WorkWithUs
close-button
Familieretshuset, Afdeling København
Følg +

Om Familieretshuset, Afdeling København

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
3

Familieretshuset, Afdeling København

Porteføljekonsulent il Familieretshusets agile PMO

København

Vil du være med til at understøtte den agile transformation i Familieretshuset til gavn for børn og familier i ændrede livssituationer i Danmark? Så er du måske vores nye kollega i København.

Familieretshuset søger en erfaren og analytisk stærk porteføljekonsulent til vores PMO-kontor. Du trives med at arbejde selvstændigt og tage ejerskab over opgaverne, og du formår at drive sammenhæng mellem strategi, prioritering og eksekvering på tværs af forretning, IT og data. Du er nysgerrig på, hvordan AI-værktøjer kan understøtte og løfte PMO-arbejdet – og du vil aktivt bidrage til at udforske og implementere det i praksis.

Vi arbejder målrettet med agile metoder, herunder scrum og SAFe. Jira og Confluence er centrale platforme i vores udviklings- og porteføljestyring.

Om stillingen
Som porteføljekonsulent bliver du en vigtig drivkraft i udviklingen af PMO-funktionen og den agile porteføljestyring. Dine arbejdsopgaver vil blandt andet være at:

  • Understøtte videreudviklingen af agil porteføljestyring i Familieretshuset - herunder bidrage til at identificere og implementere AI-understøttede arbejdsgange i porteføljestyringen via anvendelse af fx Rovo eller Claude.
  • Bidrage til udvikling og vedligeholdelse af governance-strukturer og beslutningsprocesser på tværs af organisationen – herunder udvikling og vedligeholdelse af metode- og procesbeskrivelser i Confluence.
  • Understøtte prioritering, styring af roadmap og opfølgning på initiativer og udviklingsaktiviteter.
  • Udvikle og vedligeholde porteføljestyring i Jira og Confluence, herunder struktur, rapportering og dashboards.
  • Bidrage til at skabe gennemsigtighed i kapacitet, fremdrift, afhængigheder og værdiskabelse på tværs af teams og programmer.
  • Understøtte planlægning og koordinering af PI Planning og øvrige tværgående aktiviteter
  • Udarbejde ledelsesinformation og beslutningsoplæg til styringsfora og ledelse.
  • Bidrage til den fortsatte udvikling af PMO-kontoret som en værdiskabende samarbejdspartner for organisationen.
Din profil
Du har erfaring med porteføljestyring eller PMO-arbejde og er vant til at navigere i tværgående samarbejde på tværs af forretning, IT og ledelse. Du tager initiativ, driver opgaver frem og finder løsninger – også når rammerne ikke er helt på plads endnu.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med porteføljestyring, PMO-arbejde eller strategisk udviklingsstyring – gerne i en agil kontekst.
  • Har praktisk erfaring med Jira og Confluence som værktøjer til styring, planlægning og rapportering.
  • Har erfaring med SAFe eller andre agile rammeværk.
  • Har stærke analytiske og strukturelle kompetencer og kan skabe overblik i komplekse sammenhænge.
  • Kan omsætte strategi og governance til konkrete processer og arbejdsgange.
  • Er samarbejdsorienteret og trives i krydsfeltet mellem forretning, IT og ledelse.
  • Arbejder selvstændigt, struktureret og med en proaktiv tilgang.
  • Er nysgerrig på og har gerne erfaring med at bruge AI-værktøjer i analytisk eller struktureret arbejde – og kan omsætte den nysgerrighed til konkrete forbedringer i praksis.
Vi tilbyder
Vi tilbyder en spændende stilling i en organisation, hvor faglig udvikling og samarbejde vægtes højt, og hvor du får mulighed for at gøre en reel forskel for borgere i hele Danmark.

Du træder ind i et team med gode kollegaer og med mulighed for at være med til at præge og sætte retning på vores agile porteføljestyring. Du får ligeledes mulighed for at præge, hvordan vi bruger AI til at løfte PMO-funktionen og den agile styring.

PMO-enheden tæller 9 medarbejdere fordelt på København og Aabenraa og er forankret i Center for IT & Data med ca. 60 kollegaer på tværs af landet.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send ansøgning, CV og eksamenspapirer senest 2. august 2026 ved at klikke på ''Søg stillingen'' nederst på siden.

Vi forventer at afholde første samtale i uge 33 og anden samtale mandag d. 17. august 2026. Tiltrædelse er 1. oktober 2026.

Arbejdsstedet er Familieretshuset i København og ansættelsesområdet er Socialministeiet med tilhørende institutioner. Der kan forekomme rejseaktivitet til øvrige lokationer.

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at sende en SMS til funktionsleder Trine Due Rasmussen, tlf. 93 59 67 16, så vi kan aftale et tidspunkt, hvor vi kan tale sammen

Om Familieretshuset
Familieretshuset hjælper borgere med at skabe ro, tryghed og retning i ændrede livssituationer. Vi løser opgaver inden for områderne: forældremyndighed, bopæl og samvær, separation og skilsmisse, internationale ægteskaber, navngivning og navneændring, bidrag, faderskab og medmoderskab, adoption, værgemål og fremtidsfuldmagter.

Vi er en organisation i stor udvikling, og vi brænder for at levere den bedste kvalitet til gavn for de mange borgere, der hver dag har brug for vores hjælp. Familieretshuset har afdelinger 10 forskellige steder i Danmark.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Familieretshuset, Afdeling København

Scrum master til Familieretshusets PMO

København

Vil du bidrage til en reel agil transformation i en organisation, der hver dag gør en forskel for danske familier? Så er du måske vores nye kollega i København.

Familieretshuset søger en erfaren scrum master, der er godt hjemme i både Scrum og SAFe – og som brænder for at oversætte rammeværket til god praksis i hverdagen. Du trives med at arbejde selvstændigt og tage ejerskab over dine opgaver, og du er på dit bedste, når du samarbejder tæt med teams, product owners og resten af organisationen om at skabe resultater.

Om stillingen
Du bliver scrum master for et eller flere teams med fokus på digitalisering, AI, data og analyse. Du arbejder tæt sammen med product owners, forretningen og IT – og du er en aktiv medspiller i den løbende udvikling og modning af vores agile arbejdsmetoder.

Dine opgaver omfatter bl.a.:

  • Facilitere agile ceremonier – sprintplanlægning, stand-ups, reviews og retrospektiver – og sikre, at de skaber reel værdi
  • Understøtte teams i fremdrift, prioritering og kontinuerlig forbedring bl.a. i samarbejde med product owners, epic owners og business owners
  • Bidrage til implementering og videreudvikling af Scrum- og SAFe-rammeværket, så det giver værdi i vores organisation
  • Understøtte refinement og udvikling af team backlog i Jira samt dokumentation i Confluence i samarbejde med product owners
  • Planlægge og afvikle kvartalsplanlægningsevents og understøtte sammenhængen fra strategi til eksekvering
  • Koordinere på tværs af scrum teams samt på tværs af center for IT & data og resten af organisationen
  • Bidrage til at udforske og forankre AI-understøttede arbejdsgange i teams – herunder hvordan AI kan understøtte refinement, retrospektiver og fremdriftsopfølgning på meningsfulde måder
Din profil
Du er velbevandret i Scrum og SAFe – ikke bare på papiret, men i daglig praksis med konkrete teams. Du arbejder selvstændigt, struktureret og tager initiativ og færdiggør det, du tager fat i. Samtidig er du en stærk samarbejdspartner, der skaber tillid og engagement hos de teams og kollegaer, du arbejder med – og du finder det oprigtigt spændende at være med til at gøre vores agile arbejdsformer endnu bedre.

Vi forestiller os, at du har:

  • Solid praktisk erfaring med Scrum og SAFe – gerne fra en organisation med flere parallelle teams og tværgående samarbejde
  • Kendskab til Jira og Confluence
  • Stærke faciliterings- og kommunikationsevner
  • Interesse for og forståelse af digitalisering, data og teknologi
  • Lyst til og erfaring med at bidrage til udvikling og forbedring af agile arbejdsmetoder – og evnen til at gøre det i tæt samarbejde med dine kollegaer og ledelsen
  • Er nysgerrig på AI og har lyst til at eksperimentere med, hvordan det kan styrke det agile arbejde – og kan omsætte den nysgerrighed til konkret praksis i samarbejde med dine teams
Vi tilbyder
Du får en stilling med reel påvirkning – både på de teams du arbejder med, og på de borgere vi er til for. Familieretshuset er en myndighed i transformation, og du er en aktiv medspiller i den.

Du træder ind i et engageret PMO-team med plads til at prøve nyt og ambitioner om at gøre det agile arbejde endnu bedre. Du er med til at forme, hvordan vi som organisation arbejder agilt i en tid, hvor AI ændrer præmisserne – og du synes, det er en spændende udfordring, ikke en forhindring.

PMO-enheden tæller 9 medarbejdere fordelt på København og Aabenraa og er forankret i Center for IT & Data med ca. 60 kollegaer på tværs af landet.

Kontakt og ansættelsesvilkår
Send ansøgning, CV og eksamenspapirer senest 2. august 2026 ved at klikke på ''Søg stillingen'' nederst på siden.

Vi forventer at afholde første samtale i uge 33 og anden samtale den 17. august 2026. Tiltrædelse er 1. oktober 2026.

Arbejdsstedet er Familieretshuset i København og ansættelsesområdet er Socialministeriet med tilhørende institutioner. Der kan forekomme rejseaktivitet til øvrige lokationer.

Du vil blive ansat efter gældende overenskomst.

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at sende en SMS til funktionsleder Trine Due Rasmussen, tlf. 93 59 67 16, så vi kan aftale et tidspunkt, hvor vi kan tale sammen.

Om Familieretshuset
Familieretshuset hjælper borgere med at skabe ro, tryghed og retning i ændrede livssituationer. Vi løser opgaver inden for områderne: forældremyndighed, bopæl og samvær, separation og skilsmisse, internationale ægteskaber, navngivning og navneændring, bidrag, faderskab og medmoderskab, adoption, værgemål og fremtidsfuldmagter.

Vi er en organisation i stor udvikling, og vi brænder for at levere den bedste kvalitet til gavn for de mange borgere, der hver dag har brug for vores hjælp. Familieretshuset har afdelinger 10 forskellige steder i Danmark.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Familieretshuset, Afdeling København

Børnesagkyndig til Familiekontor (genopslag)

København

Vil du gøre en positiv forskel og arbejde med børn, hvis forældre har søgt om behandling af sager som bopæl, forældremyndighed og/eller samvær? Har du interesse i mægling og konflikthåndtering mellem forældre i samarbejde med juraen? Ønsker du at arbejde med børn og børnegrupper i børnenes eget nærmiljø? Så læs videre!

Vi søger en børnesagkyndig socialrådgiver, psykolog eller familiebehandler til vores kontor i København.

Hjælp til delte familier
I Familiekontorerne hjælper vi delte familier med at styrke forældrenes samarbejde om barnet gennem en mentaliserende og konflikthåndterende tilgang, hvor barnets trivsel er i centrum. Vores opgaver inkluderer møder med forældre og børn om forældremyndighed, bopæl og samvær samt at træffe afgørelser.

Dine arbejdsopgaver vil inkludere:

  • afholde møder med forældre, der er uenige om deres børns forhold.
  • afholde samtaler med børn for at inddrage deres perspektiv. Børnesamtaler kan være hos os, i familieretten eller i barnets nærmiljø.
  • overvåge samvær mellem barn og forælder, enten hos os eller i barnets nærmiljø.
  • rådgive og vejlede forældre i samarbejdsproblemer og uenigheder om samvær, forældremyndighed, barnets bopæl mv.
  • afdække risikofaktorers betydning for barnet i samarbejde med en jurist.
  • arbejde konflikthåndterende og mentaliserende med forældre.
  • afholdelse af børnegrupper for børn i delte familier, børnegrupper kan være både hos os samt i børnenes nærmiljø.
Arbejde i teams
Vi arbejder i selvtilrettelæggende teams, som er sammensat tværfagligt af jurister, børnesagkyndige rådgivere og administrative medarbejdere. Det tværfaglige team tilrettelægger forløb ud fra den konkrete families behov og med fokus på barnets bedste. Teamet har et fælles ansvar for sagerne fra start til slut.

Kvalifikationer
Vi forestiller os, at du har en relevant baggrund som socialrådgiver, psykolog, cand.pæd., cand.pæd.psych., eller er en erfaren pædagog med relevant efteruddannelse og erhvervserfaring. For at trives i rollen forventer vi, at du:

  • er god til at kommunikere i øjenhøjde, kan håndtere konfliktsituationer og sikre den børnefaglige vinkel i mødet med forældre.
  • kan holde roen og bevare overblikket, når du møder mennesker i pressede og konfliktfyldte situationer
  • er indstillet på at arbejde indenfor Familieretshusets rammer, hvor vi belyser, konflikthåndterer og mægler – men ikke laver terapeutisk behandling
  • er klar på at tage ud i barnets nærmiljø, når I som team vurderer, at det er bedst for barnet.
  • har flair for administrative opgaver og myndighedsopgaver og er skarp til skriftlig formidling.
  • kan samarbejde i et team med åbenhed og konstruktivitet samt skabe stærke relationer med kolleger.
  • har mod på sammen med resten af dit team at tage ansvar for hver enkelt sag og for teamets samlede forløb.
Vi tilbyder
Hos os får du muligheden for at gøre en forskel i en arbejdsdag, hvor du bidrager til at løse konkrete udfordringer og skabe resultater, der betyder noget. Vi tilbyder:

  • Oplæring og løbende supervision.
  • Et dynamisk og professionelt arbejdsmiljø med fokus på samarbejde og resultater.
  • Et team, hvor humor, handlekraft og engagement er i højsædet.
  • En arbejdsplads med fokus på god work/life balance og en uhøjtidelig omgangstone.
Kontakt og ansættelsesvilkår
Send dit motiverede CV og eksamenspapirer senest fredag den 7. august 2026. Vi forventer at afholde samtaler mandag den 17. august og tirsdag den 18. august. Tiltrædelse forventes 1. oktober 2026.

I dit motiverede CV vil vi gerne have, at du forholder dig til følgende spørgsmål:

  • Hvorfor vil jeg være et godt match til denne stilling?
  • Hvad kan jeg tilbyde, som børnesagkyndig hos Familieretshuset?
For yderligere oplysninger om arbejdsopgaverne, kan du kontakte:

  • Ugerne 28, 29 og 31: Funktionsleder Julie Kragh på tlf. 91 33 46 76
  • Uge 30: Funktionsleder Malene Windfeldt på tlf. 51 63 45 11
  • Uge 32: Funktionsleder Eva Dohn på tlf. 50 77 78 86
Du kan læse mere om Familieretshuset her eller møde en af vores medarbejdere her.

Ansættelsesområdet er Socialministeriet med tilhørende institutioner. Arbejdsstedet er Familieretshuset i København.

Du bliver ansat på den relevante gældende overenskomst. Alt efter din erfaring og dine kompetencer vil en ansættelse som specialkonsulent være muligt.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

Om Familieretshuset
Familieretshuset hjælper borgere med at skabe ro, tryghed og retning i ændrede livssituationer. Målet er altid at finde den bedste løsning for hver enkelt borger.

Vi løser opgaver inden for områderne: forældremyndighed, bopæl og samvær, separation og skilsmisse, internationale ægteskaber, navngivning og navneændring, bidrag, faderskab og medmoderskab, adoption, værgemål og fremtidsfuldmagter.

Vi er en organisation i stor udvikling, og vi brænder for at levere den bedste kvalitet til gavn for de mange borgere, der hver dag har brug for vores hjælp. Familieretshuset har afdelinger 9 forskellige steder i Danmark.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling