WorkWithUs
close-button
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Korsør

Ledige job hos Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Korsør i Slagelse Kommune

Antal ledige jobs
4

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Korsør

Medarbejder med svendebrev indenfor de sorte fag til Fremdrivningsværkstedet i Korsør

Slagelse

Har du lyst til at arbejde med fremdrivningsmateriel? - Så har vi måske stillingen til dig på vores Fremdrivningsværksted i Korsør.

Om os

Fremdrivningsværkstedet består af et værksted i Korsør og med et filial værksted i Frederikshavn. Opgaverne består primært af reparation, vedligeholdelse og eftersyn af hoved- og hjælpemotorer, gear, propeller.

Som ansat på fremdrivningsværkstedet vil du få en travl og udfordrende hverdag, hvor vi lægger vægt på kvalitet og engagement i opgaveløsningen. Der må forventes en del rejseaktivitet, idet værkstedet løser opgaver, lige meget hvor i verden enhederne befinder sig. Opgaverne er prioriterede efter Forsvarets operative behov, hvorfor omstillingsparathed inden for opgaveløsningen fordres.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste støtter den operative struktur i søværnet. Vi er derfor dynamiske og villige til at arbejde ud fra vores kollegaers sejlplan.

Vi kan tilbyde et godt løsningsorienteret arbejdsmiljø, med en god og uformel omgangstone. Vi lægger stor vægt på, at du tilfører en positiv energi, bidrager med godt humør og er en god kollega. På arbejdspladsen praktiserer vi en høj grad af frihed under ansvar, hvilket vi forventer, at du vil honorere.

Du har som regel fleksible arbejdstider, din pensionsordning er arbejdsgiverbetalt og din frokostpause er en del af arbejdstiden, så du også kan få privatlivet til at balancere.

Om stillingen

Dine primære opgaver vil være reparation, fejlfinding, vedligeholdelse og eftersyn af de materielsystemer, som værkstedet servicerer inden for motorer, gear, propeller og styrings- og overvågningssystemer. Ydermere vil du blive sendt på fabrikskurser og uddannet inden for vores systemer.

Fremdrivningsværkstedet er omfattet af en vagtordning, så der vil på sigt blive tale om, at indgå i vagten.

Om dig

Du har en uddannelsesbaggrund med svendebrev inden for de sorte fag, som, f.eks. skibsmontør, auto-, lastvogns- eller entreprenørmekaniker, klejnsmed, maskinarbejder, VVS eller maskinist. Du må også godt have kendskab til EL-faget.

Du har kendskab til motorer, gear og styrings- og overvågningssystemer. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra det maritime.

Du skal være kvalitetsbevidst, omhyggelig og systematisk i det daglige arbejde, og det forventes, at du kan arbejde selvstændigt og levere kvalitet i arbejdet.

Du skal have gode samarbejdsevner og være omstillingsparat.

Der vil være rejseaktivitet forbundet med stillingen, hvorfor kørekort til kategori B er et krav til stillingen. Kørekort C vil blive tilbudt i forbindelse med vagtordning.

Ansættelsesvilkår

Bemærk at stillingen også er slået op militært.

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Dit faste tjenestested vil være i Korsør.

KONTAKT OG ANSØGNING

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte værkstedsleder Andreas Stefansen på telefon 2934 8774.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Katharina Ankjær Hammer på 3266 5913.

Ansøgningsfrist er 15. januar 2026 og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter. Stillingen er til besættelse efter aftale.

Vi beder dig søge stillingen via linket. Hvis det ikke er muligt for dig at scanne og vedhæfte relevante dokumenter, må du gerne tage dem med til en eventuel samtale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed styrker opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer inden for deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 31/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Korsør

Smed, industritekniker eller lignende til værksted Norvangen i Korsør ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste

Slagelse

Ønsker du en hverdag med varierende opgaver og har du hænderne skruet godt på? Har du en faglig uddannelse som Industritekniker, smed eller lignende uddannelse og har du lyst til at blive del af et professionelt og engageret team? Så har vi måske en stilling til dig.

Om os

Værksted Slagelse er en del af Vedligeholdelsesområde Øst under Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Vi er ca. 90 rutinerede medarbejdere, som varetager vedligeholdelse, reparationer, analysereparationer og opgraderinger af forsvarets landbaseret materiel. Hovedtyperne er PIRANHA, EAGLE, IKK, MAN SX/HX, Scania, håndvåben og radiomateriel m.m.

Ud over værkstedet i Slagelse har vi også en afdeling på Noret i Korsør, hvor vi primært udfører projektopgaver for forsvaret.

Vi har et uformelt og sammentømret fællesskab, hvor fokus er rettet mod kvalitet, gensidig tillid og et godt arbejdsmiljø.

Hos os vil du komme til at arbejde sammen med fagligt dygtige kolleger og blive en del af et stærkt fællesskab i en professionel enhed.

Du har som regel fleksible arbejdstider, din pensionsordning er arbejdsgiverbetalt, og din frokostpause er en del af arbejdstiden, så du også kan få privatlivet til at balancere.

Om stillingen

Dine primære arbejdsopgaver vil være, modtagelse og kvalitetskontrol af nye køretøjer, montage og samling af diverse udstyr og komponenter. Genopbygning, ombygning, service og reparation, samt fremstilling og udvikling af diverse specialkomponenter.

I det daglige vil du indgå i samarbejde med værkstedets øvrige medarbejdere.

Vi arbejder ofte i teams, men afhængigt af arbejdsopgaverne, arbejder vi også selvstændigt.

Du vil løbende blive uddannet inden for relevante områder.

Derudover vil du blive tilbudt at deltage i et kompetenceudviklingsprojekt med undervisning i bl.a. dansk, matematik, engelsk og IT.

Om dig

Du har en faglig uddannelse med svendebrev som industritekniker, smed eller lignende.

Du har kørekort til minimum kategori B. Det er ønskeligt, at du også har kørekort til kategori C samt truckcertifikat.

Du har forståelse for mekaniske systemer og komponenter. Det forventes, at du kan levere kvalitet i arbejdet til aftalt deadline.

Du er kvalitetsbevidst, omhyggelig og systematisk i det daglige arbejde. Du har gode samarbejdsevner og du er omstillingsparat.

Ansættelsesvilkår

Bemærk stillingen er slået op civilt og militært.

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Korsør.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Værkstedsleder Emil Nimand Jørgensen på telefon 4193 8655.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.

Ansøgningsfristen er den 30. november 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse snarest herefter.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.



Indrykket:11/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Korsør

Elektriker til Installationsværksted Korsør ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste

Slagelse

Har du lyst til at blive en del af en hverdag der kendetegnes ved opgaveløsning med en høj grad af kvalitet og faglig stolthed samt et godt kammeratskab? Vi prioriterer fleksibilitet, stabile relationer, et sundt arbejdsmiljø samt muligheder for personlig vækst. Så kom og bliv en del af vores team på en arbejdsplads med unikke muligheder.

Om os

Vi er både militære og civile medarbejdere, som alle er rutinerede medarbejdere med forskelligartede håndværksmæssige baggrunde.

Vi varetager el- og gyrotekniske opgaver, maler- og tømreropgaver samt maskinværksteds- og smedeopgaver. Endvidere har værkstedet ansvaret for regional låseteknisk service. Alt dette foregår i et dynamisk og tværfagligt miljø.

Vi lægger vægt på kvalitet og engagement i opgaveløsningen. Vi tilbyder et godt arbejdsmiljø med en god og uformel omgangstone ledere og medarbejdere imellem.

Vi arbejder 37 timer om ugen inkl. ½ times betalt frokostpause. Der er kaffe- og frugtordning, og der er kantine nær værkstedet. Der er lokal flekstidsaftale, som giver rig mulighed for at få privat- og arbejdslivet til at gå op.

Om stillingen

Du kommer til at beskæftige dig med vedligehold, fejlfinding, reparation og installationsopgaver inden for stærk- og svagstrømsområdet på skibe, landanlæg og køretøjer.

Installationsværkstedet indgår i en vagtordning, som du efter endt oplæringsperiode bliver omfattet af. Det er derfor et krav, at din bopæl ligger inden for 2 timers kørsel fra Korsør.

Som vores nye kollega får du en grundig sidemandsoplæring i vores arbejdsprocesser. Vi arbejder ofte sammen i små teams, hvor faglig sparring er en naturlig del af hverdagen.

Der må forventes kursusaktivitet med rejsedage og overnatning, i begrænset omfang.

Om dig

Du er uddannet elektriker, automatiktekniker eller automatik-fagtekniker med svendebrev og gerne nogle års erfaring inden for dit fag.

Du har kendskab til installation, fejlfinding, idriftsætning og betjening af stærk- og svagstrømsinstallationer. Kendskab til generator og UPS-anlæg vil være en fordel, men ikke et krav.

Du er omhyggelig og systematisk i det daglige arbejde, og det forventes, at du leverer kvalitetsmæssigt udført arbejde, hvor opfølgning og udarbejdelse af dokumentation og kontrolskema også er en del af opgaven.

Du har gode samarbejdsevner og er hurtig til at tilpasse dig nye situationer.

Det er en fordel, hvis du har et godt kendskab til IT generelt. Der udover er erfaring indenfor for systemerne Windows, Office og SAP R/3 ønskeligt.

Der er krav om kørekort til kategori B.

Ansættelsesvilkår

Bemærk stillingen er slået op civilt og militært.

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Korsør.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte assisterende værkstedsleder Torben Jensen på telefon 2482 1440.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.

Ansøgningsfristen er den 30. november 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse snarest herefter.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.







Indrykket:11/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste, Vedligeholdelsesområde Korsør

Faglært tekniker inden for elektronikområdet til Radarværkstedet ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste i Korsør

Slagelse

Kunne du tænke dig at specialisere dig inden for radar- og våbensystemer i Forsvaret? Så er du måske vores nye kollega.

Om os
Radarværkstedet består af et hovedværksted i Korsør og en filial i Frederikshavn, som i tæt samarbejde løser de opgaver, som kommer inden for Radarværkstedets opgaveportefølje.

Vi er i alt ca. 38 medarbejdere, der består af både militært og civilt personale. Vi er rutinerede medarbejdere, som varetager vedligeholdelse, modifikation og nybygninger på en stor del af Forsvarets materiel. Opgaverne ligger hovedsageligt inden for det maritime og luftbaserede område.

Vi har ansvaret for vedligeholdelse, reparation, modifikation, opgradering og systemopdatering inden for Radarsystemer, våbensystemer samt helikopterindflyvningslys i Forsvaret.

På Radarværkstedet mødes du af et erfarent hold af fagligt dygtige teknikere i et løsningsorienteret arbejdsmiljø med højt til loftet og en uformel omgangstone.

Om stillingen
Du kommer til at beskæftige dig med vedligeholdelse, reparation og teknisk fejlfinding på Forsvarets materiel.

Vi arbejder både i teams og på egen hånd. Vi sørger for grundig oplæring inden du skal stå på egne ben.

Der må forventes rejseaktivitet.

Dine primære opgaver bliver:

  • Fejlfinding, reparation og vedligehold af systemer
  • Koordinering af egne opgaver -i starten vil du være tilknyttet en kollega
  • Dokumentere på egne opgaver
  • Løbende udarbejdelse af procedure på egne områder
  • Ad hoc opgaver
Vi tilbyder blandt andet:

  • Flekstidsaftale
  • Frokostpausen er en del af arbejdstiden på 37 timer om ugen
  • Arbejdsgiverbetalt pensionsordning
  • God work-life balance
  • Mulighed for at medvirke og bidrage til opgaveløsningen
  • Mulighed for faglig og personlig udvikling
Om dig
Du har et svendebrev som elektronikfagtekniker, automatiktekniker eller tilsvarende uddannelse. Det er en fordel, hvis du har et solidt kendskab til elektronikarbejde.

Vi arbejder i systemet SAP, så kendskab hertil er en fordel, men ikke nødvendighed, da oplæring vil finde sted.

Vi leder efter en ansvarsbevidst kollega, der sætter pris på kvalitet i arbejdet og som har en god evne til at samarbejde. Det er vigtigt, at du kan håndtere flere opgaver samtidig og er god til at omprioritere, da opgaverne kan ændres med kort varsel.

Du kan levere en høj kvalitet i opgaveløsningen, og sætter en ære i at udføre reparationer og eftersyn af samme høje kvalitet.

Du bidrager ligeledes til et godt fællesskab og er med til at skabe positive rammer for et godt samarbejde.

Det er et krav til stillingen, at du har kørekort til kategori B.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er slået op både civilt og militært.

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Korsør.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte assisterende værkstedsleder Kenneth Adrian på telefon 3045 2383.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542.

Ansøgningsfristen er den 24. november 2025 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af svendebrev. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste
Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.



Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling