WorkWithUs
close-button
Harløse Skole

Ledige job hos Harløse Skole i Hillerød Kommune

Antal ledige jobs
2

Harløse Skole

Pædagogisk vejleder til specialskole pr. 1. februar 2026

Hillerød

Harløse Skole søger pr. 1. februar 2026 en pædagogisk vejleder til vores vejlederteam.
Stillingen er på 37 timer

Harløse Skole i Hillerød er en specialskole for ca. 80 børn i 0-10.kl. Børnene er normalt begavede og har alle en autismediagnose. En del har også andre diagnoser, eksempelvis ADHD, angst etc.

Vi har brug for en pædagogisk vejleder med lyst til at deltage i udviklingen af vores pædagogiske praksis med engagement og tydelighed baseret på viden om autisme.

Elevernes komplekse problemstillinger forstås i en tværfaglig kontekst. Derfor arbejder det pædagogiske personale tæt sammen med skolens vejlederteam, som du bliver en del af.

Kernen i vejlederteamet består af dig og 2 andre pædagogiske vejledere.
Vejlederteamet har derudover tilknyttet 1 psykolog (2dg) og en 1 logopæd (1dg)
Læse-, dysleksi, og matematikvejlederfunktionerne varetages af lærere som primært er tilknyttet en klasse.

Vi ønsker en pædagogisk vejleder der, ud over den daglige sparring med personalet omkring vores elever, også vil kunne varetage nogle af flg. funktioner:
  • Koordinering og prioritering af vejlederteamets opgaver og opgaveløsning
  • Individuelle forløb med elever
  • Tovholder i komplicerede processer, ofte med inddragelse af eksterne samarbejdspartnere
  • Interne kurser på skolen i samarbejde med det øvrige vejlederteam
  • Omsætte observationer til pædagogiske handlemuligheder
  • Indgå i et tæt og udvidet forældresamarbejde

Det er nødvendigt:
  • At du har en grunduddannelse som lærer eller pædagog samt relevant efteruddannelse, gerne på diplom eller kandidatniveau.
  • At du har erfaring fra autismeområdet og er interesseret i fortsat at fordybe dig heri
  • At du er åben og indstillet på at lære af stedets erfaringer og elevernes udspil
  • At du er en teamspiller der kan give og modtage konstruktiv feedback

Om vejlederteamet:
  • Vi hjælper hinanden med at bringe hver vores faglige kvalifikationer ind i den tværfaglige opgaveløsning
  • Har en hverdag med mange bolde i luften. Vi arbejder selvstændigt, men prioriterer en tæt sparring med hinanden om vores mangeartede opgaver

Ring gerne til viceskoleleder Merete Camilla Nilsson 72 32 76 20 for at høre nærmere om stillingen.

Send ansøgning, uddannelsesbevis, CV samt dokumentation for tidligere beskæftigelse senest onsdag den 10. december 2025 kl. 23.59. Ansættelsessamtalerne finder sted mandag den 15. december 2025 i tidsrummet ml. kl. 12-16.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 10/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Harløse Skole

Pædagogmedhjælper til Harløse Skole - 37 timer fra 1. januar 2026 til 9. juli 2027

Hillerød

Vil du gøre en forskel?
Pædagogmedhjælper, 37 timer.
Midlertidig ansættelse fra 1. januar 2026 til 1. juli 2026.

Vi søger 2 pædagogmedhjælpere til Harløse Skole, et specialtilbud for normaltbegavede elever med autisme spektrum forstyrrelse.
Begge stillinger er tidsbegrænset frem til 1. juli 2026.

Du skal kunne genkende dig selv i skolens overordnede værdier for undervisningsmiljøet, som er kendetegnet ved at vi
  • værdsætter det hele menneske med autisme
  • er engagerede og nysgerrige lærere med stor viden om autisme
  • anerkender den enkelte elevs måde at forstå verden på
  • værdsætter forskellighed og arbejder fleksibelt ift. den enkelte elevs behov
  • tror på, at eleverne altid kan udvikle sig fagligt og socialt
  • skaber en stemning af glæde og positiv tilgang i klassen
  • har tillid til at eleverne altid gør det de kan
  • skaber tryghed ved at være troværdige

Fælles for alle elever er, at de har særlige behov, som kræver særlige hensyn og voksne med både vilje, viden og evne til at forstå dem. Eleverne går i klasser med 6-9 elever, og du vil blive en del af 1-2 selvstyrende teams med lærere og pædagoger. Du skal være indstillet på at indgå i tæt tværfagligt samarbejde med både teamkolleger, ledelse og vejlederteam.

Vi kan tilbyde dig en spændende og udfordrende hverdag, hvor der også er plads til at grine, og hvor vi vægter faglig og social læring lige.

Et job med
  • stor indflydelse på egen arbejdssituation
  • et udvidet og godt forældresamarbejde
  • et udviklende og inspirerende teamsamarbejde - lærere og pædagoger sammen
  • et læringsmiljø, hvor undervisning og pædagogiske aktiviteter er fuldt integreret.

De selvstyrende team tilrettelægger selv elevernes skoledag fra kl. 8.00-15.00/16.30. Der undervises i alle folkeskolefagene samt sociale kompetencer. Som pædagogmedhjælper er der 2-3 dage om ugen til 16.30.

Ønsker du at høre mere
om jobbet, og evt. aftale en tid, hvor vi viser rundt, så tøv ikke med at kontakte viceskoleleder Merete Nilsson på telefon 72 32 76 20.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst og lønnen aftales med den forhandlingsberettigede organisation.

Frist
Ansøgningen med CV og relevante bilag skal sendes elektronisk med frist den 30. november.
Vi holder løbende samtaler.

Ansøgningen sendes elektronisk via linket

Hos os er det ikke kun arbejdet, der tæller, men også menneskene bag.

I fællesskab gør vi hver dag en forskel for kommunens mere end 54.000 borgere, og vi sætter pris på det helt særlige bidrag, som du kommer med. Vi er stolte af at gå nye veje og sammen finde løsninger på de udfordringer, som møder os. Hillerød Kommune er en fleksibel arbejdsplads, hvor vi tror på værdien af både forskellighed og sammenhold. Det er vigtigt, at alle føler sig anerkendt og respekteret, for hos os er arbejdsglæde en forudsætning for den gode kvalitet og tilfredse borgere.

Indrykket:24/10/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling