Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet
DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND
Frederikssund
Der er steder, hvor faglighed udfoldes i mødet med mennesker – i hverdagsøjeblikke og i de små skridt, der over tid bliver til større forandringer
BOAS Jægerspris er sådan et sted. Og det er her, at vi nu søger en socialkonsulent til en fuldtidsstilling med tiltrædelse den 1. oktober 2026.
Om BOAS Jægerspris
BOAS Jægerspris er et botilbud under Den Sociale Udviklingsfond med plads til 19 beboere i alderen 16–40 år med autisme og komplekse følgetilstande som angst, depression, OCD, traumer og stress. Målgruppen befinder sig kognitivt indenfor normalområdet.
Beboerne bor i egne boliger, men er samtidig en aktiv del af et inkluderende fællesskab og en hverdag, som er bygget op omkring struktur, genkendelighed og deltagelse. Det kan være alt fra praktiske opgaver i vores fællesarealer, til madlavning, pasning af dyrehold og arbejde i haven. Naturen omkring os spiller en aktiv rolle i det pædagogiske arbejde og giver ideelle rammer for udvikling i rolige omgivelser. Vi lægger vægt på, at alle deltager aktivt i stedets praktiske gøremål, herunder pasning af dyr, vedligeholdelse af køkkenhave og andre daglige opgaver. Opgaverne udføres ofte sammen med beboerne og bidrager til læring, ansvarsfølelse og fællesskab. Samtidig forventes det, at du kan tage ansvar for opgaverne selvstændigt, når beboerne ikke har mulighed for eller overskud til at deltage.
I det hele taget møder vi beboerne med et fokus på, hvad der giver mening for dem – og hvordan vi bedst understøtter trivsel og mestring i deres eget tempo.
Dig som socialkonsulent
Som socialkonsulent bliver du tilknyttet et fast team omkring ca. fire beboere. Her arbejder I tæt sammen om at skabe sammenhængende og udviklingsorienterede forløb med udgangspunkt i den enkeltes behov, ressourcer og mål.
Du bliver en del af et miljø, hvor vi tager udgangspunkt i en narrativ tilgang, hvor nysgerrighed, refleksion og respekt for beboerens egen agenthed (handlekraft) og forståelse af sit liv er centrale elementer i den socialfaglige praksis.
Samtidig indgår du i en fast vagtstruktur:
Stillingen indeholder en såkaldt rådighedsfunktion. I praksis betyder det, at du har en døgnåben telefon og selv planlægger meget af din tid, og at du skal være indstillet på at arbejde på skæve tidspunkter. I BOAS Jægerspris er vi samtidig opmærksomme på, at der skal være balance mellem arbejdstid og privatliv.
Arbejdet kræver, at du kan trives med både planlagte og fleksible opgaver – og at du kan være til stede, når behovet er der.
Ansættelsen forudsætter kørekort, og at egen bil stilles til rådighed.
Vi søger dig, der
Det får du hos os
Vi lægger vægt på, at du i din ansøgning fortæller
Praktisk information
Ansøgningsfrist: den 12. august 2026
1. samtale: den 17. august 2026
2. samtale: den 26. august 2026
Vi afholder desuden et åbent hus-arrangement den 10. august kl. 16.30-17.30, hvor både beboere og medarbejdere fra BOAS Jægerspris står klar til at møde dig.
Har du spørgsmål til stillingen, kan du kontakte leder Kristian Holch Andersen på 5137 2919 eller kha@suf.dk. I uge 27-28 vil det derimod være faglig koordinator Jonas Thiesen, som kan kontaktes på 3084 4848 eller Joc@soc.dk.
Du kan også læse mere på www.suf.dk og via Tilbudsportalen.
Indrykket:30/06/2026
Ansøgningsfrist: 12/08/2026
DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND
København
Bliv en del af et fagligt stærkt team, hvor supervision, efteruddannelse og et tæt kollegialt fællesskab giver dig de bedste rammer for at støtte sårbare unge på vej mod et selvstændigt voksenliv
Vores bo-selv-tilbud SUF Skallen i Vanløse søger en socialkonsulent. Stillingen er på 37 timer om ugen med forventet tiltrædelse den 1. oktober 2026.
Hos SUF Skallen arbejder vi med unge i alderen 16-27 år med komplekse psykosociale udfordringer. Som socialkonsulent bliver du en vigtig del af deres vej mod et mere selvstændigt voksenliv. Samtidig bliver du en del af et engageret team, hvor faglig sparring, supervision og et godt kollegialt fællesskab er en naturlig del af hverdagen.
Vi tror på, at de bedste resultater skabes, når medarbejdere trives. Derfor prioriterer vi både din faglige udvikling og et arbejdsmiljø, hvor der er plads til refleksion, humor og hinanden.
Først skal det handle om dig
Inden vi fortæller mere om stillingen, vil vi gerne fortælle lidt om den kollega, vi håber at finde.
Du brænder for arbejdet med unge i udsatte positioner og har solid praksiserfaring. Du møder mennesker med ro, nysgerrighed og respekt, og du kan balancere mellem at støtte, motivere og stille de krav, der er med til at skabe udvikling.
Du arbejder struktureret og trives med at skabe forudsigelighed og tryghed omkring de unge. Samtidig er du god til at sætte ord på dine faglige overvejelser – både i dialogen med de unge, samarbejdspartnere og i den skriftlige dokumentation.
Det er et krav, at du:
Hos os får du mulighed for at bringe hele din faglighed i spil samtidig med, at du udvikler den.
Din udvikling er vigtig
Vi ved, at arbejdet med unge i komplekse livssituationer stiller store krav til både faglighed og refleksion. Derfor tilbyder vi løbende ekstern supervision, hvor vi sammen undersøger de dilemmaer og udfordringer, der opstår i hverdagen. Du får også mulighed for målrettet efteruddannelse, så du løbende udvikler dine socialfaglige kompetencer og får nye redskaber til arbejdet.
Vi prioriterer et arbejdsmiljø, hvor vi lærer af hinanden, er nysgerrige på vores praksis og hjælper hinanden med at lykkes.
Hvem er vi?
SUF Skallen er en afdeling under Den Sociale Udviklingsfond. Vi er et godkendt bo-selv-tilbud med 23 lejligheder fordelt i Storkøbenhavn og en fælles base i Vanløse. Her bliver du en del af et team på 11 kolleger, som hver dag samarbejder om at skabe de bedst mulige rammer for de unge.
Vi er forskellige som mennesker, men fælles om en høj faglighed, en uformel omgangstone og et ønske om at spille hinanden gode.
Dig som socialkonsulent
Som socialkonsulent bliver du kontaktperson for en række unge og følger dem tæt i deres udvikling. Sammen med den unge sætter du retning for indsatsen og arbejder med de områder, hvor der er brug for støtte. Det kan blandt andet være:
Du arbejder selvstændigt og får stor indflydelse på, hvordan du tilrettelægger dit arbejde, samtidig med at du altid har kolleger at sparre med.
Rådighed
Stillingen indebærer rådighed 24/7. Det betyder, at de unge skal kunne få fat i os, hvis der opstår akutte situationer. Du indgår derfor i en rådighedsordning med en tændt telefon. Det er vigtigt, at du har opbakning på hjemmefronten til et arbejde, hvor der indimellem er brug for at reagere hurtigt og professionelt.
Du er ikke alene
Selvom en stor del af dit arbejde foregår ude hos de unge, står du aldrig alene. Vi prioriterer daglig sparring og hjælper hinanden, når en sag er svær, eller når der er brug for nye perspektiver. Samtidig er vi en arbejdsplads, hvor vi også husker at grine sammen og interessere os for hinanden.
Som en del af Den Sociale Udviklingsfond bliver du samtidig en del af et landsdækkende fællesskab med mere end 600 kolleger. Gennem året mødes vi til faglige personaledage, efteruddannelse og sociale arrangementer på tværs af organisationen.
Ansøgning og samtaler
Er du nysgerrig på stillingen, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Line Margrete Normann på telefon 28 40 31 40 eller mail limn@suf.dk.
Det bedste tidspunkt at træffe Line er i uge 33, mandag til torsdag mellem kl. 13.00 og 15.00.
Du kan også læse mere om SUF Skallen på suf.dk/suf-skallen.
For at sikre en professionel og sikker behandling af ansøgninger modtager vi ikke ansøgninger direkte på mail. Upload i stedet din motiverede ansøgning og dit CV via Den Sociale Udviklingsfonds rekrutteringsportal.
Ansøgningsfrist: Mandag den 17. august 2026
1. samtale: Fredag den 21. august 2026.
2. samtale: Torsdag den 27. august 2026.
Indrykket:02/07/2026
Ansøgningsfrist: 17/08/2026
DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND
Høje-Taastrup
Vil du have et job i et botilbud i Taastrup med høj faglighed, stor handlefrihed og gode muligheder for at udvikle dig?
Hos botilbuddet BOAS Villa får du frihed til at bruge din faglighed aktivt, indflydelse på din egen arbejdsdag og et stærkt tværfagligt fællesskab, hvor vi lærer af hinanden. Vi prioriterer supervision, faglig sparring, kurser og efteruddannelse, fordi vi ved, at de bedste løsninger skabes, når medarbejdere får både ansvar, tillid og mulighed for at udvikle sig.
Lige nu søger vi en socialfaglig eller sundhedsfaglig medarbejder til en 37-timers stilling med start den 1. oktober 2026.
Du kan være pædagog, socialrådgiver, sygeplejerske, fysioterapeut, ergoterapeut, diætist eller have en anden relevant baggrund. Har du erfaring fra et botilbud eller et socialpsykiatrisk tilbud, er det en fordel – men det vigtigste er, at du kan arbejde relationelt og bruge din faglighed i et tværfagligt miljø.
Om BOAS Villa
BOAS Villa er et botilbud – etableret som en afdeling under Den Sociale Udviklingsfond – for unge og voksne mellem 16 og 40 år med autisme og spiseforstyrrelser. Tilbuddet råder også over udslusningslejligheder.
Vi arbejder med struktur, forudsigelighed og stærke relationer, fordi det skaber de bedste rammer for trivsel og udvikling. Du bliver en del af et engageret team med forskellige fagligheder, hvor vi sparrer med hinanden, udfordrer hinanden fagligt og hjælper hinanden i hverdagen. Vi tror på, at høj kvalitet skabes i fællesskab.
En hverdag med handlefrihed og fagligt råderum
Hos os får du stor indflydelse på, hvordan du planlægger og løser dine opgaver inden for afdelingens rammer. Vi forventer, at du tager ansvar og bringer din faglighed aktivt i spil. Til gengæld får du tillid, fleksibilitet og plads til at finde de løsninger, der giver bedst mening for beboerne.
Vi arbejder med rådighed 24/7. Det giver fleksibilitet i hverdagen, men kræver også, at du trives med en arbejdsform, hvor du er tilgængelig, når den unge eller voksne har brug for din støtte.
Vi forestiller os desuden, at du
Vi glæder os til at læse om
Det får du hos os
Din arbejdsplads bliver vores hyggelige villa i Taastrup med seks beboerværelser, fælleskøkken, opholdsrum og gode udearealer. Her er rolige omgivelser tæt på både indkøb og offentlig transport.
Ansøgning og samtaler
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte Alexandra Huszar, afdelingsleder, på telefon 30 84 46 64 eller mail alh@suf.dk.
Ansøgningsfrist: den 4. august 2026
Samtaler: den 11. august og 2. samtale den 14. august 2026.
Start: den 1. oktober 2026
Indrykket:06/07/2026
Ansøgningsfrist: 04/08/2026
DEN SOCIALE UDVIKLINGSFOND
Aarhus
Har du lyst til at være en del af en arbejdsplads, hvor faglighed og menneskelighed går hånd i hånd? Hvor du sammen med engagerede kolleger skaber trygge rammer og udviklingsmuligheder for unge og voksne med autisme?
I vores botilbud BOAS Aarhus søger vi en socialkonsulent til en fast stilling på 37 timer om ugen med tiltrædelse hurtigst muligt.
Vi er et botilbud under Den Sociale Udviklingsfond for normalt– til højtbegavede unge og voksne med autismespektrumforstyrrelse. Flere har samtidig kormorbide udfordringer som eksempelvis angst, stress, ADHD eller OCD. Vi befinder os lige nu midt i en spændende udvikling, hvor vi både udvider vores tilbud og styrker vores fælles pædagogiske praksis.
Hos os bliver du en del af et stærkt fagligt fællesskab med høj grad af sparring, løbende supervision og gode muligheder for kompetenceudvikling og efteruddannelse. Samtidig får du mulighed for at præge udviklingen af vores praksis og være med til at forme fremtidens BOAS Aarhus.
Jobbet som socialkonsulent
Arbejdet som socialkonsulent spænder bredt og omfatter både pædagogiske indsatser, relationsarbejde, aktiviteter og samarbejde med den enkelte unge eller voksnes netværk og øvrige samarbejdspartnere. Derudover indgår et tæt samarbejde med FO om et ugentligt aftentilbud med fokus på læring og samvær. Du skal forvente, at du kan få en betydelig rolle i udvikling og afholdelse af klubtilbuddet.
Som socialkonsulent kommer du blandt andet til at:
Vi arbejder ud fra et fælles metodekatalog med blandt andet Low Arousal (LA2/LA2u), relationspædagogik, strukturpædagogiske tilgange og en anerkendende tilgang. Det skaber en fælles faglig retning med fokus på kvalitet, refleksion og dokumentation.
Stillingen indeholder en rådighedsfunktion med døgnåben telefon, hvor du selv planlægger en stor del af din arbejdstid. Det kræver, at du er fleksibel og kan arbejde på skæve tidspunkter, når der er behov – samtidig med, at vi prioriterer en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.
Du kan forvente faste mødetider kl. 16.00-20.00 cirka to gange om ugen. Den øvrige arbejdstid planlægges fleksibelt og vil oftest ligge i dagtimerne på hverdage.
Vi søger en kollega, der:
Ansættelsen forudsætter, at du har kørekort og stiller egen bil til rådighed i arbejdet. Derudover er det et krav, at transporttiden mellem din bopæl og BOAS Aarhus maksimalt er 60 minutter.
Vi tilbyder:
Ansøgning & samtaler
Vi lægger vægt på, at du i din ansøgning fortæller:
Vi har en åben ansættelsesproces og afholder samtaler løbende. Stillingen besættes, når vi har fundet den rette kandidat.
Tiltrædelse er hurtigst muligt og senest den 1. september 2026.
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte leder Maj Bærentzen på telefon 28 94 62 30 eller mail: mab@suf.dk
Vi glæder os til at høre fra dig!
Indrykket:07/07/2026
Ansøgningsfrist: 31/08/2026