CLAUS ANDERSEN, RUSTFRI STÅL A/S
Odense
Vi søger en kollega til Rørlaserprogrammør & ordrebehandling
Får du julelys i øjnene, når dine 3D-tegninger bliver til virkelighed ude i produktionen, og ikke kun fordi det snart er jul? Så vil du passe godt ind hos os.
Jobbet – kort fortalt
Du bliver bindeleddet mellem kundens idé og vores produktion. Opgaverne består af 3D programmering af rørlaser og ordrebehandling. Erfaring indenfor stålbranchen vil være at foretrække, men er ikke et must.
Vi tror, du trives, hvis du…
· Kan arbejde selvstændigt i 3D-CAD
· Har en praktisk tilgang og kan lide at være tæt på produktionen
· Beholder overblikket, når der er travlt
· Møde ind med et smil og godmorgen til dine kolleger
Din hverdag hos os
Her er der ikke langt fra tanke til handling. Du bliver en del af et hold, der hjælper hinanden, og hvor vi er stolte af vores håndværk. Vi har en moderne maskinpark, korte beslutningsveje og frihed under ansvar.
Det får du med
· Varierede opgaver – fra enkeltstyk til serier i primært rustfrit stål
· Ordnede forhold, DI-overenskomst og løn efter kvalifikationer
· Frokostordning, frugt og gode kolleger (og ja, vi holder også julefrokost)
Sådan søger du
Send CV til Heidi Storm Rasmussen på hsr@clausandersen.dk. Skriv “Rørlaserprogrammør / Ordrebehandler” i emnefeltet. Vi indkalder løbende til samtale og håber at høre fra dig snart.
Indrykket:14/11/2025
Ansøgningsfrist: 09/01/2026
CLAUS ANDERSEN, RUSTFRI STÅL A/S
Odense
Claus Andersen Rustfri Stål A/S søger en dygtig og engageret industritekniker til vores nyeste afdeling – den spåntagende produktion. Afdelingen er vores nyeste skud på stammen, og det går allerede over stok og sten! Derfor har vi brug for flere hænder og en ny kollega, der vil være med på rejsen.
Om stillingen
Du vil blive en del af et team, hvor kvalitet, præcision og effektivitet er i højsædet. Dine primære opgaver bliver betjening og programmering af følgende maskiner:
Mazak QT250 MSY (drejebænk med Y-akse og modspindel)
Haas VF5 SS med integreret rundbord (4. akse)
Vi arbejder med avanceret rustfri bearbejdning og skræddersyede løsninger til mange forskellige brancher, så opgaverne er både alsidige og udfordrende.
Vi forventer, at du:
Er udlært industritekniker – eller har solid erfaring med CNC-maskiner
Har erfaring med eller interesse for både fræsning og drejning
Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar
Er kvalitetsbevidst og struktureret
Har lyst til at blive en del af en virksomhed i vækst med højt engagement
Vi tilbyder:
En spændende hverdag i en moderne virksomhed med orden i tingene
En ny og velfungerende spåntagende afdeling med moderne maskinpark
Dygtige og dedikerede kollegaer
Gode arbejdsforhold og en uformel tone
Løn efter kvalifikationer
Ansøgning
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV mærket "Industritekniker" til:
📧 hsr@clausandersen.dk
📞 Har du spørgsmål, så kontakt Heidi Storm Rasmussen på tlf. +45 27 77 05 18
Vi indkalder løbende til samtaler – så tøv ikke med at sende din ansøgning allerede i dag!
Indrykket:07/11/2025
Ansøgningsfrist: 30/11/2025
CLAUS ANDERSEN, RUSTFRI STÅL A/S
Odense
🛠️ Har du præcision i hånden og kan du læse en teknisk tegning uden tøven?
Vi søger en rustfast klejnsmed til vores maskinafdeling, hvor præcision, kvalitet og teknisk indsigt er i centrum. Hos Claus Andersen Rustfri Stål A/S er vi specialister i rustfri komponenter – og vi stræber hver dag efter at levere det bedste til vores kunder.
Vi forestiller os, at du:
Er uddannet klejnsmed eller har flere års erfaring
Er stærk i at læse og forstå tekniske tegninger
Arbejder struktureret og er kvalitetsbevidst
Vi tilbyder:
Et stærkt, fagligt fællesskab med engagerede kolleger
En virksomhed med orden i tingene og fokus på leveringssikkerhed
Gode rammer for faglig udvikling og indflydelse på arbejdsdagen
📍 Arbejdssted: Fabriksvej 8, 5260 Odense S
📨 Ansøgning og spørgsmål: Ansøgning mærkes "Klejnsmed" og sendes på leba@clausandersen.dk. Spørgsmål sendes til Lars-Emil Bülow Andersen på leba@clausandersen.dk eller telefon +45 27 77 05 16
Indrykket:10/10/2025
Ansøgningsfrist: 01/12/2025