være profiltest af kandidater, der går videre til anden samtale.

Yderligere oplysninger
Du kan få yderligere oplysninger om stillingen ved at henvende dig til skoleleder Susanne Meyer Christensen (tlf. 21782351, smeye@faxekommune.dk), Hvis du gerne vil besøge Sofiendalskolen, kan du henvende dig til afdelingsleder Mike Jepsen (tlf. 56204690, mjeps@faxekommune.dk).

Faxe Kommune ligger syd for hovedstadsområdet – med gode transportmuligheder til og fra København med kollektiv trafik eller motorvej. Faxe er rig på fantastiske naturoplevelser, historiske godser og herregårde og et aktivt erhvervs- og foreningsliv, som vores cirka 36.500 borgere har glæde af. Som arbejdsplads satser vi ambitiøst på udvikling af vores kultur. Vi kalder det Faxe i Fællesskab. Her har vi fokus på fællesskaber, samskabelse og innovation som naturlige ingredienser i vores samarbejde på alle niveauer – for og med borgerne i kommunen. (www.faxeifaellesskab.dk).



Indrykket:06/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Haslevskolerne, Sofiendalskolen

Lærer til Sofiendalskolen i Haslev

Faxe

Sofiendalskolen søger en dygtig lærer pr. 1. januar 2026

Stillingen
Vi søger en lærer med erfaring eller lyst til at undervise i skolens modtageklasse og specialklasse. Der kan indgå forskellige fagkombinationer, da vi har mulighed for at justere lidt i skemaet. Det vigtigste er, at du har mod på at undervise mindre hold på omkring 10 elever og trives med en anderledes undervisningsform.

Når elever kommer til skolen uden tilstrækkelige danskkundskaber, starter de i vores modtageklasse i op til to år. Klassen ligger på mellemtrinnet, og lige nu består den primært af elever fra Ukraine. Du behøver ikke erfaring fra tidligere modtageklasser – lysten til at bidrage og lære sammen med kollegerne er det vigtigste. Du får en erfaren kollega som nærmeste sparringspartner.

Den anden del af stillingen er i skolens udskolingsspecialklasse. Her har vi mange års erfaring med special pædagogik. Med den nuværende elevgruppe, har vi et særligt fokus på relationer og fællesskab.

Samarbejde er vores superkraft
Vi tror på, at kerneopgaven løses bedst gennem samarbejde. Hos os er der et tæt og tillidsfuldt samarbejde mellem lærere og ledelse, og vi arbejder sammen om at skabe en god skole med kompetent undervisning og et inkluderende miljø. Vi har et tæt samspil med både PPR og forældre, så vi sammen kan støtte elevernes udvikling bedst muligt.

Selvom vi har travlt, er der altid plads til et grin og et stærkt kollegafællesskab. Vi hjælper hinanden i hverdagen, arbejder analyserende og tænker i løsninger.

Sofiendalskolen er en del af Haslevskolerne i Faxe Kommune med 300 elever fra 0. til 9. klasse.
Vi prioriterer samarbejdet på tværs af matriklerne højt – blandt andet gennem fælles personalemøder, pædagogisk udvikling, fagnetværk og sociale arrangementer.

Vi er en ambitiøs skole, der tror på, at læring sker i relationer, og at vi har fælles ansvar for alle børn.
Den anerkendende tilgang til elever, kolleger og forældre er kernen i vores pædagogiske profil.

Vi tilbyder:

  • Et stærkt værdigrundlag: Mangfoldighed, fællesskab, omsorg, respekt og ansvar
  • Høj grad af medinddragelse
  • Mentorordning for nye medarbejdere
  • Fokus på samarbejde og trivsel
  • Stor opbakning fra engagerede forældre
Hos os møder du et engageret personale, som hjælper hinanden og værner om fællesskabet.

Vi ønsker en ny kollega, som vægter:

  • Pædagogisk refleksion
  • Faglig sparring
  • Tydelig struktur og klasserumsledelse
  • Et børnesyn, der bygger på, at børn gør det så godt, som de kan – når de kan
  • Mentalisering og forståelse for elevernes perspektiver
  • At være en aktiv del af kollegafællesskabet med godt humør og faglig fordybelse
Yderligere oplysninger
Stillingen er på fuld tid. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingsleder Mike Jepsen på 26 18 28 48. Skriv en sms, så ringer han tilbage.

Løn og ansættelsesforhold
Efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: 23. november 2025. Samtaler afholdes kort derefter.



Indrykket:30/10/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Haslevskolerne, Sofiendalskolen

Inklusionspædagog til Sofiendalskolen i Haslev

Faxe

Inklusionspædagog til to specialklasser på Sofiendalskolen i Haslev

Er du vores nye inklusionspædagog, som vil være en del af vores inklusionsteam på mellemtrinnet og i udskolingen?
Brænder du for at styrke børns personlige, faglige og sociale trivsel – og kan du nikke genkendende til, at børn gør det godt, når de kan?

Om stillingen

Vi søger en pædagog med specialpædagogiske kompetencer til at støtte elever i vores to specialklasser – én på mellemtrinnet og én i udskolingen.

På skolen har vi haft specialklasser i mange år. I begge klasser er der dog nye elevsammensætninger som gør, at vi har særligt fokus på relationer og fællesskab. Der er erfarne kolleger tilknyttet.

Der arbejdes med fast struktur og mulighed for holddeling i fag og perioder, hvor det giver mening. Du vil derfor indgå i undervisningen med mindre grupper på omkring fem elever ad gangen.
Det faglige niveau svarer ikke altid til elevernes alder, og det er læreren, der planlægger undervisningen.

Du får en hverdag med timer fordelt mellem de to specialklasser og i tæt samarbejde med engagerede kolleger, hvor vi vægter kompetencer frem for titler.
Derudover har du ca. tre ugentlige timer i skolens SFO.

Sofiendalskolen er en del af Haslevskolerne i Faxe Kommune.
Vi prioriterer samarbejdet på tværs af matriklerne højt – blandt andet gennem fælles personalemøder, pædagogisk udvikling, fagnetværk og sociale arrangementer.

Vi er en ambitiøs skole, der tror på, at læring sker i relationer, og at vi har fælles ansvar for alle børn.
Den anerkendende tilgang til elever, kolleger og forældre er kernen i vores pædagogiske profil.

Vi tilbyder:

  • Et stærkt værdigrundlag: Mangfoldighed, fællesskab, omsorg, respekt og ansvar
  • Høj grad af medinddragelse
  • Mentorordning for nye medarbejdere
  • Fokus på samarbejde og trivsel
  • Stor opbakning fra engagerede forældre
Hos os møder du et engageret personale, som hjælper hinanden og værner om fællesskabet.

Vi søger en pædagog, der

  • Er uddannet pædagog og fagligt velfunderet
  • Er struktureret, tydelig og nærværende
  • Bidrager aktivt til at udvikle skolen som et godt sted for alle børn
  • Er positiv og nysgerrig på at skabe gode læringsmiljøer
  • Er relations kompetent og samarbejder helhedsorienteret med elever, forældre, kolleger og samarbejdspartnere
Vil du vide mere?

Du er velkommen til at sende en SMS til afdelingsleder Mike Jepsen26 18 28 48, så vender han tilbage.

Vi glæder os til at byde dig velkommen!

Send din ansøgning via knappen ”Send ansøgning” senest 23. november 2025.
Ansættelsessamtaler afholdes umiddelbart efter.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst.



Indrykket:30/10/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling