WorkWithUs
close-button
Frederiksberg Kommune

Ledige job hos Frederiksberg Kommune i Frederiksberg Kommune

Antal ledige jobs
57

Frederiksberg Kommune

Vi søger en passioneret og engageret pædagog til vores lille, hyggelige vuggestue – 34 timer om ugen

Frederiksberg

Har du lyst til at være med til at skabe de bedste rammer for vores yngste børn – og brænder du for nærvær, faglighed og udvikling?

Så er det måske dig, vi leder efter!

Vores lille, skønne vuggestue Hobbitten søger en uddannet pædagog på 34 timer om ugen, som vil være med til at skabe en tryg, anerkendende og udviklende hverdag for vores dejlige børn.

Om os:

Hobbitten er en lille, hyggelig vuggestue med to grupper og i alt 24 børn. Vi er en del af det integrerede dagtilbud, Bryghuset og Hobbitten, hvor vi arbejder tæt sammen på tværs af husene for at skabe ”Et Fælles Vi” – til gavn for både børn, forældre og medarbejdere. Vi er i gang med at bygge vores lille hus op, så det bliver en vuggestue med et fysisk godt læringsmiljø og gode daglige rytmer. I den kommende periode har vi særligt fokus på at udvikle det fysiske læringsmiljø og styrke relationsarbejdet mellem børn og voksne. Det vil derfor være en fordel, hvis du har kendskab til – eller erfaring med – Marte Meo som pædagogisk metode og har lyst til at arbejde med indretning af de fysiske læringsmiljøer.

Om stillingen:

Vi søger en uddannet pædagog, der kan, vil og tør være med i opbygningen af vores dejlige, lille børnehus. Som pædagog i Hobbitten bliver du en vigtig del af et engageret team, hvor vi sammen arbejder for at:

● skabe trygge og stimulerende rammer for børnene, hvor trivsel og udvikling går hånd i hånd

● udvikle vores fysiske læringsmiljøer og indretning, så de understøtter leg, ro og læring

● arbejde med Marte Meo-metoden som pædagogisk tilgang i relationsarbejdet

● have fokus på modtagelsen af børn og forældre, så alle oplever sig set og velkomne

● bidrage aktivt til det faglige fællesskab og samarbejde tæt med både kolleger og ledelsen

Vi søger dig, der:

er uddannet pædagog og har lyst til at arbejde i en lille vuggestue

er fagligt reflekteret, nysgerrig og nærværende i mødet med børnene

har interesse for Marte Meo og lyst til at arbejde med de fysiske rammer og læringsmiljøer

trives i et miljø med åben dialog og bidrager til et positivt og omsorgsfuldt arbejdsmiljø, hvor alle føler sig set og hørt

Vi tilbyder: 

En lille, hyggelig vuggestue med engagerede kolleger, der brænder for deres arbejde og som har et tæt samarbejde i hverdagen, hvor vi arbejder for at skabe trivsel og udvikling med børnene i centrum. Du vil få et tæt samarbejde med både souschef og dagtilbudsleder, hvor der er plads til idéer, sparring og udvikling. Der er gode muligheder for faglig udvikling hos os. 

Stillingen er på 34 timer om ugen med tiltrædelse 1. januar 2026 eller snarest derefter. Hvis du har lyst til en rundvisning så ring eller skriv til dagtilbudsleder: Tina Argueta Andersen, tlf.:  28981740. Vi glæder os til at høre fra dig.  

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Indrykket:05/11/2025

Ansøgningsfrist: 20/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Frederiksberg Kommune

Bliv SOSU-assistentelev med start april 2026 - for dig, der allerede er uddannet SOSU-hjælper; er du fyldt 25 år, får du voksenelevløn

Frederiksberg

Er du uddannet social- og sundhedshjælper, og har du lyst til at videreuddanne dig til social- og sundhedsassistent med start april 2026, så er det lige dig, vi søger.

Som uddannet social- og sundhedshjælper får du tæt på 6 måneders merit, når du vil videreuddanne dig til social- og sundhedsassistent. Det betyder, at du allerede har afkortet din uddannelse med ca. et halvt år, når du starter på uddannelsen til april 2026. 

Om uddannelsen

  • Uddannelsen tager ca. 2 år, 3 måneder og 2 uger
  • Du skifter mellem skole og oplæring
  • Du får en kontaktperson i skoleperioderne og en vejleder i oplæringsforløbene
  • I dine oplæringsforløb arbejder du 37 timer om ugen i både dag-, aften- eller weekendvagt samt på søn- og helligdage

Hvad kan vi tilbyde dig? 
I Frederiksberg Kommune kan vi som noget helt særligt tilbyde dig et læringsmiljø med fokus på nærvær og tætte relationer både til os som arbejdsgiver og i forbindelse med oplærings- og skoleperioder.

Skole
I Frederiksberg Kommune har vi en samarbejdsaftale med Social- og sundhedsskolen ved Diakonissestiftelsen. Det vil sige, at den teoretiske del af uddannelsen foregår på Diakonissestiftelsen – en mindre skole med lang uddannelsestradition. I skoleperioderne vil du modtage undervisning i mindre hold og med faste undervisere. Elever, der tidligere har taget deres uddannelse på Diakonissen, har valgt netop denne, på grund af det nære og støttende studiemiljø.

Oplæring 
Under uddannelsen vil oplæringsperioderne foregå på Frederiksberg Kommunes institutioner/hjemmepleje. På oplæringsstederne vil du blive mødt af engagerede vejlederteams med høj faglighed.
 
Elevadministrationen 
Gennem hele din uddannelse har du adgang til sparring og vejledning fra os i elevadministrationen. Vi har fokus på at hjælpe dig godt igennem uddannelsen og sikre dig et struktureret og trygt uddannelsesforløb. Vi stræber efter at sikre en god arbejdspladskultur, hvor du som elev føler dig værdsat og prioriteret.

Derudover kan vi tilbyde dig yderligere støtte for eksempel i forhold til: 

  • Fast lektiecafé
  • Mulighed for sprogstøtte og tilknytning til Foreningen Sammen på Tværs
  • Tilbud om støtte via mentor/coach
  • Gode muligheder for ansættelse efter endt uddannelse

Løn 
Frederiksberg Kommune tilbyder løn i henhold til gældende overenskomst både i skole- og oplæringsperioderne.

Voksenelevløn jf. Voksenlærlingeordningen
Er du over 25 år, men ikke har erhvervserfaring til at kvalificere dig til voksenelevløn i henhold til overenskomst, kan du muligvis få voksenelevløn gennem Voksenlærlingeordningen.

Er du i tvivl, om du kan få voksenelevløn gennem Voksenlærlingeordningen, skal du kontakte din egen kommune, som vil kunne hjælpe dig med at afklare, om du har mulighed for ansættelse gennem ordningen.

Du kan læse mere om Voksenlærlingeordningen her: https://star.dk/indsatser-og-ordninger/virksomhedsrettede-redskaber/voksenlaerling/ 

For at blive ansat som social- og sundhedsassistentelev lægger vi vægt på, at du:

  • Ønsker at arbejde med mennesker og gøre en forskel for andre
  • Brænder for at arbejde med grundlæggende sygepleje og rehabilitering
  • Har lyst til at udvikle dine evner inden for kommunikation, samarbejde og konflikthåndtering
  • Er klar på at arbejde med informations-, kommunikations- og velfærdsteknologi
  • Er uddannelsesaktiv og tager ansvar for egen læring i både skole- og oplæringsperioder
  • Bidrager til et godt læringsmiljø og er motiveret for at indgå i læringsfællesskaber

Det er et krav, at du:

  • Er indstillet på skiftende arbejdstider og kan møde fra kl. 07.00
  • Kan cykle sikkert i trafikken og benytte egen cykel i oplæringsperioderne
  • Er dansk statsborger eller har en gyldig opholds- og arbejdstilladelse

Holdstart
Fredag den 24. april 2026. 

Ansøgningsfrist
Ansøgningsfrist søndag den 18. januar 2026 kl. 23.59.

Vi vil løbende afholde ansættelsessamtaler.

Sådan ansøger du
Følg linket nederst på siden og udfyld alle felter. Det er vigtigt, at du overholder ansøgningsfristen og husker at vedhæfte dokumentation.

Besked om samtale, ansættelse eller afslag
Når vi har modtaget din ansøgning, får du mail med bekræftelse på, at ansøgningen er modtaget. Herefter vil vi vurdere din ansøgning, og du vil få besked med enten et afslag eller invitation til en ansættelsessamtale.

Hvis du tilbydes ansættelse som elev, vil Diakonissestiftelsen få adgang til din ansøgning med henblik på realkompetencevurdering og bestemmelse af merit. Det er muligt, at vi kontakter dig med krav om, at du skal sende mere dokumentation.

Kontakt
Er du i tvivl om noget i forhold til ansøgningen eller uddannelsen, så kontakt os endelig: 
Personalekonsulent Leila Chéhadé: 2898 3305 lech01@frederiksberg.dk      
Fuldmægtig Helle Theil Jensen: 2898 5906 / heje32@frederiksberg.dk

Nyttig information
Bekendtgørelser, uddannelsesordninger og lokale uddannelsesplaner findes på Diakonissestiftelsens hjemmeside.
https://www.diakonissestiftelsen.dk/


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Frederiksberg Kommune

Socialrådgiver til børnehandicapområdet med lyst til faglig udvikling

Frederiksberg

Vil du være en del af en familieafdeling, der er godt i gang med at omsætte intentionerne i barnets lov til praksis? Vi søger en dygtig og engageret børne- og ungerådgiver i Specialrådgivningen. Der er som udgangspunkt tale om et begivenhedsbestemt barselsvikariat på mindst 12 måneder, men med rigtig gode muligheder for forlængelse eller fastansættelse.

Vi tilbyder et stærkt arbejdsfællesskab, både fagligt og socialt, med stort fokus på udvikling og kvalitet i sagsbehandlingen, stærke tværgående samarbejder og inddragelse af børn og unge og deres familier.

Du får

  • Grundig introduktion til et meningsfuldt, spændende og alsidigt arbejdsområde
  • Mentorordning og god adgang til faglig sparring, herunder også juridisk sparring
  • En organisation med stor fokus på faglig kompetenceudvikling
  • Tæt tværprofessionelt samarbejde med barnet og den unge i centrum
  • En høj grad af medindflydelse og -ansvar
  • Lavt sagsantal afstemt dit erfarings- og kompetenceniveau
  • Regelmæssige sagsgennemgang med leder og koordinator med fokus på faglig understøttelse
  • Ekstern psykologisk supervision
  • Gode kollegaer, der vægter høj faglighed og et godt arbejdsmiljø
  • Flekstidsordning og gode muligheder for hjemmearbejde
  • Mulighed for kantineordning og træningsfaciliteter – og frugtordning
  • Mulighed for DSB erhvervskort og pendlerlicens parkering

En af vores kollegaer sagde om sin egen opstart

”Det har været en rigtig god opstart, hvor hele teamet har været imødekommende. Jeg har en mentor, som jeg altid kan spørge til råds om stort og småt, en tilgængelig ledelse og et ambitiøst og engageret team omkring mig. Jeg oplever at være blevet en del af et godt arbejdsmiljø, hvor man får lyst til - og mulighed for - at udvikle sin faglighed hver dag.”

Lidt om os

I Specialrådgivningen er vi specialiseret i arbejdet med børn og unge med fysiske og/eller psykiske funktionsnedsættelser. Vi er 22 børne- og ungerådgivere, to faglige koordinatorer, en sektionsleder og en student.

Vores fokus i arbejdet er, i tæt samarbejde med familien og andre relevante aktører, at sikre gode og helhedsorienterede indsatser, herunder handicapkompenserende ydelser (tabt arbejdsfortjeneste, merudgifter, vedligeholdelsestræning, afløsning/aflastning, personlig pleje og praktisk hjælp, ledsagelse og hjemmetræning mv.) samt tidligt forebyggende og støttende indsatser til udsatte børn og unge.

Vi har høje ambitioner og vil gerne fortsætte vores udvikling af opgaveløsningen, fagligheden og arbejdsfællesskabet, og vi er stolte af alt det, vi allerede har opnået. Du vil i os få kollegaer med stor lyst til sammen at sikre en god implementering af Barnets Lov, et godt arbejdsmiljø og rum for faglig sparring omkring løsningen af vores kerneopgave; at fremme børns og unges udvikling, trivsel og selvstændighed.

Det betyder bl.a., at du vil få regelmæssige sagsgennemgange og gode muligheder for konkret sparring. En økonomimedarbejder hjælper med beregninger ift. tabt arbejdsfortjeneste, ligesom vi har gode muligheder for tæt juridisk bistand og sparring. Vi har et lavt sagsantal aktuelt på ca. 20 sager afhængig af sagskompleksitet og kompetencer. Som ny kan du naturligvis forvente et væsentligt lavere sagsantal i en opstartsperiode, afhængig af dit erfarings- og kompetenceniveau.

Specialrådgivningen er en del af Familieafdelingen, der består af yderligere tre sektioner; Forebyggelse 1 og 2 samt Anbringelsesteamet. Vi har en Modtagelsesvagt, der fx håndterer alle 24-timers vurderinger af underretninger. Vi er en organisation, der i de seneste år har været i stor udvikling, og høj faglighed, klare arbejdsgange, systematik og lovmedholdelighed, etablering af fælles metodik og kultur, og ikke mindst udviklingen af det tværfaglige samarbejde, er fortsat i højsædet.

Det betyder også, at du vil komme til at indgå i en masse spændende kompetenceudviklingsaktiviteter over de næste par år, der vil sikre, at du får videreudviklet dine faglige kompetencer som børne- og ungerådgiver.

Lidt om dig

Vi søger en ny kollega, der er uddannet socialrådgiver eller på anden vis har opnået tilsvarende kompetencer. Har du erfaring med de handicapkompenserende bestemmelser, er det et stort plus. Er du nyuddannet og brænder for området og for faglig udvikling, er det også et stort plus. Det er en fordel, hvis du kender ICS-metoden, Signs of Safety (SOS) og fagsystemet DUBU, men ellers får du naturligvis den nødvendige oplæring.

Det er væsentligt, at du har lyst til at tage medansvar for et stærkt arbejdsfællesskab med høj faglighed og godt humør i højsædet. Du skal være i stand til at arbejde inddragende og løsningsorienteret, og have en konstruktiv tilgang til familierne og det tværprofessionelle samarbejde. Det er en nødvendig kvalifikation, at du er god til at formidle kort, præcist og borgervenligt både på skrift og mundtligt, kan arbejde struktureret og systematisk, og er god til at holde overblik og fokusere.

Har du særlige kompetencer eller interesseområder, som du gerne vil specialisere dig inden for, fx hjemmetræning eller andet, vil det også efter konkret aftale være muligt at tilpasse dine arbejdsopgaver herefter i forbindelse med din ansættelse.

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte sektionsleder Karina Sørensen, telefon 28 98 36 38 eller faglig koordinator Tanja Brøndum, telefon 28 98 35 45.

Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter principperne om Ny løn. Som supplement til løntrinsindplaceringen ydes der et børne- og ungetillæg der udgør ca. 2500 kr. pr. måned. Vi gør opmærksom på, at der indhentes straffe– og børneattest inden ansættelse. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt med flekstidsordning.

Ansøgningsfrist og ansættelsessamtaler

Stillingen ønskes tiltrådt 1. januar 2026 eller snarest muligt.

Ansøgningsfristen er søndag den 23. november 2025.

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler onsdag den 26. november 2025, men gør opmærksom på, at der, hvis relevant vil blive afholdt samtaler løbende også inden ansættelsesfristens udløb.
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Frederiksberg Kommune

Pædagogmedhjælper med hjerte, humor – og D1-kørekort søges til Det Gule Hus på Frederiksberg

Frederiksberg

Er du typen, der kan jonglere både boldspil, dialogisk læsning og en madpakke eller tre – og som samtidig kan styre en minibus med ro i maven og smil på læben?

I Det Gule Hus leder vi efter en kærlig, nærværende og nysgerrig pædagogmedhjælper, der elsker at være ude i virkeligheden med børnene – og derfor naturligvis har gyldigt D1-kørekort, så du trygt kan køre os ud på små og store eventyr.

Hvem er vi?
Det Gule Hus er et trygt, varmt og farverigt børneunivers midt på Frederiksberg. Her er hverdagen fyldt med små hænder, store tanker, åbne hjerter og masser af grin. Vi værner om nærvær, fællesskab og de små øjeblikke, der gør en barndom helt særlig.

Hvem er du?
Du er én, der: 

  • Møder børn med glæde, tålmodighed og respekt
  • Tror på, at leg er en af livets vigtigste læreformer
  • Kan tage initiativ og finder tryghed i struktur og gode rutiner
  • Har lyst til at skabe magiske hverdagsøjeblikke – fra skovtur og sanglege til historiefortælling og stillestunder
  • Har D1-kørekort – og bruger det med omtanke og stolthed

Om du er erfaren eller ny i faget betyder mindre – det vigtigste er, at du har hjertet på rette sted og lyst til at være en del af vores pædagogiske fællesskab.

Vi tilbyder dig:

  • En engageret og omsorgsfuld personalegruppe
  • Børneglæde i litervis og hverdage fyldt med leg, læring og frisk luft
  • Mulighed for faglig sparring og udvikling
  • En arbejdsplads med grin, god tone og plads til at være dig

Har du lyst til at blive en vigtig del af vores lille gule univers?
Så send os en ansøgning og fortæl, hvorfor du lige præcis er den, vi leder efter. 

Vi glæder os til at møde dig!

  • Ansættelse: Snarest
  • Timer: 34–37 timer (efter aftale)
  • Ansøgningsfrist: Vi holder samtaler løbende
  • Løn og vilkår: Efter gældende overenskomst


Vil du være en del af vores lille gule hus med det store hjerte?
Så send din ansøgning og CV til os – vi glæder os til at møde dig! 

Ved spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder Frank Lynggaard Christophersen på 28 98 10 26

Læs mere på vores hjemmeside om det, vi lægger vægt på: 

https://frb-detgulehus.aula.dk/vores-dagtilbud/profil 
Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 29/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Frederiksberg Kommune

Voksenhandicap - Uddannede pædagoger til Botilbud Betty på Frederiksberg

Frederiksberg

Søger du et udfordrende og ansvarsfuldt job på en arbejdsplads, der sikrer borgernes trivsel og udvikling? Er du ambitiøs og sætter borgeren i centrum mens du tilstræber borgerens perspektiv? Fylder dit løsningsfokus mere end dine bekymringer? Vil du være del af et engageret hold og bidrage til fællesskabets høje faglige niveau? Så har vi jobbet til dig.

Botilbuddet Betty på Frederiksberg er et stort botilbud bestående af 9 forskellige afdelinger. Ialt ca. 75 voksne borgere, med varig nedsat, eller betydelig nedsat, kognitivt funktionsniveau. Borgerne støttes og kompenseres for deres handicap indtil selvhjulpenheden tager over. Borgerne visiteres efter servicelovens §85, §105, §107 eller §108. Vi er 150-200 kolleger. På Betty ser vi mange og differentierede muligheder for individuel faglig udvikling i og på tværs af afdelinger, teams og målgrupper. Vi sigter mod at udvikle og vedligeholde specialkendskab til afdelingernes primære målgruppe. Dog kan der undervejs i din ansættelse vise sig muligheder for stillinger på andre afdelinger.

Aktuelt søger vi uddannede pædagoger til vores 3 autismeafdelinger, der er fysisk placeret på 3-4-5. sal. 10 lejligheder på hver sal. Målgruppen er autisme med komorbiditet ift. diagnoser som ADHD, OCD, paranoid psykose og tourettes. Støttebehovet, der inkluderer personlig pleje, er forskelligt de 3 sale imellem. Selvskade og udadreagerende adfærd forekommer, men sjældent.  

På alle 3 afdelinger arbejder vi primært med afsæt i metoden struktureret pædagogik. Målet er at skabe forudsigelighed, genkendelighed og ensartethed for borgerne. Kommunikativt med værktøjer som visualiseringer, konkreter, vejledninger, og dagsprogrammer med TEACCH i baghånden. 

Andre tilgange inkluderer, low arousal, sanseforståelse, kravtilpasning og et menneskesyn, der har øje for de 8 principper der knytter sig til ”Borgeren ved roret”. 

Du bliver i samarbejde med kolleger kontaktperson for borgere hvor vi lægger vægt på mål, sundhedsfaglig og pædagogisk dokumentation, tværfaglighed og pårørendesamarbejde. Vi har et stærkt fokus på etik og ordentlighed; fagligt som kollegialt. Vi er stolte vores blik for at skabe hjem, handicapforståelse og borgerkendskab. Kollegialt er vi nysgerrige, fleksible, loyale og engagerede på fællesskabets vegne. 

Arbejdsmiljøet er noget du er og bidrager til – ikke noget du får. Til gengæld får du et obligatorisk onboardingprogram, en kollega der fungerer som din ”buddy” og et kendt 4-ugers arbejdsrul. Vi ved at vi lykkes i fællesskab og at vi hver især handler med god intention. 

Det er en fordel hvis du har erfaring med autismefaglighed eller voksenhandicap.  

Det sidste års tid har Betty haft besøg af såvel socialtilsyn, arbejdstilsyn og sundhedsfagligt tilsyn. Alle medførte fine tilsynsrapporter som er tilgængelige via link på Bettys hjemmeside: Bostedet Betty  

Du er velkommen til at kontakte afdelingsledere Mikkel Rasmussen tlf. 2898 4033, mikras@frederiksberg.dk, Betina Sørensen tlf. 2898 0818, beso10@frederiksberg.dk hvis du har behov for yderligere oplysninger eller vil planlægge et besøg. 

Stillingerne er mellem 32 og 37 timer om ugen. 

Vi holder ansættelsessamtaler i hele ansøgningsperioden, så vent ikke for længe med at søge. 

Ansøgningsfrist 23. november 2025

Tiltrædelse: snarest muligt.  


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Indrykket:31/10/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Frederiksberg Kommune

Afdelingsleder til vores vuggestue på Børneambassaden

Frederiksberg

Inden du læser videre, så se lige den lille film nedenfor. Den siger mere end en masse ord, om stemningen og omgivelserne hos os og om hvordan det er at arbejde på Børneambassaden:

https://dreambroker.com/channel/n4yzwqrs/qobp6am3

Børneambassaden er et stort hus med 7 vuggestuegrupper og 6 børnehavegrupper beliggende på Frederiksberg. I vuggestuen bliver du daglig, og faglig, sparringspartner for 21 kollegaer, som sætter pris på nærhed og god sparring i gulvhøjde. De værdsætter at du kan indgå som tredjemanden i gruppen, når der er behov for det. 

Børneambassadens hjørneflag – hvem er vi så?
Vi tager barnets perspektiv, og vi er nysgerrige, faglige og omsorgsfulde.

Vi er optagede af en forståelse af, at sproget skaber virkeligheden, og derfor har vi meget fokus på vores kommunikation, sprogbrug, og en anerkendende tilgang til børn, forældre og kollegaer. Vi hilser på folk, især dem vi ikke kender, og byder velkommen til. Børneambassaden er en arbejdsplads hvor faglig eftertænksomhed, trivsel og at gøre sig umage, er kodeord. Vi stiller høje faglige og personlige krav til vores egen ledelse og kollegaer, og hjælper hinanden hvis tingene spidser til. 

Du bliver en del af en faglig stærk ledelse, som består af en leder, en souschef samt to afdelingsledere – inklusiv dig. Vi ser ledelse som et fag, der kræver mod, indsigt og allervigtigst evnen til at lytte og tænke sig godt om. Ledelse er en tålmodigheds-sport, og det får du masser af hjælp til at finde din egen balance i.

Du er en fast del af normeringen og har 22 planlagte børnetimer og 5 Interne Ressource timer (IR timer) i afdelingen samt 10 timer til administrativt arbejde (en hel ledelsesdag + det løse). 

Om dig

Du har stor viden om og interesse i børns udvikling og vil være med til at holde retningerne for dette arbejde på Børneambassaden, ligesom at du er dygtig praktiker, der brænder for arbejdet med børnene.

  • Du har solid erfaring fra vuggestue og er fagligt stærkt funderet i det pædagogiske arbejde med børn i alderen 0-3 år. 
  • Du har måske erfaring med at koordinere eller at lede, men det er bestemt ikke en forudsætning for at ansøge. Vi skal nok hjælpe dig på vej.
  • Dine ledelsesmæssige værdier er faglige, relationelle, imødekommende og tæt forbundet med den pædagogiske praksis.
  • Din rygsæk er fuld af gejst, mod og livsglæde, og det afspejler din personlighed i dit ledelsesarbejde.
  • Du har lyst til at være med til at videreudvikle Børneambassadens koncept, IR timer.

Du kan forvente

  • Pædagoger og medhjælpere der agerer på et højt fagligt niveau og som stiller store krav til dem selv og derfor også til dig som deres nærmeste faglige leder.
  • Et stærkt og fagligt ledelsesteam til at sparre med og med daglige, koordinerende mikro-møder med medarbejderne samt ugentlige ledelsesmøder/dag.
  • Et stort hus med alle muligheder for personlig udvikling – diplommoduler, kommunale kurser og interne lederinternater.
  • En dynamisk og kreativ personalegruppe på godt 50 medarbejdere, der tager ansvar for hinanden og vores arbejdsmiljø/glæde og som sætter nærvær, åbenhed og samarbejde højt.
  • Stor fleksibilitet i dine arbejdstider – du er selv med til at lægge dit skema, så det passer afdelingen bedst muligt.
  • Onbording program 

Løn og ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til gældende overenskomst med BUPL. 

Stillingen er til besættelse snarest.

Kommunens ansættelsespolitik indebærer, at der ved ansættelse indhentes referencer fra tidligere og nuværende arbejdssteder. Der skal desuden ved ansættelse forevises straffeattest og indhentes børneattest. 

Stillingen er på 37 timer og alle ansøgninger skal sendes gennem Frederiksberg kommunes hjemmeside, husk at medsende CV og eksamensbevis. 

Yderligere oplysninger

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingerne eller ønsker du at komme forbi og se Børneambassaden, så er du velkommen til at rette henvendelse til dagtilbudsleder Stine Schjøtler Hansen (28980402) 

Du kan læse mere om institutionen på https://frb-borneambassaden.aula.dk/ og om nogle af fordelene ved at være ansat i kommunen her:

Frederiksberg Kommune tilbyder en række personalegoder. Disse kan ses her https://intra.frederiksberg.dk/medarbejder/tilbud-til-ansatte


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Indrykket:31/10/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Frederiksberg Kommune

Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering søger faste weekendafløsere

Frederiksberg

Er du interesseret i fast weekendvagt i dagvagt hver 2. eller 3. weekend?

Frederiksberg Kommunes Døgnrehabilitering (FKD) søger faste afløsere som vil arbejde med pleje, omsorg og rehabilitering. Desuden har vi behov for afløsere, når det øvrige personale holder ferie. Stillingen er for dig der allerede er uddannet social og sundhedsassistent. Eller for dig der er under uddannelse til fx sygeplejerske eller social og sundhedsassistent.

FKD er en ambitiøs arbejdsplads, der via kompetente medarbejdere arbejder på at skabe de bedste borgerforløb. Du skal have lyst til at arbejde tværfagligt, hvor du sammen med dine kollegaer skaber gode rammer for et rehabiliteringsophold med borgeren i fokus. 

FKD ligger på Frederiksberg Hospital og har plads til 85 borgere. Vi modtager ca. 1200 borger årligt til et rehabiliteringsforløb efter et indlæggelsesforløb på hospital. Derudover modtages også borgere fra eget hjem til aflastningsophold, til vurderingsophold og til palliative forløb.

Vi er ca. 140 ansatte. Ud over plejepersonale består døgnrehabilitering af blandt andet udviklingssygeplejerske, fysio- og ergoterapeuter, administrative medarbejdere, servicepersonale, socialrådgiver og diætist.  

Vores kerneopgave:

”Vi skaber meningsfyldte og individuelt tilrettelagte rehabiliteringsforløb i et tværfagligt miljø, hvor borgeren opnår størst mulig selvstændighed”

Vi forventer, at du:

  • Har sundhedsfaglig erfaring med pleje og omsorg
  • Har lyst til at arbejde tværfagligt
  • Holder af at arbejde med ældre
  • Er empatisk og nysgerrig

Vi tilbyder:

  • Et job, hvor du har mulighed for at udvikle dig fagligt 
  • Et godt arbejdsmiljø 
  • Mulighed for at udføre sygeplejefaglige handlinger i takt med at dine kompetencer stiger

Ansøgningsfrist 25.11.25

Vi afholder løbende samtaler

Løn forhandles med forhandlingsberettigede organisation. 

Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Afdelingssygeplejerske Lisbeth Skafte tlf.: 2898 0194 


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Indrykket:30/10/2025

Ansøgningsfrist: 25/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Frederiksberg Kommune

Hjemmevejleder til borgere med erhvervet hjerneskade eller demens

Frederiksberg

Vi søger en erfaren og dedikeret kollega 32 timer om ugen til vores neuro-rehabiliterende indsats i Socialafdelingen. Vi er et udførende team, som yder socialpædagogisk støtte efter servicelovens § 85, og vores primære målgruppe er voksne med erhvervet hjerneskade eller progredierende demens, som bor i egen bolig. 

Formålet med socialpædagogisk støtte efter serviceloven § 85 er at støtte borgeren til størst mulig deltagelse i almindelige daglige og sociale aktiviteter i borgerens hjem og nære miljø. Fokus for hjemmevejledningen er derfor primært arbejde/uddannelse, samvær med andre/netværk, fritidsaktiviteter, posthåndtering, digital kommunikation, og kontakt med læger/myndigheder samt støtte til at vedligeholde egen bolig. Vi arbejder med en rehabiliterende helhedsorienteret indsats med borgeren der er i centrum.

Hjemmevejlederen arbejder tæt sammen med de pårørende til vores borgere, kommunens hjerneskadekoordinator, demenskoordinatorer, Socialafdelingens øvrige teams, som yder støtte efter servicelovens § 85, hjemmeplejen, arbejdsmarkedsafdelingen m.fl.

Det er Socialafdelingens myndighedsafdeling, som er bevillingsansvarlig og fastsætter den tidsmæssige ramme og mål for hjemmevejledningen.
Hjemmevejlederteamet står foran en spændende sammenlægningsproces og bliver fra januar 2026 lagt sammen med SKP-ordningen og Momentum (Fleksibel og udvidet § 85 indsats) og bliver en del af et samlet team på ca. 40 medarbejdere, som er fysisk forankret på Howitzvej 5-7 på Frederiksberg.


Vi forestiller os, at du 

  • Er uddannet ergoterapeut, fysioterapeut, pædagog eller har anden relevant uddannelse
  • Har specifik/specialiseret viden om neurologiske skader og demensområdet
  • Har kendskab til og gerne erfaring med neuropædagogisk arbejde eller støtte efter servicelovens § 85
  • Har lyst til at arbejde med borgere i deres eget hjem
  • Kan arbejde selvstændigt og prioritere opgaver relevant i en travl hverdag
  • Har administrative kompetencer samt gode kommunikations- og samarbejdsevner

 
Vi tilbyder 

  • Et velfungerende og stabilt vejlederteam bestående af 5 hjemmevejledere. Teamet er en del af Kommunens samlede støttekontaktpersonsordning, som består af 4 yderligere teams
  • En varieret arbejdsdag med mange samarbejdsflader
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling – herunder supervision med eksterne supervisere
  • En arbejdsplads, som er lydhør overfor nye idéer, vi udvikler gerne nye tiltag, hvis ideen kan bære i praksis
  • En arbejdsplads, hvor vi vægter samarbejde og faglig kompetence højt og ser forskellighed som en styrke

Yderligere oplysninger
Du er velkommen til at kontakte hjemmevejleder Stephan Nørgaard på tlf. 2898 3129, hjerneskadekoordinator Stine Jarl på tlf. 2898 5054 eller leder Hanne Frøsig på tlf. 2898 3181, hvis du har spørgsmål til stillingen.
 

Ansøgningsfrist:
Mandag den 24. november 2025 kl. 12.00. 

Vi forventer at holde samtaler onsdag den 26. og torsdag den 27. november 2025.

Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Indrykket:29/10/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Frederiksberg Kommune

Vil du bringe madmod til børnene?

Frederiksberg

Børneuniverset søger til køkkenet

Børneuniverset er en pædagogisk velfunderet 0-6 års institution med 160 børn beliggende på Frederiksberg. 

Vi søger en ny køkkenansvarlig til vores køkken, hvor teamet består af en ernæringsassisten, to deltidsansatte køkkenmedhjælper og dig.

Stillingen er på 30-37 timer og er med opstart d. 1. januar. 

I Børneuniverset vægter vi et højt fagligt niveau, en god normering, og en udtalt positiv tilgang til børnene, forældrene, hinanden og arbejdet. Det har skabt en rigtig behagelig, udviklende og stabil arbejdsplads, hvor man har lyst til at blive, når man først er startet.

Vi vægter et tæt samarbejde, hvor vores dygtige køkkenleder sammen med dig har det overordnede ansvar for planlægning, madplaner og indkøb og for at vi overholder de forskellige anbefalinger, så børnene får den næring, som de har brug for etc.

Det er naturligvis vigtigt, at du også har lyst til at arbejde tæt på små mennesker og er nysgerrig på dem og deres udvikling, da du også vil have en del kontakt med børnene og deres forældre.

Vi søger en, der:

  • Har en uddannelse som ernæringsassistent eller tilsvarende
  • Er anerkendende og har et positivt menneskesyn, samt har en positiv tilgang til børn, forældre, kolleger og arbejdet
  • Er stabil og ansvarsfuld
  • Kan stå med ansvaret for køkkenet i tilfælde af køkkenleders fravær
  • Bidrager til, at institutionen opleves som et kvalificeret dagtilbud for vores børn og brænder for at give børn madmod
  • Viser interesse for egen faglige såvel som personlige udvikling, og har lyst og evner til et tæt samarbejde med vores køkkenleder og øvrige medarbejdere

Dine ansvarsopgaver vil være

  • Planlægning af måltider samt bestilling af råvarer i samarbejde med køkkenteamet
  • Daglig tilberedning, klargøring og servering af alle måltider, som varierer mellem kold og varm mad.
  • I forbindelse med tilberedning af frokosten, er det vigtigt at have overblik, da nogle ting skal forberedes dagen i forvejen.
  • Daglig forberedelse af eftermiddagssnack, som kan være en hjemmebagt bolle, frugt etc. 
  • Opvask og oprydning efter de forskellige måltider og oprydning af køkkenet 

Hvis du kan genkende dig selv i ovenstående, glæder vi os til at høre fra dig.

Vil du vide mere?
Du kan kontakte os på tlf. 28981587 og spørge efter leder Kasper Hertz eller souschef Annemarie Bak.
Hvis du vil besøge os, er vores adresse Børneuniverset, Mariendalsvej 21 A-B, 2000 Frederiksberg. Her kan du altid få en rundvisning og en snak.

Du kan se mere om os på vores hjemmeside frb-boerneuniverset.aula.dk


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Indrykket:28/10/2025

Ansøgningsfrist: 25/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Frederiksberg Kommune

Pædagog søges til udflytterbørnehave

Frederiksberg

Ledig stilling som Pædagog i udflytteren hos Børnehuset Gravhunden: Pædagog med fokus på leg, trivsel og udvikling
 

Er du uddannet pædagog og har du lyst til at give Gravhundens børn en tryg og udviklende hverdag? Så er stillingen som Pædagog i udflytterbørnehave hos Børnehuset Gravhunden måske noget for dig!

Børnehuset Gravhunden er en velfungerende institution beliggende på Frederiksberg tæt på Søndermarken og Frederiksberg Have. Vi er normeret til 110 børn fordelt på 3 vuggestuegrupper, 2 minibørnehavegrupper samt 2 udflytterbørnehavegrupper, der dagligt kører til Værløse. Børnehuset Gravhunden er en institution, hvor du vil finde en dedikeret og passioneret gruppe af medarbejdere, der brænder for at skabe en tryg og udviklende hverdag for vores børn. Som Pædagog i udflytterbørnehaven vil du spille en afgørende rolle i at sikre, at børnene trives og udvikler sig både socialt, kognitivt og følelsesmæssigt. Din primære opgave vil i samarbejde med stuens øvrige personale være, at planlægge en hverdag med fokus på læringen over hele dagen, samt at gennemføre pædagogiske aktiviteter, der stimulerer børnenes nysgerrighed og læring.

Vi vil tilbyde dig en 37 timers stilling, men vi er åben for at tale om timetallet. I øjeblikket afprøver vi en 4 dages arbejdsuge, så når man arbejder 37 timer i udflytterbørnehaven, vil du få en ugentlig fridag, og arbejde 9 timer de andre dage. 

Primære ansvarsområder:
1) Som pædagog i udflytterbørnehaven vil du have ansvaret for det daglige pædagogiske arbejde med og om børnene, herunder skabe et trygt og udviklende miljø for dem. Du forventes at have fokus på børnenes trivsel og læring, samt at kunne håndtere eventuelle udfordringer professionelt.

 2) Det er din opgave som pædagog at etablere og understøtte differentierede lege- og læringsmiljøer i overensstemmelse med de styrkede læreplaner, og Frederiksberg kommunes tilsynsform KIDS. Du skal være engageret i at skabe meningsfulde aktiviteter, der stimulerer børnenes nysgerrighed og udvikling.

 3) Som pædagog skal du kunne igangsætte, lede og have overblik over pædagogiske aktiviteter. Du forventes at kunne organisere og strukturere læringsgrupper samt tilpasse aktiviteterne efter børnenes individuelle behov og interesser. 

4) Det er vigtigt, at du som pædagog kan opsøge samarbejdet med kollegaer, forældre og andre relevante samarbejdspartnere. Du skal kunne kommunikere klart og konstruktivt, samt bidrage til et positivt og inkluderende samarbejdsmiljø.

For at få succes inden for disse ansvarsområder forventes det, at du har en faglig baggrund samt at du er engageret, empatisk og har gode samarbejdsevner. 

Om dig:
Du er uddannet pædagog og har gerne erfaring med at arbejde med børn i alderen 3,5-6 år. Vi vægter højt, at du har en positiv tilgang til samarbejdet med både børn, forældre og kollegaer. Vi ser gerne at du har mod på at være meget udenfor, og har lyst til at bruge naturen som en medspiller i det pædagogiske arbejde. 

Om os:
Som pædagog i udflytterbørnehaven i Børnehuset Gravhunden vil du blive en del af et stærkt pædagogisk fundament, hvor udvikling og faglig stolthed er i fokus. Du vil opleve et arbejdsmiljø præget af en dejlig atmosfære, hvor der er plads til sjov og gode grin mellem voksne, børn og forældre. Hos os har du høj indflydelse på det daglige pædagogiske arbejde og opbakning til at afprøve nye og anderledes tiltag. Vi lægger desuden stor vægt på et tæt samarbejde med forældrene, så I sammen kan skabe de bedste rammer for børnenes trivsel, læring og udvikling. Vi vil gerne bruge meget tid udenfor, i al slags vejr, og gøre brug at vores meget store legeplads med en skov i baghaven. Vi deler hus med en anden institution, men har to stuer til rådighed, så der stadig er mulighed for at være indenfor. 

 

Formalia og rekrutteringsprocessen:
Det vil glæde os at modtage din ansøgning snarest muligt. Vi ser frem til at høre fra dig og få muligheden for at byde dig velkommen som en del af vores team hos Børnehuset Gravhunden som Pædagog i udflytterbørnehaven på Magnoliavej 58, 2000 Frederiksberg fra 1. december 2025 eller snarest derefter. Vi holder løbende samtaler. Ved spørgsmål, er du velkommen til at kontakte leder Nadja Reitz Jensen på 28 98 16 46, eller souschef Karen Beck Hansen 28 98 16 45 


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Indrykket:28/10/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Frederiksberg Kommune

Vi søger en dygtig sagsbehandler til kontanthjælpsteamet

Frederiksberg

Den ledige stilling er normeret til 37 timer pr. uge og er til besættelse den 1. januar 2026 eller hurtigst muligt.

Hvad bliver dit arbejdsområde og hvem skal du arbejde sammen med?

Dine opgaver vil primært bestå i at behandle ansøgninger om hjælp til forsørgelse og løbende opfølgning på igangværende sager (70 %), ansøgninger om hjælp i særlige tilfælde (20 %) samt telefonisk rådgivning og vejledning (10 %). Det indebærer en evne til at kunne prioritere hvilke opgaver, der skal behandles hvornår. 

Vi arbejder efter lov om aktiv socialpolitik og administrerer ydelser som kontanthjælp, ressourceforløbsydelse, jobafklaringsforløb, ledighedsydelse, fleksløntilskud og enkeltydelser. 

Kontanthjælpsteamet består af 18 medarbejdere med administrations- og socialfaglige baggrunde, heriblandt en fagkonsulent og en teamleder. Vi sidder i storrumskontorer med ca. 4-8 kolleger i hvert kontor.

Vi arbejder i et teambaseret miljø med stor mulighed for faglig sparring og med kolleger, der er gode til at hjælpe hinanden. 

Teamet arbejder med fast sagsstamme, men vi har samtidig et fælles ansvar for den samlede opgaveløsning således, at vi opretholder ens sagsbehandlingstid for borgeren.

Vores værdier

Vi har fokus på at skabe en arbejdsplads med et trygt arbejdsmiljø, hvor vi rummer hinanden og anerkender hinandens forskelligheder. At vi er forskellige og er nysgerrige på hinanden, er en styrke som bidrager til, at vi får et mere nuanceret syn på sagsbehandlingen. Det bidrager også til, at vi kan grine sammen og med humor løfte hinanden, i et til tider hektisk miljø. Vi vægter højt, at der sker løbende kompetenceudvikling og efteruddannelse for at sikre et højt fagligt niveau. Og at der er plads til fordybelse i kompliceret lovstof.

Du har stor frihed til at tilrettelægge din egen hverdag og ligeledes stor indflydelse på prioritering af de opgaver, der skal løses. Men da vi arbejder i en politisk styret organisation, kan det ske, at der kommer akutte arbejdsopgaver ind fra sidelinjen, hvilket betyder, at vi må smide hvad vi har i hænderne for at løse opgaven. 

Faglige og personlige kompetencer

Det er en fordel, hvis du har erfaring med, at behandle ansøgninger om hjælp efter lov om aktiv social politik og derfor er en rutineret sagsbehandler inden for området. Din uddannelsesmæssige baggrund kunne f.eks. være, at du har en bachelor i offentlig administration, er kontoruddannet, kommunom eller har anden relevant uddannelse/ erfaring på området. Det vil være en fordel, hvis du også har kendskab til beregning af fleksløntilskud (ny ordning) og ledighedsydelse.

  • Du har god lovforståelse
  • Der er tale om et område med meget lovgivning. Du skal derfor kunne sætte dig ind i de relevante love, vejledninger mv. såsom aktiv- og integrationsloven samt de tilhørende forvaltningsretlige love og anvende dem som grundlag, så du træffer afgørelser, hvor skøn og begrundelser holder.
  • Du er god til at kommunikere både mundtligt og skriftligt
  • Du skriver et enkelt og forståeligt dansk og er bevidst om, at de borgere, som skal forstå os har vidt forskellige forudsætninger.
  • Du har en professionel tilgang til borgerne som ringer og kan lide, at give dem en god service
  • Du søger det gode samarbejde
  • Vi har et tæt samarbejde med Jobcentret og andre relevante samarbejdspartnere, som vi løbende har stor kontakt med i forbindelse med det daglige arbejde og optimering af arbejdsgange mv.
  • Du deltager aktivt og bidrager til teamets udvikling.
  • Du kan hurtigt omstille dig i et miljø, der til tider kan være hektisk.
  • Du har regnskabs- eller talforståelse
  • På grund af de mange udbetalinger vi foretager, har vi også behov for at afstemme mellemregningskonti mv. 
  • Vi laver omkonteringer i forbindelse med tilbagebetalingskrav, fejludbetalinger mv.
  • Vi laver økonomiske beregninger ved ansøgninger om enkeltydelser, for at finde frem til borgerens rådighedsbeløb
  • Du har flair for IT 
  • Vi arbejder i mange forskellige systemer. Derfor er det vigtigt, at du har nemt ved at arbejde i mange systemer, og hurtigt bliver fortrolig med nye systemer. 

Vi tilbyder

Vi er centralt beliggende med let adgang til offentlige transportmidler. Vi tilbyder fleksibel arbejdstid og mulighed for hjemmearbejde. Som ansat hos Frederiksberg Kommune har du mulighed for at bestille et skattefrit årskort til bus, tog og metro og spare op til 50% på din daglige transport.

Vi lægger vægt på trivsel og sundhed og tilbyder vores medarbejdere en række attraktive personaleordninger, herunder frugtordning, rabat på fitness, fysioterapi og mulighed for sundhedsforsikring.

Om ansættelsesforløbet

Vil du gerne vide mere om stillingen, så er du velkommen til at kontakte os. Du kan kontakte teamleder Helle Haslund-Andersen på telefonnr. 2898 3022. Vi glæder os til at høre fra dig.

Ansøgningsfristen er tirsdag den 25. november 2025, kl. 12.00. Ansættelsessamtaler vil blive foretaget i uge 48 den 27. november 2025. 

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst og principperne for lokal løndannelse. 

Der gøres opmærksom på, at vi har en rygepolitik, som betyder, at der ikke må ryges i arbejdstiden.


Frederiksberg er en levende by med et dynamisk bysamfund. Byens sjæl bygger på vores historie og klassiske arv og er med til at præge den spændende udvikling af Frederiksberg som en grøn, sund og pulserende del af Hovedstaden.
Vi er en moderne kommune, der betjener 104.305 borgere. Frederiksberg Kommune ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder, handicap, race, hudfarve, religion eller tro, politisk anskuelse, seksuel orientering, kønsidentitet, kønsudtryk eller kønskarakteristika eller national, social eller etnisk oprindelse.

Indrykket:24/10/2025

Ansøgningsfrist: 25/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling