Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet
FOA
København
FOA søger en engageret forretningskonsulent, der vil være med til at drive den digitale udvikling af forbundet og a-kassen og levere løsninger, der gør en forskel for medlemmerne.
IT og digitalisering er en væsentlig brik i FOAs ambition om at sikre de bedste vilkår for vores medlemmer både i forhold til at understøtte god service og sikre de rette ydelser.
Som IT-forretningskonsulent fungerer du som brobygger mellem forretning og IT og spiller en nøglerolle i at omsætte forretningsbehov og lovkrav til IT-løsninger. Dine konkrete opgaver vil blandt andet være at planlægge, koordinere og gennemføre analyseaktiviteter, foretage brugerundersøgelser, formulere kravspecifikationer, udarbejde løsningsdesigns, gennemføre tests og yde support.
Om stillingen
Du kommer til at indgå i et af vores teams, der udvikler systemer, som anvendes af vores Medlemsservice, Forbund og A-kasse. Du kommer til at arbejde med alle dele af udviklingsprocessen fra analyse, design og udvikling til test og idriftsættelse.
Din første større opgave bliver at indgå i et projekt, der skal være med til at digitalisere og effektivisere processer i vores Medlemsservice. Her bliver din rolle at hjælpe med UX, beskrivelser, test og vejledninger. Derudover får du en central rolle på hele området for Medlem & Kontingent samt Digital overførsel af medlemsdata mellem a-kasser.
Din profil
Du har en mellemlang eller lang videregående uddannelse og dokumenteret erfaring med IT og forretningsudvikling gerne i en politisk styret organisation. Eller du er nyuddannet med en længere videregående uddannelse fx cand.it med erfaring fra et relevant studiejob.
Det vigtigste er, at du har gode analytiske evner, kan tilegne dig ny viden hurtigt og har lyst til at indgå i et udviklingsmiljø og arbejde tæt sammen med dine kollegaer. Du har værktøjskassen i orden og kender til procesoptimering, brugerinddragelse, use-cases og test. Du er god til at kommunikere og skabe overblik og arbejder struktureret og analytisk med opgaverne. Har du erfaring med brug af AI, er det en fordel.
Vi tilbyder
Som forretningskonsulent i FOA IT bliver du del af en ambitiøs afdeling med højt til loftet, stor faglighed og plads til kollegialt, socialt samvær. Afdelingen står for udvikling, servicering og vedligeholdelse af IT til forbundshuset, vores 30 afdelinger og a-kasse. Vi er ca. 75 medarbejdere fordelt på udviklere, forretningskonsulenter, arkitekter, projektledere, driftsteknikere, supportere og ledere.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende intern overenskomst med mulighed for tillæg for relevante kvalifikationer. Der er tilknyttet pensionsordning på 15 % og et ferietillæg på 3 %. Vi optjener syv ugers ferie, har massageordning/fysioterapi, motionskælder samt forskellige personaleforeninger.
Derudover er der gode muligheder for løbende efteruddannelse.
Vil du høre mere om jobbet, er du velkommen til at kontakte Mette Damm Sørensen (Sektionsleder – IT-Udvikling) 53 53 67 96.
Send din ansøgning og CV senest den 7. august 2026. Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler fra uge 34 med opstart hurtigst muligt.
Vi glæder os til at høre fra dig.
Indrykket:06/07/2026
Ansøgningsfrist: 07/08/2026
FOA
København
FOA søger en ny kollega, der med overblik, erfaring og stærke organisatoriske evner kan sikre den bedst mulige understøttelse af ledelsen.
FOA Overenskomst søger en engageret og struktureret kollega, der kan holde styr på processer og deadlines og sikre fremdrift, koordinering og sammenhæng på tværs af vores mange opgaver.
Om stillingen
Du får en central rolle i FOA Overenskomst og får ansvar for at understøtte ledelsen og sekretariatet med koordinering, planlægning, opfølgning og udvikling af arbejdsprocesser.
Stillingen kombinerer klassiske sekretariatsopgaver med selvstændige konsulentopgaver. Du skal derfor kunne navigere sikkert mellem praktisk koordinering, administrativ understøttelse og mere udviklingsorienterede opgaver.
Dine opgaver vil blandt andet være at:
Vi søger dig, der
Vi tilbyder
Om os
FOA Forbund er centralt placeret ved Vesterport Station.
Du bliver en del af FOA’s overenskomstafdeling, som består af ca. 90 dedikerede medarbejdere med specialer inden for ansættelsesret, arbejdsret og arbejdsskade. Afdelingens kerneopgave er at understøtte og yde service til FOA’s 30 lokale fagforeninger.
I FOA tror vi på, at forskellighed er vores styrke. Vi værdsætter medarbejdere med forskellige baggrunde, erfaringer og perspektiver, fordi vi ved, at det skaber dynamik og innovation.
I FOA prioriterer vi trivsel højt og tilbyder fleksible arbejdstider og en åben dialog om balancen mellem arbejdsliv og privatliv.
Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til intern overenskomst. Dertil kommer en arbejdsgiver betalt pensionsordning på 15,5 %, et ferietillæg på 3 % og et fritvalgstillæg på 3,65 %. Vi optjener 6 ugers ferie i det første ansættelsesår og efter et års ansættelse, optjener vi 7 ugers ferie. Derudover har vi massageordning, motionskælder samt forskellige personaleforeninger.
Ansøgning og proces
Lyder det som noget for dig? Så glæder vi os til at modtage din ansøgning.
Ansøgningsfristen er den 9. august 2026. Send din ansøgning og dit CV via FOAs digitale rekrutteringssystem.
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for sektion løn og arbejdstid Ann-Britt Olsen Morild på telefon 21 33 48 95 (ferie i perioden 8. juli – 29. juli 2026).
Indrykket:09/07/2026
Ansøgningsfrist: 09/08/2026
FOA
København
Vi søger en engageret udvikler, som brænder for at skabe digitale løsninger, der gør en forskel for FOA’s brugere.
For stillingen gælder, at du bliver en del af et af vores agile teams med dygtige udviklere, forretningskonsulenter og arkitekter. Du får en central rolle i spændende projekter, hvor du bidrager til at omsætte forretningsbehov til digitale løsninger. Derudover tilbyder vi stor fleksibilitet i din arbejdsdag, et stærkt fagligt fællesskab og et godt socialt miljø.
Stillingen er i første omgang tidsbegrænset i 2 år med mulighed for fastansættelse, hvis muligheden byder sig.
Teamet deler ansvarsområder, sparrer og videndeler på daglig basis. Det er derfor også vigtigt, at du er en holdspiller, der tager ansvar og ejerskab for både dine egne og teamets opgaver, at du følger opgaverne til dørs, er god til at dokumentere og deler din viden.
Din baggrund
Du har mindst to-tre års professionel erfaring med frontendudvikling og trives samtidig med at arbejde med backend. Du er på hjemmebane i større udviklingsmiljøer, hvor du har deltaget i projekter og arbejdet agilt, hvor fokus har været på digitalisering og automatisering af sagsbehandlingsprocesser.
Din it-faglige uddannelse er en mellemlang eller lang videregående IT-uddannelse, f.eks. datalog, ingeniør eller cand.it. Gennem dit arbejde og din uddannelse har du tilegnet dig viden om objektorienteret systemudvikling (OOP og OOD) og en grundlæggende indsigt i softwaretest.
Vi lægger vægt på, at du er analytisk, har evnen til at lære hurtigt, er struktureret og løsningsorienteret samt behersker dansk i skrift og tale. Kombineret med en kreativ og idérig tilgang når forretningsbehov skal omsættes til innovative løsninger.
Stillingen
I stillingen som udvikler vil din primære opgave være at videreudvikle vores egenudviklede a-kasse- og medlemsløsning på en ny web-baseret platform, der består af en backend i C# og Entity Framework og en frontend i TypeScript samt Web Components. Vores udvikling er baseret på clean code og SOLID. Du kommer til at indgå i dette arbejde som full-stack udvikler og får en betydningsfuld rolle ift. at udvikle og fremtidssikre løsningen, som anvendes af FOAs sagsbehandlere, der har det som deres primære fagsystem i arbejdet ud mod medlemmerne.
Opgaverne løses i tæt samspil med forretningskonsulenter og interessenter, og som udvikler er man med til at udvikle og vedligeholde løsningerne hele vejen fra idé til drift.
Vi arbejder i teamet med følgende teknologier
Vi forventer, at du er stærk i nogle af de nævnte teknologier og har både evnen og lysten til hurtigt at sætte dig ind i resten. Derudover har du erfaring med AI‑baseret udvikling og vibe coding.
Vi tilbyder
Som udvikler i FOA IT vil du blive en del af en ambitiøs afdeling med højt til loftet, stor faglighed og plads til gode grin. Afdelingen står for udvikling, servicering og vedligeholdelse af IT til forbundshuset, vores 30 lokale fagforeninger og a-kassens 5 regionskontorer. Vi er ca. 75 medarbejdere fordelt på udviklere, forretningskonsulenter, arkitekter, projektledere, driftsteknikere, supportere og ledere.
Løn- og ansættelsesvilkår aftales i henhold til gældende intern overenskomst med mulighed for forhandling af individuelle tillæg efter kvalifikationer. Dertil kommer en arbejdsgiverbetalt pensionsordning på 15 %, et ferietillæg på 3 % og et fritvalgstillæg på 4 %. Vi optjener syv ugers ferie efter ét års ansættelse, har massageordning, motionskælder samt forskellige personaleforeninger.
Derudover er der gode muligheder for løbende efteruddannelse. Der er mulighed for at arbejde hjemmefra efter aftale med nærmeste leder.
Du kan høre mere om jobbet hos André K. Nielsen (Teamleder) på tlf. 29 62 05 71 eller Dan Henrik Nielsen (Sektionsleder - IT-Udvikling) på tlf. 31 21 61 26. Vi ser frem til at modtage din ansøgning, som du sender via FOAs elektroniske rekrutteringssystem senest søndag den 2. august 2026. Vi forventer at holde 1. runde ansættelsessamtaler i uge 33 og 2. rundesamtaler i uge 34.
Indrykket:17/07/2026
Ansøgningsfrist: 02/08/2026