WorkWithUs
close-button
Haslev Plejen
Følg +

Om Haslev Plejen

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
2

Haslev Plejen

SSA til nattevagt i hjemmeplejen

Faxe

Når byen sover, holder du hånden under dem, der har mest brug for det.

Vi søger en social- og sundhedsassistent til en fast stilling i nattevagt. Her bliver du en del af et stærkt nathold, hvor faglighed, ansvar og samarbejde går hånd i hånd. Natten kræver overblik, ro og evnen til at handle, når noget ændrer sig. Det er her, du kommer ind i billedet.

Hos os er nattevagten helt central. Dine observationer og vurderinger har direkte betydning for borgernes samlede forløb og den indsats, der fortsætter i dagtimerne.

Vi arbejder helhedsorienteret med borgeren i centrum, og vi prioriterer både høj faglighed og et arbejdsmiljø, hvor man trives og udvikler sig.

Vi leder efter dig, der

  • er uddannet social- og sundhedsassistent
  • tager ansvar og arbejder selvstændigt
  • bidrager positivt til samarbejdet på tværs
  • har blik for kvalitet og udvikling af den faglige indsats
  • der kan dokumenterer i FSIII i CURA, hvorfor det er en fordel hvis du kender CURA men ikke et krav
  • bevarer overblikket, også når tempoet stiger
  • deler viden og er en god sparringspartner for kollegaer
  • har gyldigt kørekort
Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være:

  • At yde personlig pleje og omsorg
  • Medicinadministration efter delegation
  • Observation og dokumentation af borgernes tilstand
  • Akut opfølgning ved ændringer i borgernes helbred
Vi tilbyder:

  • En tryg opstart med grundig introduktion
  • En arbejdsplads med høj faglighed og stærkt sammenhold – også på tværs af vagter
  • Mulighed for faglig sparring og løbende kompetenceudvikling
  • Gode og erfarne kollegaer, og som noget nyt faste sygeplejersker.
Det praktiske

Har du lyst til at høre mere om stillingen, er du meget velkommen til at kontakte distriktsleder Heidi Binderup på telefon 21247537 (ferie i uge 31-32-33) i den periode kan distriktsleder Kathrine Hornebo kontaktes på telefon: 24591475

Tiltrædelse: 1. september 2026 eller snarest derefter.

Stillingen er i udgangspunktet på 28 timer fra kl. 23.00 til kl. 7.00, hvor du arbejder 7 dage i lige uger, og derefter har 7 dage fri. Weekendarbejde hver 2. weekend. Vi er dog meget åbne for at ansætte på flere timer og gerne 37 timer.

Løn og ansættelsesvilkår vil være efter gældende overenskomst, med mulighed for forhandling ud fra kvalifikationer.

Ansøgningsfrist og samtaler

Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest den 16/8 2026, via kommunens rekrutteringssystem.

Samtalerne vil blive afholdt i uge 34

Det er en forudsætning for ansættelse i Faxe Kommune at du kan oplyse minimum en reference samt fremvise straffeattest.





Indrykket:17/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Haslev Plejen

Bliv sygeplejefaglig koordinator – og sæt retningen for fremtidens sygepleje i Faxe Kommune

Faxe

Vil du være med til at udvikle fremtidens sygepleje i hjemmeplejen? Bliv vores nye sygeplejefaglige koordinator.

Integrationen af sygeplejen i hjemmeplejen har skabt et stærkere fundament for et endnu tættere tværfagligt samarbejde med borgeren i centrum. Nu er vi klar til næste skridt i udviklingen, og derfor søger vi tre sygeplejefaglige koordinatorer til tre af vores fire distrikter, som vil være med til at forme fremtidens hjemme- og sygepleje.

Vi søger dig, der motiveres af at skabe sammenhæng, sikre høj faglig kvalitet og være en central drivkraft i den daglige koordinering. Du har overblik, arbejder struktureret og trives i en hverdag, hvor samarbejde, planlægning og hurtige prioriteringer går hånd i hånd.

Er du en erfaren sygeplejerske med stærke koordinerende kompetencer og lyst til at præge både den faglige udvikling og den daglige drift? Så er det måske netop dig, vi leder efter.

Som sygeplejefaglig koordinator bliver du en nøgleperson, der skaber sammenhæng mellem drift, planlægning, kvalitet og kompetenceudvikling. Du bliver en vigtig sparringspartner for både ledelse og kolleger og får en central rolle i at understøtte et velfungerende tværfagligt samarbejde til gavn for borgerne.

Din rolle

Du bliver en central nøgleperson i den daglige drift med ansvar for koordinering og planlægning af sygeplejeindsatsen i tæt samarbejde med sygeplejersker, hjemmepleje og visitation.

Du skal kunne bevare overblikket, tænke fremad og sikre, at opgaver og ressourcer hænger sammen – med en høj faglig kvalitet og patientsikkerhed.

Derfor vil del af opgaverne også foregå ude i borgernes hjem eller i klinikken for at sikre kvaliteten og patientsikkerheden.

Dine vigtigste opgaver

  • Faglig sparring og understøttelse af kolleger
  • Arbejde med kvalitet, dokumentation og patientsikkerhed
  • Facilitering og opfølgning på UTH, samt læring i praksis
  • Bidrage til udvikling af arbejdsgange og implementering af nye tiltag
  • Daglig koordinering og planlægning af sygeplejeopgaver
  • Overblik over ressourcer, ændringer, sygdom, udskrivelser og komplekse borgerforløb
  • Tæt samarbejde med faglig koordinator for hjemmepleje, tværfaglige kolleger, visitation og vagtplanlægger i forhold til drift, kompetencer og ressourcer
  • Håndtering af borgertelefon, CURA og løbende driftsopgaver
Vi søger dig, som:

  • Er autoriseret sygeplejerske med minimum 5 års erfaring
  • Drives af at skabe faglige resultater i samarbejde med andre faggrupper
  • Har stærke samarbejdsevner og naturligt tager ansvar
  • Trives med koordinering, drift og komplekse planlægningsopgaver
  • Arbejder struktureret og kan bevare ro og overblik i en travl hverdag
  • Har solid erfaring med dokumentation og en betydelig fordel, at kende og have arbejdet i CURA/CURA Plan
Vi tilbyder

  • En central funktion med stor indflydelse på den daglige drift
  • Et tæt samarbejde med engagerede kollegaer og ledelse
  • En arbejdsplads med fokus på faglighed, udvikling og samarbejde
  • En hverdag med både koordinering, faglig sparring og udviklingsopgaver
Har du lyst til at vide mere om stillingens opgaver og ansvarsområder, er du velkommen til at rekvirere den fulde funktionsbeskrivelse hos kontaktpersonerne nedenfor.

Har du spørgsmål til stillingen?

Du er meget velkommen til at kontakte os for en uforpligtende snak om stillingen.

På grund af ferie kan du træffe følgende kontaktpersoner i de angivne perioder:

  • Trine Benzner distriktsleder Øst – tlf. 24898316
    Tilgængelig: 22/7-31/7-26
  • Heidi Binderup distrikt vest - tlf: 21247537
  • Tilgængelig: 22-24/7-26
  • Kathrine Hornebo Distriktsleder Nord– tlf. 24591475
    Tilgængelig: Fra 27/7-26 (dækker også distrikt vest i perioden)
  • Malene Haagensen Distriktsleder Syd– tlf.21356713
    Tilgængelig: Fra d. 3/8-26
Ansættelse efter gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist: 23/8-26
Samtaler afholdes: uge 35





Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling