WorkWithUs
close-button
Gribskov Helhedspleje
Følg +

Om Gribskov Helhedspleje

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
4

Gribskov Helhedspleje

Sygeplejersker til dagvagtsstillinger i Helhedsplejen

Gribskov

Vil du være en del af vores dygtige og kompetente sygeplejeteam?
Helhedsplejen/HHP søger sygeplejersker til dagvagtsstillinger med vagt hver 4. weekend.

Gribskov Helhedspleje er i rivende udvikling. Vi søger derfor sygeplejersker der trives med at veksle mellem opgaver af kompleks og instrumentel karakter og sygepleje, der i højere grad fordrer kontinuitet og relationsarbejde.

Vi mangler dig, der har bred sygeplejefaglig viden. Gerne erfaring med sårpleje og/eller palliation

Vi vægter vores arbejdsmiljø meget højt, og derfor ønsker vi, at du skal opleve
  • God vagtplanlægning, der tager hensyn til sammenhæng mellem arbejdsliv og privatliv
  • Nærværende og flad ledelsesstil
  • Mulighed for indflydelse, fordybelse og udvikling
  • Rigtig godt samarbejde med social- og sundhedshjælpere og -assistenter i Helhedsplejen - vi er sammen om borgernes forløb
  • Et godt læringsmiljø med adgang til faglig sparring, intern og ekstern undervisning.

Vi ønsker dig der
  • Kan arbejde struktureret med klinisk beslutningstagning i samarbejde med et tværfagligt team bestående af terapeuter, sygeplejersker, SOSU-assistenter og -hjælpere samt farmakonomer
  • Har lyst til at arbejde med mindre teams omkring borgerne
  • Arbejder målrettet på at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser, bl.a. at tage ansvar for klinisk lederskab
  • Mestrer grundlæggende sygeplejefaglig dokumentation og kunne arbejde systematisk med sygeplejeprocessen
  • Kan veksle imellem at arbejde selvstændigt, men også være med til at løfte i flok
  • Forstår vigtigheden af at kunne udføre både grundlæggende og kompleks sygepleje af instrumentel karakter og vejlede kolleger med behov for oplæring i instrumentelle sygeplejeopgaver
  • Kan være sparringspartner for alle faggrupper
  • Synes det er spændende at arbejde helhedsorienteret både fra et borgerperspektiv og fra et fagligt perspektiv.

I Helhedsplejen forventer vi, at alle medarbejdere
  • Er åbne og positive i alle samarbejdsrelationer
  • Sætter en ære i at være en god kollega
  • Udviser omhu og ansvarlighed i arbejdet
  • Er omstillingsparate og villige til at indgå i de nye teams som vi lige nu har implementeret i forbindelse med den nye ældrelov.

Om Helhedsplejen
Helhedsplejen er den kommunale hjemme- og sygepleje i Gribskov Kommune. Vi varetager pleje og sygepleje for ca. 1500 borgere. Vi er fire distrikter fordelt på tre lokationer og har lokaler i Helsinge, Græsted og Gilleleje og har sygeplejeklinikker i både Helsinge og Gilleleje.

Som sygeplejerske hos os, vil du blive tilknyttet ét af de fire distrikter. Et tværgående team af specialsygeplejersker og faglige koordinatorer understøtter faglig kvalitet og udvikling. Vi er ca. 300 medarbejdere – og bliver hele tiden flere. Som sygeplejerske i Helhedsplejen vil du møde borgere med komplekse sygeplejefaglige problemstillinger og plejebehov, som vi løfter i fællesskab og på tværs af faggrupper. Hverdagen er præget af stor selvstændighed og beslutningstagen, hvor både dine faglige, instrumentelle og pædagogiske færdigheder kommer i spil.

Vi er en arbejdsplads, der har fokus på forbedringer, kvalitet og kompetenceudvikling, og hvor du har mulighed for at udvikle dine faglige og personlige kompetencer. Vi arbejder tæt sammen med fagspecialister fra vores tværgående team.

Ny medarbejder i Helhedsplejen
Det er vigtigt for os, at du kommer rigtigt godt fra start. Det søger vi at sikre ved, at du modtager en grundig introduktion.
  • Du får et struktureret introduktionsprogram og opfølgende samtaler
  • Du får tildelt en mentor
  • Vi sørger for målrettet og individuelt tilpasset kompetenceudvikling i introperioden, f.eks. i brug af kommunernes dokumentationsmetode FSIII
  • Én-til-én undervisning med fagspecialister
  • Mulighed for kurset ”Godt fra start i primær sektor” på Københavns Professionshøjskole i Hillerød inden for det første år, hvor du får en god viden om samarbejdspartnere når du arbejder i primær sektor.

Det praktiske
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Distriktsleder Majbritt Tillgreen Jensen på telefon 72 49 62 21
Vi byder gerne på en kop kaffe, hvis du har behov for at “mærke os”, inden du sender din ansøgning.

Tiltrædelse hurtigst muligt.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer om ugen med weekendvagt hver 4 uge. Stillingen er primært i dagvagt i tidsrummet 07.00-15.00.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter kvalifikationer.

Vi gør opmærksomme på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente straffeattest.

Ansøgningsfrist og samtaler
Send din ansøgning inden 10. august 2026. Vi holder ansættelsessamtaler løbende.

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum èn reference.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Indrykket:10/06/2026

Ansøgningsfrist: 04/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Gribskov Helhedspleje

Sygeplejerske til aftenvagt i Gribskov Helhedspleje

Gribskov

Ønsker du indflydelse på dine mødetider, mulighed for selv at planlægge din rute og en hverdag med høj faglighed og stor selvstændighed?

Så er Gribskov Helhedspleje måske din nye arbejdsplads.

Vi udvider vores aftenteam og søger engagerede sygeplejersker til spændende aftenvagtsstillinger med base i Helsinge.

Det siger dine kommende kolleger
Heidi, sygeplejerske i aftenvagten, fortæller
"Det bedste ved at arbejde som aftensygeplejerske i Gribskov Kommune er
  • At jeg selv kan tilrettelægge og prioritere mine arbejdsopgaver.
  • Det gode og velfungerende samarbejde med mine kolleger.
  • Det tætte og konstruktive tværfaglige samarbejde.
  • En nærværende, lydhør og støttende leder.
  • Faglige udfordringer og gode muligheder for udvikling."

Om stillingen
Gribskov Helhedspleje er i en spændende udvikling, og vi søger sygeplejersker, der trives i en hverdag med stor variation. Du vil møde både komplekse sygeplejefaglige problemstillinger, akutte indsatser og borgere, hvor kontinuitet og relationsdannelse er afgørende.

Vi søger sygeplejersker med bred sygeplejefaglig erfaring. Erfaring inden for akutsygepleje er en fordel, men ikke et krav.

Som sygeplejerske i aftenvagten får du
  • Medindflydelse på din vagtplan.
  • Mulighed for selv at planlægge din daglige rute i samarbejde med kolleger og ruteplanlægger.
  • Ansvar og indflydelse på planlægning af fremmøde, ferie og fridage.
  • Et stabilt team, hvor vi hjælper og dækker ind for hinanden.

Vi søger dig, der
  • Arbejder struktureret med klinisk beslutningstagning i samarbejde med tværfaglige kolleger.
  • Bidrager aktivt til at forebygge uhensigtsmæssige indlæggelser.
  • Behersker sygeplejefaglig dokumentation og arbejder systematisk med sygeplejeprocessen.
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig være en stærk holdspiller.
  • Mestrer både grundlæggende og komplekse sygeplejeopgaver.
  • Kan vejlede og understøtte kolleger i instrumentelle sygeplejeopgaver.
  • Er en faglig sparringspartner for alle faggrupper.
  • Arbejder ud fra et helhedsorienteret borgerperspektiv.

Hos os får du
  • Stor indflydelse på vagtplanlægningen.
  • Ingen faste rul.
  • Mulighed for 8- eller 12-timers vagter.
  • Fokus på balance mellem arbejdsliv og privatliv.
  • Et stærkt tværfagligt samarbejde.
  • Gode muligheder for faglig udvikling.
  • Intern og ekstern undervisning.
  • Et positivt og anerkendende arbejdsmiljø.
  • Mulighed for at være med til at udvikle fremtidens Helhedsplejen og faste tværfaglige teams.

Om Helhedsplejen
Helhedsplejen er den kommunale hjemme- og sygepleje i Gribskov Kommune. Vi leverer pleje og sygepleje til cirka 1.500 borgere.
Vi er fordelt på fire distrikter og tre lokationer i Helsinge, Græsted og Gilleleje. Som aftensygeplejerske bliver du tilknyttet Helsinge, hvor hele aftensygeplejen har base.

Vi er omkring 270 medarbejdere og arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper for at skabe de bedste borgerforløb.

En god start i Helhedsplejen
Vi lægger stor vægt på, at du kommer godt i gang
  • Struktureret introduktionsprogram.
  • Fast mentorordning.
  • Opfølgende introduktionssamtaler.
  • Individuelt tilpasset kompetenceudvikling.
  • Undervisning i blandt andet FSIII.
  • Én-til-én undervisning med fagspecialister.

Det praktiske
Du er meget velkommen til at kontakte distriktsleder Bibbie Løgstrup på telefon 72 49 75 44, hvis du har spørgsmål til stillingen eller til Gribskov Helhedspleje. Vi byder også gerne på en kop kaffe, hvis du har lyst til at besøge os og få en fornemmelse af arbejdspladsen, inden du søger.

Tiltrædelse: 1. oktober 2026 eller efter aftale. Stillingerne er i aftenvagten og op til 37 timer. Weekendvagt hver 2. weekend.

Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst og kvalifikationer.

Ved ansættelse indhentes straffeattest, og det er en forudsætning, at du kan oplyse mindst én reference.

Ansøgningsfrist og samtaler
Vi ser frem til at modtage din ansøgning og dit CV senest torsdag den 13. august 2026.
Vi afholder samtaler i uge 34.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Indrykket:13/07/2026

Ansøgningsfrist: 13/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Gribskov Helhedspleje

Genopslag: Vi mangler dig som er social- og sundhedsassistent

Gribskov

Vil du arbejde helhedsorienteret med plejeopgaver og sygeplejeopgaver? Og har du lyst til at indgå i en engageret organisation, der vægter faglighed, arbejdsglæde og fleksibilitet?

Så har Gribskov kommunes Helhedspleje jobbet til dig!

Vi søger social- og sundhedsassistenter til dagvagter på 37 timer pr. uge til ansættelse i et af vores 3 distrikter.

Gerne dig som brænder for den direkte borgerrelaterede pleje, den instrumentelle sygepleje og for det tværfaglige samarbejde.

Du bliver en del af et team af engagerede kollegaer der vægter arbejdsmiljø, faglig sparring og professionel tilgang til borgere og samarbejdspartnere. Vi arbejder med rehabiliterende tilgang.

Vi tilbyder:
  • Grundig introduktion
  • Mentorordning
  • Godt arbejdsmiljø
  • Nærværende ledelse
  • Medindflydelse på vagtplan
  • Masser af mulighed for udvikling
  • Tværfaglig sparring.

Vi søger dig, der
  • er uddannet social- og sundhedsassistent
  • brænder for at give borgere i eget hjem en god og værdig pleje
  • kan arbejde selvstændigt og tager initiativ til at udvikle fagligheden i praksis
  • kan håndtere digitale omsorgssystemer – vi arbejder med FSlll i Nexus
  • Er god til at holde overblik og trives i en til tider travl hverdag
  • Har en professionel og positiv tilgang til opgaver
  • Tager medansvar for det gode arbejdsmiljø.

Opgaverne er mangeartede og kan bestå af
  • Pleje og omsorg af borgere i eget hjem
  • Sygeplejeopgaver
  • Admin. Opgaver ex. MedCom post, borgertelefon ect.
  • Støtte borgere i at forebygge eller afhjælpe usund livsstil og ensomhed
  • Rehabilitering, hvor borgerne vejledes og motiveres til at klare dagligdagen selv
  • Test og screening af borgerne med henblik på tidlig opsporing
  • Fælles triagering af borgerne
  • Kontakt med borgernes familier og venner.

Derfor skal du vælge os
Helhedsplejen består af ca. 270 fagligt stærke medarbejdere, der med stort gåpåmod og engagement leverer hjemme- og sygepleje af høj kvalitet til ca. 1500 borgere.

Vi er fordelt på 3 distrikter, Midt (Græsted) Nord (Gilleleje) Syd og Vest (Helsinge), samt et tværgående team af specialister og en akutfunktion.
I forbindelse med implementeringen af ældreloven, er hvert distrikt nu inddelt i teams, hvor du som assistent får en central rolle i et team.
Derudover har vi indtil videre to sygeplejeklinikker i Helhedsplejen, beliggende i henholdsvis Helsinge og Gilleleje.

Vi har fokus på miljø, bæredygtighed og helhedsorienteret pleje. Det betyder, at vi uanset vores stilling giver borgere den pleje de har behov for og skaber kontinuitet.

Det praktiske
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte distriktsleder Majbritt Tillgreen Jensen på telefon 72 49 62 21.

Jeg byder gerne på en kop kaffe, hvis du har behov for at “mærke os”, inden du sender din ansøgning.

Stillingen er på 37 timer pr. uge eller efter aftale.
Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst og efter kvalifikationer.

Vi gør opmærksomme på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente straffeattest.

Stillingen er i fast dagvagt med arbejde hver 3. weekend.

Det er en forudsætning, at du har gyldigt kørekort og kan formulere dig mundtligt og skriftligt på et niveau svarende til min. 9 klasse dansk.

Der følger mange rettigheder og fordele ved at være ansat i det offentlige, som fx overenskomstforhandlet løn, gode pensionsordninger, 6. ferieuge, særlige feriegodtgørelse, barsel med løn, 2 årlige omsorgsdage pr. barn under 7 år og overenskomstbestemte seniordage.
Løn og ansættelsesvilkår vil være efter gældende overenskomst med mulighed for forhandling ud fra kvalifikationer.

Ansøgningsfrist og samtaler
Ansøgningsfrist er den 23. august 2026.
Vi har flere ledige stillinger og ansætter løbende.

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum én reference.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Gribskov Helhedspleje

Genopslag: Vi mangler jer som er social- og sundhedshjælpere

Gribskov

Vil du være med til ar arbejde med den nye ældrelov, faste teams og borger forløb?

Så kom med ombord!

Hos os får du mulighed for at udvikle dine kompetencer og dit talent for plejeopgaver, både på jobbet og igennem intern og ekstern kompetenceudvikling. Du får gode kollegaer, som glæder sig til at byde dig velkommen, og engagerede kollegaer som er parate til at give dig sparring og hjælpe dig på vej i dit nye job.

Du vil opleve, at vi vægter et godt arbejdsmiljø og et stærkt tværfagligt samarbejde, fordi vi tror på, at det giver engagerede medarbejdere og de bedste resultater for borgerne.

Vi tilbyder:
  • Grundig introduktion
  • Mentorordning
  • Godt arbejdsmiljø
  • Nærværende ledelse
  • Medindflydelse på vagtplan
  • Masser af mulighed for udvikling
  • Tværfaglig sparring

Vi mangler dig, der:
  • Er uddannet social- og sundhedshjælper
  • Brænder for at give borgere i eget hjem en god og værdig pleje
  • Har lyst til at indgå i et konstruktivt samarbejde med dine kollegaer
  • Kan arbejde selvstændigt og tager initiativ til at udvikle fagligheden i praksis
  • Gerne har kendskab til FSIII i Nexus
  • Har nemt ved at danne overblik og trives i en til tider travl hverdag
  • Er en god sparringspartner for dine kollegaer
  • Har en positiv tilgang og let til smil

Opgaverne kan bestå af:
  • pleje og omsorg af borgere i eget hjem
  • støtte borgere i at forebygge eller afhjælpe usund livsstil og ensomhed
  • rehabilitering, hvor borgerne vejledes og motiveres til at klare dagligdagen selv
  • test og screening af borgerne med henblik på tidlig opsporing
  • fælles triagering af borgerne
  • dokumentation
  • kontakt med borgernes familier og venner

Derfor skal du vælge os:
Helhedsplejen består af ca. 270 fagligt stærke medarbejdere, der med stort gåpåmod og engagement leverer hjemme- og sygepleje af høj kvalitet til ca. 1500 borgere. Vi er fordelt i teams ud over hele Gribskov, hvor vores 3 baser ligger i Helsinge, Græsted og Gilleleje.
Derudover har vi to sygeplejeklinikker i Helhedsplejen, den ene ligger i Helsinge, den anden i Gilleleje.

Vi arbejder ud fra en sundhedsfremmende og rehabiliterende tilgang, hvor vi støtter borgerne i at blive medansvarlige for eget liv med udgangspunkt i egne ressourcer og behov.

Vi har fokus på miljø, bæredygtighed og helhedsorienteret pleje. Det betyder, at vi uanset vores stilling giver borgere den pleje de har behov for og skaber kontinuitet.

Det praktiske
Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte distriktsleder Majbritt Tillgreen Jensen på telefon 72 49 62 21.
Jeg byder gerne på en kop kaffe, hvis du har behov for at “mærke os”, inden du sender din ansøgning.

Vi søger kollegaer til faste udekørende stillinger i dagvagt 37 timer pr. uge med arbejde hver 2. eller 3. weekend.
Vi har flere ledige stillinger og ansætter løbende.

Løn og ansættelsesvilkår vil være efter gældende overenskomst, med mulighed for forhandling ud fra kvalifikationer.

Det er en forudsætning, at du har gyldigt kørekort samt at du kan formulere dig mundtligt og skriftligt på et niveau svarende til minimum 9. klasses dansk.

Vi gør opmærksomme på, at vi i forbindelse med ansættelse vil indhente straffeattest.

Vi ved, at det ikke er verdens sjoveste opgave at skrive en ansøgning, så derfor ønsker vi blot dit CV. Dit CV skal indeholde en kort profiltekst på 5-10 linjer, hvor du fortæller om din motivation for at søge netop denne stilling i Gribskov Kommune, og hvad du kan bidrage med.

Derudover skal dit CV skal indeholde dine kontaktoplysninger, relevant erhvervserfaring, uddannelsesbaggrund samt eventuelle certificeringer og kompetencer, der er relevante for stillingen.

Dit billede, dit køn, din alder og andre personlige oplysninger er ikke vigtige for os, så det behøver du ikke inkludere i dit CV.

Ansøgningsfrist og samtaler
Stillingerne er på 37 timer eller efter aftale. Ansøgningsfrist er den 23. august 2026.
Holder du – lige som os – meget af at hjælpe andre mennesker, så glæder vi os til at høre fra dig.

Det er en forudsætning for ansættelse i Gribskov Kommune, at du kan oplyse minimum én reference.

Ansøgninger modtages kun elektronisk via knappen 'Søg stillingen'.

Gribskov Kommunes værdier
Åbenhed · Tillid · Respekt · Deltagelse · Mod · Fleksibilitet


Alle oplysninger vil blive behandlet fortroligt og i overensstemmelse med regler for beskyttelse af personfølsomme oplysninger.

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling