WorkWithUs
close-button
Energistyrelsen
Følg +

Om Energistyrelsen

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
7

Energistyrelsen

Studentermedhjælp med interesse for beredskab

København

Vi søger en studentermedhjælper i Energistyrelsens Center Beredskab, der skal hjælpe os med en række opgaver på beredskabsområdet. Ønsker du en studierelevant stilling med forskellige arbejdsopgaver inden for beredskab, så er du måske vores nye studentermedhjælper.

Velkommen til Center for Beredskab Vi søger en beredskabsorienteret studerende, som vil have mod på at komme til at arbejde i et tværfagligt miljø. Stillingen vil tage afsæt i opgaver inden for beredskabsområdet. Stillingen giver på sigt god mulighed for udvikling. I Energistyrelsen vil du i høj grad få ansvar efter evne, hvorfor du vil kunne få indflydelse på, hvilke opgaver du kommer til at arbejde med.

Hvad går jobbet ud på? Opgaverne, vil blandt andet omfatte at:

  • bistå tilsynsteamet med forberedelse af tilsyn
  • bistå med vejledning i forbindelse med beredskabsreguleringen
  • deltage i sagsbehandling af evalueringer af øvelser og hændelser hos de virksomheder der føres tilsyn med
  • understøtte tilsynsarbejdet med databehandling og analyser
  • understøtte centerets arbejde med sektoransvaret
  • udføre diverse ad hoc opgaver.
Vi tilbyder en spændende hverdag i en politisk organisation – med gode kolleger, engagement og et uformelt arbejdsmiljø. Du bliver en del af et team, hvor høj faglighed er i højsædet – og hvor vi hele tiden arbejder med at udvikle os.

Hvem søger vi? Du er som minimum på 2. semester af en relevant videregående uddannelse, fx Katastrofe- og risikomanager eller statskundskab. Du er samarbejdsorienteret, men kan arbejde selvstændigt uden at være bange for at spørge om hjælp. Da energisektoren er kompleks, har vi brug for at du er nysgerrig og glad for at lære nyt.

Løn- og ansættelsesvilkår Den konkrete arbejdstid vil blive tilpasset efter arbejdsbelastning og din studietid, med et gennemsnit på ca. 15 timer pr. uge. Arbejdstiden tilrettelægges endvidere, så vi tager hensyn til eksamensperioder. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.

Ansættelse og aflønning sker som studentermedhjælper i henhold til Cirkulære om organisationsaftale for Kontorfunktionærer, laboranter og It-medarbejdere (HK) indgået med Finansministeriet.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og kan opretholde denne under ansættelsen.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til souschef Sirid Halager Rodbjerg på telefon +45 51 67 43 51 eller mail på SIHR@ens.dk eller teamleder Mikkel Amondsen Dalsgaard på telefon +45 33 92 67 45 eller mail på MIAD@ens.dk.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Sådan ansøger du Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest søndag den 9. august 2025.
Samtaler forventes afholdt løbende og opstart ønskes hurtigst muligt.

Indrykket:22/06/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Energistyrelsen

Energistyrelsen søger jurastuderende til energiberedskabet

København

Vil du være med til at styrke Danmarks beredskab og sikre en robust forsyning i en tid med stigende geopolitiske trusler? Så er det dig, vi søger til Center for Beredskab og Sikkerhed.

Om os Center for Beredskab og Sikkerhed arbejder for at understøtte og sikre Danmarks energiforsyning – både i den daglige drift og under kriser. Centeret har ansvaret for energisektorens beredskabsarbejde og bidrager til at styrke robustheden gennem regulering, planlægning og koordinering.

Som sektoransvarlig myndighed varetager Energistyrelsen de overordnede beredskabs og mod-standsdygtighedsopgaver på tværs af energisektorerne. Vi arbejder blandt andet med implementering og administration af den sektorregulering, der skal styrke energisektorens modstandsdygtighed, her-under reglerne om cybersikkerhed, fysisk sikring og organisatorisk beredskab bl.a. som følge af NIS2- og CER-direktiverne. Derudover har vi ansvaret for reguleringen og opretholdelsen af det danske olie-lagerberedskab, som skal sikre forsyningen af olieprodukter i tilfælde af alvorlige forsyningsafbrydel-ser.

Arbejdet sker i tæt samarbejde med energivirksomheder, Energinet, Foreningen af Danske Oliebered-skabslagre, Styrelsen for Samfundssikkerhed, andre myndigheder samt internationale organisationer som EU, NATO og Det Internationale Energiagentur (IEA).

Om Jobbet Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Udarbejdelse af udkast til forvaltningsretlige afgørelser såsom afgørelser i sanktionssager, dis-pensationsansøgninger, aktindsigtsanmodninger m.v. i henhold til olieberedskabsloven og lov om styrket beredskab i energisektoren
  • Udarbejdelse af notater samt understøtte centerets arbejde med sektoransvaret
  • Diverse juridiske ad hoc-opgaver
Som studentermedhjælper bliver du en del af et fagligt stærkt og tværfagligt miljø, hvor du får mulig-hed for at arbejde med både offentligretlige og energiretlige problemstillinger inden for et område med stor samfundsmæssig og politisk betydning.

Hvem søger vi? Du er som minimum på 2 semester på jurastudiet, og har interesse for forvaltningsret og energiret. Du er samarbejdsorienteret, men kan arbejde selvstændigt og struktureret uden at være bange for at spørge om hjælp. Da energisektoren er kompleks, har vi brug for at du er nysgerrig og glad for at lære nyt.

Løn- og ansættelsesvilkår Den konkrete arbejdstid vil blive tilpasset efter arbejdsbelastning og din studietid, med et gennemsnit på ca. 15 timer pr. uge. Arbejdstiden tilrettelægges endvidere, så vi tager hensyn til eksamensperio-der. Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt.

Ansættelse og aflønning sker i henhold til Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer (OAO) samt organisationsaftale for kontorfunktionærer i statens tjeneste (HK).

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Det er en forudsætning for ansættelsen, at du kan sikkerhedsgodkendes til HEMMELIGT og kan opretholde denne under ansættelsen.

Vil du vide mere, så kan du kontakte teamleder Helle Viltoft på tlf. 33 92 67 60 eller mail: hvi@ens.dk eller souschef Sirid Halager Rodbjerg på tlf. 51 67 43 51 eller mail: SIHR@ens.dk.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Sådan ansøger du Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indta-stet senest søndag den 9. august 2025.
Samtaler forventes afholdt løbende og opstart ønskes hurtigst muligt.

Indrykket:22/06/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Energistyrelsen

Jurister til arbejdet med den grønne omstilling i Energistyrelsen

København

Er du en dygtig og engageret jurist med et ønske om at omsætte din faglighed til gavn for den grønne omstilling?

Tag et kig her!

Velkommen til LOS I Landvind & Sol (LOS) i Center for grøn strøm i Energistyrelsen arbejder vi for en grønnere fremtid ved at sikre gode rammevilkår for udbygningen med vedvarende energi og den tilhørende infrastruktur på land. Vi hjælper dels til med at lave politiske udspil og dels med implementeringen af politiske løsninger og EU-regulering.

Vi arbejder ind i det voksende behov for mere effektive myndighedstilladelser i forbindelse med udbygning af vedvarende energi og tilhørende infrastruktur på land.

Vi arbejder dagligt med forståelse og formidling af komplekse og tekniske regler samt udvikling af nye regler. Vi bidrager også til fremskrivninger og analyser af potentiale for udbygning med vedvarende energi på land, lokal accept af udbygningen med landvindmøller og solceller, regeringsprocesser og meget mere.

Enhedens opgaver spænder bredt og omfatter blandt andet statslig planlægning af konkrete infrastrukturprojekter, herunder det kommende brintrør, som skal anlægges ved brug af anlægslov, og analyser af, hvorledes plan- og miljøprocesser kan understøtte en hurtig udrulning af VE, elnettet og anden relevant infrastruktur. Derudover implementerer enheden dele af EU’s direktiv for vedvarende energi (VEIII-direktivet) og EU’s nye infrastrukturpakke (Grids Package).

Om enheden Du vil blive en del af enheden LOS, som består af ca. 40 medarbejdere fordelt på fire teams. I LOS er arbejdsformen typisk meget tværfaglig, hvor bl.a. generalister, økonomer, geografer, miljøfaglige og jurister arbejder sammen i krydsfeltet mellem politik, jura, økonomi, kommercielle forhold og teknik og miljø. Enheden er præget af højt humør, faglig nysgerrighed og et ønske om at løfte sagerne sammen på bedste vis. Desuden er der rig tradition for, at vi også stimler sammen i socialt lag.

Vi lægger vægt på at bevare det høje trivselsniveau i enheden. Ud over meningsfulde opgaver og gode kolleger indebærer det også, at ledelsen i enheden går op i, at sagsmængde og -kompleksitet svarer til den enkeltes behov og ønsker. Vi har forståelse for og imødekommer, at forskellige livssituationer stiller forskellige krav og ønsker til fleksibilitet fra en arbejdsplads.

Om stillingen Som jurist i enheden vil du bistå med politikudvikling, lovarbejde, juridiske vurderinger og konkret sagsbehandling, der relaterer sig til vedvarende energi, brint- og eltransmissionsinfrastruktur samt plan- og miljøprocesser på land. Du vil blive en vigtig juridisk sparringspartner for dine kollegaer, og vi sammensætter din portefølje på en måde, så det giver mening i forhold til den erfaring, du kommer med, og de ønsker du har, kombineret med enhedens behov.


Dine kompetencer Vi forventer af dig, at du er uddannet jurist og vi forestiller os desuden, at du:

  • har interesse for eller erfaring med juridisk sagsbehandling, politiske processer og implementering af politiske initiativer,
  • har erfaring med eller nysgerrighed i forhold til lovarbejde og udarbejdelse af bekendtgørelser samt implementering af EU-ret,
  • er processtærk, struktureret og evner at skære sager til,
  • kan formidle komplekse tværfaglige problemstillinger på en kortfattet og let forståelig måde,
  • har erfaring med miljøret eller planprocesser eller et ønske om at lære det, og
  • har gode samarbejdsevner i forhold til både interne og eksterne interessenter og lyst til at bidrage til en god, kollegial holdånd.
Kan du ikke sætte kryds ved dem alle? Det er ikke noget problem. Vi har et stærkt juridisk miljø i enheden og kan lære dig det, du ikke kan – så længe du kommer med motivationen og nysgerrigheden.

Løn- og ansættelsesvilkår Der er tale om en fuldtidsstilling. Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for akademikere i staten som fuldmægtig med rådighedsforpligtigelse eller konsulent.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til enhedschef Martha Nør Kjeldsen på mnrk@ens.dk eller telefon 33950809.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Sådan søger du Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt (både BA- og KA) og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest d. 2. august 2026. Hvis du har brugt AI til at udforme dit ansøgningsmateriale, må du gerne anføre det.

Samtaler afholdes i uge 32 og 33. Stillingen ønskes besat pr. d. 1. oktober, eller hurtigst muligt herefter.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at skulle udarbejde en opgave i forbindelse med rekrutteringsprocessen.




Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Energistyrelsen

Jurist til Center for geoenergi og lagring

København

Er du interesseret i at arbejde i krydsfeltet mellem jura, teknik og politik? Og har du mod på at arbejde med forvaltning af ressourcerne i den danske undergrund? Så har du mulighed for at søge stillingen som jurist i Energistyrelsens Center for geoenergi og lagring.

Et stærkt fagligt fællesskab I Center for geoenergi og lagring arbejder vi med sikre en samfundsmæssigt optimal udnyttelse af den danske undergrund. Det handler om alt fra olie- og gasressourcer i Nordsøen og CO2-lagring til geotermi og kritiske råstoffer på land. Det er et område med stor kompleksitet og vigtige principielle spørgsmål, hvor der er mange forskellige fagligheder, der skal arbejde sammen. Vi har et stærkt sammenhold og fokus på en god work-life-balance.

Du vil i denne stilling blive en del vores Team for regulering og finansielt tilsyn. Teamet består af fem medarbejdere og en teamleder.

Om stillingen I stillingen vil du være én af to jurister, der primært arbejder med undergrundsloven, kontinentalsokkelloven og rørledningsloven. Du vil opnå dyb indsigt i reguleringen af vores område og blive involveret i vores arbejde med at styrke vores administration og udvikle vores regulatoriske rammer.

Du vil have et tæt samarbejde de faglige teams i centret og med vores gode kollegaer i departementet.

Konkret vil dine arbejdsopgaver bl.a. bestå i at:

  • arbejde med lovforslag og bekendtgørelser
  • kvalitetssikring af afgørelser
  • strategiske projekter med henblik på at styrke regulering og administration
  • besvare henvendelser og spørgsmål fra Folketinget
Hvem søger vi? Vi søger dig, der trives i en hverdag, hvor der skal knuses komplekse problemstillinger, der berører mange forskellige fagligheder. Vi ønsker en kollega, der dyrker det gode samarbejde og byder ind med sine kompetencer.

For at blive en succes i jobbet, er det afgørende, at du er har gode samarbejds- og koordineringsevner og lyst til at fordybe dig i juridiske problemstillinger.
Vi forestiller os, at du enten er nyuddannet eller har et par års arbejdserfaring – kendskab til området er ikke en betingelse.

Løn- og ansættelsesvilkår Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for akademikere i staten som fuldmægtig med rådighedsforpligtigelse.
Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.
Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til enhedschef Anne Sofie Sandbech på tlf: +45 33 92 78 38.
Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Sådan ansøger du Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis inkl. karakteroversigt og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest den 5. august 2026.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på at skulle udarbejde en opgave i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 05/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Energistyrelsen

Talentfulde jurister til Koncernjura

København

I Energistyrelsen står vi i spidsen for en ambitiøs grøn omstilling, og vi leder efter nye kolleger til Koncernjura. Du vil komme til at arbejde med udarbejdelse af ny regulering og rådgivning inden for en bred vifte af offentligretlige områder. Vi er en arbejdsplads med fleksible arbejdstider og en stærk kultur præget af samarbejde og holdånd.

Velkommen til Koncernjura! I Koncernjura understøtter vi Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets koncern bredt med juridisk rådgivning og opgaveløsning. Vi er cirka 40 medarbejdere i Koncernjura, som bl.a. har ansvaret for udarbejdelse af alle koncernens lovforslag samt bistand til komplekse juridiske spørgsmål inden for offentligret, forvaltningsret og EU-ret, herunder EU-statsstøtteregler. Derudover understøtter vi Energistyrelsens direktion og fagenheder og yder bistand til styrelsens opgaver inden for databeskyttelsesret og whistleblowerordningen.

Du bliver dermed en del af koncernens juridiske rygrad og samtidig en vigtig daglig sparringspartner for kollegerne i Energistyrelsens fagenheder i arbejdet med den grønne omstilling.

Når du starter hos os, får du et skræddersyet introduktionsforløb, hvor du får en grundig indføring i dine arbejdsopgaver af dine kolleger. Vi har opbygget et stærkt juridisk kontor med fokus på kvalitet, udvikling og høj psykologisk tryghed. Vores kultur er præget af samarbejde og holdånd, og vi har fokus på både fælles og individuel trivsel og udvikling.

Selvom vi ofte har travlt, er vi en arbejdsplads med fleksible arbejdstider, og vi gør meget ud af at prioritere sociale arrangementer og fællesskab med vores kolleger. Vi lægger vægt på fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen og har gennem de seneste år erfaret, at hjemmearbejde kan gå hånd i hånd med effektiv opgavevaretagelse og understøtte trivslen. Der vil derfor i et vist omfang være mulighed for at arbejde hjemme, når det er foreneligt med opgaver og møder.

I Energistyrelsen har vi desuden et stort juridisk fællesskab, hvor vi med over 100 jurister har adgang til sparring, viden og gode relationer mellem juristerne på tværs af hele styrelsen. Vi tager årligt på en fælles juristdag sammen, hvor vi dykker ned i forskellige aktuelle juridiske emner.

Som jurist bliver du, hvis du har under to års anciennitet, tilbudt deltagelse i vores interne juristuddannelse. Juristuddannelsen er et to-årigt forløb, der sikrer dig struktureret kompetenceudvikling inden for de klassiske juridiske kompetencer i staten. Du kan læse mere om at være jurist i Energistyrelsen her.

Hos os får du

En alsidig hverdag og opgaveportefølje, der omfatter en bred vifte af forskellige retsområder. I Koncernjura har vi ansvaret for udarbejdelsen af alle lovforslag i Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets koncern. Du vil derfor komme til at deltage i lovprojektgrupper sammen med kolleger fra hele koncernen, hvor du får ansvar for projektstyring, skrivning eller kvalitetssikring af lovforslag i tæt samarbejde med dine øvrige kolleger i Koncernjura.
Vi arbejder med lovforslag efter en nyudviklet og professionaliseret arbejdsform med særligt udviklet digital understøttelse af projektsamarbejde samt styring af tidsplaner og leverancer.

Derudover vil du få mulighed for at arbejde med bl.a.:

  • Databeskyttelsesretlige sager, herunder håndtering af databehandleraftaler og sikkerhedshændelser.
  • Rådgivning om juridiske spørgsmål inden for offentligret og forvaltningsret generelt samt EU- og statsstøtteret.
  • Bidrag til juridiske notater og minister- og regeringssager.
  • Intern undervisning i fx udarbejdelse af lovforslag eller forvaltningsretlige emner, afhængigt af erfaring og ønsker.
  • Udvikling og vedligeholdelse af interne vejledninger og værktøjer baseret på den nyeste retsudvikling.
Vi har fokus på din medindflydelse og faglige udvikling, og du bliver derfor også inddraget i, hvilke typer opgaver du kommer til at varetage, baseret på dine interesser og kompetencer.

Om dig Lyder det som noget for dig? Vi ser gerne, at vores kommende kollega er uddannet cand.jur. eller cand.merc.jur. med et højt fagligt niveau. Du har stærke analytiske evner og formulerer dig velstruktureret og præcist i både skrift og tale.

Vi er et kontor, der lægger vægt på godt samarbejde, og du passer godt ind, hvis du udviser holdånd og helhedsforståelse samt har gode evner for samarbejde på tværs af faggrupper.

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har kendskab til eller erfaring med:

  • Lovgivningsprocessen og udarbejdelse af lovforslag.
  • Forvaltningsret og offentlighedsret.
  • EU- og statsstøtteret.
  • Databeskyttelsesret.
Samtidig håber vi, at du har lyst til at bidrage til et godt kollegaskab, fagligt såvel som socialt.

Løn- og ansættelsesvilkår Der er tale om en fuldtidsstilling med ansættelse hurtigst muligt eller senest d. 1. oktober 2026. Ansættelse og aflønning sker i henhold til overenskomsten for akademikere i staten som fuldmægtig med rådighedsforpligtelse eller special- eller chefkonsulent afhængig af erfaring og kompetencer.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til souschef Vian Jamil på tlf. 33 95 09 55 eller e-mail vinjm@ens.dk eller retschef Jørgen Breddam på tlf. 33 92 76 19 eller e-mail jgbdm@ens.dk.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Sådan ansøger du Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest den 10. august 2026. Der forventes afholdt samtaler i uge 34 og 35, men der kan blive indkaldt til samtaler løbende. Forventet startdato er hurtigst muligt eller senest d. 1. oktober 2026.

Kandidater til stillingen skal være indstillet på evt. at skulle udarbejde en case og/eller en test i forbindelse med rekrutteringsprocessen.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Energistyrelsen

Jurastuderende til Koncernjura i Energistyrelsen

København

I Energistyrelsen står vi i spidsen for en ambitiøs grøn omstilling, og vi leder efter nye kolleger til Koncernjura. Vi er en arbejdsplads med fleksible arbejdstider og en stærk kultur præget af samarbejde og holdånd.

Velkommen til Koncernjura! I Koncernjura understøtter vi Klima-, Energi- og Forsyningsministeriets koncern bredt med juridisk rådgivning og opgaveløsning. Vi er cirka 40 medarbejdere i Koncernjura, som bl.a. har ansvaret for udarbejdelse af alle koncernens lovforslag samt bistand til komplekse juridiske spørgsmål inden for offentligret, forvaltningsret og EU-ret, herunder EU-statsstøtteregler. Derudover understøtter vi Energistyrelsens direktion og fagenheder og yder bistand til styrelsens opgaver inden for databeskyttelsesret og whistleblowerordningen.

Når du starter hos os, får du et skræddersyet introduktionsforløb, hvor du får en grundig indføring i dine arbejdsopgaver af dine kolleger. Vi har opbygget et stærkt juridisk kontor med fokus på kvalitet, udvikling og høj psykologisk tryghed. Vores kultur er præget af samarbejde og holdånd, og vi har fokus på både fælles og individuel trivsel og udvikling.

Selvom vi ofte har travlt, er vi en arbejdsplads med fleksible arbejdstider, og vi gør meget ud af at prioritere sociale arrangementer og fællesskab med vores kolleger.
I Energistyrelsen har vi desuden et stort juridisk fællesskab, hvor vi med over 100 jurister har adgang til sparring, viden og gode relationer mellem juristerne på tværs af hele styrelsen. Vi tager årligt på en fælles juristdag sammen, hvor vi dykker ned i forskellige aktuelle juridiske emner.

Hvad går jobbet ud på? Som vores nye studentermedhjælper vil du – i samarbejde med resten af kontoret – understøtte styrelsens fagenheder med juridisk rådgivning og sparring inden for bl.a. regulering, offentligret, forvaltningsret, EU- og statsstøtteret og databeskyttelsesret.

Du vil blive en del af vores dygtige studenterteam, hvor opgaveporteføljen er alsidig og kontaktfladen til hele styrelsen er stor.

Dine arbejdsopgaver vil spænde bredt, men vil primært bestå i:

  • Konkrete juridiske opgaver, herunder informationssøgning, notatbistand og bistand vedr. Journalisering og aktindsigt
  • Håndtering af enhedens post, herunder høringer og interne bestillinger (koordinerende funktion)
  • Bistand i forbindelse med lovteknik af lovforslag og bekendtgørelser
  • Opdatering af lovbekendtgørelser
  • Screening af verserende sager ved EU-Domstolen.
Studentermedhjælperne i vores enhed arbejder i høj grad selvstændigt og understøtter både jurister i kontoret, fagenheder og hinanden med at løse juridiske, administrative og praktiske opgaver.

Hvem søger vi? Vi søger lige nu en engageret og ansvarsbevidst jurastuderende med interesse for klima- og energiområdet.
Du vil i stillingen have en stor kontaktflade med en række forskellige samarbejdspartnere. Derfor er det også afgørende, at du er serviceminded, imødekommende og har gode samarbejdsevner.

Endvidere forestiller vi os, at du:

  • Studerer jura eller erhvervsjura
  • Har mulighed for at arbejde ca. 15 timer om ugen
  • Har interesse for regulering, offentlig ret, forvaltningsret, EU- og statsstøtteret og/eller databeskyttelsesret
  • Kan arbejde selvstændigt og struktureret
  • Trives med både juridiske, administrative og praktiske opgaver.
Vi ser gerne, at du samtidig har stærke formidlingsevner i skrift og tale samt gode engelskkundskaber.

Lyder det som dig? Så tøv ikke med at sende os din ansøgning! Vi ser frem til at høre fra dig.

Løn- og ansættelsesvilkår Arbejdstiden er gennemsnitlig 15 timer om ugen, der kan tilrettelægges fleksibelt i forhold til eksamen og undervisning. Ansættelse og aflønning sker i henhold til den relevante overenskomst for studentermedhjælpere.

Ansættelsesområdet er Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet med tilhørende institutioner.

Supplerende oplysninger kan fås ved henvendelse til souschef Vian Jamil på tlf. 33 95 09 55 eller e-mail vinjm@ens.dk eller retschef Jørgen Breddam på tlf. 33 92 76 19 eller e-mail jgbdm@ens.dk.

Energistyrelsen betragter mangfoldighed som et aktiv og opfordrer alle uanset personlig baggrund til at søge stillingen.

Sådan ansøger du Din motiverede ansøgning med CV, eksamensbevis og eventuelle øvrige bilag skal være indtastet senest den 10. august 2026. Forventet startdato er hurtigst muligt eller senest d. 1. oktober 2026. Der vil løbende blive afholdt samtaler.

Indrykket:07/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Energistyrelsen

Energistyrelsen søger tre teamledere med personaleansvar til området Cirkulær Økonomi

Odense

Har du lyst til at lede et team, der arbejder tæt sammen på tværs af faggrupper og håndterer sager med stor samfundsmæssig betydning? Så er det dig, vi søger som teamleder med personaleansvar til vores arbejde med Cirkulær Økonomi i Energistyrelsen.

Vi har brug for 3 teamledere:
• Èn til Team Klassificering og Internationalt Affaldstilsyn
• Èn til Team Nationalt Tilsyn
• Èn til Team Data og Ordninger

Fælles for disse er, at du som teamleder skal du understøtte og styrke organisationens ledelseskraft med ansvar for drift og personaleledelse. Du skal sikre stabile, effektive og rettidige leverancer og arbejder systematisk med driftsledelsesdiscipliner og data for at sikre den bedst mulige ressourceudnyttelse i dit team.

Du vil få et ledelsesmæssigt spænd på op til 20 medarbejdere og vil referere til kontorchefen og du udøver ledelse inden for de prioriteringer og rammer, som kontorchefen fastlægger. Rollen har et stærkt operationelt fokus og er afgørende for, at kontoret fungerer effektivt i praksis. Du skal foretage tæt opfølgning og sikre fremdrift i opgaveløsningen i samarbejde med medarbejderne i teamet.

Team Nationalt affaldstilsyn Teamet har det overordnede ansvar for det styrkede nationale affaldstilsyn og arbejder med at sikre efterlevelse af reglerne på affaldsområdet.

Teamet gennemfører både administrative og fysiske tilsyn og arbejder med udvælgelse, planlægning, gennemførelse og opfølgning på tilsyn.

Teamet varetager samtidig den løbende IT-udvikling af relevante systemer, som bidrager til effektiv drift.

Teamet varetager desuden den løbende dialog med virksomheder og kommuner ift. tilsyn og sørger dertil for løbende udstilling af fysiske tilsyn i kommunerne.

Som teamleder for Team Nationalt Tilsyn bliver du ansvarlig for følgende opgaver:

  • Bidrage til den overordnede planlægning og implementering af det nationale affaldstilsyn
  • Sikre planlægning og implementering af fysiske affaldstilsyn hos professionelle affaldsaktører
  • Sikre høj faglighed og fremdrift i gennemførelsen af administrative affaldstilsyn hos virksomheder
  • Varetage dialog med kommuner, virksomheder og interessenter
  • Bidrage til politiske sager og ministerbetjening i tæt samspil med departementet
  • Bidrage til fortsat udvikling og effektivisering af sagsgange og sagsprocesser tæt på driften
Faglige kvalifikationer & erfaring

  • Generalistkompetencer
  • Struktur og overblik
  • Viden om affaldsområdet er en fordel
  • Relevant uddannelse
  • Erfaring fra en politisk ledet organisation og/eller har erfaring med driftsledelse.
  • Erfaring med eller talent for personaleledelse
  • Stærke kommunikationsevner – både mundtligt og skriftlig
Team Klassificering og Internationalt Affaldstilsyn: Teamet består af ca. 20 medarbejdere med forskellige uddannelsesmæssige baggrunde – herunder jurister, ingeniører og HK’ere.

Teamet har ansvaret for at understøtte, at vores affald håndteres korrekt og lever op til affaldshierakiet, hvor mindst muligt affald sendes til forbrænding, men i stedet genanvendes eller nyttiggøres. Dette sker ved konkrete afgørelser eller vejledning og i tæt dialog med især virksomheder, myndigheder og interessenter.

Derudover har teamet ansvaret for at føre tilsyn med, at affaldstransporter på tværs af Danmark lever op til miljøreglerne for affald og sikre, hvad enten det eksporteres til andre EU-lande og 3. lande eller importeres til Danmark. Tilsynet ved grænserne sker i tæt samarbejde med andre myndigheder.

Som teamleder for klassificering og internationalt affaldstilsyn bliver du ansvarlig for følgende opgaver:

  • Afgørelser om klassificering af affaldsfraktioner – herunder sikre ensartethed i afgørelser og vejledende udtalelser
  • Besvare henvendelser og vejlede om klassificering af affaldsfraktioner
  • Planlægning og gennemførelse af fysiske og administrative tilsyn med affaldstransporter
  • Opfølgning på tilsyn – herunder håndhævelse fx politianmeldelser og indskærpelser
  • Dialog med kommuner, virksomheder og interessenter
  • Sikre samspil mellem opgaveløsningen både internt i teamet og de opgaver, der varetages af kontorets Team Import og Eksport
  • Udvikling og effektivisering af sagsgange og sagsprocesser
  • Sikre rigtige afgørelser til rette tid og kvalitet
  • Bidrage til og understøtte håndtering af politiske sager og pressehenvendelser
  • Bidrage til kontorets faglige udvikling sammen med kontorets ledelse
Faglige kvalifikationer & erfaring

  • Gerne erfaring med sagsbehandling i en politisk ledet organisation
  • Du kan skabe, struktur, overblik og fremdrift
  • Relevant videregående uddannelse
  • Erfaring fra en politisk ledet organisation og/eller har erfaring med driftsledelse.
  • Erfaring med eller talent for personaleledelse
  • Stærke kommunikationsevner – både mundtligt og skriftligt

Team Data og Ordninger i Energistyrelsen Team Data og Ordninger dækker en lang række områder inden for det cirkulære område og med stor samfundsmæssig bevågenhed. Teamets ansvarsområder inkluderer bl.a. udgivelsen af Danmarks årlige affalds- og emballagestatistikker samt ansvaret for at modtage, kvalitetssikre, bearbejde og formidle de store mængder nationale affaldsdata. De danske affaldsdata er unikke for EU, bl.a. på grund af sit omfang og detaljerigdom. Vores affaldsdata bruges som grundlag og fundament for mange store og vigtige administrative, såvel som politiske beslutninger i Danmark.

Teamet har desuden ansvaret for koordinering af en række beredskabsopgaver inden for affaldsområdet og en række grønne ordninger, herunder blandt andet tilsyn med affaldshåndtering på danske havne.

Teamet spiller en central rolle i at forbedre den cirkulære økonomi i Danmark. Du vil få et ledelsesmæssigt på om mod 20 medarbejdere og vil referere til kontorchefen.

Som teamleder for Team Data og Ordninger bliver du ansvarlig for følgende opgaver:

  • Udgivelse af Danmarks årlige affaldsstatistik
  • Analyse og bearbejdelse af affaldsdata samt formidlingen heraf
  • Medvirke til udarbejdelsen af en årlig emballagestatistik
  • Koordinering og udvikling af Danmarks beredskab på affaldsområdet
  • Kvalitetssikring af affaldsdata generelt
  • Kommunikation med kommuner og andre interessenter om datakvalitet og dataudtræk
  • Besvarelse af henvendelser fra kommuner, virksomheder, organisationer, departement mfl.
  • Ansvarlig for tilsyn med affaldshåndtering i danske havne samt drift af forskellige grønne ordninger
Faglige kvalifikationer & erfaring

  • Har en god talforståelse og erfaring i at arbejde med og udvikle statistiske produkter
  • Er en holdspiller, som kan inddrage, engagere og etablere kontakt til relevante aktører og sikre tæt samarbejde og dialog i sagsgangene
  • Har erfaring med projektstyring og også gerne udbudsstyring
  • Er en dygtig formidler både i skrift og tale og kan oversætte fagligt, kompliceret stof
  • Tager ejerskab for opgaverne, er fremdriftssøgende og kan arbejde selvstændigt
  • Er initiativrig og arbejdsom. Du har et højt humør og kan holde hovedet koldt, også når der er travlt og tingene skal gå stærkt
Vi tilbyder dig en stilling med mening: En stilling for dig, der brænder for at arbejde med sikker forvaltning, ikke kun i Statens, men også i miljøets tjeneste. Vi har fokus på at gøre en forskel i vores lille hjørne af embedsværket – i overensstemmelse med de politiske aftaler på området.

Løn og ansættelsesvilkår Stillingen indplaceres varigt som chefkonsulent med personaleledelse. Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og en række Akademiker-organisationer for akademikere i staten (Akademiker-overenskomsten). Ansættelse sker som chefkonsulent med personaleledelse, med grundløn efter overenskomsten samt eventuelle tillæg afhængigt af dokumenterede kvalifikationer og erfaring.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du kan sikkerhedsgodkendes til TTJ og efterfølgende kan opretholde sikkerhedsgodkendelsen i hele din ansættelsesperiode.

Tjenestestedet vil være Lerchesgade 35, 5000 Odense

Tiltrædelse 1/10 2026. Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte kontorchef Rikke Slot Benyahia på mail rislb@mst.dk eller +45 21 12 98 95. Rikke er tilgængelig i ugerne 31 og 32. I uge 31 kan du ligeledes kontakte kontorchef Lasse Toft Christensen på mail latoc@mst.dk eller telefon +45 21 77 55 82

Sådan søger du stillingen Du søger stillingen online ved at sende din ansøgning, CV og eksamensbevis m.m. senest d. 9. august 2026. Vi forventer at holde førstesamtaler hhv. d. 13. eller 14. august 2026. Efterfølgende vil der være et profilforløb med tilbagemeldingssamtale forud for andensamtalerne d. 24. eller 26/8 2026. Ved denne vil der også være en case, man skal løse.




Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling