WorkWithUs
close-button
Gribskov Helhedspleje

Ledige job hos Gribskov Helhedspleje i Gribskov Kommune

Antal ledige jobs
2

Gribskov Helhedspleje

Distriktsleder for dagvagterne – Distrikt Nord, Helhedsplejen

Gribskov

Vær med til at forme fremtidens ældrepleje i Gribskov Kommune
Brænder du for gode borgerforløb, høj faglighed og trivsel blandt dine medarbejdere? Vil du lede et fagligt stærkt team og være med til at udvikle ældreplejen?
Så er stillingen som distriktsleder for dagvagterne i Distrikt Nord måske noget for dig.

Om stillingen
Som distriktsleder i Helhedsplejen får du ledelsesansvar for 30–40 kompetente og engagerede medarbejdere. Du får ansvaret for den daglige drift og faglige udvikling i dagvagterne i Distrikt Nord (Gilleleje), hvor hjemme- og sygepleje er integreret.
Du bliver en del af et stærkt lederteam i Distrikt Nord, som består af tre distriktsledere, der arbejder tæt sammen om at sikre en koordineret indsats på tværs af døgnet. Derudover indgår du i Helhedsplejens samlede ledergruppe, som består af en virksomhedsleder, ni distriktsledere og én sygeplejefaglig leder. Ledergruppen har et tæt og velfungerende samarbejde med fokus på kvalitet, faglig udvikling, driftssikkerhed og trivsel – både for medarbejdere og borgere.
Sammen med dit team og dine lederkollegaer skal du omsætte strategier og politiske beslutninger til praksis, skabe retning og understøtte arbejdet med faste, selvstyrende teams som en del af implementeringen af den nye ældrereform.

Profil
Som distriktsleder får du en central rolle i at sikre, at borgerne møder en høj faglig kvalitet, et helhedsorienteret samarbejde og medarbejdere med arbejdsglæde. Du bliver ansvarlig for den daglige drift, planlægning og faglige udvikling i dit team, og du får mulighed for at præge, udvikle og styrke både fagligheden og samarbejdskulturen.
Du er en leder, der er tydelig, nærværende og engageret – og du trives med at være tæt på både medarbejdere og borgere. Du formår at skabe tillid og motivation gennem dialog, og du værdsætter samarbejde på tværs af faggrupper. Du har en sundhedsfaglig baggrund som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent og gerne erfaring med ledelse inden for hjemme- eller sygeplejen. Har du en diplomuddannelse i ledelse, er det en fordel – ellers har du lyst til at tage den.
Du er optaget af kvalitet og forbedringsarbejde og har blik for, hvordan struktur og faglighed kan skabe rammer for et godt arbejdsmiljø. Som person er du løsningsorienteret, udviklingsparat og trives i en hverdag med mange snitflader og et højt tempo. Du er nysgerrig på nye måder at arbejde på og motiveres af at bidrage til en ældrepleje i udvikling – til gavn for både borgere, medarbejdere og fællesskabet i Helhedsplejen.

Vi tilbyder
  • Et stærkt lederfællesskab med høj faglighed og tæt sparring
  • Et grundigt introduktionsforløb og støtte i opstarten
  • En organisation i udvikling, hvor du kan sætte dit præg på fremtidens ældrepleje
  • Et arbejdsmiljø, hvor faglig stolthed, samarbejde og trivsel prioriteres højt

Om Helhedsplejen
Helhedsplejen er Gribskov Kommunes samlede organisation for hjemmepleje og sygepleje. Vi dækker fire distrikter – Syd og Vest (Helsinge), Midt (Græsted) og Nord (Gilleleje) – og yder hjælp til ca. 1.400 borgere, med omkring 280 medarbejdere arbejder vi for høj kvalitet, tværfagligt samarbejde og fokus på borgerens behov.

Vi er en organisation i udvikling med fokus på rekruttering, kompetenceudvikling, kvalitet og økonomisk bæredygtighed – med målet om en robust, fagligt stærk og meningsfuld ældrepleje.
Som leder får du støtte fra faglige koordinatorer, specialiserede sygeplejersker samt HR, økonomi og chefkonsulenter, der bidrager til både drift og udvikling.

Ansættelsesprocessen
I rekrutteringsforløbet samarbejder vi med CareMatch.
Har du spørgsmål til processen, er du velkommen til at kontakte seniorkonsulent Carina Nielsen på telefon 26 24 49 32 eller mail cn@carematch.dk.
CareMatch afholder løbende screeningssamtaler med relevante ansøgere.

Vigtige datoer i processen
  • Ansøgningsfrist: 11. december
  • Første samtalerunde: 15. december
  • Anden samtalerunde: I den følgende uge efter første samtale
  • Der indgår test og case som en del af samtaleforløbet
Stillingen er på 37 timer om ugen og er omfattet af lederoverenskomst uden øvre tjenestetid.
Løn fastsættes efter gældende overenskomst.
Vi gør opmærksom på, at der i forbindelse med ansættelsen vil blive indhentet straffeattest og referencer.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 11/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Gribskov Helhedspleje

Farmakonom til Helhedsplejen (barselsvikariat)

Gribskov

Vi mangler en farmakonom, der har lyst til at vikariere for den ene af vores fire dygtige farmakonomer.

Kan du se dig selv arbejde i en kommune med en skøn blanding af land og by og i en organisation præget af højt til loftet? Og har du lyst til at være en del af et fantastisk team, hvor faglighed, god humor og arbejdsmiljø vægtes højt? Og hvor vi virkeligt værdsætter farmakonomers særlige kompetencer inden for medicinhåndtering.

Stillingen
Som farmakonom i Helhedsplejen vil du komme til at arbejde tæt sammen med den øvrige personalegruppe bestående af sygeplejersker, social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere. Vi vægter faglig sparring og patientsikkerhed højt og vi samarbejder målrettet på at skabe en god arbejdsplads med fokus på faglighed, kvalitet og udvikling. Som ny medarbejder i Helhedsplejen vil der blive taget godt hånd om dig, og du vil modtage en grundig introduktion i opstarten, blandt andet af de farmakonomer, vi allerede har.

Som farmakonom i Gribskov Kommune, vil du bl.a.
  • Dispensere borgernes medicin
  • Være i dialog med borgerne om deres medicin
  • Foretage medicingennemgang hos nye borgere
  • Have jævnlig kontakt med eksterne samarbejdspartnere, eks. læger, apotek og hospital
  • Arbejde med patientsikkerhed og kvalitetssikring
  • Opleve at kompetenceudvikling vægtes højt
  • Arbejde med undervisning og situeret læring, videndeling og kollegial sparring
  • Agere rollemodel for dine kollegaer
  • Bidrage til sikring af dokumentation efter gældende retningslinjer
  • Arbejde med implementering af dosispakket medicin
  • Blive en del af et stærkt kollegialt fællesskab og medvirke til et godt arbejdsmiljø
  • Have et tæt samarbejde med vores øvrige farmakonomer

Hvad får du hos os?
Helhedsplejen som arbejdsplads har trivsel og medarbejderindflydelse i fokus. Hos os har alle faggrupper lige stor værdi. Vi er stolte over vores arbejdsstyrke, der består af fagligt stærke medarbejdere, der med stort gåpåmod og engagement leverer hjemmepleje og sygepleje af høj kvalitet til borgerne.

Gribskov Helhedspleje er fordelt på tre lokationer i henholdsvis Helsinge, Græsted og Gilleleje. Du vil primært være tilknyttet vores lokation i Helsinge.

Vi arbejder ud fra en sundhedsfremmende og rehabiliterende tilgang, hvor vi støtter borgerne i at blive medansvarlige for eget liv med udgangspunkt i deres egne ressourcer og behov. Vi støtter hinanden i arbejdet og vi tilstræber hele tiden at være i trit med udviklingen på området. Dette viser sig ved, at vi er en arbejdsplads med fokus på faglig udvikling.

Vi mangler dig, der
  • Brænder for faget og indgår i et konstruktivt samarbejde med dine kollegaer
  • Kan arbejde selvstændigt og tager initiativ til at udvikle fagligheden i praksis
  • Er en god sparringspartner for dine kollegaer
  • Tager medansvar for at udvikle dine kollegaers faglige kompetencer på medicinområdet
  • Har en positiv tilgang og let til smil
  • Er struktureret og formår at skabe overblik
  • Finder det interessant at arbejde med at forbedre arbejdsgange på medicinområdet
  • Har flair for dokumentation og ønsker at bidrage til høj kvalitet i vores medicinfaglige dokumentation
  • Ønsker at arbejde med såvel Helhedsplejens som kommunens vision
  • Er bevidst om Helhedsplejens image udadtil og går forrest i at styrke dette

Har du lyst til at høre mere?
Vi håber, at dette opslag har pirret din nysgerrighed, og at du har lyst til at komme til en samtale hos os. Du er velkommen til ringe til os for at høre nærmere om stillingen. Du er også meget velkommen til at kontakte sygeplejefaglig leder, Gitte Widmer, på telefon 72 49 63 89 eller på mail gwidm@gribskov.dk

Det praktiske
Løn og ansættelsesvilkår vil være efter gældende overenskomst, med mulighed for forhandling ud fra kvalifikationer.
Tiltrædelse pr. 1. februar eller efter aftale.
Stillingen er på 37 timer pr. uge og forventes at løbe frem til 31. januar 2027.

Det er en forudsætning, at du har gyldigt kørekort samt at du kan formulere dig mundtligt og skriftligt på et niveau svarende til minimum 9. klasses dansk.
Der medfølger mange rettigheder og fordele ved at være ansat i det offentlige, som fx overenskomstforhandlet løn, gode pensionsordninger,
6. ferieuge, særlig feriegodtgørelse, 2 årlige omsorgsdage pr. barn under 7 år og overenskomstbestemte seniordage.

Ansøgningsfrist og samtaler
Vi glæder os til at modtage din ansøgning senest fredag den 5. december 2025 kl. 12.00.
Vi afholder samtaler tirsdag den 10. december

Det er en forudsætning for ansættelse at du kan oplyse minimum én reference.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling