WorkWithUs
close-button
Glostrup Hospital

Ledige job hos Glostrup Hospital i Glostrup Kommune

Antal ledige jobs
15

Glostrup Hospital

Bliv portøraspirant på Rigshospitalet Glostrup

Glostrup

Portøraspirant

Bliv portøraspirant på Rigshospitalet – og gør en forskel hver dag

Rigshospitalets afdeling for kliniske portører søger nye portøraspiranter, som ønsker at bidrage til et trygt og sammenhængende patientforløb. Som portør spiller du en central rolle i hospitalets hverdag.

Dine opgaver vil bl.a. bestå af transport og ledsagelse af patienter, mobilisering og forflytning samt støtte til genoptræning. Derudover har portøren vigtige funktioner ved akutte situationer.

Hvad kræver det?
For at komme i betragtning som portøraspirant, skal du:

  • kunne læse og forstå dansk,
  • være i god fysisk form,
  • og være mentalt robust.
For at blive en dygtig portør, lægger vi vægt på, at du kan:

  • skabe en god og hurtig relation til patienter og pårørende,
  • møde mennesker med ro, respekt og overskud,
  • være empatisk, imødekommende og nænsom,
  • bevare roen – også i pressede situationer – og handle hurtigt og sikkert, når det er nødvendigt.
Vi tilbyder en etårig uddannelse, som:

  • kombinerer teori på SOSU-skolen med praktik på Rigshospitalet,
  • giver dig tæt vejledning af erfarne fagpersoner,
  • kræver, at du tager ansvar for din egen læring,
  • er lønnet efter gældende overenskomst,
  • og fører til et afvekslende, meningsfuldt og spændende job.
Interesseret?
Så er det nu, du skal søge! Ansøgningsfristen er den 12. december 2025.
Vi forventer at afholde samtaler i december 2025.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte funktionsleder Michael Jensen på mail: michael.jensen.01@regionh.dk eller telefon 20 21 08 67.

Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 12/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Glostrup Hospital

Afdeling for øjensygdomme på Rigshospitalet-Glostrup søger en speciallæge til et 1-årigt barselsvikariat i neurooftalmologisk og glaukom team. Stillingen er til besættelse d. 15. januar 2026 eller snarest muligt derefter.

Glostrup

Der søges en speciallæge i oftalmologi og der efterspørges

  • Erfaring inden for området ønskes, men er ikke et krav
  • Gerne EBO-eksamen
Som udgangspunkt er stillingen fuldtid

Den, der ansættes, kommer til at arbejde med patienter med neurooftalmologiske sygdomme samt glaukom.

Stillingen er vagtbærende.

Afdeling for øjensygdomme på Rigshospitalet-Glostrup lægger vægt på læring og uddannelse samt på et godt arbejdsmiljø med professionel kommunikation. Det er vigtigt for afdelingen at kombinere højt specialiseret ekspertise med evnen til at skabe helhedsorienterede patientforløb, så overgangene mellem de specialiserede funktioner ikke skaber barrierer for patienterne. Afdelingen er præget af høj faglighed, god kollegialitet med fokus på forebyggelse af mobning samt tilfredshed med de faglige udfoldelsesmuligheder.

Afdeling for øjensygdomme på Rigshospitalet-Glostrup er landets største øjenklinik. Der modtages patienter fra hele Region Hovedstaden samt fra landets øvrige regioner indenfor højt specialiserede funktioner. Øjenafdelingen er opdelt i faglige teams, der dækker alle oftalmologiens subspecialer.

Afdeling for øjensygdomme består af Rigshospitalet-Blegdamsvej, Rigshospitalet-Glostrup og Kennedycenteret. Herudover er der udefunktioner på Bornholms Hospital, Steno Diabetes Center Copenhagen (SDCC), samt på Nordsjællands Hospital i Hillerød (NOHH). Hovedsædet er på Glostrup matriklen, hvor også den akutte øjenvagt for hele regionen er placeret.

Den, der ansættes, får sin hovedbeskæftigelse på Glostrup matriklen, men kan også gøre tjeneste på de andre matrikler.

Afdeling for øjensygdomme på Rigshospitalet er knyttet til Københavns Universitet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet med 6 professorer og 20 eksterne kliniske lektorer samt 25 ph.d.-studerende.

Afdeling for øjensygdomme på Rigshospitalet har en forskningsenhed, forskningsenheden for klinisk øjenfysiologi. Hovedområderne er klinisk øjenfysiologi og patofysiologi samt kontrollerede kliniske undersøgelser.

Afdeling for øjensygdomme på Rigshospitalet har flere ambulatorier, et sengeafsnit, tre operationsafsnit og et forskningsafsnit. Patienterne er både børn og voksne, i elektive og akutte patientforløb. Der opereres primært for grå stær, nethinde- og glaslegeme sygdomme, aldersforandringer på nethinden og øjenskader.

Der er ca. 360 ansatte i afdeling for øjensygdomme på Rigshospitalet, som har et tæt samarbejde på tværs af faggrupper, afsnit og funktioner og et årligt budget på ca. 270 mio. kr., heraf 130 mio. kr. til lønninger.

Et af Regionens mål i personalepolitikken er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.

Vi er en røgfri arbejdsplads.

Forudsætning for ansættelse er forståelse og beherskelse af det danske sprog

Stillinger i HovedOrtoCenteret er omfattet af bekendtgørelse om indhentelse af børneattest. Det er derfor en forudsætning for ansættelse, at du har blank børneattest. Centret indhenter børneattesten hos Rigspolitiet, efter samtykke fra ansøger.



Yderligere oplysninger kan fås hos

Ledende overlæge Line Kessel på line.kessel.01@regionh.dk, tlf. nr. 41 60 27 12



Ansøgningsfrist onsdag d. 10.12.25.

Ansættelsessamtaler forventes at blive afholdt onsdag d. 17.12.25.





Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Indrykket:21/11/2025

Ansøgningsfrist: 10/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Glostrup Hospital

Consultancy in Neurosurgery combined with a Clinical Professorship in Neurosurgery with special focus on clinical research

Glostrup

Consultancy in Neurosurgery combined with a Clinical Professorship in Neurosurgery with special focus on clinical research

A clinical position as consultant of Neurosurgery at the Department of Neurosurgery at Copenhagen University Hospital - Rigshospitalet is open for appointment from as soon as possible..



The position is combined with a 5-year externally funded position as clinical professor of Neurosurgery with special focus on clinical research at the Faculty of Health and Medical Sciences, University of Copenhagen.



It is a requirement that the applicant is accepted for appointment of both the professorship and the clinical position.



The advertisement for the professorship is available from the Faculty of Health and Medical Sciences, University of Copenhagen (https://employment.ku.dk/faculty/)



About the department The Department of Neurosurgery at Rigshospitalet is one of the leading neurosurgical departments in Europe, specializing in the diagnosis, treatment, and rehabilitation of patients with disorders of the brain and peripheral nervous system.



The department serves patients from the Capital Region, Zealand Region, as well as Greenland and the Faroe Islands, covering a population of approximately 2.8 million people. It performs approximately 3,450 brain and peripheral nervous system surgeries annually and handles over 10,400 outpatient visits. The department operates a 29-bed inpatient unit, a semi-intensive care unit with 10 beds, and a 16-bed ICU.



The department is led by a chief neurosurgeon and a team of approximately 160 staff members, including 15 medical specialists in neurosurgery and two professors. It is part of the Neuroscience Center at Rigshospitalet, which encompasses seven specialized centers with a total of about 1,450 full-time equivalents and 300 beds. For more detailed information, you can visit the department's official page: Afdeling for Hjerne- og Nervekirurgi.



Clinical functions and focus areas of the department The department handles both highly specialized and national functions across multiple neurosurgical subfields, including Skull base, Brain tumors, Deep Brain Stimulation (DBS) for movement disorders, Epilepsy surgery, Hydrocephalus treatment, Cerebrovascular neurosurgery, Pediatric neurosurgery, and Peripheral nerve surgery.



The surgical facilities include five operating rooms equipped with advanced navigation systems, intraoperative CT, and an MRI scanner dedicated to neurosurgical procedures. The department has one of Europe´s largest experiences with Laser Interstitial Thermal Therapy (LITT).



The department is actively involved in both basic and clinical research, with a focus on Neurosurgical innovation, Neuro-oncology, including meningiomas, Pediatric neurosurgery, Hydrocephalus, Functional neurosurgery, Peripheral nerve surgery.



The department has a JTAAC accredited training program and is an active participant in the European Association of Neurosurgical Societies. It offers specialized courses such as the "Copenhagen Skull Base Course" and the "Copenhagen Peripheral Nerve Surgery Course," attracting participants from around the world.



Research and teaching With the new position as clinical professor of Neurosurgery, the Department of Neurosurgery wishes to strengthen leadership in clinical research and teaching.



Qualifications Consultant applicant must be board-certified specialist in Neurosurgery. We are seeking a candidate with expertise in one or more neurosurgical disciplines, someone who can enrich our existing knowledge by introducing new perspectives and techniques, rather than duplicating existing practices. The ideal candidate will have completed a fellowship or possesses other relevant, advanced surgical experience in one or more of our core areas. Surgical experience and caseload will be given significant consideration in the evaluation process. The preferred candidate will have extensive and solid clinical experience, having held a key surgical role within the field of neurosurgery.



Conditions In order to be considered, the applicant must send an application to both the Faculty (the professorship) and to the hospital (the clinical position) cf. the simultaneously advertised position of the professorship. Appointment is conditioned by the fact that the applicant obtains both positions. This also applies to the applicants who are already employed as consultants at Copenhagen University Hospital, Rigshospitalet.



Salary and conditions of employment as consultant are as agreed between the Danish Regions and the Danish Association of Medical Specialists and between the Capital Region/Region Zealand and University of Copenhagen.



As clinical professor, 50 % of the working time will be allocated to academic tasks (e.g., research, teaching, evaluation tasks and communication with the public) in agreement with the Head of Department of Department of Clinical Medicine at the University of Copenhagen. The remaining 50% will be allocated for clinical work (e.g., surgeries, on-call, ward rounds, outpatient clinic) in agreement with the head of Department of Neurosurgery, Copenhagen University Hospital. Additional support and details on the working conditions must be negotiated with the head of the Department of Neurosurgery, Copenhagen University Hospital.



Application procedure The application must include the following:

  • Curriculum Vitae and a complete list of publications
  • Copy of the authorization certificate for specialist in neurosurgery
  • A description of how the applicant is qualified as
  • Clinical expert
  • Communicator
  • Collaborator
  • Manager/administrator/organizer
  • Health advocate
  • Scholar/researcher/teacher
  • Professional






The closing date for application is 18. December 2025.



Further information For further information please contact tel.

Torstein R. Meling, Head of Department of Neurosurgery

Torsteinr.ragnar.meling@regionh.dk

+ 45 35 45 23 90



Information on Terms of employment for the Capital Region: https://www.regionh.dk/english/job/Pages/default.aspx



”Apply for this position online here”

Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 18/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Glostrup Hospital

Erfaren sygeplejerske til Afsnit for Rygmarvsskader

Glostrup

Faglig udvikling

Rygmarvsskader er fundamentalt livskritiske, den fysiske udfordring følges med den psykiske udfordring, som kan være mindst lige så invaliderende. Livet er ikke blot truet, men er oftest fra det ene øjeblik til det næste , fuldstændigt forandret. Der er brug for den højtspecialiserede sygepleje - og der er brug for grunde og motivation til at bevare håbet, og her har sygeplejersken en helt særlig rolle. Med afsæt i begrebsrammen Fundamentals of Care arbejder vi ud fra en helhedsorienteret praksis, der udgør kernen i vores sygepleje. Størstedelen af vores patienter modtager vi direkte fra intensiv eller semiintensiv. Derfor spænder vores sygepleje fra pleje af den stabile rygmarvsskadepatient til højt specialiserede indsatser hos den ustabile. Denne patientsammensætning giver rige muligheder for både at bringe dine eksisterende kompetencer i spil og samtidig udvikle nye.

Sygeplejen til patienter med rygmarvsskade er kompleks, tværfaglig og højt specialiseret. Patienterne har ofte omfattende motoriske og sensoriske udfald samt påvirkning af vitale funktioner som respiration, tryksår og blære- og tarmfunktion. Sygeplejen omfatter derfor et højt observationsniveau, avanceret behandling, rehabilitering og rådgivning. Du vil som sygeplejerske arbejde tæt sammen med fysioterapeuter, ergoterapeuter, læger, socialrådgivere og psykologer.

Vi lægger vægt på at støtte patienten i at genvinde mest mulig selvstændighed og livskvalitet gennem målrettet pleje, undervisning og rehabilitering.

Huset er indrettet med gode træningsfaciliteter såsom et stort varmtvandsbassin, en træningssal, et træningskøkken, et Krearum og en stor multihal. Alt sammen er med til at danne den gode ramme, for den vigtige daglige træning af vores patienter. Vores udenomsareal er ligeledes skabt med øje for den vigtige daglig træning og med muligheden for afslapning og restitution i skønne rolige omgivelser.

Sygeplejen til patienter med rygmarvsskade er kompleks, tværfaglig og højt specialiseret. Patienterne har ofte omfattende motoriske og sensoriske udfald samt påvirkning af vitale funktioner som respiration, tryksår og blære- og tarmfunktion. Sygeplejen omfatter derfor et højt observationsniveau, avanceret behandling, rehabilitering og rådgivning. Du vil som sygeplejerske arbejde tæt sammen med fysioterapeuter, ergoterapeuter, læger, socialrådgivere og psykologer.

Vi lægger vægt på at støtte patienten i at genvinde mest mulig selvstændighed og livskvalitet gennem målrettet pleje, undervisning og rehabilitering.

Huset er indrettet med gode træningsfaciliteter såsom et stort varmtvandsbassin, en træningssal, et træningskøkken, et Krearum og en stor multihal., der alt sammen er med til at danne den gode ramme, for den vigtige daglige træning af vores patienter. Vores udenomsareal er ligeledes skabt med øje for den vigtige daglig træning og med muligheden for afslapning og restitution i skønne rolige omgivelser.

Høj trivsel

Høj trivsel er en vigtig faktor i vores arbejdsfællesskab og noget vi arbejder bevidst med. Høj trivsel for os er bl.a.:

En stor følelse af fællesskab.

I afdelingen arbejder vi i og med et miljø, hvor fællesskab og samarbejde på tværs af alle faggrupper er vigtigt for os, både i arbejdet med kerneopgaven og i vores arbejdsmiljø.

Arbejdet er meningsfuldt.

Vi har et tæt samarbejde med hver enkelte medarbejder, for sammen at kunne skabe og sætte retning for en meningsfuld arbejdsplads.

Tæt relation til dine kolleger og leder.

Vi har en flad ledelses struktur og arbejder med en åben og nysgerrig kultur, hvor vi forsøger at skabe plads til den enkelte både som fagperson og som menneske.

Der skal være balance imellem arbejdsliv og privatliv.

Der er er mulighed for fortrinsvis at arbejde i 2 holds skift, dag/nat, dag/aften eller aften/nat, der er mulighed for at arbejde 6 - 12 timer per vagt og med weekend hver 2., 3. eller 4. (her skal man ofte forvente 12 timers vagter), og før hver vagtplan frigives, er der mulighed for at afgive særlige ønsker.

Du vil før din ansættelse få tilbudt en snak med din nærmeste leder omkring dine ønsker til vagtplan, hvilke behov har du lige nu og hvordan spiller det sammen med vores muligheder i arbejdet med kerneopgaven.

I samarbejde med den enkelte medarbejder, udarbejder vi i fællesskab, individuelle udviklingsplaner, hvori vi tager udgangspunkt i medarbejders viden og kunnen. Dette gør sig også gældende for nyansattes introduktion program.

Vi søger en erfaren sygeplejerske med lyst til at dele ud af sin viden, mod på nye arbejdsfællesskaber og nysgerrig på udvikling og viden.

For flere oplysninger er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Bettina Pedersen tlf.: 29273284 eller mail: bettina.kjoeller.pedersen.01@regionh.dk , det er også muligt at besøg vores hjemmeside: https://www.rigshospitalet.dk/afdelinger-og-klinikker/neuro/hjerne-og-rygmarvsskader/Sider/default.aspx

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Stillingen er omfattet af retningslinjer for indhentelse af børneattest.


Ansøgningsfrist: torsdag den 11. december 2025

Samtaler afvikles: onsdag den 17.december.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 11/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Glostrup Hospital

Videnscenter for Neurorehabilitering søger studentermedhjælper til forskningsprojekt

Glostrup

Videnscenter for Neurorehabilitering søger studentermedhjælper til forskningsprojekt

Interesserer du dig for sundhedsområdet og rehabilitering af neurologiske sygdomme, og vil du have et studiejob, hvor du får praktisk erfaring med videnskabelige opgaver? Vil du bidrage til at skabe ny viden om, hvordan voksne med erhvervet hjerneskade og cerebral parese kan håndtere fatigue (træthed) i deres hverdag? Så er det måske dig, vi har brug for til forskningsprojektet Managing fatigue through real-time monitoring in daily life hos Videnscenter for Neurorehabilitering på Rigshospitalet – Glostrup. Projektdeltagerne skal indsamle data over en uge ved hjælp af en app til smartphone, en søvndagbog og en aktivitetssensor, og din opgave vil være at hjælpe dem godt i gang, følge op undervejs og samle op til sidst.

Vi forestiller os, at du:

  • er i gang med en sundhedsfaglig professions- eller universitetsuddannelse inden for ergoterapi, fysioterapi, sygeplejerske, medicin, folkesundhedsvidenskab eller psykologi og har mindst to år tilbage af dit studie.
  • at du kan arbejde to dage om ugen (ca. 15 timer pr. uge), primært med fremmøde i Glostrup og med mulighed for fleksibilitet i eksamensperioder.
Dine primære arbejdsopgaver vil være:

  • Rekruttering af deltagere til forskningsprojektet, herunder informere om projektet, planlægge og koordinere aftaler med deltagere, klargøre materialer og instruere deltagere i forsøgsprocedurer.
  • Gennemføre standardiserede screeningstest af fysisk og kognitivt funktionsniveau (6 minutters gangtest, MOCA samt OCS-delprøve) og montere aktivitetssensor.
  • Arbejde i databasesystemer (REDCap, SENS motion® og SEMA3), herunder oprette deltagere, indtaste data, monitorere dataindsamling, føre logbog samt downloade og klargøre data.
  • Assistere med diverse praktiske og administrative ad hoc-opgaver, herunder referat af brugerpanelsmøder, transskribering af interviews, korrekturlæsning og litteratursøgning
Vi forventer, at du:

  • er interesseret i sundhedsvidenskabelig forskning og rehabilitering af voksne med neurologiske sygdomme
  • arbejder selvstændigt, struktureret og detaljeorienteret.
  • er fleksibel ift. opgaveløsning men også arbejdstid og arbejdstidstilrettelæggelse
  • har teknisk snilde og flair for at lære nye IT-systemer at kende
  • taler dansk og skriver grammatisk korrekt dansk og kan læse korrektur på tekster.
  • Personlige kvalifikationer
    Vi lægger vægt på, at du er imødekommende, udadvendt og hjælpsom af natur. Du er selvstændig og kan arbejde målrettet og systematisk, og du følger dine opgaver til dørs – uanset om det er det lange seje træk eller mindre opgaver, der skal løses hurtigt. Derudover er det vigtigt, at du er fleksibel og serviceminded. Du har gode samarbejdsevner og mod på at kaste dig over både større og mindre projekter. Dine kollegaer kan lide at samarbejde med dig, fordi du har et positivt væsen, arbejder struktureret og energisk.
Derudover er det en fordel, hvis du:

  • har sans for det visuelle og kan løse mindre grafiske opgaver.
Vi tilbyder:

  • grundig introduktion og oplæring i opgaverne, kollegial sparring og et udviklende fagligt miljø.
  • et spændende forskningsmiljø og erfaring med videnskabelig dataindsamling
  • en arbejdsplads med højt til loftet og plads til de gode ideer.


Om Videnscenter for Neurorehabilitering
I Videnscenter for Neurorehabilitering arbejder vi med forskning, uddannelse og formidling om neurorehabilitering. Vi er et regionalt videnscenter, der er forankret i Neurocentret, Rigshospitalet. Vi er et lille team af forskere, projektledere, akademiske medarbejdere, en kommunikationsrådgiver og 2 administrative medarbejdere.

Vores målgruppe er primært fagprofessionelle, der arbejder indenfor neurorehabiliteringen, regionalt eller kommunalt.

Arbejdssted:

Videnscenter for Neurorehabilitering, Rigshospitalet – Glostrup, Valdemar Hansens Vej 2, 2600 Glostrup


Tiltrædelse og arbejdstid
Stillingen er tidsbegrænset til 2 år med tiltrædelse 1. januar 2026 eller hurtigst muligt derefter.

Ansættelse sker efter gældende overenskomst, og arbejdstiden er på 15 timer ugentligt fordelt på to hele dage.


Ansøgnings- og ansættelsesprocedure
Send ansøgning og CV via ovenstående link senest d. 5. december 2025.

Vi vil glæder os til at høre fra dig.

Der vil blive afholdt ansættelsessamtaler d. 12. december 2025.

Vil du vide mere om stillingen, så ring eller skriv til:

Sun-Hee Skovgaard Christensen, ph.d.-studerende

Tlf. 2145 9744, sun-hee.skovgaard.christensen@regionh.dk

Læs mere om VNR på: www.vnr.dk

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Glostrup Hospital

Miljø- og Logistikteamet på Rigshospitalet Glostrup søger vikar.

Glostrup

Vi mangler en kollega der har lyst til at være en del af vores team og deltage i alle de forskelligartede opgaver vi har: Servicering af hospitalets afsnit med engangsartikler og varer, udbringning af medicin og linned samt vask af bl.a. dyner og puder på vores interne vaskeri.

Vi er en mindre gruppe på 6 rekvirenter plus 5 hospitalsmedhjælpere i Uniformsbutik/vaskeri, og er en del af vores store enhed på knap 35 kollegaer. Vi er meget afhængige af hinanden, og det er derfor vigtigt for os, at vi kan hjælpe hinanden på tværs af vores arbejdsopgaver. Derfor er der også mulighed for at få kendskab til og viden om vores nærmeste kollegaers arbejde, der er dygtige inde for deres felt som er uniformsbutikkerne, vaskeriet, mindre flytninger samt affaldshåndtering.

Vi er en gruppe på 35 meget forskellige mennesker, med forskellig baggrund og alder, og vi bidrager alle til en god arbejdsdag med godt humør og professionel adfærd.

Vi kan love dig følgende:

  • Fri i weekender og en arbejdstid der ligger i tidsrummet kl. 7.00-15.00.
  • Gennemsnitlig 37 timers arbejdsuge over en normperiode.
  • En god sidemandsoplæring hvor vi har særlig fokus på hygiejne og varesikkerhed (dit kerneområde).
  • Altid at have noget at lave, da vi har hænderne på alt hvad der skal frem til afsnit og retur fra afsnit.
  • Kendskab til vores IT, da alle vores opgaver og oplæringsprogrammer ligger på en mobiltelefon (CSL).
  • Nogle rigtig gode kollegaer, der favner bredt.
  • Et fysisk arbejde med fokus på korrekte løfteteknikker, benyttelse af hjælpemidler og altid fokus på smarte arbejdsgange for at minimere dobbelthåndteringer.
  • Mulighed for medlemskab af hospitalets eget motionscenter Pusterummet for kr. 125 pr. mdr., hvor man kan træne på alle tidspunkter uden for arbejdstid. Der er mulighed for, at en pårørende kan blive medlem.
Hos os er det vigtigt at:

  • du vægter faglighed meget højt.
  • du er i fysisk god form, da det er et hårdt fysisk arbejde med varer der skal leveres.
  • du bidrager med god energi i vores enhed og kan nikke ja til at leve op til vores værdier, som er professionalisme, ansvarlighed, trivsel og troværdighed.
  • vi og hospitalet kan regne med dig.
  • du kan arbejde selvstændigt og tage beslutninger.
  • du ikke er bange for at hjælpe i den store gruppe, hvis det brænder på. Vi løfter i flok.
  • du er bevidst om, at du er en del af en meget vigtig opgave, så patienterne behandles korrekt og til tiden.
  • du har forståelse for IT, da vi benytter det i vores dagligdag.
Det er en fordel, hvis du har erfaring med at arbejde i en større virksomhed.

Stillingen er til besættelse hurtigst muligt og senest 1. januar 2026 til og med 31. december 2026 med efterfølgende mulighed for fastansættelse.

De første 8 måneder er månedslønnen kr. 26.321,20. Efter 8 måneder stiger månedslønnen til kr. 26.986,62 + pension.

Miljø- og Logistikteamet er en serviceenhed under Klinisk Forsyning og Logistik og er forankret i Servicecentret sammen med de øvrige serviceafdelinger.

Ansøgning sendes senest søndag den 23. november 2025.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende, dog koncentreret i uge 48 og 49.

Rigshospitalet er røgfrit og rygning tillades ikke på hospitalets område.

Via nedenstående URL kan du se en youtube video der viser lidt om, hvem vi er en del af:

https://www.youtube.com/watch?v=iBQ4gLVraJ0

Indrykket:11/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Glostrup Hospital

Sæt kurs mod nethinden og bliv en del af et stærkt team med øje for både mennesker og de-taljer.

Glostrup

Er du social- og sundhedsassistent med lyst til at arbejde i et speciale, hvor teknik og tryghed går hånd i hånd?
Så hop med på vognen, for næste stop er Afdeling for Øjensygdomme, Rigshospitalet Glostrup.

Vi søger en ny kollega til en fast stilling på 37 timer om ugen med start 1. januar 2026.
Her får du en hverdag med mening, tempo og sammenhold. Den kollega, du hjælper i dag, hjælper dig i morgen – sådan fungerer vores team.

Hvad du kan glæde dig til

  • En fast stilling på 37 timer pr. uge
  • En afdeling med høj puls – vi ser 250-300 patienter dagligt, primært elektive forløb
  • Grundig oplæring i ambulatoriets funktioner, fx assistance ved injektionsbehandling i øjet og øvrige patientprogrammer
  • Mulighed for at udvikle dig i et specialiseret felt inkl. undervisning i øjets anatomi og sygdomme på tværs af afsnit
  • Erfarne kolleger, der sørger for, at du får en tryg og struktureret start
Et særligt speciale, hvor omsorg møder præcision

Øjet er et lille, men fantastisk organ og synet er noget af det mest dyrebare, vi har.
Mange af vores patienter er bekymrede eller usikre, fordi de står over for behandling i noget så sårbart som synet.
Derfor bliver din evne til at skabe ro, forklare tydeligt og møde mennesker med varme lige så vigtig som de tekniske færdigheder.
Omsorg er et redskab her, ikke bare en kvalitet.

Hvad kommer du til at lave?

Du bliver en vigtig del af plejeteamet og kommer til at:

  • Klargøre patienter med synsprøve, scanning af nethinden og øjendrypning
  • Assistere ved injektion af medicin i øjet
  • Vejlede og informere patienter
  • Dokumentere i Sundhedsplatformen (kendskab er en fordel, men ikke et krav)
Du får korte, men betydningsfulde patientkontakter og hver eneste dag gør du en konkret forskel for andres syn.

Jobbet er for dig, der er uddannet social- og sundhedsassistent og som har lyst til at lære nyt

Du passer perfekt ind hos os, hvis du:

  • Har interesse for patienter med synstruende sygdomme
  • Er glad for teknisk udstyr og nysgerrig på at lære mere
  • Trives med korte patientkontakter og et arbejdsflow med tempo
  • Er en holdspiller, der både bevarer overblik og viser overskud
  • Skaber tryghed og en venlig atmosfære omkring dig
  • Møder patienter og kolleger med et positivt, serviceminded sind og et varmt hjerte
  • Har erfaring med Sundhedsplatformen – men det er dog ikke et krav
Arbejdstid

  • Mandag–torsdag kl. 7.45–15.15
  • Fredag kl. 7.45–14.45
  • Der kan forekomme enkelte lukkevagter til kl. 16.00
Det siger vores patienter

Blev modtaget venligt og kompetent – og det var virkelig rart, da det var min første gang med injektion i øjet. De gjorde det så nemt at være patient.”

“Utrolig god oplevelse. Fantastisk at opleve, hvor dygtige de er. Vi er heldige at have den slags ekspertise.”

Det siger dine kommende kollegaer

Humoristiske og imødekommende kollegaer.”
“Åben atmosfære.”
“Bliver taget seriøst af ledelsen.”


Lyder det som noget for dig?

Så send os din ansøgning – vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen, der har blik for både patienterne og fællesskabet.

Vil du vide mere?
Kontakt oversygeplejerske Marianne Valerius marianne.valerius@regionh.dk eller Nermin Serifovski nermin.serifovski@regionh.dk

Ansøgningsfrist: fredag den 21. november 2025
Samtaler: den 25. eller 26. november 2025

Generelt om afdelingen for øjensygdomme:

Afdeling for øjensygdomme, Rigshospitalet Glostrup varetager al akut oftalmologi for Region Hovedstaden og Grønland. Den er center for regionens kirurgi og de mere komplicerede ydelser.

Afdeling for øjensygdomme Rigshospitalet Glostrup har flere ambulatorier, et sengeafsnit, tre operationsafsnit og et forskningsafsnit. Patienterne er både børn og voksne, i elektive og akutte patientforløb. Der opereres primært for hornhinde, nethinde- og glaslegeme sygdomme, grå stær, grøn stær, aldersforandringer på nethinden og øjenskader.

Afdeling for øjensygdomme Rigshospitalet Glostrup består af øjenfunktionerne på Glostrup Hospital, Hillerød Hospital, samt Rigshospitalet

Afdelingen har ca. 370 ansatte, som har et tæt samarbejde på tværs af faggrupper, afsnit og funktioner

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etniske tilhørsforhold til at søge stillingerne.

Forudsætning for ansættelse er forståelse og beherskelse af det danske sprog.

Vi er en røgfri arbejdsplads på hele matriklen.

Et af Regionens mål i personalepolitikken er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.

Du kan finde flere oplysninger om Afdelingen for Øjensygdomme på Afdeling for Øjensygdomme (rigshospitalet.dk)







Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Glostrup Hospital

Sæt fokus – bliv en del af nethindeteamet i Afdeling for øjensygdomme på Rigshospitalet Glos-trup.

Glostrup

Kan du lide, når teknik, præcision og menneskelig kontakt går hånd i hånd?
Så zoom ind, for hos os bliver du en del af et stærkt team, der hver dag hjælper mennesker med at bevare deres syn.

Stillingen er på 37 timer om ugen med start 1. januar 2026.

Velkommen til en levende hverdag med faglighed, energi og arbejdsglæde

Vi undersøger og behandler 250-300 patienter dagligt – hovedsageligt elektive. Hos os er ingen dage ens, men tonen er varm, og hjælpsomhed er en selvfølge.
Du får et selvstændigt, alsidigt og ansvarsfuldt job med mange direkte patientkontakter.

Du lærer alt det, du behøver: fra fotografering og scanning af nethinder til synsmålinger, øjenmedicin og assistering ved intravitreale anti-VEGF-injektioner. Sygeplejersker i afsnittet bliver uddannet til at foretage selvstændige injektioner, efter ca. 1 års erfaring i vores afsnit.

Vi arbejder tværfagligt og med stor respekt for hinandens roller – for det er sammen, vi lykkes med at give patienterne den bedste oplevelse.

Når synet svigter – står vi klar

Med et joystick i hånden og et fagligt fællesskab omkring dig får du blik for øjets små mirakler. Du lærer, hvad der får verden til at stå skarpt, og hvad der sker, når synet svigter. Og lige der står et dedikeret, professionelt og omsorgsfuldt team klar til at hjælpe.

Det er os

  • Ca. 35 øjensygeplejersker
  • 1 klinisk sygeplejespecialist
  • 7 social og sundhedsassistenter.
  • 7 optikere
  • 1 fotograf
  • 12 sekretærer
  • 2 assisterende oversygeplejersker
  • 2 oversygeplejersker
  • 1 afsnitsledende overlæge og herudover et varierende antal læger, som alle bidrager til at booke, undersøge og behandle patienter med nethindesygdomme.


Det siger vores patienter

“Jeg er MEGET tilfreds med den behandling, jeg hver gang får, under mine (mange) besøg på afdelingen. STOR TAK!”
“Alle mine spørgsmål blev besvaret på en rigtig god måde. Jeg blev tryg og glad og sluttede med at sige tak for god behandling.”

Det siger dine kommende kollegaer

“Humoristiske og imødekommende kollegaer.”
“Åben atmosfære.”
“Bliver taget seriøst af ledelsen.”

Tryg start og grundig introduktion

Der er plads til at være ny.
Du får en struktureret introduktion og bliver gradvist oplært til at assistere ved injektionsbehandlinger og arbejde i ambulatoriets øvrige funktioner.
Som nyansat deltager du i undervisning om øjet på tværs af afdelingen, og du får løbende oplæring af erfarne kollegaer med stor viden inden for specialet.

Din profil

  • Uddannet sygeplejerske – erfaring er et plus, men ikke et krav
  • Interesseret i patienter med synstruende sygdomme
  • Glad for teknisk udstyr og nysgerrig på at lære nyt
  • Trives i korttidskontakter og et højt tempo
  • Selvstændig og samarbejdsorienteret
  • Positiv, serviceminded og med hjertet på rette sted
  • Erfaring med Sundhedsplatformen er en fordel
Arbejdstid:

  • Mandag–torsdag kl. 7.45–15.15
  • Fredag kl. 7.45–14.45
  • Der kan forekomme enkelte lukkevagter til kl. 16.00
Er du klar til at tage styringen?

Joysticket venter og vi glæder os til at byde dig velkommen i nethindens rutsjebane.

Vil du vide mere?
Kontakt oversygeplejerske Marianne Valerius marianne.valerius@regionh.dk eller Nermin Serifovski nermin.serifovski@regionh.dk

Ansøgningsfrist: fredag den 21. november 2025
Samtaler: den 25. eller 26. november 2025

Generelt om Afdeling for øjensygdomme:

Afdeling for øjensygdomme, Rigshospitalet Glostrup varetager al akut oftalmologi for Region Hovedstaden og Grønland. Den er center for regionens kirurgi og de mere komplicerede ydelser.

Afdeling for øjensygdomme Rigshospitalet Glostrup har flere ambulatorier, et sengeafsnit, tre operationsafsnit og et forskningsafsnit. Patienterne er både børn og voksne, i elektive og akutte patientforløb. Der opereres primært for hornhinde, nethinde- og glaslegeme sygdomme, grå stær, grøn stær, aldersforandringer på nethinden og øjenskader.

Afdeling for øjensygdomme Rigshospitalet Glostrup består af øjenfunktionerne på Glostrup Hospital, Hillerød Hospital, samt Rigshospitalet

Afdelingen har ca. 370 ansatte- heraf ca 130 sygeplejersker., som har et tæt samarbejde på tværs af faggrupper, afsnit og funktioner

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn, religion, handicap eller etniske tilhørsforhold til at søge stillingerne.

Forudsætning for ansættelse er forståelse og beherskelse af det danske sprog.

Vi er en røgfri arbejdsplads på hele matriklen.

Et af Regionens mål i personalepolitikken er ligebehandling uanset køn, alder, etnisk baggrund, handicap eller religion. Det sikres blandt andet gennem ansættelses- og uddannelsespolitikken.

Du kan finde flere oplysninger om afdelingen for Øjensygdomme på Afdeling for Øjensygdomme (rigshospitalet.dk)







Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Glostrup Hospital

Reservelæge til Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser, Rigshospitalet - Glos-trup, Dansk Center for Søvnsygdomme

Glostrup

Reservelæge til Afdeling for Hjerne- og Nerveundersøgelser, Rigshospitalet - Glostrup, Dansk Center for Søvnsygdomme

Er du på vej mod en uddannelse indenfor neurologi, lungemedicin, psykiatri, almen medicin, eller et andet relevant speciale? Og er du interesseret i at styrke dit CV ved at tilegne dig og udvikle kompetencer indenfor søvnsygdomme på et højt specialiseret center med forskningsaktivitet? Så har vi måske jobbet, du er på udkig efter!

Til Dansk Center for Søvnsygdomme (DCSS) på Rigshospitalet søger vi en læge til snarest mulig tiltrædelse. Arbejdet omfatter varetagelse af en række kliniske opgaver indenfor udredning og behandling af søvnsygdomme. Som vores nye kollega vil du få et solidt indblik i afdelings fagområder og vil på sigt skulle arbejde selvstændigt med søvnpatienter. Da vores afdeling er særdeles forskningsaktiv, vil der være rig mulighed for at deltage i og/eller initiere forskningsprojekter indenfor afdelingens specialer. Det vil også være muligt at opnå meritering indenfor undervisning.

Stillingen er på 37 timer ugentligt med dagtidsarbejde på hverdage. Stillingen er som udgangspunkt tidsbegrænset til 1 år. Du skal være opmærksom på, at vi ikke kan tilbyde evalueringsstilling.

Du er

  • uddannet læge - gerne med faglig interesse indenfor neurologi, medicin (herunder kardiologi/lungemedicin), børnesygdomme og søvnmedicin
  • kan arbejde selvstændigt og kan godt lide at samarbejde med forskellige faggrupper
  • kan tage ansvar og initiativ
  • er god til at kommunikere med patienter og kolleger
  • er fleksibel i forhold til nye arbejdsopgaver
  • er omhyggelig og positiv
  • er interesseret i faglig udvikling
  • evt. forskningsinteresseret
Vi tilbyder

  • en afvekslende hverdag med et spændende arbejdsområde, hvor det tværfaglige samarbejde og det gode arbejdsmiljø er i fokus,
  • en arbejdsplads med fokus på udvikling, samarbejde og kvalitet,
  • kolleger, der gerne lærer dig op i områdets funktioner,
  • mulighed for faglig og personlig udvikling,
  • mulighed for deltagelse i eller udførelse af forskningsprojekt,
  • mulighed for opnåelse af undervisningskompetencer,
  • ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
I DCSS er der ca. 40 ansatte. Foruden en professor med fagsøjleansvar består vores center af afdelingslæger, reservelæger, sygeplejersker, neurofysiologiassistenter, bioanalytikere, sekretærer, ingeniører og forskningspersonale. Dit arbejde vil foregå i tæt samarbejde med afdelingens personale og øvrige (eksterne) samarbejdspartnere.
Afdelingen har højt specialiserede funktioner og vores personale udreder patienter for respiratoriske og neurologiske søvnsygdomme og undersøger for søvnapnø, narkolepsi, REM-søvn forstyrrelser, parasomnier m.v.

Vi foretager søvnundersøgelser ved hjælp af cardio-respiratorisk monitorering, polysomnografi med og uden video, multipel søvnlatens test, lumbalpunktur o.a. Undersøgelserne foretages både ambulant og under indlæggelse.
I vores ambulatorium varetager vores sygeplejersker behandling af søvnapnø, og læger ser patienter, som er i behandling for alle typer af søvnsygdomme.
Du vil blive en del af det faglige netværk på HNU, som via konferencer, journal club mv. deler faglig viden. Der vil være mulighed for deltagelse i afdelingens kvalitetsarbejde, uddannelse, patientinddragelse og forskning.

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte professor Poul Jørgen Jennum, tlf. 4025 7495.
Du kan orientere dig yderligere om vores klinik på www.rigshospitalet.dk.

Ansøgningsfrist fredag d. 21.11.2025. Samtaler forventes afholdt d. 25.11.2025.

Ansøgning sendes via link.



Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Glostrup Hospital

Introduktionsstilling i neurologi på Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme Rigshospitalet - Glostrup

Glostrup

Om afdelingen

Afdeling for Hjerne- og Nervesygdomme, Rigshospitalet er landets største neurologiske afdeling beliggende på to matrikler hhv. Glostrup og Blegdamsvej.

Vi søger én læge til introduktionsstilling i neurologi med funktion på Rigshospitalets matrikel i Glostrup.

Vi tager os af patienter med alle typer neurologiske sygdomme, både akutte og ambulante blandt de ca. 600.000 borgere i vores optageområde.

Vi er en stor afdeling med en bagvagtsvisiteret neurologisk akutmodtagelse, et alment neurologiske sengeafsnit, et strokeafsnit og et strokerehabiliteringsafsnit. Vores ambulante afsnit består af Dansk Multipel Sclerose Center, Dansk Hovedpinecenter, Klinik for Bevægeforstyrrelser, Spasticitetsklinikken, Klinik for Nervesmerter og CRPS, alment Neurologisk Ambulatorium, Stroke ambulatorium/daghospital og Klinik for Hjernekræft.

Vi har årligt 6.600 indlæggelser, 25.000 ambulante besøg, ca. 25.000 telefon/video-konsultationer og er ca. 300 ansatte.

Afdelingen varetager mange forskellige specialiserede funktioner og har en stor forskningsaktivitet (5 professorer og 4 lektorer).

Vi prioriterer både uddannelse, formaliseret undervisning, supervision, personlig kompetenceudvikling i forhold til de syv lægeroller.

Afdelingen sætter en ære i at have et højt fagligt niveau og et rart arbejdsmiljø, hvor der altid er plads til at spørge og blive klogere.

Om stillingen

Du vil blive en del af et stort og meget velfungerende forvagtslag (2 forvagter i 2-skiftet vagt alle ugens dage).

Udover vagter, vil du have stuegangsfunktion samt komme forbi afdelingens specialambulatorier.

Du vil modtage struktureret feedback af speciallæge efter endt aftennattevagt alle hverdage og i dagstid er der nem adgang til supervision ved speciallæger på alle afdelinger og i den neurologiske akutmodtagelse.

Der er formaliseret teoretisk og/eller bed-side undervisning hver dag i forbindelse med morgenkonferencen fra kl. 8.00 til kl. 8.45.

Der vil efter interesse også være mulighed for deltage i større eller mindre forskningsprojekter og/eller andre kompetenceudviklingsprojekter i forhold til de 7 lægeroller.

Kvalifikationer

Overstået klinisk basisuddannelse. Tidligere neurologi-erfaring er en fordel, men ikke et krav.

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til: Uddannelsesansvarlig overlæge Thor Ameri Chalmer, tlf. 38633045 / 25327565, e-mail: thor.ameri.chalmer@regionh.dk eller overlæge og matrikelleder Eva Rosa Sansone Petersen, tlf. 38630222 / 26191911, e-mail: eva.rosa.sansone.petersen@regionh.dk .

Du kan også læse mere om afdelingen i vores Årsberetning for 2024 og følge os på Instagram: rh_hjerne_nervesygdomme

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Ansøgningsfrist

Ansøgning og CV sendes online via linket senest 24.11.2025.

Samtaler afholdes i uge 48-49.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Glostrup Hospital

Social- og sundhedsassistent med neurologisk erfaring søges til Afdeling for Hjerne- og Rygmarvsskader, Rigshospitalet Glostrup

Glostrup

Har du erfaring inden for det neurologiske område, og drømmer du om at arbejde i et højt specialiseret og meningsfuldt felt? Så er det måske lige dig, vi søger.

Vi søger en fagligt stærk kollega med neurologisk erfaring, som trives i komplekse forløb og motiveres af at arbejde tværfagligt i et miljø, hvor høj faglighed, omsorg og udvikling går hånd i hånd.

Vores afdeling modtager børn og voksne fra hele Østdanmark, Grønland og Færøerne med erhvervet hjerneskade – typisk som følge af fald, trafikuheld, svær hjerneblødning, hjertestop eller alvorlige infektioner i hjernen. Fælles for patienterne er, at de er kritisk syge ved indlæggelsen og ofte har lange, krævende forløb, hvor vi som tværfagligt team arbejder målrettet på at skabe det liv, der skal leves i morgen.

Som social- og sundhedsassistent bliver du en vigtig del af et tæt samarbejde med fysio- og ergoterapeuter, audiologopæder, neuropsykologer og socialrådgivere. Du får en selvstændig rolle med mange instrumentelle og relationelle opgaver, og du vil få rig mulighed for at anvende og videreudvikle din neurologiske viden i praksis.

Vi tilbyder en grundig og individuelt tilpasset introduktion, hvor du følges med erfarne kolleger og får den nødvendige oplæring i takt med, at du bliver tryg i specialet. Du bliver en del af et fagligt stærkt miljø med høj kursusaktivitet – fx i lejringer, sugning, CPAP og samtalestøtte til patienter med svær afasi. Samtidig bliver du en del af et team, hvor du som SSA har både ansvar og indflydelse, og hvor dine faglige kompetencer bringes aktivt i spil. Vi arbejder i miniteams og prioriterer nærhed i både samarbejdet og patientkontakten. Der vil også være mulighed for at specialisere dig yderligere – eksempelvis inden for det pædiatriske område.

Afdelingen er moderne og indbydende med lyse enestuer, eget stort badeværelse til hver patient, varmtvandsbassin til både patienter og personale, stor tagterrasse og både indendørs og udendørs rehabiliteringsfaciliteter – inklusiv park og orangeri.

Vi lægger stor vægt på fleksibilitet og medindflydelse, også når det gælder arbejdstid. Du kan arbejde både fuld- og deltid, og du har mulighed for selv at vælge mellem dag-/aften eller dag-/nattevagter. Du vælger også selv, om du ønsker at have weekendvagt hver anden, tredje eller fjerde weekend. De første fem uger er du uden for normeringen, så du får en god, tryg opstart og tid til at lære os og specialet godt at kende.

Vi ved, at høj faglighed forudsætter trivsel. Derfor har vi fokus på nære relationer til både kolleger og ledelse. Vi prioriterer fællesskab – også uden for arbejdstiden – og du vil opleve en arbejdsplads med stor rummelighed, samarbejde på tværs af faggrupper og en vagtplanlægger, som hjælper dig med at få arbejdsliv og privatliv til at hænge sammen.

Hos os arbejder vi med mennesker, hvis liv har taget en brat og alvorlig drejning. Det kræver, at vi tror på patienten, på de pårørende – og på hinanden. For sammen skaber vi det liv, der skal leves i morgen.

Vil du vide mere?

Vil du høre mere, så kontakt endelig oversygeplejerske Sara Bonne Kordon på tlf. 3036 2196 eller oversygeplejerkse Louise Wriedt Back på tlf. 2031 0777.
Har du lyst til at komme og se vores flotte hus, er du også meget velkommen til det, vi har altid kaffe på kanden.

Tiltrædelse: 1 februar 2026 eller snarest muligt

Ansøgningsfrist: 7. december

Ansættelsessamtaler afholdes løbende

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende overenskomst, og stillingen er omfattet af retningslinjer for indhentelse af børneattest.



Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling