WorkWithUs
close-button
Flyvestation Karup
Følg +

Om Flyvestation Karup

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
19

Flyvestation Karup

Sagsbehandlere til kapacitetsoptimering og klasseændringer

Herning

Søværnskommandoen søger sagsbehandlere til kapacitetsoptimering og klasseændringer. Har du teknisk forståelse, og vil du have en nøglerolle i krydsfeltet mellem projektarbejde og vigtig myndighedsdrift.

Vi søger to tekniske profiler til Team Platforme, som vil drive implementeringen af et nyt Capability Management Tool, udviklingsprojekter og klasseændringer.

Om os
Én af Søværnskommandoens væsentligste opgaver er at sikre, at Søværnets skibe er klar til indsættelse på havet. I Materiel-, Logistik- og Etablissementssektionen arbejder vi med koordination, planlægning og drift for Søværnets kapaciteter.

I Team Platforme, hvor du lander, skabes det samlede overblik for alle kapaciteter i Søværnet, med fokus på platforme – i vores team spænder kapaciteterne lige fra containere, køretøjer og gummibåde til fregatter.

Vi lægger vægt på høj integritet, et stærkt fællesskab og en god omgangstone.

Om stillingen
Som vores nye sagsbehandler i Team Platforme får du en central rolle i koordinationen, planlægningen og godkendelsen af ændringer på Søværnets platforme, samt ansvaret for diverse projektopgaver. Vi har to ledige stillinger, og den endelige opgavefordeling og portefølje tilpasses netop dine kompetencer og interesser.

En af de helt store, spændende projektopgaver i teamet lige nu er implementeringen af et nyt Capability Management Tool. Systemet skal hjælpe med at sikre, at vores enheder har bedst mulig teknisk status, og her vil du bidrage direkte til projektets udvikling og implementering.

Dine primære opgaver vil indebære:

  • Projektarbejde og systemoptimering: Du tilknyttes løbende anskaffelses- og modifikationsprojekter og bidrager til at optimere Søværnets platforme.
  • Kapacitetsstyring og klasseændringer: Du sagsbehandler og koordinerer godkendelser, certifikater og klasseændringsforslag i tæt samarbejde med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).
  • Ledelsesbetjening: Du udarbejder sagsoplæg og håndakter til Søværnets øverste ledelse inden for dit ansvarsområde.
Du vil opleve en stilling med stor selvstændighed og en god balance mellem den løbende sagsbehandling og udviklingsprojekter. Rollen giver dig en meget bred berøringsflade på tværs af hele Forsvaret.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en uddannelsesbaggrund som maskinmester, skibsingeniør eller anden relevant teknisk uddannelse.

I teamet styrkes nedenstående fokus kompetencer. Kan du allerede nu genkende dig selv i en eller flere af kompetencerne, vil dette være en styrke:

  • Helhedsorientering og analytisk tænkning: Du formår at gennemskue, hvordan en klasseændring eller en teknisk modifikation påvirker platformens samlede ydeevne og Søværnets operative opgaveløsning.
  • Styring og planlægning: Du arbejder struktureret med dine sager, formår at holde projekter på sporet og bevarer overblikket over delmål, mål og tidsfrister.
  • Nytænkning: Du har modet til at tænke i nye baner, når komplekse tekniske eller myndighedsmæssige udfordringer skal løses, og du motiveres af at omsætte gode idéer til konkrete forbedringer.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en arbejdsplads, hvor vi tager vores opgaver alvorligt, men også prioriterer det kollegiale fællesskab højt. Du får i alt 18 kolleger i sektionen, som værner om det gode arbejdsmiljø og sammenholdet.

Vi prioriterer desuden fleksible arbejdsforhold med mulighed for hjemmearbejdsdage, så du kan få hverdagen og familielivet til at hænge godt sammen.

Der er rig mulighed for faglig og personlige udvikling, og du vil få et godt kendskab til sagsbehandling i Forsvarskommandoen.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Karup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte N4 på tlf. 4138 5619.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Birgit Jepsen på telefon 3266 5811.

Ansøgningsfristen er den mandag den 10. august 2026. Samtaler forventes afholdt i uge 34-35. Ansættelse er pr. 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Søværnskommandoen
Søværnskommandoen består af Kapacitetsdivisionen og Operationsdivisionen samt en ledelsessektion.

Søværnskommandoen er ansvarlig for styrkeproduktion inden for det sømilitære område, herunder for at styrkeproducere og opstille sømilitære enheder inklusive Søværnets Nationale Maritime Operationscenter, samt for at støtte underliggende myndigheders opgaveløsning.

Indrykket:04/06/2026

Ansøgningsfrist: 30/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Flyvestation Karup

Køkkenmedhjælper

Herning

Er du klar til at gøre en forskel i hverdagen? Vi søger en køkkenmedhjælper med sans for service, overblik i køkkenet og lyst til at skabe en god atmosfære – både for kolleger og gæster.

Søg stillingen i dag – vi ser frem til at høre, hvordan du kan bidrage til vores fællesskab!

Om os
Vi er et effektivt og engageret team i kantinen på Flyvestationen i Karup, hvor faglighed og samarbejde er i højsædet. Hos os er det særligt vigtigt, at vi arbejder tæt sammen og skaber et arbejdsmiljø præget af respekt, inddragelse og selvbestemmelse i opgaveløsningen. Vores køkkenchef prioriterer et godt arbejdsmiljø, hvor alle trives, og hvor samarbejde og arbejdsglæde er nøgleord. Vi er overbeviste om, at et sundt arbejdsmiljø har en positiv indvirkning på vores gæster, så de får en god oplevelse i kantinen.

Vi lægger vægt på at tilberede størstedelen af vores mad fra bunden, og vi prioriterer altid de bedste råvarer, for at opnå optimal kvalitet og smag. Vi har et stort fokus på at minimere madspild og arbejder løbende med økologi. I Forsvarets kantiner er vores opgave langt mere end blot at tilberede mad – vi skal tilberede lækre, varierende og sunde måltider, der inspirerer og understøtter Forsvarets medarbejdere i deres vigtige samfundsopgave.

Om stillingen
Arbejdssted: Flyvestationen i Karup Herningvej 30
Arbejdstid: 37 timer pr. uge
Arbejdstidens primære tidsrum: 06:00-15:00 (Aften- og weekendarbejde vil forekomme)

Gode vilkår er en selvfølge hos os – det gælder både betalt frokostpause og en attraktiv pensionsordning.

Som køkkenmedhjælper spiller du en central rolle i den daglige drift af vores køkken. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte opvask og rengøring og en stor del med udbringning af mad til vores satellitter og bruger. Derudover vil du sammen med dit team assistere med anretning, servering og andre ad hoc-opgaver, der måtte opstå i den daglige produktion.

I vores køkken er der et godt fællesskab, hvor vi alle hjælper hinanden og arbejder sammen om at sikre, at opgaverne bliver udført med høj kvalitet.

Om dig

  • Vi ser gerne, at du har erfaring med at arbejde i et køkken og meget gerne kantinedrift, men er ikke et krav.
  • Derudover er det et kæmpe plus, hvis du er:
  • glad for at arbejde i et køkken med højt tempo og kan tilpasse dig hurtigt skiftende opgaver.
  • serviceminded og i stand til at skabe gode relationer både til kollegaer og gæster.
  • en kollega, der ikke bare er en del af teamet – men som tager ansvar for fællesskabet og sætter en ære i at bidrage positivt.
For at skabe en god arbejdsplads lægger vi vægt på, at alle i køkkenet behandler hinanden med respekt og tager ansvar for kvaliteten i det daglige arbejde.

Kørekort skal kunne fremviser.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for køkkenmedhjælpere i staten mv. indgået mellem Finansministeriet og FOA – Fag og Arbejde.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Karup

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Christina Bak på telefon 24966319.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542.

Ansøgningsfristen er den 03.08.2026 samtaler forventes afholdt løbende.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning og CV. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Etablissement- og Terrænkommando
Etablissement- og Terrænkommandoen (ETK) støtter og servicerer militære og civile myndigheder under Forsvarsministeriet. Vores opgave er at levere og udvikle attraktive fysiske rammer, som er nødvendige for deres daglige virke.

Vi bygger nyt, vedligeholder, driver kantiner og gør rent på tjenestesteder i hele landet.

Vi har på vegne af Forsvarsministeriets koncern ansvaret for det grønne område, der blandt andet omfatter miljø, energi og naturpleje.

Vores hovedkontor er i Hjørring, men vi har medarbejdere i hele landet. Vi er i alt 1600 ansatte, der tæller både civilt og militært ansatte. Vi er en organisation baseret på stærke fagfællesskaber, og vi prioriterer det tværgående samarbejde højt.

• Vi har ansvaret for over 600 lokationer spredt ud over hele Danmark.

• Vi administrer over 6000 bygninger og forvalter øvelsesområder, der samlet set er på størrelse med Mors.

• Vi bygger og vedligeholder i år for knap en milliard og er blandt andet bygherre på store projekter som campus til de nye F35-kampfly.

Du kan læse mere på www.Ejendomsstyrelsen.dk

Indrykket:22/06/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Flyvestation Karup

Vagtassistenter/operatører til nyoprettet kontrolcentral ved Hærkommandoen i Karup

Herning

Vil du være en del af noget nyt og vigtigt? Har du flair for IT, kan du holde hovedet koldt under pres, bevare overblikket, og ønsker du at bidrage til en central del af Forsvarets operative beredskab?

Så har du her chancen for at være med til at opbygge Forsvarets nye kontrolcentral.


Om kontrolcentralen
I Karup etablerer vi en kontrolcentral under Hærkommandoens Operationssektion. Centralen bliver bemandet med i alt 23 personer – 7 vagtledere (3 SSG og 4 SG) og 14 vagtassistenter/operatører inddelt på 7 vagthold - 1 tekniker og 1 leder (KN). Kontrolcentralen vil fungere som Forsvarets 24/7/365 respons for alle alarmer – enten som direkte modtager eller som backup for de lokale vagtcentraler.

Når en alarm går, er det vores ansvar at verificere hændelsen og – ved behov – koordinere med enten politiet eller Forsvarets egne indsatsstyrker. Det er et ansvarsfuldt og vigtigt arbejde, hvor du er med til at beskytte Forsvarets enheder og faciliteter i både ind- og udland.

Dine opgaver som vagtassistent/operatør
Bistå vagtlederen i den daglige drift og håndtering af alarmer

  • Modtage, registrere og foretage den første sagsbehandling af alle indkomne meldinger
  • Indgå i tæt samarbejde med interne og eksterne aktører, herunder politiet, interne indsatsstyrker og øvrige myndigheder
  • Bidrage til udvikling og vedligeholdelse af systemer og arbejdsgange
  • Arbejde i et tæt team og være med til at forme kontrolcentralens kultur og procedurer
  • Når Kontrolcentralen er operativ arbejder du efter en fast vagtplan med typisk i snit omkring 13 vagter pr. måned. Vagterne er af 12,5 timers varighed og vil være fordelt på både dag- og nattevagter på hverdage, i weekender og helligdage. Indtil da er det normal arbejdstid, idet der kan forekomme kurser, mødevirksomhed mv. både i og udenfor Karup og muligvis som tjenesterejser over flere døgn. Frihed for arbejde i weekender og helligdage afspadseres mellem vagterne.
Vi leder efter dig som

  • Er en moden og rolig person
  • Har erfaring fra Forsvaret og forstår dets struktur og opgaver
  • Er du civil men har tidligere gjort militærtjeneste i Forsvaret kan du også søge – men ansættes du, skal du genindtræde i uniform
  • Har IT-flair på brugerniveau og er vant til at arbejde med digitale systemer
  • Arbejder struktureret, følger procedurer og træffer hurtige, velovervejede beslutninger
  • Kan arbejde under pres og bevare roen og overblikket i de situationer
  • Kommunikerer klart og professionelt – både mundtligt og skriftligt
  • Trives med ansvar, har situationsfornemmelse og organisatorisk forståelse
  • Er serviceminded
  • Kan tale med alle uanset niveau
  • Arbejdet foregår foran skærme, så du skal være indstillet på at det er stillesiddende arbejde
  • Er fleksibel og trives i en dynamisk og nyoprettet enhed
  • Det er en fordel, hvis du har B kørekort
  • Kan sikkerhedsgodkendes til HEM
Ansættelsesvilkår
Stillingen er opslået civil såvel som militært.

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for vagtfunktionærer.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Karup.

Som ansat i Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil vide mere om stillingerne er du velkommen til at kontakte Lars Lyster på mail: fko-h-g31a@fiin.dk eller mobil 5154 2925.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte HR-konsulent Pia Knudsen ved Personelkommandoen på mail PKOM-PIA@mil.dk. eller telefon 3266 5783.

Ansøgningsfristen er den 18. august, og vi forventer at stillingerne aktiveres primo 4. kvartal 2026. Dette er et åbent stillingsopslag, hvorfor ansættelsessamtaler kan blive afholdt løbende. Stillingerne er ledige, så ansættelsen kan ske efter aftale.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM MYNDIGHED
Hærkommandoen er Hærens øverste kommandoenhed og er bosiddende på Flyvestation Karup.

Hærkommandoen direktivgiver og skaber rammerne for Hærens myndigheder og enheder således, at de kan løse deres opgaver. Hærkommandoen er organiseret i en G-struktur (sektioner) fra G1 til G8 og med et Ledelsessekretariat og en Kontrolsektion, der hovedsageligt har til opgave at støtte Chefen og Næstkommanderende i deres daglige styring og ledelse af Hæren.

Indrykket:24/06/2026

Ansøgningsfrist: 18/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Flyvestation Karup

Sagsbehandler og souschef til Dronesektionen i Flyvekommandoen med ansvar for Forsvarets anvendelse af UAS

Herning

Vil du være med til at sætte retningen for Forsvarets anvendelse af droner i dansk luftrum? Som sagsbehandler arbejder du i krydsfeltet mellem analyse, myndighedsarbejde og koordinering, hvor du er med til at udvikle grundlaget for en sikker og effektiv anvendelse af droner i Forsvaret.

Om os
På baggrund af erfaringer fra Ukraine, den hastige udvikling i droneteknologi og den ændrede sikkerhedspolitiske situation, sker der for tiden en markant stigning i Forsvarets anvendelse af droner. Flyvevåbnet og Flyverkommandoen spiller en central rolle i denne udvikling – både i implementeringen af droner i eget værn og som ansvarlig myndighed for flyvesikkerheden på tværs af Forsvaret.

Dronesektionen er en del af Drone- og Counterdroneafdelingen i Flyverkommandoens Kapacitetsdivision.

Vi arbejder specifikt med Forsvarets Unmanned Aerial Systems-kapaciteter, hvor vi blandt andet håndterer godkendelser, regler og rammer for anvendelse af droner samt implementering af nye dronekapaciteter i Flyvevåbnet.

Drone- og Counterdroneafdelingen arbejder ydermere med godkendelser, regler og rammer for anvendelse af counterdronesystemer samt implementering af nye counterdronekapaciteter i Flyvevåbnet. Opgaverne spænder fra planlægning af fremtidige kapaciteter til håndtering af konkrete driftsmæssige problemstillinger.

Hos os bliver du en del af en arbejdsplads med stor tillid til medarbejderne og en bred kontaktflade – både internt i Forsvaret og med eksterne samarbejdspartnere.

Vi tilbyder fleksible rammer med mulighed for hjemmearbejde, indflydelse på tilrettelæggelsen af arbejdstiden samt gode muligheder for efter- og videreuddannelse.

Om stillingen
Arbejdet med droner i Forsvaret udvikler sig hurtigt – både teknisk og operationelt. Erfaringerne fra krigen i Ukraine har øget behovet for, at Hæren, Søværnet, Specialoperationskommandoen og Flyvevåbnet kan anvende droner operativt. Vi har derfor en central rolle i at sikre, at droner anvendes sikkert og hensigtsmæssigt på tværs af Forsvaret.

Dronesektionen er blandt andet ansvarlig for:
• godkendelse og regulering af dronemateriel til operativ anvendelse
• fastlæggelse af uddannelseskrav for droneoperatører
• tilladelser til udviklings- og testaktiviteter
• planlægning og gennemførelse af forsøgsflyvninger
• udvikling og opdatering af regler og bestemmelser på området

Derudover vil du arbejde med:
• sagsbehandling inden for Unmanned Aerial Systems-området og sektionens øvrige opgaver
• planlægning og gennemførelse af større opgaver inden for sektionens ansvarsområde
• koordinering på tværs af Flyverkommandoens kapacitetsområder
• repræsentation af Flyverkommandoen i relevante koordinations- og arbejdsgrupper
• indhentning og analyse af information fra samarbejdspartnere i Forsvaret og andre myndigheder
• deltagelse i styregrupper og faglige fora inden for droneområdet
• deltagelse i internationale arbejdsgrupper om UAS i regi af NATO, EDA, EU og NORDEFCO

Du får indblik i og indflydelse på Flyverkommandoens opgaveløsning inden for droneoperationer i dansk luftrum. Du bliver en del af en arbejdsplads med tæt samarbejde, hvor der er plads til den enkelte, og hvor vi arbejder med at balancere et til tider højt tempo med et velfungerende familieliv.

Om dig

Du har en relevant akademisk uddannelse, eksempelvis cand.jur.

Det er en fordel, hvis du har erfaring med ét eller flere af følgende områder:

  • luftfartsområdet eller luftrumsforvaltning
  • myndighedsarbejde, regulering eller offentlig forvaltning
  • sagsbehandling i en offentlig organisation
  • droner, autonome systemer eller anden relevant teknologi
  • risikostyring eller sikkerhedsregimer
Vi lægger særligt vægt på, at du:

  • arbejder selvstændigt og struktureret
  • skaber overblik over komplekse problemstillinger
  • formulerer dig klart og præcist – både skriftligt og mundtligt
  • samarbejder godt med forskellige faggrupper og myndigheder
  • trives i et miljø, hvor opgaver og prioriteringer kan ændre sig hurtigt.
Du får en bred kontaktflade på tværs af Forsvaret og med eksterne samarbejdspartnere. Derfor er det vigtigt, at du kan opbygge og vedligeholde gode professionelle relationer.

Vi ansætter ud fra en samlet vurdering af dine kvalifikationer og din evne til at bidrage til samarbejdet i Dronesektionen.

Stillingen indebærer kortere rejseaktivitet i Norden og Europa.

Kan du se dig selv i rollen, hører vi gerne fra dig.

Ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er på Flyvestation Karup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du har uddybende spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Major Jarl Købsted på telefon 2251 7722.

Hvis du har spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår, kan du kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent, Mathias Fonskov på mail pkom-mfo@mil.dk.

Ansøgningsfristen er den mandag d. 10. august 2026, og vi forventer at holde samtaler i de efterfølgende to uger. Stillingen ønskes besat snarest herefter.

Vi beder dig om at søge stillingen via linket og vedhæfte din ansøgning, CV og uddannelsesbevis som PDF-filer.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

OM FLYVERKOMMANDOEN
Flyverkommandoen består af en Operationsdivision med et National Air Operation Centre (NAOC), en Planlægnings- og Kapacitetsdivision, Aviation Safety og en Ledelsessektion. Flyverkommandoen planlægger og gennemfører nationale luftoperationer og luftmilitære øvelsesaktiviteter, opstiller Special Operation Air Task Group, er ansvarlig for styrkeproduktionen ved Flyvevåbnets enheder, samt støtter underliggende myndigheders opgaveløsning.

Indrykket:03/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Flyvestation Karup

Bliv kontorassistent/kontorhjælper i MOVCON

Herning

Har du sans for struktur og koordinering? Trives du med at skabe overblik og få tingene til at ske? Kan du holde styr på mange forskellige opgaver og samtidig yde god service til dine kolleger? Så er jobbet som kontorassistent i Movement Control måske noget for dig.

Om os
Movement Control er en operativ enhed under Joint Movement and Transportation Organizationi Forsvaret. Vores enhed består af medarbejdere fra både Hæren, Flyvevåbnet og Søværnet og vores opgave består i at understøtte Forsvarets strategiske transport til operationer og øvelser i både ind- og udland. Vi støtter enheder fra hele Forsvaret med rådgivning i pakning af gods og rejsedokumenter, så transporterne går efter planen. Vi opretter og styrer transportterminaler i havne, lufthavne og på jernbanestationer over hele verden.

Vores opgaver er operative og meningsfulde og fører os rundt i hele verden i et stærkt fællesskab med vores kolleger. Trivsel står højt på dagsordenen i Joint Movement and Transportation Organization og Movement Control, og vi har jævnligt aktiviteter, der styrker samarbejdet, korpsånden og den faglige udvikling. Derudover vægter vi fleksibilitet for den enkelte medarbejder og dennes familieliv højt.

Om stillingen
Som kontorassistent i Ledelseselementet ved Movement Control bliver du en vigtig del af den daglige drift og administration.

Du understøtter ledelsen og organisationen med administrative, koordinerende og praktiske opgaver, som bidrager til, at vi løser opgaver effektivt og professionelt.

Dine primære arbejdsområder omfatter:

  • Administrativ understøttelse af ledelsen og organisationen
  • Planlægning, koordinering og opfølgning på administrative aktiviteter og processer
  • Støtte til gennemførelse af møder, uddannelsesaktiviteter og arrangementer
  • Koordinering og praktisk understøttelse af enhedens daglige drift
  • Understøttelse af materiel-, forsynings- og facilitetsrelaterede opgaver
  • Bidrag til udvikling og vedligeholdelse af administrative processer og arbejdsgange.
  • Samarbejde med interne og eksterne samarbejdspartnere på tværs af Forsvaret
Samt løsning af ad hoc-opgaver til støtte for enhedens opgaveløsning

Stillingen giver dig en bred berøringsflade i organisationen og mulighed for at arbejde tæt sammen med både ledelse og medarbejdere i en alsidig og udviklende hverdag.

Vi tilbyder:

En spændende og alsidig hverdag med stor variation i opgaverne

Gode muligheder for faglig udvikling og kompetenceopbygning

Dygtige og engagerede kolleger med et stærkt sammenhold

Et godt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde, trivsel og fleksibilitet

Frihed under ansvar og mulighed for selvstændigt at planlægge dele af opgaveløsningen

En arbejdsplads med fokus på en god balance mellem arbejde og privatliv

Om dig
Du har erfaring med administrative opgaver og trives i en rolle, hvor struktur, service og samarbejde er afgørende for opgaveløsningen.

Det er en fordel, hvis du har en relevant kontoruddannelse eller erfaring med administrative funktioner fra Forsvaret.

Vi forestiller os, at du:

  • Arbejder struktureret og har sans for detaljer
  • Er serviceminded og trives med at hjælpe andre
  • Kan skabe overblik og bevare roen, når der er mange opgaver samtidig
  • Er god til at koordinere og følge op på opgaver
  • Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå aktivt i et team
  • Har gode samarbejdsevner og en positiv tilgang til opgaverne
  • Er fleksibel og løsningsorienteret
Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Karup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte overassistent Michelle Ljungberg på telefon 3055 2862 eller mail jmto-ktp-movcon.md@mil.dk. Vi holder lukket i perioden fra 10.07.2026 til og med 27.07.2026.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Katrine Glyngbo på telefon 3266 5542. Jeg holder ferie fra 18.07.2026 til og med 09.08.206. I perioden kan du kontakte xxx xxx på telefon xxxxxxxx.

Ansøgningsfristen er den 16. august 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Joint Movement & Transportation Organization (JMTO)
Joint Movement & Transportation Organization (JMTO) har til opgave at tilvejebringe og indsætte transport- og terminalkapaciteter i forbindelse med strategisk transport, deployering, redeployering og genforsyning af indsatte enheder eller enheder på øvelse, nationalt og internationalt. JMTO løser også transportopgaver for kunder udenfor Forsvaret herunder for allierede. Til at gennemføre transporterne anvender JMTO enten Forsvarets egne kapaciteter, allieredes kapaciteter eller civile leverandører.

JMTO er en værnsfælles NIV III myndighed under Flyvevåbnet og er geografisk placeret på Flyvestation Karup.

JMTO består af en stab, af ARK-projektet samt en Movement Control (MOVCON) dispositionsenhed. Dertil kommer en stor og meget aktiv reserve, som deltager direkte i opgaveløsningen i såvel MOVCON, ARK som staben. Myndigheden er sammensat af medarbejdere fra alle værn og civile specialister.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Flyvestation Karup

Udviklingsorienteret HR-sagsbehandler til tilknytningsområdet ved Flyverkommandoens Struktur-, Kultur- & Personelsektion i Karup

Herning

Vil du være med til at styrke Flyvevåbnet som en attraktiv arbejdsplads og arbejde med tilknytning, trivsel, ledelses- og kompetenceudvikling samt Diversitet, Ligestilling & Inklusion?

Motiveres du af at omsætte idéer, medarbejderperspektiver og strategiske indsatser til konkrete løsninger, der gør en forskel på tværs af Flyvevåbnet?

Så er du måske den udviklingsorienterede HR-sagsbehandler, som vi søger til Flyverkommandoens Struktur-, Kultur- & Personelsektion på Flyvestation Karup.

Om os
Flyverkommandoen er overordnet ansvarlig for styring af Flyvevåbnets planlægning og drift, samt at sikre, at Flyvevåbnet leverer relevante, effektive og efterspurgte kapaciteter, nationalt som internationalt.

Struktur- Kultur- og Personelsektion er en del af Struktur-, Personel og Uddannelsesafdelingen og består af en sektionschef, samt teams af specialiserede sagsbehandlere med alsidige og tværgående ansvarsområder relateret til Flyvevåbnets strategiske bemandingsudvikling.

Vores primære opgave er, at forestå den strategiske bemandingsudvikling i Flyvevåbnet, og i tæt samarbejde med en lang række partnere, at sikre, at Flyvevåbnet kan tiltrække, rekruttere og motivere et tilstrækkeligt antal kompetente medarbejdere til vores uddannelser og stillinger.

Ved Flyverkommandoen har vi en kultur, hvor tanker og idéer udveksles frit for at fremme en høj kvalitet i opgaveløsningen. Vi understøtter et kreativt og konstruktivt samarbejdsmiljø, hvor mange opgaver løses af flere ressourcepersoner på tværs af sektioner og afdelinger.

I Flyvevåbnet anerkender vi, at alle er forskellige, og at vores behov varierer over tid. Derfor har vi udviklet en familiepolitik, som giver mulighed for at skabe fleksible og individuelle rammer for tilrettelæggelsen af arbejdslivet.

Om stillingen

Flyvevåbnet står overfor en historisk vækst som følge af den pågående forligsmæssige og HR-strategiske udvikling i Forsvaret. Det stiller øgede krav til vores evne til at udvikle Flyvevåbnet som en attraktiv arbejdsplads, hvor medarbejdere oplever mening, trivsel, udviklingsmuligheder og tilhørsforhold.

Som vores kommende kollega, bliver du en del af kulturteamet i Struktur-, Kultur- & Personelsektionen. Teamet arbejder med Flyvevåbnets Taskforce Attraktiv Arbejdsplads og med indsatser, der understøtter strategisk bemanding, kultur, tiltrækning, tilknytning, diversitet, ligestilling & inklusion samt ”Gender in Military Operations”.

Stillingen er nyoprettet, og området er under opbygning. Du får derfor rig mulighed for at præge udviklingen af Flyvevåbnets tilknytningsområde og få indflydelse på både retning, prioriteringer og konkrete indsatser i tæt samarbejde med kulturteamet, Flyvevåbnets myndigheder og øvrige interessenter.

Du får funktion som sagsbehandler for Flyvevåbnets tilknytningsområde og bliver forumleder for tilknytningsforum, under Flyvevåbnets Taskforce Attraktiv Arbejdsplads.

Du vil få en bred kontaktflade på tværs af Flyvevåbnets myndigheder, Flyverkommandoen, relevante stabe og samarbejdspartnere på tværs af Forsvaret.

En vigtig del af stillingen er, at engagere og involvere andre i udviklingen af Flyvevåbnet som arbejdsplads, så indsatserne bliver forankret og får praktisk værdi lokalt.

Du bliver primært ansvarlig for:

  • Sagsbehandling, koordination og opfølgning inden for Flyvevåbnets tilknytningsområde.
  • Planlægning, gennemførelse og opfølgning på tilknytningsaktiviteter og relaterede indsatser.
  • Sagsbehandling og koordination af indsatser vedrørende Diversitet, Ligestilling & Inklusion.
  • Bidrag til arbejdet med god ledelse, HR-strategiske tiltag, familiepolitik, trivsel, helbred, sygefravær samt ledelses- og kompetenceudvikling.
  • Opdatering og udvikling af Flyvevåbnets kompetenceudviklingsstrategi.
  • Koordination og forankring af forligsrelaterede tiltag inden for området.
  • Udarbejdelse af ledelsesinformation, analyser, sagsoplæg, notater, briefinger og beslutningsgrundlag.
  • At indsamle, strukturere og omsætte medarbejderperspektiver og erfaringer fra Flyvevåbnets myndigheder til konkrete anbefalinger og indsatser.
  • At vedligeholde og udvikle relevant teamsite, så det understøtter videndeling, koordination og opfølgning inden for tilknytningsområdet.
Stillingen rummer både udviklingsorienterede, koordinerende og driftsmæssige opgaver. Du skal derfor både kunne formå at skabe overblik, struktur og proces — og samtidig kunne omsætte idéer, input og strategiske hensigter til konkrete produkter og handlinger.

Vi tilbyder fleksible arbejdstider og mulighed for, at arbejde hjemmefra flere dage om ugen.

Om dig

Vi forstiller os, at du enten har en relevant akademisk uddannelse, en kontoruddannelse eller har erfaring fra lignende stilling. Du har ambitioner og lyst til at sætte dine kompetencer i spil, for at arbejde med kultur, udvikling, trivsel og tilknytning i en stor operativ organisation.

Stillingens niveau, uddannelseskrav og indhold vil kunne tilpasses i forhold til de kompetencer, som du kommer med.

Du har f.eks. erfaring med HR, analyse, udviklingsopgaver, projektkoordination, sekretariatsbetjening, organisationsudvikling eller lignende. Det er en fordel, hvis du har kendskab til Forsvaret, eller en anden politisk styret organisation, men det er ikke et krav.

Du trives med en bred opgaveportefølje, hvor du både skal koordinere, skrive, analysere, følge op og skabe fremdrift i samarbejde med mange forskellige aktører. Du kan arbejde selvstændigt, tage ansvar for egne sagsområder og samtidig indgå konstruktivt i et teamsamarbejde.

Du har gode samarbejdsevner og kan skabe relationer på tværs af fagligheder, niveauer og myndigheder. Du forstår, at udviklingen af Flyvevåbnet som attraktiv arbejdsplads, er et fælles ansvar og du motiveres af, at engagere og involvere ledere, chefer, medarbejdere og samarbejdspartnere i arbejdet.

Du skriver klart og præcist og kan omsætte komplekse problemstillinger til beslutningsoplæg, notater, ledelsesinformation og briefinger. Du er struktureret, initiativrig og vedholdende og kan skabe fremdrift i opgaver, hvor der ikke altid er entydige svar.

Stillingen kræver, at du er tryg ved mødeledelse, facilitering og mundtlig formidling, herunder at kunne drive møder i tilknytningsforum og præsentere sager for både mindre og større fora.

Ansættelsesvilkår:
Stillingen er slået op civilt såvel som militært..

Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er på Flyvestation Karup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major Regin Bruun Kjeldbjerg på mobil telefon 4022 6251, eller på mail FKO-F-PSS101@MIL.DK.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Mia Backhausen på telefon 3266 5574.

Ansøgningsfristen er den 3. august 2026, og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. september eller efter aftale.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Flyverkommandoen

Flyverkommandoen består af en Operationsdivision med et National Air Operation Centre (NAOC), en Planlægningsdivision, en Kapacitetsdivision, Aviation Safety og en Ledelsessektion. Flyverkommandoen planlægger og gennemfører nationale luftoperationer og luftmilitære øvelsesaktiviteter, opstiller Special Operation Air Task Group, er ansvarlig for styrkeproduktionen ved Flyvevåbnets enheder, samt støtter underliggende myndigheders opgaveløsning.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Flyvestation Karup

Specialist til udvikling af den Koncernfælles ESDH-løsning ved Forsvarskommandoen i Karup

Herning

Vil du være med til at udvikle den Koncernfælles ESDH-løsning?

Er du udadvendt, selvstændig og god til at bevare overblikket i en travl og alsidig hverdag? Trives du med at skabe struktur, udvikle digitale løsninger og hjælpe kolleger med at få komplekse systemer til at fungere i praksis?

Så har du nu mulighed for at blive en del af et engageret team, hvor du får en central rolle i udviklingen og den daglige understøttelse af den Koncernfælles ESDH-løsning (KESDH).

Om os
KESDH Kompetenceelementet er geografisk placeret på Flyvestation Karup som en del af Forsvarskommandoens Ledelsessekretariat. Vi er en organisation, hvor høj faglighed, samarbejde og ansvarlighed er fundamentet for vores opgaveløsning. Vi tror på, at de bedste resultater skabes gennem videndeling, nysgerrighed og et stærkt fællesskab.

Hos os bliver du en del af et engageret team med stor faglig stolthed.
Vi hjælper hinanden, deler vores erfaringer og prioriterer en uformel omgangstone, hvor der er plads til både sparring, humor og udvikling. Vi giver dig frihed under ansvar og mulighed for at sætte dit præg på et område, der har stor betydning for organisationens digitale understøttelse.

Om stillingen
Som KESDH-specialist er du med til at sikre, at organisationens dokument- og informationsforvaltning fungerer effektivt, sikkert og i overensstemmelse med gældende regler.

Du bliver en af organisationens centrale ressourcepersoner på KESDH området og får en vigtig rolle i både den daglige drift og den fortsatte udvikling af den Koncernfælles ESDH-løsning. Du bliver en del af et område i konstant udvikling, hvor du får stor indflydelse på både eksisterende løsninger og fremtidige initiativer. Rollen kræver, at du kan arbejde selvstændigt, tænke analytisk og samtidig samarbejde tæt med både brugere, ledelse og samarbejdspartnere.

Du bliver den faglige sparringspartner, som hjælper organisationen med at omsætte behov til løsninger, sikrer høj datakvalitet og understøtter, at KESDH anvendes korrekt og effektivt på tværs af organisationen.

Hvad tilbyder vi?
Hos os får du en specialiststilling med stor variation, høj grad af selvstændighed og mulighed for at gøre en reel forskel. Du får en hverdag, hvor faglig udvikling, samarbejde og ansvar går hånd i hånd, og hvor dine idéer og initiativer bliver hørt.

Vi tilbyder blandt andet:

  • En central specialistrolle med stor indflydelse på udviklingen af KESDH
  • Spændende og varierede arbejdsopgaver med en bred kontaktflade
  • Engagerede og kompetente kolleger, som prioriterer samarbejde, sparring og videndeling
  • Gode muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse
  • En 37 timers arbejdsuge med flekstid
  • Attraktive ansættelsesvilkår og pensionsordning
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, fleksibilitet og balance mellem arbejds- og privatliv
Om dig
Vi forestiller os, at du har en kontor- eller IT-faglig uddannelse og gerne erfaring med WorkZone eller et andet ESDH-system.

Det vigtigste er dog ikke, at du kan det hele fra første dag. Det vigtigste er, at du er nysgerrig, tager ansvar og motiveres af at skabe løsninger, der gør en forskel for organisationen og dens brugere.

Har du ikke erfaring med alle arbejdsområderne, sørger vi naturligvis for den nødvendige oplæring.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Arbejder struktureret og kvalitetsbevidst
  • Tager ansvar og følger dine opgaver helt til dørs
  • Har gode analytiske evner og blik for sammenhænge
  • Trives med både drifts- og udviklingsopgaver
  • Er serviceminded og god til at formidle din viden
  • Har stærke samarbejdsevner og kan skabe gode relationer
  • Bidrager positivt til fællesskabet og den gode stemning
Kendskab til Forsvaret vil være en fordel, men er ikke et krav.

Er du klar?
Har du lyst til at blive en del af et team, hvor faglighed, samarbejde og udvikling er drivkraften i hverdagen? Vil du være med til at videreudvikle KESDH løsninger og samtidig gøre en mærkbar forskel for organisationens digitale understøttelse? Så ser vi frem til at modtage din ansøgning.

Vi glæder os til at høre, hvordan netop du kan bidrage til den fortsatte udvikling af KESDH.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Karup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefen for

Stabsstøttesektionen Major Bjørn Tange Mark på mail FKO-L-CHST@mil.dk eller telefon 7281 1301.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Emilia Kyhn Sixhøi på telefon 5171 1535.

Ansøgningsfristen er den 25. august 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse umiddelbart herefter.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarskommandoen
Forsvarskommandoen er Danmarks og Rigsfællesskabets øverste militære myndighed.

Forsvarskommandoen løser opgaverne under mottoet ”Værd at kæmpe for”, og vores primære ansvar er at udvikle, producere og indsætte de militære kapaciteter og enheder i nationale og internationale opgaver.

Forsvarskommandoen ledes af forsvarschefen, der samtidig er forsvarsministerens øverste militærfaglige rådgiver. Forsvarschefen har tillige ansvaret for den operative ledelse af de danske militære styrker. Forsvarskommandoen består af Forsvarsstaben og de fem kommandoer; Hærkommandoen, Søværnskommandoen, Flyverkommandoen, Specialoperationskommandoen og Arktisk Kommando.

Indrykket:08/07/2026

Ansøgningsfrist: 25/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Flyvestation Karup

Efterretningsspecialister til NAOC A2 Operations, Flyverkommandoen Karup

Herning

Brænder du for airpower og luftmilitær efterretning? Har du nysgerrigheden, overblikket og lysten til at arbejde i et miljø, hvor tempoet er højt og opgaverne meningsfulde? Vi søger en ny kollega, som får du en unik rolle i at forme Flyvevåbnets efterretningsbillede.

Om os

Flyverkommandoen udøver ledelse, styring og føring af Flyvevåbnets myndigheder.
I Flyverkommandoen er det National Air Operations Centre, der udfører den operative planlægning og føring af luftstyrker under fred, krise og konflikt på baggrund af et rammesættende direktiv fra Operationsstaben.

National Air Operations Centre planlægger og indsætter relevante flyberedskaber, ligesom løsning af særlige opgaver, såsom støtte til andre myndigheder, føres herfra. I forbindelse med træning,
øvelser og operationer, planlægges og koordineres der med nationale og internationale samarbejdspartnere. National Air Operations Centre er samtidig Operationsdivision i Flyverkommandoen med ansvar for sagsbehandling af Flyvevåbnets operative områder.

National Air Operations Centres Efterretningsafdeling er Flyvevåbnets kompetencecenter for luftmilitær efterretningstjeneste. Afdelingen behandler på Flyverkommandoens vegne alle sager i relation til efterretningstjeneste, og er efterretningsmæssigt kapacitetsansvarlig for hele Flyvevåbnet, herunder ansvarlig for at udvikle evnen til at agere mere dynamisk (jf. Intelligence, Surveillance and Reconnaissance (ISR) kredsløbet) i et informationsdomineret miljø.

Om stillingen

Vi tilbyder et spændende og varieret job med et højt aktivitetsniveau, hvor du får mulighed for faglig og personlig udvikling.

Du bliver en del af National Air Operations Centres efterretningsafdeling, der primært er bemandet med civile og militære efterretningsspecialister inden for All Source Analyse, Imagery Intelligence, samt Electronic Warfare. Vi er et stærkt team, og vi lægger vægt på at hjælpe hinanden, da vi hver især har forskellige styrker, som vi bringer i spil til gavn for kongeriget.

Du vil primært skulle fungere som efterretningsspecialist, og vil derfor gennemgå et specialiseret uddannelsesforløb, der klæder dig godt på til at bestride funktionen. Du vil dagligt skulle arbejde sammen med alle Flyvevåbnets Wings efterretningskapaciteter, NATO-partnere og resten af National Air Operations Centre for at tilsikre en dynamisk og koordineret indsats på det luftmilitære efterretningsområde.

Alt efter dine kompetencer og tidligere erfaring vil du også få mulighed for at arbejde med Flyvevåbnets efterretningsmæssige udvikling, blandt andet i relation til kapacitetsopbygning for Flyvevåbnets samlede efterretningsressourcer. Der vil ofte være projektorienteret arbejde, der går på tværs af enheden. Du vil få mulighed for at beskæftige dig med en bred opgaveportefølje varierende fra analysearbejde til kapacitetsstudieudvikling.

På en typisk dag vil du skulle bruge en del tid på at læse indkomne signaler og efterretningsrapporter således, at du kontinuerligt er opdateret på udviklingen i dit ansvarsområde. Den viden skal du efterfølgende omsætte til konkret at kunne forklare, hvad det betyder for Flyvevåbnet og for Forsvaret.

Du vil typisk være ansvarlig for at udarbejde, eller bidrage til, briefinger til National Air Operations Centre eller Flyverkommandoens ledelse. Vi har et tæt samarbejde med Operationsstabens J2, og da vi er placeret i samme bygning, skal du også forvente, at du kommer til at bruge tid på at drøfte aktuelle emner med sagsbehandlerne der. Herved er du ambassadør for Flyvevåbnet og den luftmilitære efterretning i det værnsfælles perspektiv. Vi lægger stor prioritet i, at støtte i forbindelse med kommende og igangværende udsendelser af Flyvevåbnets bidrag.

Dine berøringsflader vil udover National Air Operations Centre efterretningsafdeling og Operationsstabens J2 være internt i National Air Operations Centre organisation, Flyvevåbnets wings og øvrige efterretningskapaciteter i Forsvaret. Derfor er et godt netværk en stor fordel.

Dit arbejde kræver fleksibilitet, gode samarbejdsevner og samtidigt evnen til at arbejde selvstændigt.

Om dig

Du har en relevant uddannelsesbaggrund. Vi vil værdsætte, at du har erfaring med luftmilitær efterretning; gerne fra tidligere tjeneste ved fx efterretningssektionerne ved Flyvevåbnets Wings, Forsvarets Efterretningstjeneste eller i udlandet. Det kan også være som modtager eller bruger af operative efterretningsprodukter. Din oprigtige interesse for feltet og dine personlige egenskaber vil dog kunne opveje en mangel på konkret erfaring. Vi klæder gerne den rigtige profil på.

Vi forventer, at du er en selvstændig og handlekraftig person, der kan fungere i et spændende, men til tider hektisk og meget omskifteligt arbejdsmiljø.

Du er en person med god helhedsforståelse, og du evner at tilegne dig store mængder information, som du kondenserer, operationaliserer og videreformidler på en letforståelig måde. Du kan arbejde selvstændigt, og du kan overskue flere komplekse opgaver på samme tid.

Vi forventer, at du besidder en naturlig nysgerrighed og interesse for efterretningsarbejde, og at du forstår, hvor essentielt det arbejde du udfører er for gennemførsel af luftmilitære operationer. Vi vil lægge vægt på, at du er i stand til at opbygge og vedligeholde et bredt netværk, både inden for og uden for Danmarks grænser.

Du er en dygtig og effektiv kommunikator i både skrift og tale, på såvel dansk som på engelsk.

Hvis du har interesse, opfordres du til at ansøge, også selvom du ikke mener, at du opfylder alle kriterier.

Ansættelsesvilkår

Du ansættes i henhold til den enhver tid gældende overenskomst.

Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er på Flyvestation Karup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Thomas Aae Andersen på telefon 728 11949 eller mail FKO-F-CHNIO@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Stinne Strøjr Hansen på telefon 2023 9031.

Ansøgningsfristen er den 3. august 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Flyverkommandoen

Flyverkommandoen består af en Operationsdivision med et National Air Operation Centre (NAOC), en Planlægnings- og Kapacitetsdivision, Aviation Safety og en Ledelsessektion. Flyverkommandoen planlægger og gennemfører nationale luftoperationer og luftmilitære øvelsesaktiviteter, opstiller Special Operation Air Task Group, er ansvarlig for styrkeproduktionen ved Flyvevåbnets enheder, samt støtter underliggende myndigheders opgaveløsning.



Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Flyvestation Karup

HR-medarbejder søges til Personelkommandoens HR-partnerteam ved Ingeniørregimentet

Herning

Er du interesseret i at håndtere opgaver inden for forskellige HR-områder? Vil du være med til at skabe synlige karriereveje ved Ingeniørregimentet? Er du i stand til at udvikle gode relationer og arbejde løsningsorienteret i en kompleks hverdag? Så er det måske netop dig, vi søger til denne stilling.

Om os
HR-partnerteamet ved Ingeniørregimentet er en del af HR-partnersektion Nord og Midt, der varetager HR-støtten ved de af Hærens myndigheder, der er placeret i Aalborg, Skive, Holstebro, Oksbøl og Varde. Sektionen består af 23 HR-medarbejdere samt en sektionschef, hvor sidstnævnte er placeret på Flyvestation Karup.

HR-partnerteamet ved Ingeniørregimentet består pt. af fire medarbejdere, hvor du vil blive den femte. I sektionen prioriterer vi vidensdeling og samarbejde både lokalt, på tværs af HR-partnerstrukturen og i forhold til resten af Personelkommandoen. Der er med andre ord et robust bagland at trække på.

Kendetegnet for sektionen er herudover gensidig respekt, både for individet og fagligheden, og vi har en god og uformel tone.

Om stillingen
Som HR-sagsbehandler ved Ingeniørregimentet bliver du en del af den HR-partnerstruktur, der har til opgave at støtte Hærens myndigheder inden for det samlede HR-område. Støtten spænder bredt fra professionel rådgivning og sparring over planlægning, gennemførelse og facilitering samt drift af projekter og udvikling inden for HR-området.

Din hovedopgave vil være fokuseret på implementeringen af Forsvarets nye bemandingssystem. Du bidrager med støtte til ledere og chefer i at guide medarbejdere i forhold til deres karriereveje og muligheder, og i at gennemføre karrieresamtalerne samt forberedelse og gennemførelse af bemandingsmøder. Du har således en bred kontaktflade, både hos chefer og medarbejdere.

Du udfører både opgaver, hvor du arbejder administrativt og bidrager til udviklingsopgaver, hvor du er i en central og faciliterende rolle. Fælles for opgaveløsningen er, at den gennemføres i et tæt samarbejde med regimentet og med afsæt i det lokale behov.

Dine opgaver bliver tilpasset i forhold til teamets samlede opgaver. Her vil det samlede behov, dine erfaringer og færdigheder samt dine interesser blive taget i betragtning i beslutningsprocessen, så dine opgaver er tilpasset dine kompetencer. I teamet vil I sammen skulle afstemme, hvem der er ansvarlig for hvilke opgaver. Samtidigt forventes det, at I kan bidrage til hinandens opgaveløsning.

Dit faste arbejdssted bliver på Ingeniørkasernen i Skive med mulighed for hjemmearbejdsdage, når det giver mening for opgaven, regimentet, dig og sektionen som helhed.

Om dig
Vi forestiller os, at du gerne har et par års erfaring inden for HR-området eller anden relevant erhvervserfaring. Du har måske arbejdet med kompetence- og karriereudvikling, personelforvaltning eller administration. Kendskab til Forsvarets organisation, vil være ønskeligt.

Da stillingen i høj grad rummer både driftsopgaver og udviklingsarbejde, er det vigtigt, at du trives i et miljø, der i perioder kan være præget af ændringer og hvor der både vil være håndtering af egne opgaver og samarbejde på tværs i teamet og ud mod organisationen.

Herudover forestiller vi os, at du:

  • I kraft af din personlighed og faglighed har fokus at opbygge og vedligeholde relationer
  • Er nysgerrig og udviklingsorienteret inden for HR og vejledning
  • Er administrativ stærk
  • Har strategisk forståelse og kan kombinere analyse, struktur og kommunikation i en kontekst og praksisnær ramme
  • Er en god formidler og kommunikator – både skriftligt og mundtligt
  • Trives med at arbejde med data, herunder Excel og andre IT-systemer, med henblik på værdiskabende HR
Forsvarets organisation er på mange måder en kompleks størrelse, og vi sørger naturligvis for, at du bliver klædt ordentligt på til at varetage funktionen, bl.a. ved hjælp af et struktureret onboarding- og uddannelsesforløb. Endvidere får du tilknyttet en mentor ved ansættelsesstart, der støtter dig under hele oplæringsforløbet.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Karup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Ann Kathrin Østergaard på mail PKOM-ASO@fiin.dk eller på telefon 3266 5828, meget gerne via SMS pga. afholdelse af ferie.

Har du brug for at tale med sektionschefen, kan Major Marie Hagsten kontaktes på mail PKOM-MDH@fiin.dk eller på telefon 2288 7572, også gerne på SMS.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Emilia Kyhn Sixhøi på telefon 5171 1535.

Ansøgningsfristen er den 9. august 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse umiddelbart herefter.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Personelkommandoen
Vi rekrutterer og fastholder kompetente ansatte til mere en 40 uddannelser og 25.000 stillinger for Danmarks sikkerhed, og vi yder en helt særlig indsats over for vores veteraner og deres familier. Vores verden drejer sig om den operative kerneopgave, og vi understøtter alle lige fra den værnepligtige til forsvarsministeren.

Vi har et stærkt tværfagligt HR-miljø med fokus på udvikling. Når den operative virkelighed ændrer sig, gør vi det samme. Det kræver mere end almindelig HR.

Vi har hovedsæde i Ballerup med decentrale partnerelementer og rekrutteringscentre rundt om i hele landet

Indrykket:13/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Flyvestation Karup

Instruktør til Oplæringscenter Karup - Elektronik under Operativ Støttekommando

Herning

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste søger en engageret elektronikfagtekniker til Oplæringscenter Karup, hvor du får en central rolle i at være mentor for elektronikfagtekniker lærlinge. Har du stærke faglige kompetencer inden for elektronik og lyst til at dele din viden med næste generation, kan dette være stillingen for dig.

Om os

Oplæringscenteret for elektronik på Flyvestation Karup er et element under uddannelsessektionen ved Operativ Støttekommando.

Uddannelsessektionen har det overordnede ansvar for uddannelse ved Operativ Støttekommandos underliggende myndigheder og uddannelsescentre, dette indbefatter koordinering af uddannelsesbehov, koordinere kursusudbud ved egne kursuscentre, ansvaret for at Forsvaret også fremadrettet har det nødvendige antal kompetente faglærte, at udvikle digitale uddannelsesværktøjer og at rekruttere til de uddannelser vi udbyder.

I Uddannelsessektionen er vi 16 medarbejdere, der er meget dedikerede i f.t. vores faglighed og opgave. Vi har et godt mix mellem civile og militære medarbejdere og mellem kvinder og mænd. Dette gør at sektionen er meget rummelig og åben.

Ved Oplæringscenter Elektronik tilbyder vi:

  • En spændende og meningsfuld stilling med stor faglig indflydelse

  • Mulighed for at præge uddannelsen af fremtidens elektronikfagtekniker

  • Gode muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse

  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede kollegaer

  • En arbejdsplads med fokus på samarbejde, kvalitet og udvikling

Om stillingen

Som vores nye elektronikfagtekniker liver du en del af et nyoprettet og spændende uddannelsesmiljø, hvor du får ansvar for den praktiske oplæring af lærlinge. Du får stor indflydelse på planlægning af undervisningsforløb og bliver en aktiv medspiller i udviklingen af uddannelsen.

Dine primære opgaver vil blandt andet være at:

  • Udvikle og vedligeholde øvelser inden for elektronik og fejlfinding.

  • Sikre sammenhæng mellem den teoretiske undervisning på erhvervsskolerne og den praktiske uddannelse i oplæringscentret.

  • Bidrage til lærlingenes faglige og personlige udvikling gennem vejledning og sparring.

Om dig

Vi forestiller os, at du er uddannet elektronikfagtekniker eller har en tilsvarende teknisk uddannelse Erfaring fra Forsvaret er en fordel, men ikke et krav.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har praktisk erfaring med reparation og fejlfinding på elektronisk udstyr.

  • Besidder en solid teoretisk forståelse inden for elektronik.

  • Har lyst til at arbejde med lærlinge og bidrage til deres udvikling.

  • Kan formidle teknisk viden på en forståelig og engagerende måde.

  • Er nysgerrig, løsningsorienteret og motiveres af faglige udfordringer.

  • Trives med ansvar og fungerer som en positiv rollemodel.

Ansættelsesvilkår

Bemærk stillingen er slået op militært og civilt.

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for håndværkere og teknikere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Karup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Ønsker du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte seniorsergent Kim Lund på telefon 7281 1722.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent June Bastholm på telefon 3266 5470.

Ansøgningsfristen er den 15. september 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse snarest herefter.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis/svendebrev. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

FORSVARETS VEDLIGEHOLDELSESTJENESTE

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste er en kvalitetsledelses og arbejdsmiljøbevidst servicevirksomhed, der vedligeholder, reparerer og modificerer Forsvarets materiel. En del af virksomheden er i dag ISO og arbejdsmiljøcertificeret, hvilket forventes at blive udbredt til hele organisationen. Myndigheden beskæftiger ca. 1700 medarbejdere.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste består af en Vedligeholdelsesdivision med seks vedligeholdelsesområder fordelt geografisk over hele landet, og en Planlægnings- og Koordinationsdivision beliggende i Brabrand. De seks Vedligeholdelsesområder er specialiseret i at reparere, vedligeholde og modificere specifikke materielsystemer indenfor deres faglige søjle. Planlægnings- og Koordinationsdivisionen består af en Forretningsafdeling og en Driftsafdeling, som varetager koordinerende planlægning, uddannelse, styring, controlling og udvikling af Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Ud over at reparere og vedligeholde Forsvarets materiel så støtter Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste Forsvarets operationer og missioner med veluddannet militært teknisk personel, der udlånes til Forsvarets enheder iht. aftalte planlægning eller ad hoc i særlige tilfælde.





Indrykket:14/07/2026

Ansøgningsfrist: 08/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Flyvestation Karup

Flyvesikkerhedsmedarbejder ved Aviation Safety i Flyverkommandoen.

Herning

Har du via erfaring og faglighed en moden professionalisme, som kan gøre en forskel for flyvesikkerheden i Forsvaret?

Har du erfaring inden for flyvesikkerhedsrapportering, dataanalyse og AI og kendskab til flyvesikkerhedsvirksomheden i Forsvaret samt evner at skabe relationer på tværs af myndigheder?

Så har vi jobbet for dig.

Om os
Aviation Safety i Flyverkommandoen refererer direkte til Chefen for Flyverkommandoen og varetager følgende overordnede opgaver:

  • Rådgivning vedrørende flyvesikkerhed
  • Opstilling og drift af flyvesikkerhedsvirksomhed
  • Varetagelse af flyvesikkerhedstilsyn
  • Danner grundstammen i Forsvarets Flyvehavarikommission.
Aviation Safety varetager rådgivning og behandling af sager vedrørende flyvesikkerhed på tværs af Forsvaret. Afdelingen har etableret et rapporteringssystem til behandling af flyvebegivenheder (Flyvesikkerhedsrapporteringssystem), hvor Aviation Safety overvåger rapportering og undersøgelser af flyvebegivenheder. På vegne af chefen for Flyverkommandoen opstiller Aviation Safety bestemmelser og retningslinjer for flyvesikkerhedsvirksomheden.

Afdelingen gennemfører Aviation Safety seminarer- og uddannelser, for- og af Forsvarets myndigheder og medarbejdere.

I rollen som Forsvarets Flyvesikkerhedsinspektør varetager afdelingen planlægning og gennemførelse af flyvesikkerhedstilsyn ved Forsvarets myndigheder, herunder ved Flyvevåbnet, Søværnet og myndigheder der opererer UAS.

Derudover varetager afdelingen undersøgelser af alvorlige flyvehændelser og danner grundstammen i Forsvarets Flyvehavarikommission.

I Aviation Safety arbejder vi som et tværfagligt team bestående af teknikere, piloter og specialister. Afdelingen har en stor berøringsflade med hele Forsvaret, civile myndigheder og udenlandske samarbejdspartnere.

Afdelingen er normeret med otte medarbejdere, der arbejder tæt sammen om det fælles mål at understøtte Forsvarets operationelle virke ved at opretholde og udvikle flyvesikkerheden i Forsvaret.

Vi går op i at skabe de bedst mulige forudsætninger for at du lykkes og trives i stillingen. Selvom vi til tider har travlt er der højt til loftet, og vi har et stort fokus på den gode arbejdsplads med god plads til individuelle behov og sociale aktiviteter.

Om stillingen
Du vil indgå i et professionelt og erfarent team med en stor berøringsflade både nationalt og internationalt. Nationalt samarbejde sker på tværs af Forsvaret og med civile myndigheder såsom Trafikstyrelsen. Internationalt samarbejde omfatter både militære og civile myndigheder og organisationer.

Du vil tilhøre den operative del af Aviation Safety afdelingen, der udover nærværende stilling, er normeret med tre piloter.

Arbejdsopgaverne vil bl.a. bestå af følgende:

  • Administrering af flyvesikkerhedsrapporteringssystemet, herunder afvigelsesdatabasen.
  • Udarbejdelse af statistik og dataanalyse, herunder fremtidig integration af AI værktøjer i AS opgaveportefølje.
  • Administrering af afdelingens webside(r) efter nærmeste chefs retningslinjer.
  • Varetagelse af praktiske opgaver ifm. kurser og møder afholdt af afdelingen, efter nærmeste chefs anvisninger, herunder koordinering af praktiske forhold.
  • Deltage i undervisning, uddannelse og seminarer relateret til flyvesikkerhedsvirksomheden, herunder bidrage med planlægning, lokale-/værelsesreservationer samt udarbejdelse af undervisningsmateriale.
  • At forestå selvstændig sagsbehandling og koordination, med ansvar over for Formanden for Forsvarets Flyvehavarikommission (FHK), inden for arbejdsopgaver relateret til FHK ansvarsområde i forbindelse med flyvehavarier med bemandede og ubemandede luftfartøjer.
  • Varetagelse af funktionen som primær sekretær i FHK.
  • Ansvarlig for FHK-materiel, herunder kontrol og vedligeholdelse af materiellet.
  • Rekvirering af faciliteter mv. til FHK når denne oprettes, herunder kontorlokaler, køretøjer, samt varetagelse af administrative områder ved oprettelse og drift af FHK.
  • Assistere ved afdelingens sagsbehandling vedr. flyvesikkerhedsrelaterede begivenheder.
  • Øvrige opgaver i afdelingen efter behov.
Da arbejdet med flyvesikkerhed kræver specialistuddannelse, skal der påregnes uddannelser i både ind- og udland. I forbindelse med aktivering af Forsvarets Flyvehavarikommission kan tjenesterejser med kort varsel forekomme.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en kontoruddannelse inden for offentlig administration, eller har relevant erfaring.

Du er en holdspiller, der med respekt for dine kolleger træder til og byder ind i en åben og ærlig tone med plads til dialog og sparring. Du motiveres af at støtte og vejlede dine kolleger, så afdelingens samlede opgaver løses smidigt og effektivt i en ofte omskiftelig og dynamisk hverdag. Du formår at træffe beslutninger og at tilegne dig ny viden om mange sagsområder med stor faglig diversitet og indgår fleksibelt i løsningen af Aviation Safetys samlede opgaveportefølje ved behov. Du kaster dig ud i nye opgaver med et åbent sind og med en motivation for at forbedre flyvesikkerheden i Forsvaret og højne dit faglige niveau. Du er god til at kommunikere i både skrift og tale på dansk såvel som engelsk.

Du har, ideelt set, faglige IT bruger-kompetencer og tidligere erfaring med flyvesikkerhedsvirksomheden, men det er ikke et krav. Arbejdsopgaver tilpasses din kompetenceudvikling og afdelingens behov, men det forventes at du kan tænke nyt og kreativt i relation til AI og integration af IT-værktøjer.

Ansættelsesvilkår
Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og Organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere (HK) i staten.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Karup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte major D. Roest på telefon 2560 0466 eller på mail FKO-F-AS104@mil.dk.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Emilia Kyhn Sixhøi telefon 5171 1535, dog træffes jeg ikke i perioden fra 21. juli 2026 til 12. august 2026, men i mit fravær er du velkommen til at kontakte min kollega HR-konsulent Camilla Elleman Keldsted på telefon 3266 5521.

Ansøgningsfristen er den 28. august 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse den 1. oktober 2026 eller snarest herefter.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på, at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Flyverkommandoen
Flyverkommandoen består af en Operationsdivision med et National Air Operation Centre (NAOC), en Planlægnings- og Kapacitetsdivision, Aviation Safety og en Ledelsessektion. Flyverkommandoen planlægger og gennemfører nationale luftoperationer og luftmilitære øvelsesaktiviteter, opstiller Special Operation Air Task Group, er ansvarlig for styrkeproduktionen ved Flyvevåbnets enheder, samt støtter underliggende myndigheders opgaveløsning.

Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 28/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling