WorkWithUs
close-button
DANIDA FELLOWSHIP CENTRE

Ledige job hos DANIDA FELLOWSHIP CENTRE i Holbæk Kommune

Antal ledige jobs
2

DANIDA FELLOWSHIP CENTRE

Økonomimedarbejder

Holbæk

Danida Fellowship Centre søger Økonomimedarbejder med overblik og sans for detaljer

Har du lyst til at arbejde i en organisation, der opbygger kapacitet i institutioner i udviklingslande og vækstlande og har du lyst til at være med til at understøtte forvaltningen af vores bevillinger til projekter og andre aktiviteter med en solid og digital økonomifunktion? Kan du svare ja til dette, er du måske vores nye kollega!

Om Danida Fellowship Centre

Danida Fellowship Centre (DFC) er en selvejende institution, der bidrager til FN’s 17 Verdensmål ved at forvalte Udenrigsministeriets bevillinger til kapacitetsudvikling, udviklingsforskning og universitetspartnerskaber i udviklings- og vækstlande. Vi leder og koordinerer programmer inden for uddannelse og forskning, bl.a. i samarbejde med universiteter i Danmark og i det Globale Syd. Derudover driver vi et kollegium for besøgende stipendiater og forskere. Vi er en medledende organisation og vores arbejdsmiljø er præget af samarbejde, initiativ og faglig nysgerrighed. Se vores hjemmeside her.

Om stillingen

Du kommer til at varetage en lang række opgaver inden for økonomiområdet, herunder fakturahåndtering, udlægsafregninger, debitor, kreditor og finansbogføring, afstemning af konti og opfølgning af udeståender. Her benytter vi Navision Stat, SDI (IndFak), Statens Koncern Betalinger og Danske Bank. Nogle opgaver via integrationer til/fra Excel.

Der udbetales diæter til vores udenlandske studerende og her vil du blive en central spiller, det forventes derfor, at du kan begå dig på engelsk.

DFC’s administration er beliggende i Holbæk, og kollegiet på Frederiksberg. Du vil arbejde fra Holbæk, med mulighed for at kunne arbejde fra Frederiksberg kontoret eller hjemmefra 2-4 dage om måneden.

Dine væsentligste arbejdsopgaver bliver blandt andet, at:

·       Bogføre og afstemme bevillinger fra Udenrigsministeriet

·       Registrere, bogføre og betale kreditorfakturaer, både e-fakturaer og en del udenlandske fakturaer.

·       Gennemgå og bogføre udlægsafregninger for rejser og indkøb

·       Sende fakturaer og opkræve betalinger fra debitorer

·       Bogføre diverse finansposter og afstemme konti

·       Assistance til kollegaer med kontering af fakturaer og udlæg samt brug af systemerne

·       Være med til at videreudvikle digitalisering af regnskabet og bogholderiet

·       Deltage i optimering og løbende opdatering af processer og administrative retningslinjer

·       Deltage i opfølgning og administration af kontrakter

·       Løse diverse ad hoc opgaver

 Vi lægger vægt på, at du:

·       Er struktureret, selvstændig, proaktiv, og forstår at prioritere i egne opgaver

·       Er god til Excel

·       Er god til at holde mange bolde i luften

·       Har et godt og bredt kendskab til regnskabsprincipper

·       Kan samarbejde med mange forskellige faggrupper

·       Er god til at kommunikere skriftligt og mundtligt på både dansk og engelsk

 Du har en relevant videregående uddannelse og behersker dansk og engelsk i skrift og tale.

Kendskab til Navision Stat, SDI (IndFak), Statens Koncern Betalinger vil være en fordel.

Praktisk information om stillingen

Arbejdsstedet er Tidemandsvej 1, Holbæk. Du bliver en del af Økonomi og regnskabsteamet, men understøtter den samlede ledelse.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt. Arbejdstiden er 37 timer om ugen med daglig arbejdstid efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår følger HK-overenskomsten med Staten.

Ansøgningsfrist: onsdag den 10.12.2025.

Samtaler forventes afholdt i uge 3 i 2026.

Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset alder, køn, religion, etnicitet eller baggrund til at søge stillingen. Vi tror på, at mangfoldighed styrker vores arbejde og perspektiver.

 Ansøgning og CV sendes til job@dfcentre.dk

Skriv dit navn og ”økonomimedarbejder” i mailens emnefelt.

 Ansøgninger, som ikke sendes via mailen ovenfor tages ikke i betragtning.

Yderligere oplysninger kan fås på www.dfcentre.com eller ved henvendelse til Økonomichef Lone Parsberg på lpa@dfcentre.dk, tlf. 22551318

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 10/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

DANIDA FELLOWSHIP CENTRE

Administrativ blæksprutte til drifts- og udviklingsfunktion

Holbæk

Alsidig administrativ blæksprutte til en kerne drifts- og udviklingsfunktion

Har du lyst til at bringe din erfaring med HR, administration, IT systemer og Facility Management i spil i en rolle, hvor din iboende systematik og konstruktive dialog medvirker til at skabe gode løsninger og arbejdsbetingelser for alle på arbejdspladsen. Er du proaktiv og trives du med mange forskelligartede opgaver i bindeleddet mellem mennesker og processer og motiveres du af at hjælpe med at understøtte gode løsninger for en organisation i vækst, så skal du søge denne stilling.

Om Danida Fellowship Centre

Danida Fellowship Centre (DFC) er en selvejende institution, der bidrager til FN’s 17 Verdensmål ved at forvalte Udenrigsministeriets bevillinger til kapacitetsudvikling, udviklingsforskning og universitetspartnerskaber i udviklings- og vækstlande. Vi leder og koordinerer programmer inden for uddannelse og forskning, bl.a. i samarbejde med universiteter i Danmark og i det Globale Syd. Derudover driver vi et kollegium for besøgende stipendiater og forskere. Vi er en medledende organisation og vores arbejdsmiljø er præget af samarbejde, initiativ og faglig nysgerrighed. Se vores hjemmeside her.

 Dine opgaver:

Som administrativ medarbejder hos DFC bliver du en nøgleperson i at understøtte sammenhængskraften i organisationen igennem effektiv administration. Dine opgaver vil bl.a. være:

·         HR administrative opgaver

·         Organisering og indkøb af alt fra udstyr (IT, møbler) til kontorartikler, mælk, kaffe o.l. og sikre løbende lagerbeholdninger samt vedligeholdelse af inventarlister

·         Sikre overblik over kontrakter for drift, support og vedligehold af leverandøraftaler, herunder sikre dokumentation og regelmæssig opfølgning på kontrakter mhp. tilpasning til aktuelle behov og mål

·         Kontakt og samarbejde med Statens IT, samt en række andre leverandører af IT- systemer, herunder bestillinger og vedligeholdelse af brugere

·         Daglig praktisk support til kollegaer m.m. ift. administrative IT- systemer

·         Almen ekspedition af mail og øvrige interne og eksterne henvendelser

·         Bidrage til at udbrede kendskab til regler og retningslinjer for god offentlig forvaltning i organisationen

·         Understøtte styring og drift af DFC’s fysiske rammer for at skabe og vedligeholde et optimalt, effektivt og sikkert arbejdsmiljø for medarbejdere

·         Understøtte vores DPO ift. GDPR-compliance, herunder vedligeholde og opdatere relevant GDPR-dokumentation (fortegnelser, vejledninger, procedurer mm).

·         Tæt samarbejde med DFC’s ejendomsadministrator på vores kollegium på Frederiksberg samt Holbæk Østre Skole (HØS) ejendomsadministration, ISS og andre leverandører.

 Hvad vi tilbyder:

Hos DFC får du et formålsdrevet arbejde i en medledende organisation, hvor din indsats bidrager til at skabe et godt arbejdsmiljø og en god arbejdsplads for alle. Du vil få mulighed for at udvikle din faglige ekspertise inden for HR, administration og Facility management.

 Vi tilbyder fleksible arbejdsforhold med en kombination af arbejdsdage i Holbæk og på Frederiksberg. I det omfang det er foreneligt med arbejdets tilrettelæggelse vil der også være mulighed for hjemmearbejde. Du bliver en del af et økonomi- og administrationsteam i et uformelt arbejdsmiljø præget af samarbejde, videndeling og høj faglighed.

Vi søger en person som:

·         Har erfaring med en dataunderstøttet administration fra en lignende rolle

·         Erfaring med administrationen af HR systemer og processer er en fordel

·         Har flair for IT og digitale værktøjer og har let ved at sætte sig ind i nye systemer

·         Erfaring med Microsoft Office er et krav og kendskab til Navision Stat og andre statslige IT systemer er en fordel

·         Er god til at etablere overblik, struktur og effektive administrative processer der understøtter en god forvaltning

·         Er selvstændig og god til at prioritere

·         Trives med at have mange og forskelligartede bolde i luften og at veksle mellem procesudvikling og praktiske opgaver

·         Har erfaring med samarbejde på tværs af faggrupper og nyder at lære fra sig

·         Kommunikerer relationelt på højt niveau på dansk og engelsk, både mundtligt og skriftligt

En relevant uddannelse og praktisk erfaring er en forudsætning.

Praktisk information om stillingen

Arbejdsstedet er Tidemandsvej 1, Holbæk. Du bliver en del af Økonomi og regnskabsteamet, men understøtter den samlede ledelse.

Stillingen ønskes besat pr. 1. februar 2026. Arbejdstiden er 37 timer om ugen med daglig arbejdstid efter aftale. Løn- og ansættelsesvilkår følger HK-overenskomsten med Staten.

Ansøgningsfrist: søndag den 07.12.2025.

Samtaler forventes afholdt i uge 2 i 2026.

 Vi opfordrer alle kvalificerede kandidater uanset alder, køn, religion, etnicitet eller baggrund til at søge stillingen. Vi tror på, at mangfoldighed styrker vores arbejde og perspektiver.

Ansøgning og CV sendes til job@dfcentre.dk

Skriv dit navn og ”Administrativ medarbejder” i mailens emnefelt.

 Ansøgninger, som ikke sendes via mailen ovenfor tages ikke i betragtning.

 Yderligere oplysninger om stillingen kan findes på www.dfcentre.com eller ved henvendelse til vores Souschef, Kaspar Bro Larsen på email kbl@dfcentre.dk eller på tlf. nr. 35248466.

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 07/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling