WorkWithUs
close-button
Færdselsstyrelsen

Ledige job hos Færdselsstyrelsen i Esbjerg Kommune

Antal ledige jobs
4

Færdselsstyrelsen

Jurist til Team Jura

Esbjerg

Færdselsstyrelsen søger en jurist til Team Jura som skal understøtte styrelsens regeludvikling

Vil du være med til at sikre et højt juridisk niveau i et tæt tværfagligt samarbejde? Har du politisk flair og lyst til at være med til at skrive fremtidens regler på transportområdet? Trives du i tværfaglige samarbejder og finder arbejdsglæde i at formidle din viden? Så er det måske dig, vi søger som vores nye jurist

Vi tilbyder en spændende stilling i et stærkt fagligt fællesskab, hvor du skal være med til at bidrage til regeludviklingen gennem sikring af lovkvalitet, sparring om overholdelse af procedurer og have blik for ensretningen af styrelsens regler.

Team Jura er en stabsfunktion, som understøtter opgaveløsningen i resten af Færdselsstyrelsen

Stillingen er placeret i Team Jura, der består af 17 medarbejdere, som varetager opgaver vedr. GDPR, udbud og indkøb, styrelsens regelportefølje og generel understøttelse af styrelsen i diverse juridiske problemstillinger.

Teamet har en stor samarbejdsflade i resten af organisationen, og alle opgaver løses i samspil med kollegaer fra vores fagområder. Regelarbejdet i styrelsen er forankret i styrelsens faglige teams, der leder regelarbejdet og har ansvaret for det faglige og juridiske indhold. Derudover tilknyttes en jurist fra Team Jura, der sikrer lovkvaliteten, og bidrager til ensretningen af reglerne på styrelsens område.

Vi har derfor særligt brug for dig til at understøtte regeludviklingen og videreudviklingen af arbejdsgange, så vi på tværs af fagligheder og områder sammen får udviklet de bedste regler. Du vil i arbejdet bl.a. skulle bidrage med at skrive bekendtgørelser og sikre, at de lever op til de lovtekniske krav samt indgå i sparring med fagområderne om regelproces. Styrelsens fokus på digital transformation betyder også, at du skal vejlede og sparre med fagområderne om videreudviklingen af digitaliseringsklare regler.

I teamet er der fokus på at spille hinanden gode og lykkes sammen. Du vil primært skulle arbejde med regeludvikling, med der kan også i perioder være behov for, at du bidrager med at løfte andre af teamets opgaver. Har du ikke tidligere erfaring med regelarbejde, eller er du nyuddannet, sikrer vi et forløb, hvor du klædes på til opgaven.

Vi står stærkt på værdier som fællesskab, handlekraft, læring og meningsskabelse og ønsker en kultur, hvor du oplever indflydelse, og hvor der er plads til ambitioner. Værdierne er synlige i vores hverdag og bliver aktivt inddraget i vores opgaveløsning.

Styrelsens medarbejdere har gode rammer for hjemmearbejde, og derfor mestrer du at arbejde på distancen og ser fordele i de fleksible muligheder.

Din profil

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse som cand.jur., cand.merc.jur. eller lignende. Det er en fordel, men ikke et krav, at du på forhånd har kendskab til eller erfaring med regelarbejde. Alternativt har lyst til at udvikle dig inden for dette. Du har et godt blik for den politiske dagsorden og gerne erfaring fra en politisk styret organisation. Du er stærk i juridisk metode og har gode kompetencer inden for forvaltningsret og offentlig ret. Du er stærk i at skabe gode relationer og et samarbejdsrum, som understøtter, at den gode løsning findes i fællesskab. Du er systematisk, grundig og har sans for detaljen.

Derudover ønsker vi os en kollega, som:

Er selvstændig og tager ansvar for opgaveløsningen

Trives i et uformelt arbejdsmiljø og ser lyst på tingene, også når der er travlt

Har et godt humør og tager afsæt i, at det også skal være sjovt at gå på arbejde.

Er ambitiøs og har lyst til faglig udvikling

Evner at have flere bolde i luften ad gangen og er god til at prioritere

Tror på egne evner og tør at gå foran

Er ikke bleg for en god faglig diskussion og bringer gerne egne kompetencer og ideer i spil

Færdselsstyrelsen – hvem er vi…

Færdselsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet. Vi er ca. 600 medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe de bedste rammer for sikker og bæredygtig færdsel på vejene. Vi har ansvaret for tilsyn og regulering på vejtransportområdet i Danmark og for køreprøveafvikling og -administration.

Har du lyst til at vide mere om Færdselsstyrelsens organisation, strategi og vision, kan du læse herom på www.fstyr.dk.

Løn og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen. Stillingen er til besættelse 1. februar 2026 eller snarest muligt derefter.

Ansættelse sker efter Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten (AC overenskomsten). Der vil derudover være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Lønindplacering sker i henhold til Medarbejder- og kompetencestyrelsens lønoversigt pr. 1. november 2025. For indplacering på AC-overenskomsten se side 31 og nederst side 32.

Der er mulighed for hjemmearbejde, men du skal forvente at skulle til Ribe cirka to gang om ugen, nogle gange mere. Du må desuden forvente, at du i din oplæringsperiode skal møde ind i Ribe.

Yderligere information

Har du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt teamleder Natasja Hyldahl Lauritzen på telefon 4187 5567 eller fuldmægtig Ann Katrine Flugt Petersen på 5173 3651.

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer via Færdselsstyrelsens ansøgningsportal på www.fstyr.dk senest mandag den 8. december 2025. Vi forventer at afholde samtaler torsdag den 11. december 2025, og der kan muligvis blive behov for en 2. samtalerunde.

Der vil blive indhentet referencer som led i ansættelsesforløbet.

Færdselsstyrelsen ønsker en medarbejder sammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset baggrund, til at søge.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 08/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Færdselsstyrelsen

HR-partner til Færdselsstyrelsen

Esbjerg

Får du energi af at spille andre gode og har du et solidt juridisk fundament? Og trives du i rollen som betroet rådgiver på HR-området? Så er du måske vores nye HR-partner i Færdselsstyrelsen.

Hos Færdselsstyrelsen søger vi en HR-partner, som kan kombinere solid juridisk forståelse med forretningsorienteret HR-rådgivning. Du bliver en del af et dedikeret HR-team, hvor samarbejde, sparring og udvikling er i centrum.

Dine opgaver
Som HR-partner er det vigtigt, at du trives med at arbejde både strategisk og understøttende i ledelsesrummet. Du bliver en fortrolig sparringspartner for de ledere, som du er HR-partner for, både teamledere, kontorchefer og vicedirektører. Dine opgaver er at rådgive lederne i forbindelse med f.eks. rekruttering, ansættelse, organisations- og medarbejderudvikling, løn- og ansættelsesforhold m.v.

Du skal derudover understøtte rekrutteringsprocessen, udvikle politikker for organisationen og beskrive processer for arbejdet i og med HR og hjælpe lederne med sygefraværsindsatser og trivsel.

Om dig
Vi har brug for dig, som har en juridisk baggrund og meget gerne med relevant erfaring inden for HR og rekruttering – og gerne fra det statslige område. Du har mod til at udfordre, men har samtidig en god fornemmelse for organisationens behov og den rette timing.

Vi ønsker os en kollega, som kan arbejde selvstændigt, men samtidigt kan skabe frugtbare samarbejdsrelationer. Du er målrettet og vedholdende og engagerer dig i HR-opgaverne sammen med organisationen. Du bidrager til at skabe mening, klarhed og følgeskab og du trives i et travlt miljø. Samtidigt har du forståelse for de rammer, der gælder for en statslig styrelse.

Du er struktureret, systematisk og er god til at kommunikere klart og tydeligt i både skrift og tale.

Om vores afdeling
Vi kan tilbyde ansættelse i en moderne og spændende organisation, hvor du får gode muligheder for at påvirke din egen hverdag i løsningen af dine opgaver. Du bliver en del af et HR-team, hvor omgangstonen er uhøjtidelig og med plads til et godt grin.

Du får 12 kollegaer, som alle arbejder for at understøtte organisationen i alle facetter af HR. Vi løfter i flok, deler viden og hjælper hinanden, når opgaverne spidser til. Vores samarbejde er præget af høj faglighed, nysgerrighed og et stærkt fokus på at skabe værdi for ledere og medarbejdere i hele Færdselsstyrelsen.

Løn og ansættelsesforhold
Stillingen er en fast stilling på fuld tid og er til besættelse den 1. februar 2026.

Færdselsstyrelsen har hovedsæde i Ribe, hvor HR også er hjemmehørende. Færdselsstyrelsen er en pendlervenlig arbejdsplads med fokus på fleksibilitet og et arbejdsliv i balance. Vi har en fleksibel tilgang til hjemmearbejde og tilbyder derfor også udstyr til en hjemmearbejdsplads.

Lønfastsættelse sker efter gældende overenskomst og ud fra kvalifikationer og anciennitet, hvilket kan være efter overenskomst for akademikere i staten. Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten. Løn fremgår af Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt pr. 1. november 2025.

Ansøgning
Hvis du er interesseret i stillingen, vil vi rigtigt gerne have din ansøgning sammen med dit cv og anden relevant dokumentation. Send din ansøgning via Færdselsstyrelsens ansøgningsportal på hjemmesiden senest den 4. december 2025.

I forbindelse med rekruttering indhenter vi straffeattest og referencer efter aftale.

Vi forventer at afholde første samtalerunde den 10. december og evt. anden samtalerunde den 17. december.

Samtaler afholdes fysisk ved Færdselsstyrelsen i Ribe.

Hvis du har yderligere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte kontorchef Kristina Mortensen på tlf. 4187 1823. Det kan være en fordel at sende en sms til Kristina og så ringer hun tilbage snarest muligt.

Færdselsstyrelsen ønsker at fremme ligestillingen og opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge uanset alder. Færdselsstyrelsen ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset personlig baggrund, til at søge.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Færdselsstyrelsen

Digitaliseringsjurist til Team Jura

Esbjerg

Færdselsstyrelsen søger en jurist til Team Jura som skal understøtte styrelsens digitaliseringsprojekter- og opgaver

Vil du være med til at sikre et højt fagligt niveau i et tæt tværfagligt samarbejde? Brænder du for digital forvaltningsret og gode digitale løsninger? Trives du i tværfaglige samarbejder og finder arbejdsglæde i at formidle din viden? Så er det måske dig, vi søger som vores nye jurist.

Vi tilbyder en spændende stilling i et stærkt fagligt fællesskab, hvor du sammen med styrelsens juridiske generalistteam kommer til at indgå i styrelsens digitale udviklingsopgaver.

Vi har travlt og mangler derfor dig, der vil arbejde med udviklingen af digitale løsninger.

Team Jura er en stabsfunktion, som understøtter opgaveløsningen i resten af Færdselsstyrelsen

Stillingen er placeret i Team Jura, der består af 17 medarbejdere, som arbejder inden for forskellige områder. Teamet varetager opgaver vedr. GDPR, udbud og indkøb, styrelsens regelportefølje og generel understøttelse af styrelsen i diverse juridiske problemstillinger, herunder som en ny opgave med digital forvaltningsret.

Teamet har en stor samarbejdsflade i resten af organisationen, og alle opgaver løses i samspil med kollegaer fra vores andre fagområder. Du vil komme til at arbejde med digitalisering på tværs af hele Færdselsstyrelsen i samarbejde med fagområderne, kollegerne i teamet og styrelsens digitaliseringsafdeling. Du er derfor stærk i at skabe gode relationer og et samarbejdsrum, som understøtter, at gode løsninger findes i fællesskab.

Vi står stærkt på værdier som fællesskab, handlekraft, læring og meningsskabelse og ønsker en kultur, hvor du oplever indflydelse, og hvor der er plads til ambitioner. Værdierne er synlige i vores hverdag og bliver aktivet inddraget i vores opgaveløsning.

Styrelsens medarbejdere har gode rammer for hjemmearbejde, og derfor mestrer du at arbejde på distancen og ser fordele i de fleksible muligheder.

Sammen med din nærmeste kolleger vil du bl.a. få ansvaret for at:

  • Understøtte styrelsen som projektdeltager i udviklingsarbejdet i konkrete digitaliseringsprojekter og andre digitaliseringsopgaver i forhold til forvaltningsretlige aspekter
  • Rådgive og hjælpe styrelsens fagområder med spørgsmål om fx forvaltningsret, arkivlov, databeskyttelsesret og teknologi- og sektorspecifik regulering
  • Bistå med udviklingen af værktøjer, processer mv., som kan understøtte styrelsens digitaliseringsopgaver i en juridisk kontekst
  • Understøtte den digitale transformation i Færdselsstyrelsen og sikre at digitale løsninger er i overensstemmelse med reglerne i bl.a. GDPR og forvaltningsretten
  • Understøtte arbejdet med compliance på tværs af styrelsen, fx NIS2, AI-forordningen eller GDPR
Din profil

Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelse som f.eks. cand.merc.jur., cand.jur. eller lignende. Det er en fordel, men ikke et krav, at du på forhånd har kendskab til eller erfaring med digitalisering i en offentligretlig kontekst, gerne fra en politisk styret organisation. Herunder har du kendskab til flere af de retlige områder, fx compliance eller cybersikkerhed, der skal bringes i spil i forbindelse med offentlig digitalisering eller har lyst til at arbejde med eller udvikle dig inden for ét eller flere af disse områder. Særligt finder du glæde i at nørde med forvaltningsretten. Arbejdet med digital forvaltningsret i teamet er under opbygning og du får derfor mulighed for præge udviklingen og opgavesammensætningen af din stilling.

Om dig

  • Dine samarbejdsevner er i top og du har interesse for samspillet mellem juraen og digitalisering
  • Du arbejder helhedsorienteret og er nysgerrig på sammenhænge og processer
  • Du nyder at bringe forskellige retlige discipliner i spil og ser samspillet imellem dem
  • Du deler informationer og erfaringer til glæde for udviklingen af området
  • Du er nysgerrig på teknologi, agilitet og projektarbejde
  • Du er udviklingsorienteret og har forståelse for at omsætte juraen til konkrete løsninger også nye løsninger
  • Du er selvstændig og tager ansvar for opgaveløsningen
  • Du evner at have flere bolde i luften ad gangen og er god til at prioritere
  • Du trives i et uformelt arbejdsmiljø og ser lyst på tingene, også når der er travlt
  • Du har et godt humør og tager afsæt i, at det også skal være sjovt at gå på arbejde.
Færdselsstyrelsen – hvem er vi…

Færdselsstyrelsen er en styrelse under Transportministeriet. Vi er ca. 600 medarbejdere, som hver dag arbejder for at skabe de bedste rammer for sikker og bæredygtig færdsel på vejene. Vi har ansvaret for tilsyn og regulering på vejtransportområdet i Danmark og for køreprøveafvikling og -administration.

Har du lyst til at vide mere om Færdselsstyrelsens organisation, strategi og vision kan du læse herom på www.fstyr.dk.

Løn og ansættelsesvilkår

Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen. Stillingen er til besættelse 1. februar 2026 eller snarest muligt derefter.

Ansættelse sker efter relevant overenskomstgrundlag f.eks. Cirkulære om overenskomst for akademikere i staten (AC overenskomsten) . Der vil derudover være mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Lønindplacering sker i henhold til Medarbejder- og kompetencestyrelsens lønoversigt pr. 1. november 2025. For indplacering på AC-overenskomsten se side 31 og nederst side 32.

Vi lægger vægt på at tiltrække den rette kapacitet, og vi er selvfølgelig klar til at matche det niveau, det kræver – både i opgaver og vilkår.

Yderligere information

Har du lyst til at høre mere om stillingen, så kontakt teamleder Natasja Hyldahl Lauritzen på telefon 4187 5567, chefkonsulent Line Schjerning Christiansen på telefon 4187 1769 eller chefkonsulent Henriette Sundgaard Land på telefon 30538973

Ansøgning

Send din ansøgning, CV og eksamenspapirer via Færdselsstyrelsens ansøgningsportal på www.fstyr.dk senest torsdag den 4. december 2025. Vi forventer at afholde samtaler onsdag den 10. december 2025, og der kan muligvis blive behov for en 2. samtalerunde.

Der vil blive indhentet referencer og straffeattest som led i ansættelsesforløbet.

Færdselsstyrelsen ønsker en medarbejder sammensætning, der afspejler det omgivende samfund. Derfor opfordrer vi alle, uanset baggrund, til at søge.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Færdselsstyrelsen

Kundekonsulent med kundefokus

Esbjerg

Vil du være med til at løfte en vigtig samfundsopgave – og brænder du for god kundeservice?
Har du erfaring med telefonisk vejledning, fx fra et kontaktcenter, borgerservice eller en lignende rolle? Og har du lyst til at gøre en forskel for borgere og virksomheder i Danmark? Så er du måske vores nye kollega i Færdselsstyrelsens team Kundebetjening!

Hvem er Færdselsstyrelsen
Færdselsstyrelsen er en del af Transportministeriet og har hovedkontor i Ribe. Vi er over 600 engagerede medarbejdere, der hver dag arbejder for at skabe sikre rammer for færdsel på de danske veje. Vi har ansvaret for tilsyn og regulering af vejtransport – og vi står også bag køreprøverne i hele landet.

Vi står stærkt på værdier som fællesskab, handlekraft, læring og meningsskabelse. Vi tager ansvar for at spille hinanden gode og forpligter os på fællesskabet. Vi ved, at vi sammen skaber de bedste løsninger.

Du får gode og fagligt stærke kollegaer
Som kundekonsulent bliver du en del af et fagligt stærkt team på 16 kollegaer, der hver dag arbejder med at vejlede Færdselsstyrelsens kunder via telefon samt håndtere skriftlige henvendelser.

Du vil få en central rolle i arbejdet med vores vidensløsningssystem (KMS), hvor du er med til at sikre, at vejledningsartikler, procesbeskrivelser og administrationsgrundlag er opdaterede, relevante og tilgængelige for både kolleger og kunder. Herudover vil du få en vigtig rolle med at vejlede vores kunder på telefonen og indsamle og analysere kundefeedback, som bruges til at forbedre vores service og processer

Dine arbejdsopgaver vil bl.a. være at:

  • Bidrage til udvikling og vedligeholdelse af KMS-indhold, herunder vejledningsartikler, procesbeskrivelser og administrationsgrundlag
  • Samarbejde med fagområderne om at sikre kvalitet og konsistens i vidensgrundlaget
  • Omsætte fagtermer til videreformidling i et enkelt og letforståeligt sprog
  • Vejlede i love og regler inden for vores mange fagområder
  • Indsamle og analysere kundefeedback
Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring med kundeservice og gerne fra en offentlig myndighed (ikke et krav)
  • Har erfaring med at arbejde i og vedligeholde videnssystemer (Knowledge Management System) (ikke et krav)
  • Har gode sprogkundskaber i både dansk og engelsk – skriftligt og mundtligt
  • Er kommunikativt stærk og god til at skabe en professionel og venlig dialog
  • Har interesse for vidensdeling og dokumentation
  • Trives i samarbejde og er en energisk medspiller i teamet
Vi tilbyder:

  • Et engageret og fagligt stærkt team med fokus på samarbejde og videndeling
  • En uformel og åben omgangstone
  • Spændende og meningsfulde opgaver med stor samfundsmæssig betydning
  • Mulighed for at præge og udvikle vores vidensgrundlag
  • Fleksible arbejdsvilkår og fokus på work-life balance
Løn og ansættelsesvilkår

Stillingen er en fast fuldtidsstilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse den 1. februar 2026.

Arbejdsstedet er i Ribe, men som en moderne arbejdsplads har vi aftaler om hjemmearbejde, så du kan skabe den rette balance mellem dit arbejds- og fritidsliv. Vi tilbyder også udstyr til en hjemmearbejdsplads.

Ansættelsen sker i henhold til relevant overenskomst og lønindplacering sker efter kvalifikationer og anciennitet i løngruppe 2.2-3.1. Løn fremgår af Medarbejder- og Kompetencestyrelsens lønoversigt pr. 1. november 2025. se side 21.

Vi værdsætter forskellighed

Færdselsstyrelsen ønsker en medarbejdersammensætning, der afspejler samfundet omkring os. Derfor opfordrer vi alle kvalificerede – uanset baggrund – til at søge stillingen.

Vi glæder os til at høre fra dig

Så har du spørgsmål til stillingerne, er du meget velkommen til at sende en sms til Teamleder Anitta Mikkelsen på tlf. 41 87 55 02 – så ringer hun dig op hurtigst muligt.

Send din ansøgning sammen med CV og evt. anden relevant dokumentation via stillingsopslaget på fstyr.dk senest den 1. december.

I forbindelse med rekrutteringen indhentes referencer efter aftale med kandidaterne.

Vi forventer at holde samtaler den 9. december 2025.

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 01/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling