Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet
Dansk Retursystem A/S
Høje-Taastrup
Indsamlings- og servicechauffør med fast udkørsel fra Høje Taastrup
Er du interesseret I at blive registreret i vores emnebank, er du velkommen til at sende os dit CV.
Jobbet?
Afdelingen består af ca. 50 dygtige og hjælpsomme chaufførkolleger, som alle finder det meningsfuldt at arbejde for et grønnere miljø, når der dagligt indsamles kar og sække med dåser og flasker hos ca. 500 af vores kunder rundt på hele Sjælland samt øerne.
Du vil have mulighed for at komme i kontrakt med mange forskellige mennesker hver dag, herunder butikker, restauranter, cafeer og virksomheder, som er vores kunder. Det er vigtigt for os, at du giver virksomhedens kunderne en god kundeservice og at du optræder ansvarligt og med respekt for andre mennesker.
Vi kan tilbyde dig en arbejdsuge på 37 timer pr. uge, med 12 timers arbejdsdage, i fast turnus, der vil være arbejdsdage om lørdagen. Det er vigtigt, at du er omstillingsparat og fleksibel i forhold til at hjælpe med at få den samlede indsamlingsplan til at gå op i en større enhed.
Vores kørselsmønster ligner distributionskørsel, hvorfor du skal forvente flere daglige stop.
Vognparken består af 16-24pallers forvogne, forvogn-hængere, el-forvogne samt specialfremstillede biler (BT biler). Det er vigtigt, at du som vores nye chauffør er indstiller på at kunne køre alle vores forskellige biler.
Når du søger jobbet som chauffør, er det vigtigt, at du:
Har følgende kørekort: B, C, førerkort
Det vil være en fordel, hvis du har kørekort: CE
Det er et krav, at du har truckkort
Besidder den lovpligtig chaufføruddannelse (EU kort)
Opfører dig professionelt og er serviceorienteret
Er fortrolig med en håndscanner
Kommunikerer tydeligt og ser muligheder i stedet for begrænsninger
Du skal kunne forstå og tale dansk til dagligdags brug, herunder føre enkle samtaler med kunder og kolleger, læse og forstå relevante dokumenter, skrive korte beskeder. Kan du tale engelsk er det en fordel med ikke et krav.
Ansættelsesforholdet følger Industriens Overenskomst (indgået mellem DIO 1 og CO-Industri).
Om os
Hos Dansk Retursystem sætter vi respekten for hinanden højt, og mødes i øjenhøjde. Du vil ikke opleve disponenter, der sætter en ære i at udnytte din køretid til sidste minut. Vi gør en stor indsats for at holde os inden for arbejdsdagens 12 timer, med mennesket i fokus.
Ansøgning
Lyder ovenstående som et job for dig, så send os dit cv.
Indrykket:15/06/2026
Ansøgningsfrist: 10/08/2026
Dansk Retursystem A/S
Fredericia
Indsamlings- og servicechauffør med fast udkørsel fra Fredericia
Er du interesseret I at blive registreret i vores emnebank, er du velkommen til at sende os dit CV.
Afdelingen består af ca. 60 indsamlings- og servicechauffører, chaufførmedhjælpere, godstransport lærlinge. Afdelingen er præget af en stor fleksibilitet og vi får altid tingene til at hænge sammen. Alle vores nye medarbejdere vil blive oplært af en af vores mentorer.
Vognparken består af både forvogne/hænger, store citytrailere, 17-pallers lastbiler samt specialfremstillede biler, som køres af alle chaufførerne. Derfor er det vigtigt, at du skal kunne køre alle vores biltyper (Kørekort kategori: B, C, CE) rundt i Jylland samt på Fyn.
Om jobbet:
I løbet af din arbejdsdag vil du hente lastbærer (kar, sække med dåser og/eller flasker) hos butikker, hoteller, restauranter, cafeer og virksomheder, hvorfor du kommer i kontakt med mange forskellige mennesker, som vi altid yder en god kundeservice. Derfor skal du som minimum have et års kørselserfaring med lastbil, fx indenfor distribution af varer, dagrenovation eller lignende.
Vi har stor fokus på vores arbejdsmiljø og sikkerhed i hele virksomheden, men også ude hos kunderne når vi henter deres tomme lastbærer. Det er vigtigt at du altid anvender dine personlige værnmidler og hjælpemidler du har brug for at kunne udføre dine arbejdsopgaver på en sikker og forsvarlig måde.
Din arbejdstid består af 12 timers vagter, så du nemt kan planlægge din fritid. I ulige uger arbejder du man-, tirs- og onsdage og i lige uger arbejder du tors-, fre- og lørdage. Din arbejdsdag er i tidsrummet kl. 06.00 til kl. 18.00
Når du søger stillingen, vil du på trin 2 skulle krydse af, hvilke kørekort og certifikater du har. Du skal selvfølgelig også have EU kortet (den lovpligtige chaufføruddannelse).
Forventede kompetencer:
Taler, læser og skriver dansk på et rimeligt niveau
Fortrolig med it, da flere af arbejdsopgaverne kræver dette
Opfører dig professionelt, er serviceorienteret og velsoigneret
Kommunikerer tydeligt og ser muligheder i stedet for begrænsninger
Teamplayer
Konstruktiv tilgang til arbejdsopgaver
Ansættelsesforholdet følger Industriens Overenskomst (indgået mellem DIO 1 og CO-Industri).
Det kan du forvente af os:
Du bliver en del af en uformel, dynamisk og rummelig arbejdsplads med gode udviklingsmuligheder, fagligt som personligt. Vi er en miljøvirksomhed baseret på cirkulær økonomi, vi har stærke værdier, og vi lægger vægt på, at du optræder ansvarligt og med respekt for andre mennesker.
Hos Dansk Retursystem værdsætter vi mennesker med personlighed i kombination med et engagement. Derudover har vi respekt for hinanden, en stærk kultur, hvor vi favner en bred medarbejdergruppe. Vi er CSR-certificeret, tager hånd om vores medarbejdere og løfter et stort socialt ansvar.
Ansøgning:
Lyder ovenstående som et job for dig, så send os dit CV.
I Dansk Retursystem vil vi behandle din ansøgning individuelt og med respekt, og du vil opleve fuld fortrolighed i hele rekrutteringsprocessen.
Indrykket:25/06/2026
Ansøgningsfrist: 20/08/2026
Dansk Retursystem A/S
Høje-Taastrup
AI Engineering Manager til Dansk Retursystems AI-transformation
Dansk Retursystem er i gang med en ambitiøs AI-transformation, hvor vi bygger agent-baserede løsninger, der forandrer den måde, vi arbejder på. Derfor søger vi en AI Engineering Manager, som skal være den tekniske rygrad i denne rejse – fra arkitektur og agent-orchestration til robuste løsninger i driften. Det er en nyoprettet stilling uden personaleansvar. Rollen vil arbejde tæt sammen med vores AI Arkitekt.
Kan du sige ja til følgende
Så kan du meget vel være vores nye AI Engineering Manager.
Om jobbet
Som AI Engineering Manager bliver du den tekniske rygrad i DRS' AI-transformation. Du designer, bygger og vedligeholder de agent-baserede løsninger, der gør AI-disciplinen til konkret kode i drift. Rollen kræver dyb teknisk indsigt i moderne AI-teknologier, men også evnen til at arbejde tæt sammen med arkitekter, udviklere og forretningen om at oversætte behov til løsninger.
Du vil bl.a.:
Du samarbejder tæt med AI Transformation Manager, AI Arkitekt, Enterprise Arkitekt, MS Solution Arkitekt og Security & Compliance Manager om at sikre sammenhæng i systemlandskabet.
Om dig, vi forestiller os, at
Du er erfaren senior udvikler med dyb teknisk indsigt og praktisk erfaring med moderne AI-teknologier som LLM'er, agent frameworks, prompt engineering og RAG. Du har erfaring med cloud-baserede AI-platforme (fx Azure OpenAI eller Anthropic Claude) og med udvikling af custom skills eller agent-orchestration. Du har en bred erfaring indenfor .NET og Microsoft/Azure teknologier. Du er stærk i moderne udviklingspraksis som DevOps, CI/CD og test-disciplin, og du kan oversætte forretningsbehov til praktiske AI-løsninger. Du har erfaring med komplekse integrationer og system-til-system kommunikation samt forståelse for AI-governance, etisk AI-brug og compliance. Du har gode samarbejdsevner, god til at kommunikere, og er nysgerrig og pragmatisk i din tilgang.
Om os
Du bliver en del af Dansk Retursystems Operational & Information Technology organisation, hvor AI-transformationen er et centralt strategisk indsatsområde. Vi har et fagligt stærkt miljø med fokus på samarbejde, ordentlighed og vidensdeling. Hos os er vi en arbejdsplads hvor vi tager både sikkerhed, trivsel og arbejdsglæde alvorligt.
Vi sidder i åbent kontor, i lækre og moderne omgivelser, med kun ca. 15 min. gang fra Høje-Taastrup station.
I Dansk Retursystem er vi alle med til at gøre en forskel for klima og miljø. Vi henter og sorterer tomme flasker og dåser med pant og sørger for, at de bliver genanvendt til nye. Og vi arbejder hver dag på at mindske vores CO2-aftryk. Vi er en virksomhed med fokus på et trygt og sikkert arbejdsmiljø, hvor du altid kan få hjælp af dine kollegaer. Vi har respekt for hinanden og vi vil gerne have det sjovt.
Ansøgning
Lyder jobbet som noget for dig, så send os straks dit cv og ansøgning. Vi forventer at afholde samtaler fra august. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte CTO Stefan Erichsen på mobil 30462135. Er tilbage fra sommerferie i uge 31.
Ansøgningsfrist den 2.august 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig!
I Dansk Retursystem behandler vi din ansøgning individuelt og med respekt, og du vil opleve fuld fortrolighed i hele rekrutteringsprocessen
Indrykket:06/07/2026
Ansøgningsfrist: 02/08/2026
Dansk Retursystem A/S
Høje-Taastrup
AI Transformation Manager til Dansk Retursystems AI-transformation
Dansk Retursystem er i gang med en ambitiøs AI-transformation, hvor vi ruller et AI-rejsehold ud i hele organisationen for at hjælpe med personlig produktivitet, bygge agent-løsninger, uddannelse og varig forandring. Derfor søger vi en AI Transformation Manager, som skal drive rejseholdets afdelingsbesøg og gøre AI-disciplinen levende i hverdagen. Det er en nyoprettet rolle uden personaleansvar der vil arbejde tæt sammen med vores AI Arkitekt og nye AI Engineering Manager.
Kan du sige ja til følgende
• Har du lyst til at drive en organisatorisk AI-transformation i en virksomhed, hvor ordentlighed, samfundsansvar og miljø står højt på agendaen?
• Trives du i en rolle, der forener proces-tænkning, forandringsledelse og udviklingsmetodisk indsigt – og kan du oversætte mellem teknisk AI-disciplin og forretningens hverdag?
• Er du stærk til at facilitere workshops og uddannelse, og kan du gøre AI konkret og forankret i organisationen?
Så kan du meget vel være vores nye AI Transformation Manager.
Om jobbet
Som AI Transformation Manager bliver du den drivende kraft bag Dansk Retursystems’ AI-transformation i hverdagen. Du driver rejseholdets afdelingsbesøg, driver uddannelsesbølger og oversætter mellem teknisk AI-disciplin og forretningens hverdag. Rollen forener proces-tænkning, forandringsledelse og udviklingsmetodisk indsigt – du er hverken arkitekt eller udvikler alene, men den, der gør AI-disciplinen levende i organisationen.
Du vil bl.a.:
• Lede planlægning og gennemførelse af rejseholdets afdelingsbesøg
• Definere og vedligeholde Definition of Ready for AI-cases
• Etablere uddannelsesforløb i AI-litteracitet (niveau 1–3) i samspil med People & Culture
• Bygge og vedligeholde prompt-bibliotek og kontekst-management
• Dokumentere agent-flows og arbejdsgange i EA-repository
• Sikre at hver afdeling har ejerskab tilbage efter rejseholdets besøg
• Identificere AI-use cases sammen med forretningen og prioritere
Du samarbejder tæt med AI Arkitekt, AI Engineering Manager, Enterprise Arkitekt, MS Solution Arkitekt, Security & Compliance Manager, P&C-partner og Data Excellence samt forretningslederne i de afdelinger, rejseholdet besøger.
Om dig, vi forestiller os, at
Du har solid erfaring med procesoptimering, forandringsledelse og udviklingsprocesser. Du har en dyb forståelse for AI-teknologier – gerne praktisk erfaring med agent-baseret udvikling, prompt engineering eller custom AI-skills. Du har erfaring med at facilitere workshops, uddannelse og forretningsdialog, og du forstår udviklingsmetoder (agil, DevOps, AI-first) samt kan oversætte mellem teknik og forretning. Du har en stærk pædagogisk evne og kan undervise og træne på flere niveauer. Du har erfaring med at navigere komplekse organisationer og bygge bro mellem fagligheder, og du er struktureret, eksekveringsorienteret og fagligt nysgerrig.
Om os
Du bliver en del af Dansk Retursystems Operational & Information Technology organisation og indgår i AI-rejseholdet, der besøger forretningens afdelinger. Vi har et fagligt stærkt miljø med fokus på samarbejde, ordentlighed og vidensdeling. Hos os er vi en arbejdsplads hvor vi tager både sikkerhed, trivsel og arbejdsglæde alvorligt.
Vi sidder i åbent kontor, i lækre og moderne omgivelser, med kun ca. 15 min. gang fra Høje-Taastrup station. I Dansk Retursystem er vi alle med til at gøre en forskel for klima og miljø. Vi henter og sorterer tomme flasker og dåser med pant og sørger for, at de bliver genanvendt til nye. Og vi arbejder hver dag på at mindske vores CO2-aftryk.
Vi er en virksomhed med fokus på et trygt og sikkert arbejdsmiljø, hvor du altid kan få hjælp af dine kollegaer. Vi har respekt for hinanden og vi vil gerne have det sjovt.
Ansøgning
Lyder jobbet som noget for dig, så send os straks dit cv og ansøgning. Vi forventer at afholde samtaler fra august. Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte CTO Stefan Erichsen på mobil 30462135. Er tilbage fra sommerferie i uge 31.
Ansøgningsfrist den 2. august 2026
Vi glæder os til at høre fra dig!
I Dansk Retursystem behandler vi din ansøgning individuelt og med respekt, og du vil opleve fuld fortrolighed i hele rekrutteringsprocessen.
Indrykket:06/07/2026
Ansøgningsfrist: 02/08/2026
Dansk Retursystem A/S
Høje-Taastrup
Studentermedhjælper til Markedsservice i dansk miljøvirksomhed
Drømmer du om at kickstarte din karriere i en virksomhed, der gør en reel forskel for miljøet og klimaet? Så har du chancen nu! Dansk Retursystem søger en studentermedhjælper, der er nysgerrig, struktureret og glad for at lære nyt.
Om afdelingen og opgaverne
Som studentermedhjælper får du en bred og lærerig opgaveportefølje, og du bliver en vigtig del af teamet i Markedsservice. Du vil besvare kunde- og forbrugerhenvendelser via telefon og mail og være med til at sikre, at vores kunder får den rette service. Derudover vil der være forskellige ad hoc-opgaver i teamet.
Noget du hurtigt vil bemærke hos Dansk Retursystem, er vores stærke fokus på fællesskabet, mennesker og vores fælles mission om at beskytte naturen og give indsamlede emballager nyt liv. Det samme fokus gør sig gældende i afdelingen, som du bliver en del af. Her hjælper vi hinanden på kryds og tværs, vi sætter en stor ære i at skabe resultater sammen. Det vil du også hurtigt mærke når du bliver en del af afdelingen, hvor du vil få en grundig oplæring og helt automatisk blive taget med i vores fællesskab.
Stillingen er på ca. 12-15 timer om ugen mandag til fredag med fleksible arbejdstider, der selvfølgelig tager hensyn til eksamensperioder og ferier.
Vi holder til i et moderne domicil og arbejder i åbne kontorer. Vi har en god kantine med et lækkert og varieret udvalg, morgenbrød én gang om ugen og en aktiv personaleforening med forskellige sociale arrangementer. Derudover ligger vi kun 10 minutters gang fra Høje-Taastrup Station.
Om dig
Vi forestiller os, at du er i gang med din uddannelse, eller er lige kommet ind på dit studie. Du er initiativrig, glad og har gode samarbejdsevner. Desuden kan du bevare overblikket med mange bolde i luften, og det er vigtigt, at du er velformuleret i skrift og tale.
Om Dansk Retursystem
Dansk Retursystem en non-profit miljøvirksomhed baseret på cirkulær økonomi. Vi driver det danske pant- og retursystem og indsamler hver dag over 5,8 millioner tomme flasker og dåser til genanvendelse i hele landet. Vi er ca. 350 ansatte fordelt på vores lokationer i Høje Tastrup, Fredericia og Svenstrup J.
Ansøgning
Lyder jobbet som noget for dig, så send os dit CV med en kort introduktion til hvorfor du søger stillingen. Vi holder løbende samtaler og vi ansætter, så snart vi finder den rigtige studentermedhjælper.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Teamleder Benjamin Hestbeck på bche@dansk-retursystem.dk eller tlf. 21284514.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Indrykket:07/07/2026
Ansøgningsfrist: 30/08/2026
Dansk Retursystem A/S
Høje-Taastrup
Timelønnet driftsoperatør til tilkald • Vagter alle ugens dage kl. 09.00–19.30
Har du lyst til et fritidsjob i et lille, selvkørende team, der står for driften af en af Dansk Retursystems pantstationer på Sjælland?
Vi søger tilkaldevikarer til vores pantstationer. Det er et krav for ansættelse, at du enten er under uddannelse eller er gået på pension/efterløn.
Hos os har vi stort fokus på arbejdsmiljø og sikkerhed. Som en del af vores strategi arbejder vi desuden med Lean og løbende forbedringer.
Dine opgaver
Du kommer blandt andet til at:
sikre optimal og miljørigtig drift af pantstationens tællelinjer
rengøre produktionsudstyr og området inde i pantstationen
sikre, at områderne uden for pantstationen er pæne, ryddelige og indbydende
give kunderne en venlig og effektiv service
hjælpe kunder med at downloade og bruge pant-appen
Efter en grundig oplæring kommer du til selvstændigt at varetage driften på dine tilkaldevagter.
Om dig
Vi forestiller os, at du:
trives med praktiske, rutineprægede og fysiske opgaver
har kørekort til bil
er ansvarsbevidst, mødestabil og kan arbejde selvstændigt
har øje for sikkerhed og et ryddeligt arbejdsmiljø
er serviceorienteret og møder kunderne med et smil
er tryg ved at bruge smartphone og simple systemer i hverdagen
kan arbejde fleksibelt på alle ugens dage i tidsrummet kl. 09.00–19.30
Hvis du primært kan arbejde i weekender, kan vi også finde en løsning. Der vil dog typisk være færre vagter.
Arbejdstid og ansættelse
Vagter kan ligge alle ugens syv dage mellem kl. 09.00 og 19.30
En vagt varer typisk 8–9 timer
Ansættelsen er som timelønnet tilkaldevikar uden garanti for et fast timetal
Du er ansat efter Industriens Overenskomst
Arbejdssted og pantstationer på Sjælland
Vi har syv pantstationer på Sjælland:
City 2 Pantstation, Cityringen 8, 2630 Taastrup
Rødovre Pantstation, Rødovre Centret, 2610 Rødovre
Fields Pantstation, Arne Jacobsens Allé 24, 2300 København S.
Køge Pantstation, Søndre Centervej 1, 4600 Køge
Slagelse Pantstation, Japanvej 21, 4200 Slagelse
Næstved Mini Pantstation, Fiskerhusvej 25, 4700 Næstved
Kalundborg Pantstation, Østre Havnevej 21, 4400 Kalundborg
Som udgangspunkt ansættes du til at kunne varetage vagter på alle pantstationerne. Det giver også de bedste muligheder for flere timer. På nogle vagter kommer du til at passe to pantstationer samme dag. Her stiller vi firmabil til rådighed, når du møder ind. Derfor er kørekort et krav, hvis du søger vagter på stationerne i City 2, Rødovre, Fields eller Køge. Her vil du som udgangspunkt møde ind enten ved City 2 eller Rødovre Centret.
Har du ikke kørekort, men bor tæt på Kalundborg, Slagelse eller Næstved, er du stadig velkommen til at søge til en af disse stationer. Vær dog opmærksom på, at muligheden for vagter kan være mindre – ligesom hvis du kun kan arbejde i weekender.
Det kan du forvente af os
et trygt og sikkert arbejdsmiljø med hjælpsomme kolleger
en kultur med respekt, ansvar og humor
indflydelse og frihed i hverdagen – vi stoler på, at du tager ansvar
grundig oplæring, så du bliver klædt godt på til rollen
et job, hvor du er med til at gøre en konkret forskel for klima og miljø gennem genanvendelse og reduktion af CO₂-aftryk
Ansøgning og kontakt
Lyder jobbet noget for dig, så send mig dit CV. Jeg holder løbende samtaler, da stillingen skal besættes snarest muligt.
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Jimmi Sommer på telefon 43 32 32 75 på hverdage mellem kl. 09.00 og 14.00.
Indrykket:13/07/2026
Ansøgningsfrist: 07/09/2026