WorkWithUs
close-button
Center for Økonomi og Ejendomme

Ledige job hos Center for Økonomi og Ejendomme i Helsingør Kommune

Antal ledige jobs
2

Center for Økonomi og Ejendomme

Vil du gøre en forskel på det Specialiserede Børne- og Voksenområde, som økonomikonsulent i Helsingør Kommune?

Helsingør

Vil du bruge dine økonomiske kompetencer til noget, der virkelig betyder noget – og samtidig kickstarte eller videreudvikle din karriere i en ambitiøs kommune med fokus på fleksibilitet, udvikling og samarbejde?

Så har vi jobbet til dig!

Vi søger en økonomikonsulent til det Specialiserede Børne- og Voksenområde
Det Specialiserede Børne- og Voksenområde udgør et af de største ydelsesområder i Helsingør Kommune. Det betyder masser af faglige udfordringer og muligheden for at arbejde tæt på de beslutninger, der former hverdagen for de af kommunens borgere som har det sværest.
Som del af teamet, bliver du en vigtig sparringspartner for ledere og chefer på det specialiserede socialområde – du får mulighed for både at arbejde med drift og udvikling.

Dine opgaver bliver fx:
  • Udarbejdelse af budgetter, takster, regnskaber og månedlige opfølgninger.
  • Tæt dialog og rådgivning af ledere på såvel institutioner, samværs- og botilbud som vores myndighedsområder og direktion.
  • Deltagelse i udviklingsprojekter og budgetprocesser.
  • At være med til at styrke den strategiske økonomistyring.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du:
  • Har en relevant uddannelse og/eller erfaring fra offentlig administration eller opgaver indenfor økonomi
  • Er god til at analysere, tænke strategisk og forklare økonomi på en letforståelig måde
  • Har mod på at arbejde tæt på beslutningstagere – og tage ansvar
  • Er nysgerrig, engageret og samarbejdsorienteret
Har du erfaring fra kommunal økonomi, er det en fordel – men ikke et krav. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære og gøre en forskel.

Hvad får du hos os?
  • Et stærkt team af dygtige og hjælpsomme kolleger
  • Et job med mening, ansvar og mulighed for indflydelse
  • Stor fleksibilitet og mulighed for hjemmearbejde
  • Faglig og personlig udvikling – og plads til at vokse
  • Kontor lige i Helsingør bymidte med 2 min. til toget
Du bliver ansat i Center for Økonomi og Ejendomme og får en 37 timers stilling. Løn og titel afhænger af dine kvalifikationer og forhandles efter gældende overenskomst.

Interesseret?
Send din ansøgning senest den 3. december 2025. Vi holder samtaler i uge 50. Forventet ansættelses dato 1. februar 2026.

Vil du høre mere?
Så ring til konstitueret leder af Økonomi, Mia Agdrup Rasmussen, på tlf. 4928 2740.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 03/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Center for Økonomi og Ejendomme

Projektleder/fagspecialist til tekniske installationer og energi

Helsingør

Vil du være med til at sikre fremtidens tekniske løsninger i vores ejendomsportefølje – med fokus på energioptimering, brugernes behov og driftssikre installationer?

Vi er en klimakommune med fokus på grøn omstilling og digitalisering. Vi søger en teknisk stærk og samarbejdsorienteret projektleder/fagspecialist - en person med drive, der ser muligheder og vil være med til at udvikle de tekniske installationer og tekniske drift af vores ejendomme sammen med resten af det tekniske team.

Dine opgaver
  • Drive projekter med tekniske installationer fra start til slut – i tæt dialog med driftsteknikere, vedligeholdsansvarlige og brugere med fokus på helhedsorienterede løsninger. Det kan være alt fra konvertering af fossile varmekilder til opdatering af belysning.
  • Bidrage i tværfaglige projekter i samarbejde med Team Anlæg og Vedligehold – hvor dit ansvarsområde er de tekniske installationer.
  • Identificere og realisere energibesparelsesprojekter med udgangspunkt i driftsdata og i samarbejde med den EMS-ansvarlige og driftsteknikerneme.
  • Drive optimering af udvalgte processer og arbejdsgange i teknisk team.
  • Bidrage til at udvikle og understøtte digitalisering fx optimal brug af CTS- og FM-systemer.

Din profil
Vi forestiller os, at du har:
  • Helhedsorienteret tilgang til problemløsning og er god til at se muligheder og handle på dem.
  • Gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde både internt i teamet og på tværs i organisationen
  • Evne til at skabe struktur og få opgaver og projekter i mål
  • Interesse for energioptimering, grønne løsninger og digitalisering
  • En relevant teknisk uddannelse – fx vvs- eller el-installatør, energiteknolog med en håndværksbaggrund eller tilsvarende.
  • Erfaring med tekniske installationer (vand, varme, ventilation, kloak).
  • Gode It-færdigheder og erfaring med CTS- og FM- og EMS-systemer og gerne ABA, AIA og ADK.

Vi tilbyder
  • En central rolle i kommunens arbejde med projekter indenfor grøn omstilling og energioptimering.
  • Gode kolleger i et fagligt stærkt og engageret team.
  • Varierede opgaver og mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af området.
  • Fleksibilitet i arbejdstilrettelæggelsen samt gode muligheder for personlig og faglig udvikling.
  • Stillingen udføres med base på Rådhuset og udkørsel derfra.

Kontakt
Ansøgningsfrist 26. november. Samtaler forventes afholdt 2. og 9. december. Forventet ansættelse 1. februar 2026.
Vil du vide mere? Kontakt Ditte Frandsen, teamleder for Teknisk Team, tlf. 25 31 24 57.

I Helsingør Kommune vægter vi, at medarbejdere og ledere udvikler deres faglighed. Derfor har vi fokus på at skabe sammenhæng mellem den ambitiøse udvikling af hele organisationen Helsingør Kommune og videreuddannelse af både medarbejdere og ledere – fagligt og personligt.

9 ud af 10 indbyggere bor mindre end 2 km fra vandet. Her mødes Hamlet og Kronborg med verdenskendt arkitektur og en hyggelig middelalderby på ét og samme sted. Tjek #OplevHelsingor og se selv.

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 26/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling