WorkWithUs
close-button
Dyrenes Beskyttelse
Følg +

Om Dyrenes Beskyttelse

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
8

Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelse søger dyrlæge til Nordjyllands Dyreinternat

Brønderslev

Er du dyrlæge, og brænder du for dyrenes sundhed og velfærd? Så bliv en del af Dyrenes Beskyttelse Dyreklinik i Nordjylland.


Om os
Dyrenes Beskyttelse har en ny dyreklinik på 150 m2 ved Nordjyllands Internat i Hjallerup. 
Klinikken skal benyttes af tilskadekomne, herreløse og nødstedte dyr som indleveres af Dyrenes Beskyttelses vagtcentral 1812, samt organisationens mange frivillige som kører ud til dyreværnssager. 
Nordjyllands Internat modtager også private dyr, som af forskellige årsager ikke længere kan være hos deres familie, desuden vil klinikken også være åbent for privat ejede kæledyr. 


Dine ansvarsopgaver
Som dyrlæge på dyreklinikken i Hjallerup, vil du blive en vigtig del af hverdagen, og driften af klinikken. 
Klinikken er indrettet Cat Frindly, med de nyeste faciliteter til laboratorium, røntgen, operation og tand rum. 

Du vil være den ene af internatets to dyrlæger, som tilser alle dyrene som kommer ind på internatet. Derudover vil klinikken hen over ugen være offentligt åbent for private kæledyrsejere. Udover to dyrlæger, vil der også være en receptionist og en af internatets 5 veterinærsygeplejersker på klinikken dagligt. 

På internatet er der ansat andet veterinæruddannet personale og ekspertise indenfor alle dyrearter. 


Om dig
Du er uddannet dyrlæge. Det vil være en fordel at du har praktisk erfaring, men størst betydning har det, at du er motiveret for at arbejde i en organisation som vores. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • er god til at kommunikere og opsøger fagligt fællesskab
  • fremstår troværdig og myndig 
  • har god energi
  • besidder stort gå-på-mod
  • har humor og hjertet på det rette sted
  • er omstillingsparat 
  • (har mod på) håndtering af alle dyrearter.

Du trives i en travl hverdag og i et beredskab, hvor ingen kender dagen før den er omme. Du evner at have mange bolde i luften og bevare overblikket, også selvom dagen er travl. Du er teamplayer og tror på at sammen er vi bedst.


Vi tilbyder
Nordjyllands Internat, hvor klinikken har sin beliggenhed, er formidlingssted for adoptionsdyr – og desuden besidder internatet både hunde -og kattepension. 
Internatet modtager alle former for kæle- og hobbydyr. Vi sørger for at de tilses af dyrlæge, bliver trænet, plejet og kommer ud i nye blivende hjem. 

Nordjyllands Internat er et stærkt team på ca. 20 medarbejdere, som består af veterinærsygeplejersker, dyrepassere, biolog, timelønnede og hundeadfærdsinstruktører. 

Desuden er der knap 100 frivillige tilknyttet internatet, som hjælper med daglige praktiske gøremål samt socialisering af dyrene. 
Alle enheder arbejder efter egenskaber som faglighed, engagement, loyalitet, åbenhed og respekt.    
Nordjyllands Internat fungerer som et beredskab, og man skal derfor være indstillet på at travlhed pludseligt kan opstå. 

Dyrenes Beskyttelse, som ejer Nordjyllands Internat, er Danmarks ældste dyreværnsorganisation. 
Organisationen er landsdækkende, og en frivillig forening, som har til vision at hjælpe dyr i nød, stoppe overgreb mod dyr og kæmpe for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur.


Om ansættelsen
Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. Arbejdstiden er 30-37 timer inkl. frokost, i ugens 5 hverdage.

Arbejdssted er på Dyrenes Beskyttelses Internat i Hjallerup. 

Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. juni 2026.


Kontakt os gerne
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte internatsleder, Nicoline Kolind, på tlf. 8188 0338. 


Er du interesseret?
Ansøgning og CV sendes senest den 2. august 2026. Vi holder ansættelsessamtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rigtige kandidat. 

Bemærk, vi tager ikke imod ansøgninger sendt via mail eller via personligt fremmøde.

Vi benytter et rekrutteringssystem til at modtage og behandle din ansøgning. Læs mere om hvordan vi behandler dine data i forbindelse med rekruttering her.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Indrykket:11/06/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Dyrenes Beskyttelse

Dyrlæge søges til Dyrenes beskyttelse i Århus – vær med til at gøre en forskel for dyr i nød

Aarhus

Brænder du for dyrevelfærd, og vil du spille en central rolle i opbygningen af en helt ny klinik? Hos Dyrenes Beskyttelse søger vi en engageret og fagligt stærk dyrlæge, der vil stå i spidsen for arbejdet på vores internat i Tranbjerg J.

Om stillingen

Som dyrlæge hos os bliver du en nøgleperson i udviklingen af vores kommende nye klinik, som får moderne faciliteter til bl.a. laboratorieundersøgelser og kirurgi.

Du bliver internatets primære dyrlæge og får det faglige ansvar i hverdagen – med støtte fra et dedikeret team af veterinærsygeplejersker.

Du kommer til at arbejde med:

  • Tilskadekomne, herreløse og nødstedte dyr via vores vagtcentral 1812 
  • Dyr fra dyreværnssager i samarbejde med vores frivillige 
  • Indleverede familiedyr, der har brug for en ny start

Åben for jobdeling
Stillingen kan deles mellem to kandidater, som i fællesskab ønsker at varetage opgaven.


Om dig

Vi søger en dyrlæge, der:

  • har en veterinærfaglig uddannelse og solid praktisk erfaring 
  • arbejder selvstændigt og trives i en hverdag med skiftende opgaver og akutte situationer 
  • er stærk i kommunikation og god til at samarbejde på tværs af faggrupper 
  • kan bevare overblikket og træffe beslutninger – også når det går stærkt 
  • har et stort engagement i dyrevelfærd 
  • er komfortabel med at arbejde med flere forskellige dyrearter 
  • ønsker at være en del af et større fagligt fællesskab og sparre med vores øvrige dyrlæger.

 
Vi tilbyder

  • En unik mulighed for at opbygge og præge en ny klinik fra starten 
  • En meningsfuld hverdag, hvor dit arbejde gør en konkret forskel for dyr i nød  
  • Et stærkt fagligt miljø med engagerede kolleger 
  • Et fællesskab bestående af ca. 35 medarbejdere, 200 frivillige og 300 plejefamilier 
  • En central rolle i Danmarks ældste og mest respekterede dyreværnsorganisation
     

Ansættelse
Ansættelsen er i udgangspunktet 20-37 timer ugentligt inkl. frokost. 

Arbejdsstedet er Dyrenes Beskyttelses Internat i Tranbjerg J. ved Århus.

Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt.  

Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. 


Kontakt
Vil du vide mere, så kontakt gerne Internatleder Susanne Justesen på følgende mail: susajust@dyrenesbeskyttelse.dk.


Er du interesseret?
Så skynd dig til tasterne. Vi læser ansøgningerne løbende og indkalder til samtaler undervejs, så send hellere din ansøgning i dag. Vi glæder os til at høre fra dig.

Bemærk, vi tager ikke imod ansøgninger sendt via mail eller via personligt fremmøde.

Vi benytter et rekrutteringssystem til at modtage og behandle din ansøgning. Læs mere om hvordan vi behandler dine data i forbindelse med rekruttering her.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Indrykket:15/06/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelse søger en fagansvarlig dyrlæge for naturgenopretning, naturforvaltning og fauna

Gladsaxe

Har du lyst til at være med til at udvikle Dyrenes Beskyttelses veterinærfaglige indsats for naturgenopretning, naturforvaltning og fauna og samtidig bidrage til høj faglig kvalitet i et område under stor udvikling?

Vi søger en fagansvarlig dyrlæge, der kan være med til at udvikle veterinærfaglige standarder, metoder og forvaltningspraksis inden for naturgenopretning, naturforvaltning og fauna.

Rollen kombinerer faglig udvikling med praksis og beredskab. Du får en central rolle i at omsætte veterinærfaglig viden til konkrete løsninger og sikre, at udviklingen på området er fagligt legitim, operationelt anvendelig og forankret i praksis. Du skal kunne navigere i spændingsfeltet mellem dyrevelfærd, naturforvaltning, drift og offentlig interesse.
 

Din hverdag hos os

Som fagansvarlig dyrlæge med organisatorisk forankring i Dyreværnsafdelingen får du en central rolle i udviklingen af Dyrenes Beskyttelses indsats for naturgenopretning, naturforvaltning og fauna. Du vil indgå i tæt samarbejde med programledelsen og øvrige faglige funktioner på tværs af organisationen.

Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være at:

  • udvikle veterinærfaglige standarder, metoder og forvaltningspraksis inden for vilde dyr og naturforvaltning
  • sikre veterinærfaglig kvalitet og faglig legitimitet i indsatsen
  • omsætte veterinærfaglig viden til praksis i tæt samspil med biologiske og øvrige faglige funktioner
  • bidrage til konkrete veterinærfaglige vurderinger, tilsyn og sager relateret til indsatsen
  • sikre tæt kobling mellem udviklingsarbejdet og erfaringer fra beredskabet
  • bidrage til at styrke organisationens kapacitet på området gennem faglig sparring, videndeling og forankring
  • samarbejde tæt med programledelsen om udvikling, prioritering og implementering
  • bidrage til Dyrenes Beskyttelses veterinærfaglige position på området
  • indgå i dialog og samarbejde med myndigheder og øvrige relevante aktører
  • bidrage til at omsætte faglig viden til klare og anvendelige budskaber for kolleger, samarbejdspartnere og relevante frivillige
  • forberede veterinærfaglige vurderinger og beslutningsoplæg

Du bliver en del af en arbejdsplads med stærk faglighed, høj motivation og store ambitioner. Vi arbejder tæt sammen på tværs af afdelinger og prioriterer samarbejde, ansvarlighed og arbejdsglæde højt. Du vil indgå i et stærkt fællesskab bygget op omkring vores værdier, hvor du vil være med til at præge hvordan opgaver og hverdag skal planlægges. 


Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Du er uddannet dyrlæge eller har tilsvarende veterinærfaglig baggrund. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en NGO, myndighed eller beredskab, men det er ikke et krav.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har erfaring med veterinærfaglige vurderinger og komplekse faglige problemstillinger
  • kan omsætte kompleks veterinærfaglighed til praksis, anbefalinger og beslutningsgrundlag
  • gerne har erfaring med udvikling af praksis, standarder eller faglige anbefalinger
  • har forståelse for samspillet mellem dyrevelfærd, naturforvaltning og praksis
  • har erfaring med at samarbejde på tværs af fagligheder og interessenter
  • har gode kommunikative kompetencer og kan formidle komplekse veterinærfaglige vurderinger klart og troværdigt til både faglige og ikke-faglige målgrupper
  • kan samarbejde konstruktivt med kolleger, frivillige og øvrige interessenter og har forståelse for, hvordan faglighed omsættes i en organisation med stærk frivillig forankring
  • trives i en rolle med mange interessenter og en omskiftelig arbejdsdag

Som person er du fagligt stærk, troværdig og samarbejdsorienteret. Du kan skabe tillid og faglig legitimitet, arbejder selvstændigt og bidrager samtidig aktivt til fælles løsninger. Du er nysgerrig på andre fagligheder og trives i et område, der stadig er under opbygning og udvikling.


Vi tilbyder

Dyrenes Beskyttelse er kendetegnet ved en uformel omgangstone, høj grad af sparring og åbne døre på alle niveauer. Vi tilbyder en dynamisk og lærerig hverdag på en arbejdsplads, der prioriterer faglig udvikling, samarbejde og arbejdsglæde højt.

Du får en stor kontaktflade og kommer til at arbejde sammen med engagerede og kompetente kolleger på tværs af organisationen. Samtidig får du mulighed for at være med til at udvikle et område med stor strategisk betydning for Dyrenes Beskyttelse.

Vi tilbyder et meningsfuldt arbejde med faglige udfordringer, stor relevans og mulighed for at skabe reel forandring for dyr i naturen.


Om ansættelsen 

Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. Arbejdstiden er 37 timer inkl. frokost.

Arbejdssted er på vores kontor i Søborg, tæt på Buddinge Station.

Stillingen er ledig til besættelse pr. 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Kontakt os gerne

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Dyreværnsafdelingen Yvonne Johansen på mail: yjo@dyrenesbeskyttelse.dk.

 
Er du interesseret?

Ansøgning og CV sendes senest den 1. august. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i august måned.

Bemærk, vi tager ikke imod ansøgninger sendt via mail eller via personligt fremmøde.

Vi benytter et rekrutteringssystem til at modtage og behandle din ansøgning. Læs mere om hvordan vi behandler dine data i forbindelse med rekruttering her.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelse søger en projektleder og driftsansvarlig for skytteberedskabet og bilparken

Gladsaxe

Har du lyst til at stå i spidsen for udviklingen og den daglige drift af et af Danmarks største frivillige dyrevelfærdsberedskaber?

Vi søger en projektleder og driftsansvarlig, der kan sikre en stærk og velfungerende drift af Dyrenes Beskyttelses nationale skytteberedskab og samtidig have det overordnede ansvar for foreningens bilpark.

Rollen kombinerer drift, udvikling, frivilligledelse og koordinering. Du får en central rolle i at omsætte strategiske beslutninger til konkrete løsninger, sikre høj kvalitet i opgaveløsningen og skabe stærke samarbejdsrelationer med frivillige, kolleger og eksterne samarbejdspartnere.
 

Din hverdag hos os

Som projektleder og driftsansvarlig med organisatorisk forankring i Dyreværnsafdelingen får du ansvaret for den daglige drift og videreudvikling af skytteberedskabet og bilparken. 

Du arbejder tæt sammen med frivillige skytter, lokale skyttekoordinatorer, områdeformænd, den nationale skyttekoordinator, vagtcentralen og øvrige relevante afdelinger.

Dine primære arbejdsopgaver vil blandt andet være at:

  • sikre den daglige drift af skytteberedskabet
  • rekruttere, onboarde, uddanne og fastholde frivillige skytter
  • koordinere skyttekurser, årsmøder og øvrige aktiviteter
  • udarbejde og vedligeholde håndbøger, procedurer og undervisningsmateriale
  • understøtte frivillige skytter, lokale skyttekoordinatorer og områdeformænd
  • håndtere klager, tilladelser og myndighedskontakt
  • udarbejde analyser, beslutningsoplæg og rapportering til ledelse og udvalg
  • udvikle beredskabet i samarbejde med frivillige og ledelse
  • have ansvar for drift og udvikling af Dyrenes Beskyttelses bilpark
  • sikre service, syn, flådestyring, leverandørdialog og budgetopfølgning
  • bidrage til udviklingen af transport af dyr som en del af det samlede beredskab
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Du har erfaring med projektledelse, koordinering eller driftsledelse og trives i en rolle med mange interessenter. Det er en fordel, hvis du har erfaring fra en frivillig organisation, medlemsorganisation eller NGO, men det er ikke et krav. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har stærke samarbejds- og relationskompetencer
  • trives i samarbejdet med frivillige og motiveres af at skabe engagement og fælles retning
  • kan skabe tillid og opbygge konstruktive relationer på tværs af organisationen
  • har erfaring med at håndtere mange interessenter og forskellige perspektiver
  • kan navigere i komplekse samarbejdsrelationer og håndtere uenigheder professionelt
  • arbejder struktureret og følger op på aftaler, opgaver og beslutninger
  • har gode administrative kompetencer og erfaring med planlægning og koordinering
  • kommunikerer klart og professionelt både mundtligt og skriftligt
  • har forståelse for frivillighed, foreningsarbejde og medlemsdemokratiske organisationer
  • kan balancere drift, udvikling og interessenthåndtering

Som person er du samarbejdsorienteret og relationsstærk, og du formår at skabe tillid gennem en imødekommende tilgang til andre. Du arbejder selvstændigt og tager naturligt initiativ, samtidig med at du er robust og bevarer et klart løsningsorienteret fokus, også når opgaverne er komplekse. Du er struktureret og har blik for både den daglige drift og den langsigtede udvikling, og du er dygtig til at skabe fremdrift og samle mennesker om fælles mål.

Derudover forventer vi, at du har: 

  • gyldigt jagttegn og relevant jagterfaring
  • erfaring med jagttegnsundervisning eller tilsvarende undervisnings/formidlingserfaring
  • behersker IT systemer på relevant brugerniveau
  • kendskab til relevant lovgivning herunder våbenlovgivningen og dansk fauna
 
Vi tilbyder 

Dyrenes Beskyttelse er kendetegnet ved en uformel omgangstone, høj grad af sparring og åbne døre på alle niveauer. Du får en central rolle i udviklingen af et landsdækkende frivilligt beredskab, stor kontaktflade og mulighed for at skabe reel værdi for dyr og dyrevelfærd.

Vi tilbyder et meningsfuldt arbejde med faglige udfordringer, engagerede kolleger og gode muligheder for faglig og personlig udvikling. 

 
Om ansættelsen

Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. Arbejdstiden er 37 timer inkl. frokost.

Arbejdssted er på vores kontor i Søborg tæt på Buddinge Station, og der må forventes et vist antal planlagte møder og kurser udenfor normal arbejdstid.

Ansættelse er pr. 1. oktober eller hurtigst muligt.

Kontakt os gerne 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Chef for Dyreværnsafdelingen Yvonne Johansen på mail: yjo@dyrenesbeskyttelse.dk.

 
Er du interesseret?

Ansøgning og CV sendes senest den 1. august. Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i august måned.

Bemærk, vi tager ikke imod ansøgninger sendt via mail eller via personligt fremmøde.

Vi benytter et rekrutteringssystem til at modtage og behandle din ansøgning. Læs mere om hvordan vi behandler dine data i forbindelse med rekruttering her.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

 

Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelse søger studentermedhjælpere til AI-lab

Gladsaxe

Dyrenes Beskyttelse søger to nysgerrige og handlekraftige studentermedhjælpere, der vil være med til at afprøve, kvalificere og videreudvikle vores arbejde med kunstig intelligens.

Vi står med en række idéer og initiativer, som vi gerne vil undersøge og omsætte til konkrete løsninger. Derfor etablerer vi et slags AI-lab, hvor du sammen med os får mulighed for at eksperimentere, bygge prototyper og finde ud af, hvad der faktisk skaber værdi i praksis.
Opgaverne er ikke snævert rammesat på forhånd. Rollen passer derfor godt til dig, der trives med at arbejde undersøgende, selvstændigt og praktisk med nye teknologier.

Dine opgaver kan blandt andet være at

  • afprøve og kvalificere idéer til brug af AI i organisationen
  • bygge og teste AI-assistenter i fx OpenAI
  • automatisere arbejdsgange og processer med relevante værktøjer
  • udvikle mindre forretningsapplikationer og prototyper
  • undersøge nye muligheder inden for generativ AI og omsætte dem til konkrete forslag
  • dokumentere læring, anbefalinger og næste skridt, så idéer kan modnes og skaleres

Vi forestiller os, at du

  • er i gang med en videregående uddannelse, gerne inden for IT, digitalisering, informationsvidenskab, data, design, forretning eller lignende
  • har interesse for kunstig intelligens, automatisering og digitale værktøjer
  • kan omsætte idéer til noget konkret, der kan afprøves i praksis
  • arbejder struktureret og selvstændigt, også når opgaven ikke er fuldt defineret
  • er nysgerrig, eksperimenterende og god til at lære nyt
  • gerne allerede har prøvet kræfter med fx OpenAI, Claude, no-code/low-code-værktøjer, automatisering eller hurtig udvikling af prototyper

Det er en fordel, hvis du har erfaring med et eller flere af følgende områder:

  • udvikling af AI-assistenter eller GPT-løsninger
  • prompt design og test af generative AI-løsninger
  • automatisering af processer (Power Platform)
  • prototypeudvikling eller vibe-coding af mindre applikationer
  • vurdering af brugsværdi, kvalitet og implementeringsmuligheder i nye digitale løsninger

Vi tilbyder
Hos Dyrenes Beskyttelse får du mulighed for at blive en del af et miljø, hvor der er plads til at tænke nyt og prøve ting af. 
Du kommer til at arbejde tæt på reelle problemstillinger og får mulighed for at sætte dit præg på, hvordan vi bruger AI i organisationen.

Om ansættelsen
Arbejdstiden er 15 timer ugentligt. Vi er fleksible i forhold til planlægning, så arbejdet kan passe sammen med dit studie.
Opstart er hurtigst muligt. 
Arbejdssted er på vores kontor i Søborg, tæt på Buddinge Station.

Kontakt os gerne
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte IT-chef Henrik Nefling på mail: hne@dyrenesbeskyttelse.dk

Er du interesseret?
Så send din ansøgning og dit CV hurtigst muligt. Vi indkalder løbende til samtaler og ansætter, når vi har fundet de rette kandidater.

Bemærk, vi tager ikke imod ansøgninger sendt via mail eller via personligt fremmøde.

Vi benytter et rekrutteringssystem til at modtage og behandle din ansøgning. Læs mere om hvordan vi behandler dine data i forbindelse med rekruttering her.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 27/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelse søger kampagneansvarlig til testamente og mid-level donors

Gladsaxe

Vil du være med til at drive et af Dyrenes Beskyttelses vigtigste fundraisingområder? 
Sammen med vores testamentemanager får du en central rolle på et veletableret og strategisk område, som står for omkring 60 % af organisationens indtægter. Her handler markedsføring ikke om klassisk kampagnearbejde, men om at kommunikere om arv og eftermæle med respekt, relevans og tryghed og om at forstå målgruppens særlige situation og overvejelser. 
Sammen udvikler og gennemfører I kampagner og aktiviteter, der skaber tillid, kvalitetsleads og langsigtede resultater.
Stillingen kombinerer ansvaret for testamentearbejdet med udviklingen af vores indsatser over for mid-level donors. Du får mulighed for både at bygge videre på et stærkt område og samtidig præge et felt med stort potentiale.

Din hverdag hos os

I Privat Fundraising bliver du en del af et engageret team, der arbejder tæt sammen om stærke fundraisingindsatser og gode donoroplevelser. Du refererer til lederen for Privat Fundraising og har et tæt samarbejde med testamentemanageren, som har det overordnede ansvar for testamenteområdet.

Omtrent 70 % af din tid bruges på testamenteområdet og 30 % på udvikling af mid-level donors. Du får ansvar for at udvikle, implementere og projektlede kampagner, events og øvrige aktiviteter, der øger antallet af testamente-leads, oprettede testamenter, dyretestamenter og donationer fra mindeindsamlinger. Derudover skal du udvikle og koordinere indsatser, der både øger antallet af og indtægterne fra vores mid-level donors.

Du bliver en del af Privat Fundraising under Engagement & Fundraising, hvor vi prioriterer udvikling og innovation højt. Vi arbejder nysgerrigt og datadrevet med at forbedre kampagner og indsatser og tester gerne nye idéer, altid med respekt for etik og de særlige hensyn, der gælder på vores område.

Du får en hverdag med mange samarbejdsflader og kommer til at arbejde tæt sammen med kolleger i Privat Fundraising, testamentemanageren og bobehandleren, andre kolleger i Engagement- og Fundraisingafdelingen samt Kommunikationsafdelingen og eksterne partnere. Rollen passer godt til dig, der trives med ansvar, udvikling og tværfagligt samarbejde.

Du får blandt andet ansvar for at:

  • bidrage til udvikling af årsplaner for testamentemarkedsføring i tæt samarbejde med testamentemanageren
  • udvikle, implementere og projektlede kampagner, fra planlægning af medieindsatser i samarbejde med digital fundraising specialist og digitalt bureau til opfølgning på fremdrift, budget og resultater
  • planlægge, arrangere og deltage i gennemførelsen af testamente-events
  • udvikle og opdatere kreativer til always-on- og kampagneindsatser på testamente- og dyretestamenteområdet
  • bidrage til håndtering af henvendelser om testamenter via mail og telefon
  • igangsætte og følge op på analyser af både testamentearbejdet og mid-level området
  • udvikle årsplaner og konkrete tiltag, der styrker relationen til mid-level donors og understøtter rejsen mod major donors
Din uddannelse, erfaring og personlige kvalifikationer

Du har en relevant uddannelse, for eksempel inden for kommunikation, marketing, fundraising eller projektledelse. Erfaring fra en NGO er en fordel, men ikke et krav.

Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • arbejder struktureret og effektivt
  • er stærk i samarbejde og relationer
  • har god forretningsforståelse og en datadrevet tilgang til kampagnearbejde
  • har erfaring med at omsætte analyser og indsigter til konkrete forbedringer
  • brænder for kampagner, fundraising og kommunikation, der får mennesker til at handle
  • kan skrive og redigere danske fundraising- og marketingtekster med klare call to actions
  • trives i en hverdag, hvor opgaver og prioriteringer kan ændre sig
  • bidrager aktivt til et godt socialt miljø

Vi forventer, at du har erfaring med, eller hurtigt kan opbygge forståelse for, de særlige hensyn, der gælder ved kommunikation om arv og eftermæle, herunder centrale lovgivningsmæssige rammer.
Som person er du imødekommende, samarbejdsorienteret og generøs med din faglighed. Du er nysgerrig på andres perspektiver, trives med både selvstændigt ansvar og tæt sparring og bidrager positivt til fællesskabet i Engagement & Fundraising – både fagligt og socialt.

Om ansættelsen

Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. Arbejdstiden er 37 timer inkl. frokost.  

Arbejdssted er på vores kontor i Søborg, tæt på Buddinge Station.

Stillingen er ledig til besættelse tidligst pr. 1. september.

Om Dyrenes Beskyttelse

Hos Dyrenes Beskyttelse hjælper vi dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur. Vores landsdækkende netværk af frivillige, dyrlæger, internater og vildtplejestationer hjælper tilskadekomne og nødstedte dyr. Dyrs velfærd er i meget høj grad påvirket af de regler og love, som politikerne i Danmark vedtager. Derfor arbejder vi for, at lovgivningen bliver indrettet til dyrenes bedste, og samarbejder med politi og andre relevante myndigheder for at sikre, at lovgivningen om dyr bliver overholdt.


Kontakt os gerne

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af Privat fundraising Sandra Olsen sol@dyrenesbeskyttelse.dk

Er du interesseret?

Send din ansøgning og CV via nedenstående link senest søndag d. 9. august. 

Vi forventer at holde ansættelsessamtaler i løbet af august.

Bemærk, vi tager ikke imod ansøgninger sendt via mail eller via personligt fremmøde.

Vi benytter et rekrutteringssystem til at modtage og behandle din ansøgning. Læs mere om hvordan vi behandler dine data i forbindelse med rekruttering her.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelse søger Digital Fundraising Specialist

Gladsaxe

Brænder du for konverteringsdrevet digital annoncering, og motiveres du af at skabe flere donationer, medlemmer og kvalificerede leads?

Vi har de seneste år styrket vores digitale fundraising og medlemshvervning. Derfor søger vi nu en ny Digital Fundraising Specialist, der får det faglige ansvar for Dyrenes Beskyttelses always on-strategi på Meta og Google.

Du bliver den faglige drivkraft bag vores digitale annoncering. Her får du mulighed for at sætte retning, drive performance og omsætte data og indsigter til forbedringer, der skaber flere donationer, medlemmer og kvalificerede leads.

Din hverdag hos os

Du vil referere til lederen for Privat Fundraising og få det faglige ansvar for Dyrenes Beskyttelses always on-strategi på Meta og Google.

Du bliver den primære sparringspartner på performance, målgrupper, budskaber, kreativer og mediestrategi og får ansvaret for samarbejdet med vores digitale bureau, som står for den daglige opsætning og eksekvering af annonceringen. Din rolle er at sætte retning, drive performance og sikre, at data, læringer og anbefalinger omsættes til forbedringer på tværs af vores digitale annoncering.

Du bliver en del af et team, hvor vi udvikler vores fundraisingkampagner og digitale annoncering. Vi tester løbende nye budskaber, målgrupper og kreativer og omsætter læringer til forbedringer på tværs af vores indsatser.

Du får en hverdag med mange samarbejdsflader og arbejder tæt sammen med kampagneprojektledere, vores digitale bureau og øvrige specialister i Engagement & Fundraising og Kommunikationsafdelingen. 

Annoncering spiller allerede en central rolle i vores fundraising og medlemshvervning, og med den nye specialistrolle vil vi fortsætte udviklingen af vores digitale performance gennem data, læringer og løbende optimering. 

Du får blandt andet ansvar for at:
  • drive performance og mediestrategi på tværs af vores always on- og kampagneannoncering på Meta og Google 
  • udvikle og videreudvikle Dyrenes Beskyttelses always on-strategi 
  • prioritere annoncebudgetter og sikre, at investeringerne skaber størst mulig effekt 
  • være ansvarlig for samarbejdet med vores digitale bureau og sikre høj kvalitet i rapportering, anbefalinger og leverancer 
  • omsætte data og performance til konkrete anbefalinger for kampagneprojektledere og øvrige interne specialister 
  • sikre, at læringer fra always on- og kampagneannoncering omsættes til konkrete forbedringer 
  • bidrage med mediefaglig sparring til Dyrenes Beskyttelses øvrige digitale annoncering
Vi leder efter dig, der:
  • har 3-5 års erfaring med konverteringsdrevet digital annoncering på Meta og Google – særligt med fokus på at skabe donationer, medlemmer, leads eller andre konkrete konverteringer 
  • har erfaring med always on-annoncering og løbende optimering af performance 
  • arbejder datadrevet og kan omsætte analyser og indsigter til konkrete anbefalinger og handlinger 
  • har erfaring med at samarbejde med bureauer og forstår, hvordan kampagner på Meta og Google opbygges, optimeres og evalueres – også når den daglige eksekvering ligger hos et bureau 
  • trives med at samarbejde og rådgive på tværs af fagligheder og kan omsætte data til konkrete anbefalinger for kampagneprojektledere og øvrige interne specialister 
  • har lyst til at bruge dine kompetencer til gavn for dyrene

Erfaring fra fundraising, medlemsorganisationer eller NGO-verdenen er en fordel, men ikke et krav.

Om ansættelsen

Løn og ansættelsesvilkår forhandles individuelt. Arbejdstiden er 37 timer inkl. frokost.

Arbejdssted er på vores kontor i Søborg, tæt på Buddinge Station.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Kontakt os gerne

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Leder af Privat Fundraising Sandra Olsen SOL@dyrenesbeskyttelse.dk.

Er du interesseret?

Send din ansøgning og dit CV via dette link. Vi holder løbende samtaler, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt. Du kan søge stillingen frem til søndag d. 9. august.

Bemærk, vi tager ikke imod ansøgninger sendt via mail eller via personligt fremmøde.

Vi benytter et rekrutteringssystem til at modtage og behandle din ansøgning. Læs mere om hvordan vi behandler dine data i forbindelse med rekruttering her.

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Om Dyrenes Beskyttelse

Hos Dyrenes Beskyttelse hjælper vi dyr i nød, stopper overgreb mod dyr og kæmper for et respektfuldt og bæredygtigt forhold mellem dyr, mennesker og natur. Vores landsdækkende netværk af frivillige, dyrlæger, internater og vildtplejestationer hjælper tilskadekomne og nødstedte dyr. Dyrs velfærd er i meget høj grad påvirket af de regler og love, som politikerne i Danmark vedtager. Derfor arbejder vi for, at lovgivningen bliver indrettet til dyrenes bedste, og samarbejder med politi og andre relevante myndigheder for at sikre, at lovgivningen om dyr bliver overholdt.

Indrykket:10/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Dyrenes Beskyttelse

Dyrenes Beskyttelse søger timelønnet medarbejder til Århus Internat

Aarhus

Til vores mange skønne dyr søger vi netop nu en timelønnet medarbejder til at hjælpe os på internatet.

Du bliver en fast del af vores engagerede team, og vi forventer, at du har et godt allround kendskab til pasning og pleje af kat, kanin, marsvin, fugle og gerne andre små familiedyr. Derudover ser vi gerne at du har erfaring med især hund.

Din profil
Vi har ingen krav til uddannelsesbaggrund – det vigtigste er, at du brænder for at hjælpe dyrene. Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • har lyst til pasning og pleje af mindre familiedyr
  • har forståelse for, at rengøring er en del af dagens arbejdsopgaver
  • kan arbejde selvstændigt
  • kan håndtere, at vores hverdag er fyldt med mange følelser
  • kan bevare overblikket over internatdyrenes trivsel og tilstand
  • er klar til at gøre en forskel. 

Vi lægger vægt på, at du er fysisk robust, for arbejdet er hårdt. Der er meget rengøring, mange kattebakker der skal tømmes. Og du må gerne have vanvittig gode ben, for det er ikke unormalt at gå mellem 12 og 15 km på en vagt, med alle vores skønne hunde – store som små – i al slags vejr. Og også med dem som trækker i snoren, fordi de ikke har lært andet.

Dertil er du også psykisk robust, for vi arbejder med dyr som ofte har været udsat for omsorgssvigt, hvilket gør noget ved følelserne. Vi har heldigvis flest succeshistorier, men der er også dem som vi ikke kan redde, selvom vi rigtig gerne vil. Vores dyr er mentalt trætte når de lægges i seng, med et ekstra kram. 

Du trives i en travl hverdag og i et beredskab, hvor ingen kender dagen før den er omme. Du evner at have mange bolde i luften og bevare overblikket, også selvom dagen er travl. Du er teamplayer og tror på at sammen er vi bedst. Derudover skal du trives med skiftende arbejdstider.

Vi tilbyder
Du vil komme ind i en organisation med en høj faglighed og stor mulighed for faglig sparring med kollegaer. Herudover har vi en meget stor gruppe af frivillige, som har deres daglige gang på internatet. Vi er et godt team, som deles om alle de opgaver der er. Og vi brænder for det vi gør og vi gør hver dag vores bedste!

Dit arbejde er ikke up front. Du har ikke telefon eller kundebetjening og ingen administrative opgaver. Du modtager ikke dyrene i beredskabet og du formidler dem heller ikke i nye hjem. Men du er en meget vigtig nøgleperson i vores team, så vores hverdag går op i en højere enhed. 

Om ansættelsen
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende 3F overenskomst. Internatet er beliggende Tingskoven 5, 8310 Tranbjerg ved Århus. 

Du kan arbejde fast hver 3. weekend – 8 timer lørdag og 8 timer søndag. Vagterne falder som enten morgenvagt (7 til 15) eller aftenvagt (13 til 21). Vi har ind i mellem også brug for at du kan træde til i hverdagene, når vi har ekstra travlt samt at du kan hjælpe ekstra ved ferie og højtider – det vil sige når alle andre holder fri. Vi har åbent hver dag fra kl. 7 morgen til 21 aften, 365 dage om året. Også når det er jul, påske, pinse og weekend. Fleksibilitet er nøgleordet, for vi er et beredskab med uforudsigelighed.

Kontakt os gerne
Vil du vide mere, er du velkommen til at kontakte Souschef Susanne Justesen på mail: susajust@dyrenesbeskyttelse.dk.

Er du interesseret?
Så skynd dig til tasterne. Ansøgning og CV sendes senest den 23. august 2026. 
Gerne kort og præcis. Fortæl hvor fleksibel du har mulighed for at være, ud over hver 3. weekend. Samt dit kendskab til familiedyr. Det er en helårsstilling. Vi læser løbende ansøgninger og vi ansætter når vi finder den rigtige.

Bemærk, vi tager ikke imod ansøgninger sendt via mail eller via personligt fremmøde.

Vi benytter et rekrutteringssystem til at modtage og behandle din ansøgning. Læs mere om hvordan vi behandler dine data i forbindelse med rekruttering her

Vi opfordrer alle interesserede til at søge stillingen – uanset alder, køn, religion, handicap, etnisk baggrund.

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling