WorkWithUs
close-button
Frederikshavn Kommune

Ledige job hos Frederikshavn Kommune i Frederikshavn Kommune

Antal ledige jobs
24

Frederikshavn Kommune

Fysioterapeut til Frederikshavn Kommunes Sundhedscentre - Barselsvikariat

Frederikshavn

Er du fysioterapeut og kunne du tænke dig at arbejde med kronikerrehabilitering? Har du lyst til at arbejde med holdtræning og patientvejledning? Og kan du støtte borgeren i at komme sig fysisk, psykisk og socialt i livet med kronisk sygdom?

Har du lyst til at arbejde i et velfungerende sundhedscenter med stor fleksibilitet og gode muligheder for sparring med andre dygtige kollegaer? 
Så er det måske dig vi søger til et barselsvikariat på 35 timer om ugen fra d. 1. januar 2026. Dit primære arbejdssted vil være Frederikshavn og Sæby Sundhedscenter.

Dine arbejdsopgaver vil blive: 

  • fysioterapeutisk træning og vejledning på hold for grupper af mennesker med kronisk sygdom. 
  • træningen vil være rettet mod borgere med kroniske sygdomme herunder KOL, Type II diabetes, kræft, hjertesygdomme og osteoporose. 
  • udarbejde og støtte i exitstrategier
  • at holde sig ajour og samarbejde med lokale tilbud, foreninger og virksomheder i relation til borgers exitstrategi for vedligehold af aktivitet og træning. 
  • fysioterapeutisk vejledning og instruktion til borgeren, pårørende og tværfaglige samarbejdspartnere. Vejledningen kan være digital.
  • dialogbaseret holdundervisning for gruppe af borgere omhandlende livet med kronisk sygdom 
  • administrativ planlægning og tilrettelæggelse af forløb, dokumentation og kvalitetssikring.

Sundhedscentrene i Frederikshavn Kommune kan tilbyde:

  • arbejde på velfungerende sundhedscentre i et tværfagligt team af sygeplejersker, diætister og fysioterapeuter, der brænder for rehabiliteringen af det enkelte menneske.
  • en god fleksibel og effektiv arbejdstilrettelæggelse med stor medindflydelse og ansvar
  • engagerede kollegaer, tværfaglige samarbejdspartnere og ledelse som fokus for kerneopgaven med blik for udvikling, kvalitet og trivsel.
  • god introduktion og oplæring med mulighed for kompetenceudvikling i hverdagen – såvel fagligt som personligt.

Sundhedscentrene har 3 fysiske placeringer i hhv. Skagen, Frederikshavn og Sæby og har 11 ansatte sygeplejersker, 6 diætister og i alt 3 fysioterapeuter. Sundhedscentrene har tæt samarbejde med Træningscentrene.
Sundhedscentrene har fokus på at understøtte borgers viden, kompetencer og færdigheder så borger selv, i videst muligt omfang, kan tage ansvar for at bevare og fremme egen sundhed og funktionsevne. Vi arbejder ud fra princippet om lige sundhed for alle med lidt til den stærke og mere til den mindre stærke. Med udgangspunkt i den biopsykosociale model vurderer vi det enkelte menneskes behov og målretter indsatser i forhold til det. Vi arbejder ud fra definitionen af rehabilitering:

Rehabilitering er målrettet personer, som oplever eller er i risiko for at opleve begrænsninger i deres fysiske, psykiske, kognitive og/eller sociale funktionsevne og dermed i hverdagslivet. Formålet med rehabilitering er at muliggøre et meningsfuldt liv med bedst mulig aktivitet og deltagelse, mestring og livskvalitet. Rehabilitering er en samarbejdsproces mellem en person, pårørende, professionelle og andre relevante parter. Rehabiliteringsindsatser er målrettede, sammenhængende og vidensbaserede med udgangspunkt i personens perspektiver og hele livssituation.

Omdrejningspunktet for vurdering af borgers behov er den afklarende samtale, som afholdes ved sygeplejerske. Herudfra henviser sygeplejersken borger til fysioterapeutisk opstartssamtale og test, der danner grundlag for vurdering af borgerens videre behov for indsatser i relation til træning. Der er således et tæt og løbende tværfagligt samarbejde om den enkelte borgere. 

Informationer: 
Ansøgningsfristen er den 20. november 2025 og der udvælges kandidater den 24. november 2025, samtaler forventes afholdt den 27. november 2025.
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest kræves forevist.

Du kan få yderligere oplysninger om stillingen hos assisterende leder af sundhedscentrene Stine Bæk Sørensen på 9845 5275. 

Indrykket:30/10/2025

Ansøgningsfrist: 20/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Frederikshavn Kommune

Strandgården søger SOSU-assistent i dagvagt - genopslag

Frederikshavn

Strandgården er et plejecenter beliggende i Strandby. Centret er delt i fire huse, hvor der bor ti beboere i hvert hus. To af husene er for beboere med demens. Vi mangler 1 SOSU-assistent til fastansættelse med start den 1. november eller efter aftale, fortrinsvis dagvagt og i somatisk hus.

Vi er en velfungerende personalegruppe på ca. 40 medarbejdere, som er delt ind i fire mindre teams, således at man har base i et hus, men skal forvente at hjælpe i alle huse ved behov. 

Vi tilbyder:

  • 1 fast stilling pr. 1. januar 2025 eller snarest muligt derefter
  • Fortrinsvis i dagvagt 
  • 37 timer - andet kan aftales 
  • Der arbejdes gennemsnitligt hver 2. weekend.
  • SOSU-assistent
  • Et spændende job, hvor ikke to dage er ens. Beboerne er meget forskellige, og der er stor variation i arbejdsopgaverne. 
  • Der vil blive lavet et individuelt introduktionsforløb, som tager udgangspunkt i dine kompetencer og erfaringer.
  • Vi vægter god trivsel og et sundt arbejdsmiljø højt, hvor åbenhed og humor spiller en stor rolle.
  • Der bliver holdt husmøder, hvor vi åbent drøfter vores arbejdsmiljø og trivsel, og hvor alle bidrager til den gode stemning. Det er også her, vi kompetence udvikler med fælles undervisning i selvvalgte aktuelle emner. 
  • Der er fokus på, at der skal være en god balance imellem arbejdsliv og privatliv, hvor der bliver taget hensyn til hinanden.
  • Vi arbejder med selvvalgt arbejdstid inden for en fastlagt ramme, hvor du selv skal ind og ønske, hvilke dage du ønsker at arbejde, og i den forbindelse også melde ud, hvilke dage der er vigtige for dig at holde fri.

For at lykkes i jobbet er det vigtigt, at du:  

  • Trives i og ønsker at arbejde med kommunens svageste borgere og ud fra en rehabiliterende tankegang, hvor du bruger borgerens egne ressourcer til at leve så selvstændigt et liv som muligt.
  • Har flair for at møde mennesker ligeværdigt og positivt.
  • Tager ansvar med udgangspunkt i borgercentreret omsorg.
  • Er stabil og kan arbejde selvstændigt.
  • Kan bidrage positivt til det gode arbejdsmiljø og det tværfaglige samarbejde.

Kan du nikke ja til ovenstående, så er det måske dig vi søger til at blive en del af vores team.

Yderligere oplysninger

Ønsker du flere oplysninger om Strandgården Leve-Bo, er du meget velkommen til at kontakte Leder Heidi Kronholm Jensen på tele: 23 84 73 25 eller mail: hijs@frederikshavn.dk 

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst.
Straffeattest skal forevises inden ansættelse.

Indrykket:29/10/2025

Ansøgningsfrist: 08/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
  •  
Valgt stilling