WorkWithUs
close-button
DIREKTORATET FOR KRIMINALFORSORGEN

Ledige job hos DIREKTORATET FOR KRIMINALFORSORGEN i København Kommune

Antal ledige jobs
7

DIREKTORATET FOR KRIMINALFORSORGEN

It-medarbejder til it-rejsehold i Danmarks Fængsler på Midt-, Vest- eller Sydsjælland

København

Vi søger en ny kollega til udvidelse af vores It-rejsehold, som løser it-opgaver på Danmarks Fængslers matrikler over hele landet. Lyder det spændende? Så læs mere her.

Om jobbet
Som it-medarbejder på it-rejseholdet, vil du være en del af Afdelingen for It- og Digitaliserings it-service enhed, som har ansvaret for drift, vedligeholdelse, teknisk support af it-systemerne og brugeradministration.

It-rejseholdet består pt. af syv passionerede medarbejdere, der i tæt kontakt med kollegerne i It-service, løser tildelte opgaver på Danmarks Fængslers matrikler over hele landet.
I stillingen som medarbejder på it-rejseholdet vil man som udgangspunkt løse onsite supportopgaver i den sydvestlige del af Sjælland, men man vil kunne blive tildelt opgaver i de andre områder ved ferie, sygdom mv.

Medarbejdere på it-rejseholdet kører som udgangspunkt ud fra egen bopæl og der bliver stillet en tjenestebil til rådighed. Størstedelen af arbejdstiden vil foregå på Danmarks Fængslers matrikler i det pågældende område, således at lokalkendskab opbygges og vedligeholdes.

Dine opgaver består bl.a. af:

  • Yde support på standardarbejdsplads, netværksprintere, telefoni og kontantløst fængsel.
  • Opstille, konfigurere og tilslutte standard it-udstyr.
  • Administrere det fysiske netværk f.eks. patche krydsfelt og fysisk håndtere aktive netværkskomponenter.
  • Indgå i tværgående projektrelaterede arbejdsopgaver f.eks. i forbindelse med udskiftninger af it-udstyr.
  • Sikre, at onsite-opgaverne løses og dokumenteres efter ITD’s gældende retningslinjer.
  • Support af SK-nettet, som kræver fysisk tilstedeværelse på institutionen.
  • Opbygge/vedligeholde lokalkendskab til institutionerne inden for et geografisk område. I dette tilfælde Midt-, Syd- og Vestsjælland.
  • Bistå ITD’s Servicedesk i spidsbelastninger og i sommerferie-perioder om nødvendigt.
  • Koordinere specielle og hastende opgaver af enhver art.
Særlige opgaver omkring support af Danmarks Fængslers fodlænkesystem (IOK):

  • Support af IOK og systemets brugere, herunder hjælp til opsætning af nyt udstyr.
  • Håndtering af fejlmeldinger og bestillinger af udstyr.
  • Administration af udstyr pr. institution.
  • Brugeroprettelse.
  • Indgå i bagvagtsordning der dækker hele døgnet i en uge af gangen, i aftalte rul med kollegaerne på it-rejseholdet.
Det forventes, at du har:

  • Erfaring med bruger-support.
  • Er meget selvledende og proaktiv som distancemedarbejder.
  • Indsigt i Microsoft Office og Windows styresystemer (Win10/Win11).
  • Teknisk flair.
  • Erfaring med hardware-support.
  • Kendskab til netværksteknologi og kabling af netværksudstyr.
Vi lægger vægt på, at du:

  • Har evnen til at arbejde struktureret og til at dokumentere, samt er god til at skabe overblik.
  • Har evnen og lysten til at fejlsøge på ukendte problemer – og ser det som en udfordring.
  • Er i besiddelse af et service-gen og stortrives med daglig kontakt med brugerhenvendelser i et sagsstyringssystem eller forstår nødvendigheden heraf.
  • Har gode kommunikative evner og behersker dansk i skrift og tale.
  • Har solide sociale kompetencer og holdånd.
  • Har lyst til og gerne erfaring med at arbejde i en politisk styret it-organisation.
  • Har interesse for og lyst til at arbejde med processer, herunder ITIL.
Vi tilbyder

Vi tilbyder et rigtig spændende job i en organisation i rivende udvikling med masser af dygtige og engagerede kolleger. Vi er godt i gang med at opbygge og udvikle en fagligt stærk it-organisation, der i tæt dialog med forretningen skal sikre en effektiv, moderne og specialiseret it-understøttelse af Danmarks Fængslers kerneforretning.

Vi lægger vægt på at vi er gode hver for sig, men det er sammen at vi er bedst. Og selvom vi oftest har travlt og ikke altid kan forudse, hvordan en dag forløber, så stræber vi efter, at vores kompetencer vedligeholdes og udvikles.

Som it-rejseholdsmedarbejder får du en afvekslende arbejdsdag med en blanding af mere eller mindre forudsigelige opgaver og akutte opgaver, der kræver hurtig omstilling og indsats.

Vi har et godt arbejdsmiljø præget af en god omgangstone og engagerede og kompetente kolleger. Vi stiller krav til hinanden, og hjælper hinanden, til vi i fælleskab er i mål med opgaven.

Vores hovedkontor er centralt beliggende på en attraktiv adresse midt i København, på det skønne Christianshavn tæt på metro og de nye inderhavnsbroer.

Lidt om os

Stillingen er placeret i It-service, som er en del af Afdelingen for It- og Digitalisering, der er en af seks afdelinger i Styrelsen for Danmarks Fængsler. I Afdelingen for It- og Digitalisering er vi ca. 110 medarbejdere fordelt på fire kontorer der arbejder med drift, support, it-forretningsudvikling samt systemforvaltning og vedligeholdelse.

It-service er et af de fire kontorer og består af en kontorchef, tre souschefer og ca. 35 medarbejdere, der sammen understøtter, udvikler og drifter Danmarks Fængslers it-portefølje samt betjener ca. 5200 brugere over hele landet, på Færørene og i Grønland.

Du vil skulle samarbejde med kolleger på tværs af afdelingen og resten af Danmarks Fængsler. I det daglige vil du referere til souschefen for Service og Support, og du bliver en del af et team, som aktuelt består af syv kolleger med fokus på supportopgaver onsite.

Løn- og ansættelsesvilkår

Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Arbejdsstedet er som udgangspunkt din egen bopæl, men det kan lejlighedsvis være nødvendigt at møde på Styrelsen for Danmarks Fængsler, Strandgade 108, 1401 København K.

Stillingen er en fuldtidsstilling. Arbejdstiden ligger hovedsageligt i tidsrummet kl. 8.00-16.00. Stillingen er omfattet af flextidsordning.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelse, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Ansøgning

Stillingen søges elektronisk via knappen ”Søg stillingen”.

Ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest torsdag den 4. december 2025.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Souschef Jacob Crone på telefon 7255 9441, eller pr. mail: jacob.crone@krfo.dk eller til Kontorchef Henning Thomsen på telefon 7255 9450, eller pr. mail: henning.thomsen@krfo.dk

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation, fx pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i Det Centrale Kriminalregister.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.



Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 04/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

DIREKTORATET FOR KRIMINALFORSORGEN

Danmarks Fængsler søger stabschef til at indgå i den øverste ledelse af et dansk fængsel i Kosovo.

København

Har du solid ledererfaring, kan du sikre kvalitet i sagsbehandling, politisk betjening og myndighedssamarbejde i både Danmark og Kosovo og har du samarbejdsevner i særklasse – eventuelt med international erfaring? Så har du nu en helt unik chance for at søge stillingen som stabschef for det kommende danske fængsel i Kosovo.

Gjilan Fængsel i Kosovo

Danmarks Fængsler lejer 300 fængselspladser i byen Gjilan i Kosovo. Det er en helt ny og anderledes opgave, som samtidig rummer alle de kendte aspekter af fængselsdrift. Fængslet gennemgår pt. en renovering og forventes at åbne i foråret 2027.

Hovedparten af fængslets personale vil være lokale fængselsbetjente, administrative medarbejdere mv. fra Kosovos fængselsvæsen under ledelse af en lokal fængselsleder (director).

Fængslets øverste ledelse bliver dansk, og består af governor, operativ chef og stabschef. Du og den operative chef refererer til governor og vil være stedfortrædere for governor.

Der etableres en dansk stab bestående af socialrådgivere, jurister, sundhedspersonale, fagkonsulenter og administrative medarbejdere, der skal varetage sagsbehandling og sammen sikre, at straffuldbyrdelsen sker efter danske regler og retningslinjer. Du vil få ledelsesansvar for en stor del af disse bistået af en souschef, som refererer til dig.

Den danske stab får til huse både i fængslet i Kosovo og i et kontor i København.

Dine ansvarsområder:

Du vil have tjenestested i København med jævnlige tjenesterejser til Kosovo, indimellem også af længere varighed. Som en af de første ansatte til driften af fængslet og som leder skal du forme din stab, ansætte personale, etablere arbejdsgange, samarbejdsstrukturer og rammer, der sikrer, at alt og alle er klar til driftsstart.

Du får ansvaret for ledelsen af fængslet fra kontor i Danmark, hvor en stor del af de danske medarbejdere vil arbejde med rotation til Kosovo efter en plan, du har ansvar for.

Du sætter rammerne for den gode sagsbehandling forestået af bl.a. jurister og socialrådgivere, som du ansætter og leder, med inddragelse af andre relevante fagligheder. Og du følger op, kvalitetssikrer og udvikler efter behov.

I den forbindelse koordinerer og sikrer du samarbejdet med fængselskredsene i Danmark og andre danske myndigheder, fx Hjemrejsestyrelsen, politiet og diverse tilsynsmyndigheder. Efter behov, samarbejder du også med myndigheder og andre interessenter i Kosovo og på internationalt/europæisk plan.

Du leder eller varetager personligt på vegne af governor, den politiske og ledelsesmæssige betjening af Styrelsen for Danmarks Fængsler og Justitsministeriet.

I forlængelse heraf koordinerer og sikrer du intern og ekstern kommunikation efter aftale.

Endelig leder du de støttefunktioner, der samles på kontoret i København, fx HR, økonomi, kontorhold og controlling af den daglige drift.

Dine kvalifikationer:

Du er en handlekraftig leder, der kan omsætte strategi til praksis og trives med ansvaret i udviklingen af organisationen. Du motiverer og inspirerer medarbejdere, arbejder naturligt i internationale og tværkulturelle sammenhænge.

Vi forestiller os, at du:

  • Har juridisk eller lignende faglig baggrund af relevans for korrekt myndighedsudøvelse.
  • Har solid erfaring fra politisk ledede organisationer, evt. ministerium, styrelse eller lign.
  • Har et vist kendskab til fængselsdrift eller lignende og forståelse for den juridiske og politiske kontekst, som fængslet i Kosovo skal agere indenfor.
  • Har ledelseserfaring, enten som chef eller mellemleder klar til at tage næste skridt.
  • Har gode samarbejdsevner og forstår andre faggrupper, kulturer, logikker og strukturer.
  • Har erfaring med tværgående nationale og/eller internationale samarbejder og er god til at vedligeholde velfungerende samarbejdsrelationer.
  • Har stærke evner for skriftlig kommunikation både internt og eksternt og både på dansk og engelsk. Kendskab til et af de officielle sprog i Kosovo er naturligvis en fordel, men ikke en forudsætning.
  • Har mod på generelle planlægningsopgaver og på at lede et kontor med relevante støttefunktioner.
Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen besættes på overenskomstvilkår i overensstemmelse med rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten med indplacering i løngruppe 1. Såfremt du i forvejen er ansat som tjenestemand, kan du bevare ansættelsen som tjenestemand. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat på åremål og er med tiltrædelse pr. 1. februar 2026.

Du vil have arbejdssted i Styrelsen for Danmarks Fængsler, Strandgade 100, 1401 København K.

Der vil være jævnlige tjenesterejser til Kosovo.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte governor, Mads Beyer, på telefon 72554104 eller e-mail mads.beyer@krfo.dk. Du kan læse mere om Danmarks Fængsler på www.danmarksfængler.dk

Ansøgningen

Du søger stillingen via knappen ”Søg stillingen”.

Din ansøgning vedlagt cv, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest fredag den 5. december 2025.

Vi forventer at afholde løbende samtaler i uge 50 og 51. Der vil være en eller flere tests mellem samtalerne.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.

Om Danmarks Fængsler

Danmarks Fængsler fuldbyrder de straffe, som domstolene idømmer. Det gør vi på vegne af samfundet, og vi er de eneste, der løser den opgave.

Vi er det sidste led i straffesagskæden, og er sammen med politi, anklagemyndighed og domstole en af grundstenene i retsstaten. Uden Danmarks Fængsler forsvinder fundamentet for et trygt og sikkert samfund, hvor lovovertrædere stilles til ansvar for deres handlinger.

Derudover sover Danmarks Fængsler aldrig. Hver dag, hver aften og hver nat går vi på arbejde i Danmarks Fængsler. Det gør vi for at få et samfund med mindre kriminalitet og færre ofre.



Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

DIREKTORATET FOR KRIMINALFORSORGEN

Danmarks Fængsler søger operativ Chef til at indgå i den øverste ledelse af et dansk fængsel i Kosovo.

København

Har du solid ledererfaring, stærke styrings- og planlægningskompetencer, godt kendskab til dansk fængselsdrift, og samarbejdsevner i særklasse – eventuelt med international erfaring? Så har du nu en helt unik chance for at søge stillingen som operativ chef for det kommende danske fængsel i Kosovo.

Gjilan Fængsel i Kosovo

Danmarks Fængsler lejer 300 fængselspladser i byen Gjilan i Kosovo. Det er en helt ny og anderledes opgave, som samtidig rummer alle de kendte aspekter af fængselsdrift. Fængslet gennemgår pt. en renovering og forventes at åbne i foråret 2027.

Hovedparten af fængslets personale vil være lokale fængselsbetjente, administrative medarbejdere mv. fra Kosovos fængselsvæsen under ledelse af en lokal fængselsleder (director).

Fængslets øverste ledelse består af governor, operativ Chef og stabschef. Du og stabschefen refererer til governor og vil være stedfortrædere for governor.

Der etableres en dansk stab bestående af socialrådgivere, jurister, sundhedspersonale, fagkonsulenter og administrative medarbejdere, der skal varetage sagsbehandling og sammen sikre, at af straffuldbyrdelsen sker efter danske regler og retningslinjer. Du vil få ledelsesansvar for en del af disse bistået af en souschef, som refererer til dig.

Den danske stab får til huse både i fængslet i Kosovo og i et kontor i København.

Dine ansvarsområder:

Frem til åbningen af fængslet i Gjilan vil du have arbejdssted i København med jævnlige tjenesterejser til Kosovo. Som en af de første ansatte til driften af fængslet, og som leder former du din stab, etablerer arbejdsgange, samarbejdsstrukturer og rammer, der sikrer, at alt og alle er klar til driftsstart.

I forbindelse med ibrugtagning af fængslet i 2027 bliver du udstationeret til Kosovo. Her skal du som operativ chef sikre, at strategiske og andre ledelsesbeslutninger gennemføres i praksis, og at den daglige drift fungerer effektivt. Dette omfatter også opgaver uden for selve fængslet, fx transporter til og fra Danmark.

Afhængig af de konkrete behov skal du lede eller deltage i planlægningen af fx kompetenceudvikling af personale, udarbejdelse af praksisvejledninger, tilsyn og beredskab.

Endelig kan du forvente at spille en nøglerolle i håndteringen af særlige hændelser på det operative område eller andre uforudsete begivenheder.

Du samarbejder tæt med governor, den lokale fængselsleder (director) og dennes afdelingsledere samt i et vist omfang andre lokale myndigheder. Endvidere samarbejder du med relevante fagkontorer i Styrelsen for Danmarks Fængsler og med eksterne partnere i fx politiet og Hjemrejsestyrelsen.

Væsentligste ansvarsområder er:

  • Etableringen af dansk stab, arbejdsgange og samarbejdsstrukturer forud for åbning og ibrugtagning af fængslet.
  • Sikre, at den daglige drift af fængslet fungerer effektivt.
  • Være frontperson ved håndteringen af særlige hændelser eller andre uforudsete begivenheder på det operative område.
Dine kvalifikationer:

Du er en handlekraftig leder, der kan omsætte strategi til praksis og trives med ansvaret i udviklingen af organisationen. Du motiverer og inspirerer medarbejdere, arbejder naturligt i internationale og tværkulturelle sammenhænge.

Vi forestiller os, at du:

  • Har solid ledelseserfaring på praktisk, operativt og gerne strategisk niveau.
  • Har erfaring med driftsplanlægning i større organisationer.
  • Har solidt kendskab til fængselsdrift eller tilsvarende myndighedsopgave.
  • Måske har erfaring med tværgående nationalt og/eller internationalt samarbejde.
  • Motiveres af at gå forrest og trives i opgaver under opbygning.
  • Kan lede og inspirere medarbejdere i en international kontekst og på tværs af kulturer.
  • Har stærke kommunikationsfærdigheder på dansk og engelsk (skriftligt og mundtligt)
  • Måske har kendskab til et af Kosovos officielle sprog og ellers har vilje til at lære det mest basale.
Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen besættes på overenskomstvilkår i overensstemmelse med rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten med indplacering i løngruppe 1. Såfremt du i forvejen er ansat som tjenestemand, kan du bevare ansættelsen som tjenestemand. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Stillingen ønskes besat på åremål og er med tiltrædelse pr. 1. februar 2026.

Du vil ved ansættelsens start have arbejdssted i Styrelsen for Danmarks Fængsler. Det er forventningen, at du fra starten af 2027 vil blive udstationeret til Gjilan i Kosovo efter gældende udstationeringsregler.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem hele din ansættelse.

Yderligere oplysninger

Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte governor Mads Beyer på telefon nr. 7255 4104 eller e-mail mads.beyer@krfo.dk.

Du kan læse mere om Danmarks Fængsler på www.danmarksfængler.dk.

Ansøgningen

Du søger stillingen via knappen ”Søg stillingen”.

Din ansøgning vedlagt cv, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring skal være modtaget senest fredag den 5. december 2025.

Vi forventer at afholde løbende samtaler i uge 50 og 51. Der vil være en eller flere tests mellem samtalerne.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge stillingen.

Om Danmarks Fængsler

Danmarks Fængsler fuldbyrder de straffe, som domstolene idømmer. Det gør vi på vegne af samfundet, og vi er de eneste, der løser den opgave.

Vi er det sidste led i straffesagskæden, og er sammen med politi, anklagemyndighed og

domstole en af grundstenene i retsstaten. Uden Danmarks Fængsler forsvinder fundamentet for et trygt og sikkert samfund, hvor lovovertrædere stilles til ansvar for deres handlinger.

Derudover sover Danmarks Fængsler aldrig. Hver dag, hver aften og hver nat går vi på arbejde i Danmarks Fængsler. Det gør vi for at få et samfund med mindre kriminalitet og færre ofre.



Indrykket:17/11/2025

Ansøgningsfrist: 05/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

DIREKTORATET FOR KRIMINALFORSORGEN

Bliv proceskonsulent i et internationalt fængselsprojekt

København

Vi søger en engageret person med stor erfaring fra dansk fængselsfaglig praksis, som vil være med til at understøtte efteruddannelsen af personalet fra Kosovo i dansk fængselsdrift, og rådgive om implementering af dansk praksis.

Om os
Udlandsfængsel er organisatorisk forankret i Styrelsen for Danmarks Fængsler under Justitsministeriet og varetager den praktiske implementering af traktaten mellem Danmark og Kosovo om leje af 300 fængselspladser i Gjilan. Kontoret har ansvaret for analyser, løsningsdesigns, udvikling og drift i forbindelse med implementeringen samt den løbende understøttelse af traktaten. Arbejdet omfatter bl.a. tilpasning af fysiske rammer, logistik, it-løsninger, sundhed og efteruddannelse af personale fra Kosovo.

Dit arbejdssted
Du bliver en del af temaet for Bemanding og uddannelse, hvor du arbejder tæt sammen med projektlederen og et fagligt team, bestående af projektledere og konsulenter med stærke kompetencer inden for implementering og styring af større forandringsprocesser. Teamet er fysisk placeret i Styrelsen for Danmarks Fængsler i Strandgade, København, men arbejdet indebærer også en del rejseaktivitet til Kosovo.

Om opgaven
Som proceskonsulent bliver du en nøgleperson i samarbejdet mellem Danmark og Kosovo. Du vil indgå i uddannelsesopgaver, hvor du bistår projektlederen for bemanding og uddannelse med planlægning, organisering og gennemførelse af uddannelse af operativt personale fra Kosovo, herunder leder- og specialistuddannelse.

Du vil anvende din dybdegående viden om fængselsdrift fra praksis i danske fængsler samt din erfaring med internationalt samarbejde til at bistå projektledere og øvrige kolleger på tværs af programmet med detaljering og konsolidering af løsninger, så de kan omsættes til praksis igennem udarbejdelse af procedure og lignende.

Dine erfaringer fra ledelse i fængsler vil desuden blive anvendt i den gradvis overdragelse af opgaver og løsningsforslag til den kommende danske stab, herunder som sparringspartner for den kommende operative chef, enhedsledere og konsulenter blandt andet i udarbejdelsen af instrukser.

Dine ansvarsområder
Dine ansvarsområder vil bl.a. bestå i at:

  • Støtte uddannelsesaktiviteter i Danmark af uniformeret personale fra Kosovo, bl.a. som makker til betjente fra Danmark og Kosovo.
  • Være bindeled mellem fængsler i Danmark og Gjilan Fængsel i Kosovo.
  • Bidrage med erfaring og faglig viden om dansk fængselspraksis til kolleger.
  • Deltage i udarbejdelsen af driftsprocedure.
  • Etablere ambassadørkorps i Kosovo bestående af fængselsbetjente, der har gennemført efteruddannelse i Danmark, og som skal bistå uddannelsen af deres kollegaer.
Din profil
Vi lægger vægt på, at du:

  • Har fængselsfaglig baggrund og erfaring på minimum enhedsleder og gerne på enhedschefniveau.
  • Kan kommunikere på engelsk på et tilfredsstillende niveau og har erfaring med internationalt samarbejde.
  • Er udadvendt og besidder stærke relationelle evner til at opbygge tillid og samarbejde på tværs af organisatoriske skel.
  • Er fleksibel med hensyn til arbejdstid, arbejdssted og opgaver inden for rammerne af en 37 timers arbejdsuge.
  • Kan håndtere skiftende forudsætninger, korte deadlines og arbejdspres samt er motiveret for at påtage sig nye udfordringer, også når løsningen ikke er givet på forhånd.
Løn og ansættelsesforhold
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. Der vil kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

  • Stillingen er tidsbegrænset med en varighed på to år fra 01-01-2026 til 31-12-2027.
  • Der er tale om en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.
  • Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Arbejdsstedet er Styrelsen for Danmarks Fængsler, Strandgade 100, 1401 København K, men med jævnlige dage i fængsler i Danmark. Der må desuden forventes løbende rejseaktivitet til Kosovo.
  • Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.
Ansøgningen
Stillingen søges elektronisk via linket ”Søg stillingen”. Ansøgning, CV og dokumentation for uddannelse samt andet relevant materiale skal være modtaget i rekrutteringssystemet senest den 21. november 2025.

Samtaler afholdes løbende.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Souschef Anita Esmarch Blichfeldt på telefon: 7255 4168 eller mail: AnitaEsmarch.Blichfeldt@krfo.dk eller Chefkonsulent Søren Jacobsen på telefon: 7255 4135 eller mail: Soren.Jacobsen@krfo.dk.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation, fx pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i Det Centrale Kriminalregister.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

DIREKTORATET FOR KRIMINALFORSORGEN

Vil du være med til at skabe digitale løsninger, der gør en reel forskel – for både medarbejdere, indsatte og pårørende i Danmarks Fængsler?

København

Har du blik for brugernes behov og evner du at omsætte komplekse problemstillinger til enkle, meningsfulde digitale oplevelser? Så er du måske den design- og forretningsudviklingsprofil, vi leder efter.

Lige nu søger vi to profiler - en UX- og en servicedesigner med flair for digital forretningsudvikling og lyst i at arbejde i en samfundskritisk og politisk styret driftsorganisation.

Vær med til at sætte retning for design af digitale løsninger i Danmarks Fængsler
Digitalisering og Forretningsudvikling er et nyoprettet kontor i Styrelsen for Danmarks Fængsler, som arbejder med at udvikle og forbedre digitale løsninger, der understøtter driften af fængsler og arresthuse i hele landet. Vi skaber løsninger, der effektiviserer arbejdsgange, bidrager til et mere sikkert og sammenhængende fængselsvæsen og understøtter digital dannelse og kriminalitetsforebyggelse.

Du bliver en del af et tværfagligt miljø, hvor projektledere, designere, udviklere, forretningskonsulenter og fagfolk samarbejder om at omsætte behov fra brugere i fængslerne til konkrete digitale forbedringer. Vi er i gang med at opbygge kompetencer indenfor UX- og Servicedesign, og du får mulighed for at være med til at sætte dit præg på udviklingen med afsæt i din solide erfaring og viden på området.

Dine opgaver
Som UX- eller service designer vil du få en central rolle i at sikre, at vores løsninger tager udgangspunkt i brugernes behov og den virkelighed, de arbejder i. Dine opgaver vil bl.a. omfatte:

  • Research, observationer og interviews med brugere og interessenter
  • Udarbejdelse af wireframes, mockups og prototyper
  • Facilitering af workshops og designprocesser
  • Test og evaluering af løsninger i tæt samarbejde med brugerne
  • Bidrag til udvikling af fælles designmetoder og -principper
  • Samarbejde med udviklere og forretningskonsulenter om at skabe sammenhængende, brugervenlige løsninger
Om dig
Du har en solid forståelse for brugercentreret design og erfaring med at arbejde i krydsfeltet mellem forretning, teknologi og brugere. Du trives med at gøre komplekse processer enkle og tilgængelige.

Vi ser gerne, at du:

  • Har en relevant uddannelse, fx inden for design, interaktionsdesign, it eller lignende
  • Har erfaring med UX/UI- eller Servicedesign - gerne fra digitalisering i en offentlig organisation eller lignende kompleks virksomhed
  • Har styr på dine metoder inden for design thinking, servicedesign eller lignende
  • Arbejder struktureret, selvstændigt og samarbejdsorienteret
  • Kommunikerer klart og formår at formidle designvalg og brugerindsigter til både tekniske og ikke-tekniske kolleger
Erfaring med Figma eller lignende værktøjer er en fordel.

Vi tilbyder
I rollen som UX- eller Servicedesigner får du stor berøringsflade både opad og udad i en organisation med en kritisk samfundsopgave og stort udviklingspotentiale. Vi tilbyder herudover:

  • Et meningsfuldt job, hvor du bidrager til en vigtig samfundsopgave
  • Et stærkt fagligt miljø med plads til sparring, læring og udvikling
  • Fleksible rammer, mulighed for hjemmearbejde og god balance mellem arbejde og fritid
  • En arbejdsplads præget af samarbejde, tillid og faglig stolthed
Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. Der vil herudover kunne aftales tillæg afhængig af erfaring og kvalifikationer.

Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Arbejdsstedet er indtil videre beliggende på Christianshavn.

Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Stillingen ønskes besat senest pr. 2. februar 2026.

Ansøgning og kontakt
Lyder det lige som et job for dig? Så send din ansøgning, CV og eventuelt portfolio senest søndag den 30. november 2025 via linket ”Søg stillingen”.

Vi forventer at indkalde til samtale i uge 49 og 50.

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Kontorchef for Digitalisering og Forretningsudvikling, Sidsel Groth Wos på 2926 8266.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation, fx pas eller kørekort.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i Det Centrale Kriminalregister.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Indrykket:06/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

DIREKTORATET FOR KRIMINALFORSORGEN

Projektassistenter til samfundsvigtige byggeprojekter

København

Trives du i rollen som den, der får maskineriet til at glide – og motiveres du af at planlægge, koordinere og skabe struktur i samarbejde med andre? Projektassistent i Styrelsen for Danmarks Fængsler
Danmarks Fængsler skal i de kommende år udvide fængselskapaciteten markant på tværs af Danmark, Grønland og Færøerne. Som projektassistent vil du blive en del af det kontor, der styrer projekterne sikkert i mål. Vi arbejder i et fagligt dynamisk miljø med høje kvalitetskrav og skarpe deadlines, og har brug for en administrativ kollega, der kan skabe overblik og struktur. Din indsats sikrer, at projektlederne kan fokusere på dét de er bedst til, som forudsætning for byggeriernes fremdrift.

Dine opgaver som projektassistent I tæt dialog med projektlederne vil du varetage en række forskelligartede opgaver. Dine ansvarsområder vil bl.a. omfatte at:

  • Udarbejde og gennemgå referater, for at skabe overblik over afledte aktioner og sikre rettidig opfølgning på beslutninger og aftaler.
  • Strukturere, håndtere og vedligeholde journalisering, sags- og dokumentstyring.
  • Indsamle og strukturere data til bl.a. indkøb og erfaringsopsamling.
  • Tilrettelægge tjenesterejser for projektlederne, og møder med brugere, fagkontorer og eksterne rådgivere og interessenter.
  • Gennemgå og systematisere arbejdsgange med projektlederne, for at skabe smidighed i til tider omskiftelige procesforløb.
Du skal kunne lide at være den, der står bagved og får tingene til at køre på skinner, også når vi andre har travlt. Du vil have en bred kontaktflade til hele organisationen, hvilket giver dig rig mulighed for at udnytte dine gode evner til at kommunikere.

Dine kompetencer og ressourcer

Med naturlige samarbejdsevner og overblik skal du effektivt, ansvarligt og med overskud kunne tilrettelægge og styre opgaverne, og sikre at du løbende følger op på aftaler, med interne såvel som eksterne parter. Du værdsætter tydelig kommunikation og ser det som en vigtig del af dit arbejde at skabe klare rammer og forventninger, så alle parter ved, hvor de står. Som person er du imødekommende og glad for at samarbejde og facilitere. Du sætter en ære i at skabe tillid gennem åbenhed og ordentlighed.

Vi forventer, at du:

  • Arbejder selvstændigt, struktureret og metodisk.
  • Er imødekommende, proaktiv og på forkant
  • Har forståelse for at skabe struktur og overskuelige processer.
  • Bidrager med en helheds- og løsningsorienteret tilgang til dine opgaver.
  • Har stærke digitale og kommunikative kompetencer. Kendskab til Workzone og Dalux er en fordel, men ikke et krav.
  • Kommer med en relevant baggrund, der matcher og styrker dine arbejdsopgaver. Det er en fordel, hvis du har erfaring med offentlig administration og forvaltning.
Fagkontoret Byggeri som arbejdsplads

Vores kontor rummer 23 medarbejdere, fordelt på tre tværfaglige enheder, der varetager bygherrefunktionen i Styrelsen for Danmarks Fængsler. Vi prioriterer det gode kollegafællesskab, deler viden og erfaringer og fejrer projekternes milepæle, alt sammen understøttet af sociale arrangementer i kontoret, når vi besøger byggepladser, deltager i løbeklubben eller tager på udflugt med personaleforeningen. Vi tilbyder fleksible arbejdsdage og mulighed for hjemmearbejde, afhængigt af arbejdsopgaverne.

Du vil indgå i en enhed med syv projektledere, der har en bred erfaring fra byggeriet. Stillingen er nyoprettet, og du vil derfor være med til at definere og omsætte dine ansvarsområder til konkrete velorganiserede arbejdsgange.

Ansøgningen
Vi skal modtage din ansøgning med CV, dokumentation for uddannelse og forudgående erfaring samt relevante referencer senest den 23. november 2025. Samtaler afvikles løbende, og stillingerne ønskes besat snarest muligt.
Hvis vi indkalder dig til samtale, skal du medbringe identifikation, f.eks. pas eller kørekort. Du skal i forbindelse med ansættelsessamtalen give samtykke til, at vi indhenter og vurderer oplysninger om dig fra Det Centrale Kriminalregister.

Ansættelsesvilkår
Stillingen er en fuldtidsstilling med en gennemsnitlig arbejdstid på 37 timer om ugen. Ansættelse og aflønning sker i henhold til gældende overenskomst. Der vil kunne aftales tillæg afhængig af din erfaring og kvalifikationer. Sikkerhedsgodkendelse er en forudsætning for ansættelsen, ligesom du skal kunne opretholde sikkerhedsgodkendelsen gennem din ansættelse.

Arbejdsstedet er Styrelsen for Danmarks Fængsler, Strandgade 100, 1401 København K.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte:

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

DIREKTORATET FOR KRIMINALFORSORGEN

Analytisk student søges til nyoprettet evalueringsenhed i Danmarks Fængsler

København

Er du i gang med en videregående samfundsvidenskabelig uddannelse? Har du analytisk tæft, er du skarp med tal og har du lyst til medvirke til at styrke det kriminalitetsforebyggende arbejde i Danmarks Fængsler? Hvis ja, er du måske vores nye student.

Kriminalforsorgen ændrer pr. 1. november navn til Danmarks Fængsler.

Regeringen og et bredt flertal af partier har vedtaget en ny strafreform, som over de kommende år bl.a. skærper straffene for personfarlig kriminalitet og samtidig styrker den forebyggende indsats. Med strafreformen er der også truffet beslutning om etablering af en evalueringsenhed, som skal gennemføre analyser af navnlig de kriminalitetsforebyggende indsatser i de danske fængsler. Enhedens analyser skal være med til at vurdere effekten af indsatser og projekter på tværs af organisationen, og på den måde medvirke til, at Danmarks Fængsler kan prioritere og målrette konkrete kriminalitetsforebyggende tiltag.

Vi søger lige nu en student, som kan starte i den nye evalueringsenhed i januar 2026 eller hurtigst muligt herefter.

Som studentermedhjælper vil du få mulighed for at indgå i flere forskellige arbejdsopgaver i samarbejde med enhedens analytikere. Vi kommer til at lave både kvantitative og kvalitative analyser og bl.a. gennemføre en surveyundersøgelse blandt indsatte i danske fængsler og arrester.

Dine opgaver vil være varierende og bl.a. omfatte følgende:

  • Kvantitativ databehandling og analyse samt skriftlig formidling heraf.
  • Deltagelse i og analyse af fokusgruppeinterviews.
  • Desk research på navnlig det kriminalitetsforebyggende område.
  • Bistå med at sikre forståelse af statistiske resultater til personer uden en statistikfaglig baggrund og besvarelser af spørgsmål herom.
  • Rugbrødsarbejde i form af fx transskription og indtastningsopgaver.
  • Ad hoc opgaver, som bidrag til præsentationer, notater mm.
Hvem er du?
Vi søger en studentermedhjælper, som:

  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse (f.eks. statskundskab, sociologi eller data science).
  • Har lysten og evnen til at arbejde kvantitativt med større datasæt.
  • Har erfaring med at arbejde i R, Python, STATA eller SAS og lyst til at lære et nyt program, hvis det er relevant.
  • Er en ansvarsfuld og ambitiøs holdspiller med høje kvalitetsstandarder, der kan arbejde struktureret og selvstændigt.
  • Har kendskab til Office-pakken – herunder særligt Excel og PowerPoint.
Vi lægger vægt på, at du:

  • Har analytisk sans, talforståelse og er nysgerrig på at lære nye ting.
  • Er initiativrig og opsøgende, men også i stand til at hjælpe med løbende driftsopgaver.
  • Evner at arbejde struktureret og løse opgaver selvstændigt.
  • Er fleksibel, serviceminded og klar på et godt grin.
Om os
Evalueringsenheden vil komme til at bestå af 4-5 medarbejdere, hvoraf flere vil starte i januar sammen med dig.

Enheden er forankret i data- og analysekontoret i Styrelsen for Danmarks Fængsler. Kontoret har som hovedopgave at producere relevante statistiske opgørelser om indsatte og ansatte i danske fængsler samt at lave analyser af høj kvalitet, som kan understøtte fængslernes arbejde og organisationens ledelse. Vi har mange snitflader på tværs i koncernen og arbejder tæt sammen med kollegaer i store dele af styrelsen, i de to regionale fængselskredse samt i Grønland og på Færøerne. Dertil kommer Justitsministeriets departement og andre dele af Justitsministeriets koncern.

Internt i kontoret er der et tæt samarbejde mellem de forskellige teams samt et uformelt og godt socialt liv.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes efter fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-fællesoverenskomsten) og organisationsaftalen for kontorfunktionærer, laboranter og IT-medarbejdere (HK) i staten.

Vi udviser generelt fleksibilitet i hverdagen og særligt i forbindelse med dine ferier og eksamensperioder, men forventer samtidig, at du kan tilbyde forudsigelighed (f.eks. faste dage om ugen pr. semester) og desuden i nogen grad er fleksibel i perioder med stor arbejdsbelastning. Generelt tilstræber vi en arbejdstid på ca. 15 timer pr. uge.

Ansættelsesområdet er Danmarks Fængsler. Arbejdspladsen er beliggende på Strandgade 100, 1401 København K.

Nysgerrig?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte souschef for evalueringsenheden, Bolette Danckert, på 7255 4664.

Lyder dette som et job for dig?
Send ansøgning, CV, dokumentation for uddannelse og eksamenskarakter samt andet relevant materiale via linket til højre.

Der er ansøgningsfrist søndag den 23. november 2025 og forventet tiltrædelse 1. januar 2026. Vi vil gennemføre samtaler i uge 49.

Det er en forudsætning for ansættelse, at du i forbindelse med samtalen giver dit samtykke til, at Danmarks Fængsler må indhente og vurdere oplysninger om dig i Det Centrale Kriminalregister.

Hvis du indkaldes til samtale, skal du til samtalen medbringe identifikation, fx pas eller kørekort.

Alle interesserede uanset personlig baggrund opfordres til at søge.

Indrykket:29/10/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling