WorkWithUs
close-button
Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

Ledige job hos Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse i Hjørring Kommune

Antal ledige jobs
3

Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

Administrativ medarbejder til Indkøbssektionen ved Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

Hjørring

Administrativ medarbejder til Indkøbssektionen ved Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

Vi søger en fagligt dygtig og engageret kollega til vores team i Hjørring, som opretter og bogfører manuelle fakturaer.

Vi har ambitioner om kvalitet i vores opgaveløsning. Har du stor procesforståelse, sætter en ære i at løse opgaverne korrekt og rettidigt – krydret med gode sproglige kundskaber – så er det måske dig vi søger.

Om os

Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse har til huse på Hjørring Kaserne. Vi er en stor arbejdsplads med ca. 250 medarbejdere, primært med civil baggrund. Du bliver en del af Indkøbssektionen hvor vi sidder ca. 37 kollegaer. Sammensætningen af medarbejderne er bred, og miljøet er præget af høj faglighed og samarbejde. Vi lægger stor vægt på vores medarbejderes trivsel, udvikling og involvering. Vi kan tilbyde en høj grad af fleksibilitet – og en god work life balance.

Vores mål at give en unik kundeoplevelse, og vi har en høj faglig stolthed inden for hele regnskabsområdet. Som organisation har vi en samarbejdskultur og en bred vifte af kompetencer, som vi hele tiden ønsker at optimere.

Om stillingen

Indkøbssektionen varetager alle de bogholderimæssige opgaver der relaterer sig til et

indkøb i Forsvaret. Sektionen er opdelt i to teams med i alt fem forskellige arbejdsfunktioner inden for kreditorprocessen.

Denne stilling indeholder en række spændende arbejdsopgaver, hvor de primære opgaver er relateret til oprettelse og bogføring af manuelle fakturaer, primært fra udenlandske leverandører. Derfor er det også vigtigt at du har gode sproglige egenskaber.

Du vil også have gode muligheder for at dele din viden og erfaring, samt forme det daglige arbejde og udviklingen i sektionen. Sammen med fem andre kollegaer bidrager du blandt andet til løsningen af følgende opgaver:

· Oprettelse og bogføring af manuelle bilag

· Bidrager til opgaveløsningen på tværs i sektionen, hvis vores kollegaer har brug for hjælp

· Kontakt med interne og eksterne kunder

· Journalisering af persondata

· Bidrager til procesforbedringer såvel i eget team og sektion som tværgående i afdelingen.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en økonomisk uddannelse og praktiske erfaringer inden for en regnskabs- eller bogholderifunktion. Har du en relevant kort eller mellemlang videregående uddannelse, fx finansøkonom eller administrationsbachelor, eller en kontoruddannelse suppleret med akademifag inden for økonomi vil dette være at foretrække.

Følgende færdigheder er ønskeligt:

· Du behersker Microsoft Office pakken, især Excel

· Kendskab til, eller rutineret bruger af SAP og WorkZone

· Du skriver og taler dansk og engelsk; og har generelt en god sprogforståelse

· Du har en stor procesforståelse, med sans for kvalitet i opgaveløsningen

· Du er fokuseret, løsningsorienteret og serviceminded

På det personlige plan søger vi en person, som er dygtig til at indgå i teams.

Din tilgang til opgaverne er struktureret, og du har øje for detaljerne i dit arbejde. Samtidig kan du se helheden, og du har evnen til at bevare overblikket – også når det går stærkt. Du har en positiv tilgang til andre og til opgaverne, som vi selvfølgelig sørger for en grundig oplæring i.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst. Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hjørring.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Tina Lind Jensen på telefon 7281 0804.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Morgan Mathilde Nancke på telefon 3266 5492. Ansøgningsfristen er den 2. december 2025. Samtaler forventes afholdt løbende.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse holder til i Hjørring og har ca. 250 medarbejdere med en bred civil baggrund. Vi sørger for regnskaber, betalinger, lønadministration og bogføring for hele ministeriets koncern. Samtidig hjælper vi vores kunder – de andre styrelser og myndigheder – med at styrke deres kontrolmiljø og sikre en solid økonomistyring. Vi arbejder også på at gøre processerne smartere med videndeling og automatisering, og vi lægger stor vægt på samarbejde og faglig kvalitet.

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 02/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

Fagligt dygtige lønsagsbehandlere til Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

Hjørring

Fagligt dygtige lønsagsbehandlere til Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

Vi søger profiler med erfaring inden for lønområdet, med både vilje og evne til at levere en kvalitativ og rettidig opgaveløsning.

Bliver du motiveret af en hverdag inden for lønadministration i en stor koncern med målsætninger, så er det måske dig, vi søger.

Om os

Du bliver en del af lønsektionen, hvor vi er ca. 50 medarbejdere med et fælles mål om at sikre korrekt løn til tiden for ca. 25.000 ansatte under Forsvarsministeriet.

Vi er midt i et IT-udviklingsprojekt, hvor målet er, at koncernens lønadministration skal anvende Statens Lønsystem fra primo 2026. Vores opgaver ændrer sig derfor, mens organisationen udvikler sig.

Vores læringskultur bygger på systematisk videndeling og sidemandsoplæring, og vi vægter både faglig og personlig kompetenceudvikling samt videre- og efteruddannelse.

Vi tilbyder en spændende hverdag med et solidt kollegialt fællesskab og fokus på trivsel.

Om stillingen

Stillingen omfatter lønadministrative opgaver inden for hele processen - fra ansættelse og løbende ændringer til fratrædelse, herunder håndtering af ferieafregning.

Herudover håndterer du også kompleks lønsagsbehandling, behandler dataudtræk og kontrollerer lønrelaterede beregninger.

Du læser, forstår og omsætter teori fra vejledninger og bestemmelser til praktisk handling og indtastning i lønsystem.

Du bidrager til en kontinuerlig opdatering af vejledninger i takt med implementering af ændringer.

Stillingen omfatter mulighed for at indgå i sektionens hotlinefunktion med direkte kundeunderstøttelse, ligesom der er mulighed for at bidrage i tværgående opgaver.

Vi har kontinuerligt fokus på løbende optimering af processer og opgaveløsninger samt en øget anvendelse af digitalisering.

Om dig

Vi forestiller os, at du har en relevant kort eller mellemlang uddannelse, eks. finansøkonom, administrationsbachelor, eller en kontoruddannelse suppleret med akademifag.

Du har lønadministrativ erhvervserfaring fra en lignende stilling med en overordnet forståelse for de overenskomstmæssige forhold.

Du evner at udmønte din viden i praksis, og du er faglig interesseret, omhyggelig og udviser et stort ansvar.

Som person har du lyst til at lære nyt, og du ser udvikling og forandring som muligheder.

Du har motivationen til at gøre en indsats gennem samarbejde, og du kommunikerer klart, positivt og konstruktivt.

Dit gode humør er et kendetegn, og du er teamorienteret.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Hjørring.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte sektionschef Jeanette Grøntved på telefon 7281 0751.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Morgan Mathilde Nancke på telefon 3266 5492.

Ansøgningsfristen er den 1. december 2025 og samtaler forventes afholdt løbende. Stillingen er til besættelse forventeligt den 1. februar 2026.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse holder til i Hjørring og har ca. 250 medarbejdere med en bred civil baggrund. Vi sørger for regnskaber, betalinger, lønadministration og bogføring for hele ministeriets koncern. Samtidig hjælper vi vores kunder – de andre styrelser og myndigheder – med at styrke deres kontrolmiljø og sikre en solid økonomistyring. Vi arbejder også på at gøre processerne smartere med videndeling og automatisering, og vi lægger stor vægt på samarbejde og faglig kvalitet.

Indrykket:11/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

Lønsagsbehandler på deltid til tidsbegrænset projektstilling i Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

Hjørring

Lønsagsbehandler på deltid til tidsbegrænset projektstilling i Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse

Vi søger en profil med gode kompetencer inden for lønområdet, med både vilje og evne til at levere en kvalitativ og rettidig opgaveløsning.

Så bliver du motiveret af en hverdag inden for lønadministration i en stor koncern med markante målsætninger, så er det måske dig, vi søger?

Om os

Du bliver en del af lønsektionen, hvor vi er ca. 50 medarbejdere med et fælles mål om at sikre rettidig og korrekt løn til tiden for ca. 25.000 ansatte under Forsvarsministeriet.

Vi er midt i et IT-udviklingsprojekt, hvor målet er, at koncernens lønadministration skal anvende Statens Lønsystem fra primo 2026. Vores ansvarsområder ændrer sig derfor, mens organisationen udvikler sig.

Vores læringskultur bygger på systematisk videndeling og sidemandsoplæring, og vi vægter både faglig og personlig kompetenceudvikling samt videre- og efteruddannelse.

Vi skaber en interessant og varieret hverdag, hvor der er et solidt samarbejde mellem kollegerne og fokus på trivsel.

Om stillingen

Stillingen omfatter lønadministrative opgaver og specifikt vil der skulle løses opgaver i forbindelse med overgang til nyt lønsystem, som falder udenfor den daglige sagsbehandling.

Der kan desuden forventes øvrige sagsbehandlingsopgaver, som forekommer i vores lønsektion, som f.eks. ansættelse, afgang, ferieafregning og bemanding af telefonisk hotline.

Vi har kontinuerligt fokus på løbende optimering af processer og opgaveløsninger samt en øget anvendelse af digitalisering.

Om dig

Vi kræver en kontoruddannelse, eventuelt suppleret med akademifag.

Du har lønadministrativ erhvervserfaring fra en lignende stilling.

Du evner at udmønte din viden i praktiske handlinger, og du er faglig interesseret, omhyggelig og udviser et stort ansvar.

Du har motivationen til at gøre en indsats gennem samarbejde, og du kommunikerer klart, positivt og konstruktivt.

Dit gode humør er et kendetegn, og du er teamorienteret.

Ansættelsesvilkår

Ansættelsen er på deltid med 30 timer fordelt på 4 dage om ugen og vil endvidere være tidsbegrænset til 2 år.

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Alt efter dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg i forbindelse med ansættelsen. Der er til stillingen tilknyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Dit faste arbejdssted er i Hjørring.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes, og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationaleoperationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredskabende, humanitære og lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Jette Henriksen på telefon 7281 0991.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, Morgan Mathilde Nancke på telefon 3266 5492.

Ansøgningsfristen er den 24. november 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 5. januar 2025.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling