WorkWithUs
close-button
Familieretshuset, Afdeling Aarhus

Ledige job hos Familieretshuset, Afdeling Aarhus i Aarhus Kommune

Antal ledige jobs
2

Familieretshuset, Afdeling Aarhus

Dygtig og selvstændig kontorfunktionær ønskes…

Aarhus

Har du lyst til at være en del af et engageret team? Er du god til at bevare overblikket? Lige nu søger vi en dedikeret medarbejder til vores BSU/SE team.

Du vil indgå i et relativt nyetableret team i Familieretshuset bestående af 9 psykologer, en HK ‘er og en funktionsleder. Psykologerne sidder på 4 forskellige lokationer i landet. Psykologerne i teamet udarbejder børnesagkyndige undersøgelser og sagkyndige erklæringer i sager, hvor forældre i brudte familier er uenige om forældremyndighed, bopæl og samvær. Herudover er der eksterne psykologer der løser opgaver for familieretshuset, og hvor opgaverne visiteres gennem BSU/SE teamet.

Mange af teamets arbejdsgange er på plads, men der vil fortsat være behov for at justere samt at lave nye arbejdsgange og udtænke praktisk tekniske løsninger ift. at understøtte ledelsen i opgaven med at sikre en optimal anvendelse af teamets resurser.

Som vores kontorfunktionær får du et varieret arbejde med kontakt til både interne og eksterne samarbejdspartnere, medarbejderne i teamet samt borgere.



Herudover vil dine primære opgave være:

  • Bevare overblikket over de opgaver, som teamet løser
  • I tæt samarbejde med ledelsen sikre planlægningen af teamets opgaver
  • Håndtering af bestillinger, booking og indkaldelse af borgermøder
  • Skriftlig kommunikation
  • Vejlede teamet i arbejdsgange og IT-systemer (WorkZone)
  • Koordinering af psykologundersøgelser bestilt af Familieretshuset hos eksterne privatpraktiserende psykologer, herunder fakturakontrol.


Vi lægger vægt på, at du:

  • har bestået kontoruddannelsen med speciale i offentlig administration, administrationsbachelor eller har en tilsvarende relevant uddannelsesmæssig baggrund
  • kan yde en god service og rådgivning til medarbejdere og samarbejdspartnere, som du er i kontakt med
  • har flair for at arbejde i IT-systemer, blandt andet Excel og Workzone
  • har gode formuleringsevner både skriftligt og mundtligt
  • arbejder effektivt og struktureret og kan håndtere et stort antal forskelligartede opgaver
  • kan arbejde selvstændigt og være proaktiv i din opgaveløsning.


Vi tilbyder:

En fleksibel hverdag, hvor det vil være muligt at arbejde hjemmefra ca. 1 dag om ugen og ellers at møde ind på enten Odense eller Aarhus kontoret. På kontoret, vil du møde psykologerne i teamet, samt kolleger fra andre afdelingen i Familieretshuset herunder en gruppe af HK’ere fra de andre afdelinger. Du vil i starten af din ansættelse få en grundig introduktion til Familieretshuset og oplæring i dine arbejdsopgaver. Vi har flekstid og god en pensionsordning.

Ansøgning og kontakt
Ønskes yderligere oplysninger om stillingen, er du meget velkommen til at henvende dig til funktionsleder Helle Hebel på 6198 7706.

Hvis du er interesseret i stillingen, bedes du sende et, cv, eksamenspapirer samt anden relevant dokumentation senest d. 24. november. Vi forventer at holde samtaler i uge 49.

Du bliver ansat på overenskomstvilkår i henhold til enhver tid gældende overenskomst kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK).

Arbejdsstedet er Familieretshuset i Aarhus eller Odense og ansættelsesområdet vil være Social- og Ældreministeriet med tilhørende institutioner.



Om Familieretshuset

Familieretshuset løser mange forskellige opgaver på det person- og familieretslige område. En stor del af Familieretshusets opgaver består i at behandle ansøgninger fra forældre i brudte familier. Målet er altid at finde den bedste løsning for hver enkelt familie med fokus på barnets ret til tryghed, trivsel og udvikling. Psykologteamet bestilles af sagsbehandlerne i familiekontorerne til at udarbejde psykologiske erklæringer i de mest komplekse sager i Familieretshuset.

Familieretshuset har afdelinger 10 forskellige steder i Danmark. Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

Indrykket:11/11/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Familieretshuset, Afdeling Aarhus

Vil du lede projekter og gøre en reel forskel for familier i livets svære øjeblikke?

Aarhus

Er du vild med at skabe struktur, få mennesker til at lykkes sammen og drive projekter, der skaber resultater? Kan du skrive skarpe oplæg, der gør det let for ledelsen og direktionen at træffe beslutninger? Og vil du samtidig være en del af en stor offentlig organisation, hvor dit arbejde har direkte betydning for borgere i vigtige og svære livssituationer? Så er du måske vores nye kollega til vores procesejerteam!



Hvad skal du lave?
Du bliver fjerde spiller på et stærkt 4-personersteam, der arbejder for at skabe de bedste rammer og betingelser for vores organisation. Vi har en databaseret tilgang til arbejdet, hvor beslutninger træffes og produktionen planlægges med afsæt i tendenser i data. Vi arbejder efter Lean-principper for at skabe mest mulig værdi for organisationen. Det betyder, at vi har fokus på løbende forbedringer, inddragelse af medarbejdere og optimering af processer.

Dine opgaver vil bl.a. være at:

  • Omsætte komplekse problemstillinger til skarpe skriftlige oplæg til ledelsen og direktionen
  • Samarbejde på tværs af fagområder, lokationer og ledelsesniveauer
  • Skabe struktur og overblik i både små og store projekter, hvor mange skal med ombord
  • Koordinering af tværgående projekter mellem enheder og lokationer, herunder opbygning af et nyt værgeregister.


Du behøver ikke have mange års erfaring – vigtigst er, at du:
✔️ Er analytisk skarp og hurtigt får øje på, hvad der skal til for at komme i mål

✔️ Faciliterer og skaber følgeskab - også når opgaven er kompleks

✔️ Kan skrive klart, kort og overbevisende (og har mod på at skrive til toppen)

✔️ Nysgerrig på data og processer og kan omsætte behov til enkle digitale løsninger

✔️ Trives i en hverdag med både drift og udvikling.

Hvis du ikke allerede kender til Lean, så lærer vi dig det!



Hvad får du?

✔️ Et job med mening, hvor dine projekter hjælper familier i svære situationer

✔️ En stejl læringskurve, hvor du hurtigt får masser af ansvar og tillid

✔️ En hverdag tæt på ledelsen og de vigtigste beslutninger

✔️ Et team der både vil faglighed, fleksibilitet og fællesskab – og drikke kaffe

Du vil få en kontorplads på vores kontor i Aarhus, hvor du sidder sammen med Morten og Rasmus. Derudover samarbejder du også tæt med Benjamin i Odense. Der kan desuden være lidt rejseaktivitet til andre afdelinger, så du får mulighed for at se organisationen i praksis.

Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning afsted! Vi glæder os til at høre fra dig.



Kontakt og ansættelsesvilkår
Hvis du er interesseret i stillingen, bedes du sende en kort ansøgning, CV, eksamenspapirer samt evt. anden relevant dokumentation senest 23. november 2025. Vi forventer at afholde samtaler 27. november og 3. december 2025 i Aarhus. Tiltrædelse 1. marts.
I forbindelse med indkaldelse til samtale, vil du cirka 3 dage før din samtale, modtage en kort, skriftlig case. Denne bedes du aflevere dagen inden din samtale.

Arbejdsstedet er Familieretshuset i Aarhus, og ansættelsesområdet er Social- og Boligministeriet med tilhørende institutioner. Du vil blive ansat efter gældende overenskomst. Der kan forekomme rejseaktivitet til Familieretshusets øvrige lokationer.

Har du har spørgsmål vedrørende stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Morten Korsgaard på telefon 5163 4431 eller Rasmus Guldborg Bøge på telefon 5163 4974.

Vi ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling