WorkWithUs
close-button
Center for Ejendomme
Antal ledige jobs
15

Center for Ejendomme

Relationelt stærk økonomipartner til projektcontrolling og økonomisk styring af komplekse bygge- og renoveringsprojekter i Center for Ejendomme

Herlev

Kan du formidle udfordringer, risici og løsningsmuligheder, der understøtter beslutningsprocesser og økonomistyring indenfor bygge- og renoveringsprojekter på regionens hospitaler?

Region Hovedstaden er hovedstadens største bygherre, og vi forvalter 2,5 mio. kvadratmeter ejendomme. Selv mindre justeringer i ejendomsdriften eller på byggerier kan have store økonomiske konsekvenser. Derfor er alle opgaver med at bygge, drifte og optimere de fysiske rammer lagt i en organisation: Center for Ejendomme med 850 medarbejdere og et samlet budget på 2,5 mia. kr.

I Center for Ejendomme er vi i gang med en ambitiøs udvikling, hvor vi renoverer og bygger Regionens hospitaler for at understøtte hospitalernes daglige drift, fremtidige udvikling og grønne omstilling. Center for Ejendomme har oprettet en ny enhed, Særlige Projekter, for at imødekomme en stigende projektmængde, herunder et omfattende renoveringsprogram. Den nyoprettede enhed Særlige Projekter har ansvaret for mellemstore, teknisk komplekse og strategisk vigtige bygge- og renoveringsprojekter. Hertil søger vi en økonomipartner.

Der er tale om en nyoprettet stilling.

Dine opgaver
Du ansættes centralt i centrets økonomifunktion, der har 22 medarbejdere, hvor du vil være en del af budgetteamet på 9 medarbejdere. Du vil få ansvaret for et entydigt forretningsområde, hvor du som økonomipartner for enheden Særlige Projekter, gennem projektcontrolling og rådgivning mv. skal understøtte en solid økonomistyring af enhedens projektportefølje. Som økonomipartner vil du tage udgangspunkt i et tæt samarbejde med forretningen, indsigt i data og regnskab, forretningsforståelse samt rådgivning om økonomiske risici mv.

Som økonomipartner for enheden Særlige Projekter vil du blandt andet have opgaver med:

  • Bevillings- og afklaringsprocesser, og etablering af projektgrundlag
  • Projektbudgetlægning og systemmæssig registrering
  • Løbende opfølgning på budgetter og understøttelse af udarbejdelsen af retvisende prognoser
  • Kontrol af bevillingsmæssige retningslinjer og krav mv., herunder også stikprøver og bilagskontrol
  • Analyser og rapportering, samt udvikling og udarbejdelse af ledelsesinformation
  • Understøtte implementeringen af en struktureret risikostyring for enhedens portefølje
  • Rådgivning om risici og resultater af beslutninger
  • Udarbejdelse af anlægsregnskaber
Herudover vil du også skulle fungere som generel vejviser ift. økonomiprocesser i organisationen.

Vi prioriterer den tætte dialog med vores forretningspartnere, herunder at du cirka 1 dag per uge har fremmøde, sammen med dine forretningspartnere, på hospitalerne hvor projekterne udføres.

Din profil
Som person har du gode samarbejdsevner, og du kan arbejde selvstændigt. Du er god til at prioritere og planlægge opgaver, samt bevare overblikket og det gode humør - også i pressede situationer.

Vi forventer at du har en relevant akademisk uddannelse, og har:

  • Erfaring med projektcontrolling og projektøkonomi - erfaring fra statslige virksomheder og departementer, kommuner og regioner, kan være en fordel men er ikke en forudsætning
  • Relationelle styrker med forståelse for en leders og organisationens behov
  • Analytisk skarphed, og en proaktiv og løsningsorienteret tilgang til arbejde og opgaver
  • Skriftlig formidlingsstyrke og kan formidle fagligt komplekse problemstillinger
  • Indsigt i økonomisystemer og økonomistrukturer generelt, og gerne SAP
  • Interesse for ledelsesinformation, databearbejdning og Power BI
  • En naturlig gennemslagskraft i din kommunikation
Vi hjælper hinanden, og du skal være parat til at gå i det økonomiske maskinrum, når der er behov for det. Vi bruger Power BI som centralt redskab til ledelsesinformation, og vi har ambitioner for udvikling af datagrundlaget og brugen af Power BI i øvrigt.

Vi tilbyder
En hverdag med spændende udfordringer, hvor strukturer er under opbygning, ambitionerne høje og fællesskabet på tværs af Center for Ejendomme er uformelt.

Vi har travlt, men vi prioriterer, at du har balance mellem arbejds- og privatliv.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte leder af budgetteamet Ebbe Brage på telefon 29 99 79 12 eller mail: ebbe.brage.01@regionh.dk

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer. Arbejdstiden er 37 timer per uge, og vi er fortalere for gode og fleksible arbejdsforhold. Din arbejdsplads vil være vores hovedkvarter, med moderne kontorfaciliteter, og med super praktisk placering lige over for Herlev Station. Der er gratis parkering.

Du vil referere til leder af budgetteamet.

Tiltrædelse snarest muligt, og gerne per 1. februar 2026.

Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning, CV samt relevante uddannelsesbeviser via link i annoncen.

Ansøgningsfrist onsdag den 10. december 2025. Samtaler afholdes løbende efter behov og senest i uge 51.

Vi ser frem til at høre fra dig.

Se og læs mere om Center for Ejendomme her.

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 10/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Center for Ejendomme

Teknisk driftsvagt til Center for Ejendomme på Hvidovre Hospital

Hvidovre

Vil du være med til at sikre driften af de tekniske anlæg på et af Danmarks største hospitaler? Har du teknisk snilde, hænderne godt skruet på og lyst til en hverdag med varierende opgaver og akutte udfordringer? Så er det måske dig, vi søger til vores tekniske driftsvagt på Hvidovre Hospital.

Om stillingen
Center for Ejendomme søger en ny kollega til det tekniske vagthold, der har ansvaret for drift og vedligehold af Hvidovre Hospitals mange og komplekse tekniske installationer.

Du bliver en del af et fast makkerpar i et døgnbemandet team med 16 engagerede kolleger, som arbejder i tredelt vagtordning (dag, aften og nat) året rundt. Stillingen er på fuldtid og inkluderer både weekender og helligdage efter fast vagtplan.

Du vil arbejde med tekniske systemer på et hospital med mere end 300.000 m² bygningsareal – herunder:

  • El, vand, varme, ventilation, damp og trykluft
  • CTS/SRO-systemer og specialanlæg (madlavning, vask, sterilisering)
  • Brandsikring og medicinske gasser
  • Automatiske transportanlæg og adgangskontrol
En væsentlig del af jobbet er at håndtere tekniske fejlmeldinger og akutopgaver, hvor du hurtigt og sikkert skal kunne vurdere og prioritere indsatsen. Du skal derfor kunne bevare ro og overblik – og kommunikere tydeligt med både kolleger og hospitalets personale.

Du får en grundig oplæring og fast makker i vagten.

Om dig
Vi forestiller os, at du har en teknisk baggrund – fx som elektriker, automatiktekniker, teknikker eller lignende – og:

  • har bred teknisk forståelse og lyst til at lære nyt
  • kan tage ansvar og bevare overblikket i pressede situationer
  • er serviceminded, imødekommende og god til at samarbejde
  • har kendskab til CTS/SRO-systemer og er tryg ved IT
  • er nysgerrig og villig til at dele viden med dine kolleger
  • har (eller er villig til at tage) kedelpassercertifikat
  • erfaring fra lignende teknisk vagtfunktion eller hospitalsdrift er en fordel – men ikke et krav.
Vi tilbyder

  • et job med mening – det handler om mennesker og liv
  • en kompleks teknisk arbejdsplads med moderne og ældre anlæg
  • et velfungerende team og et godt kollegaskab
  • løbende efteruddannelse og gode udviklingsmuligheder
  • gode løn-, personale- og pensionsvilkår
Yderligere oplysninger
Kontakt fagleder Jens Hammer på tlf. 24 37 75 03.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn og vilkår efter gældende overenskomst med mulighed for tillæg efter kvalifikationer.
37 timer/uge inkl. betalt frokostpause

Røg- og alkoholfrit hospital.

Ansøgningsprocedure
Send ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser via linket i annoncen.
Vi ansætter løbende og ser frem til at hører fra.

Ansøgningsfristen er den 16. januar 2026 og samtaler afholdes løbende.

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt eller efter nærmere aftale.

Om Center for Ejendomme
Center for Ejendomme (CEJ) er Region Hovedstadens koncerncenter for ejendomme og driver ca. 2 mio. m² bygninger. Vi skaber og vedligeholder rammerne for hospitaler og institutioner i hele regionen.

På Hvidovre Hospital har vi omkring 70 teknikere og håndværkere fordelt på flere teams. Vi arbejder tæt sammen om at sikre stabile og sikre forhold for patienter og personale – døgnet rundt.

Du kan se mere om Center for Ejendomme her.

Indrykket:21/11/2025

Ansøgningsfrist: 16/01/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Center for Ejendomme

Fagleder til Vagt og Vedligehold på Rigshospitalet, Center for Ejendomme

København

Drift og Byg Rigshospitalet søger en fagleder med en bred teknisk baggrund.

Om stillingen
Du bliver leder af vores døgnbemandede vagtcentral, som består af 8 vagthold. De varetager overvågning af hospitalets tekniske installationer på både Blegdamsvej og Glostrup. Under vagtfunktionen hører også håndtering af akutte tekniske nedbrud, samt modtagelse af lægehelikopter.

Som leder, skal du naturligvis sætte retningen for vores driftsvagt, og i den forbindelse arbejde hen mod at den bliver mere datadreven og KPI-fokuseret. Det er også vigtigt, at der sikres et godt samspil til den øvrige del af driften.

Du skal desuden medvirke til at opbygge en ny funktion i teamet, der handler om udførelse af enkle planlagte vedligeholdelsesopgaver på de dage hvor den enkelte vagt ikke indgår i vagtrul.

Du skal kunne trives med en uforudsigelig og derfor meget alsidig hverdag, hvor du vil blive udfordret på dine evner til teknisk sparring med både vagtgruppen og de øvrige fagledere på stedet. Det er en gruppe af fagligt dygtige ildsjæle der med udgangspunkt i et stærkt uformelt fællesskab, hver dag arbejder på at holde hospitalet kørende. Mulighederne for personlig og faglig udvikling er store.

Til støtte for funktionen vil der være tilknyttet en fagkoordinator.

Om dig
Fagligt forventer vi, at du har:

  • Dokumenteret erfaring med personaleledelse der er solidt forankret i en personlig tilgang til ledelse, der både understøtter trivsel og resultater.
  • En teknisk baggrund som maskinmester, ingeniør eller anden relevant teknisk uddannelse.
  • Kendskab til drift af vagtcentral og skiftehold.
  • Kendskab til HVAC, VVS og elinstallationer.
  • Erfaren bruger af Facility Management systemer (vi bruger Dalux FM)
  • Erfaring med overvågning af alarmsystemer (BMS, CTS, ABA)
  • Erfaring med udvikling og implementering af nye processer.
I forhold til dine personlige kompetencer, så forventer vi at du er:

  • Kommunikativ stærk.
  • Proaktiv, tager ansvar og ejerskab.
  • Struktureret og systematisk.
  • Glad, positiv og udadvendt.
Om Drift og Byg
Drift og Byg Rigshospitalet har ansvar for drift og vedligehold, samt bygge- og renoveringsopgaver på flere forskellige matrikler, primært på Rigshospitalet Blegdamsvej, Rigshospitalet Glostrup og Region Hovedstadens Apotek i Herlev.
Vi er en del af Center for Ejendomme (CEJ), som er det koncerncenter i Region Hovedstaden, der varetager regionens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. m² med alt fra fredede ejendomme til hospitalsbyggeri.
Sammen skal vi skabe, drive og optimere de fysiske rammer for Region Hovedstadens hospitaler, virksomheder og centre samt stå for relaterede ejendomsservices.

Vi er med til at sikre optimale fysiske rammer for regionens ca. 40.000 ansatte og for de patienter, der skal føle sig ventede og velkomne, overalt hvor de kommer på regionens matrikler.

Vi er i gang med at skabe et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder for CEJs ca. 800 medarbejdere. Ambitionen er at være en stærk og værdsat samarbejdspartner, således at vi sammen med regionens øvrige medarbejdere skaber en god oplevelse for patienterne.

I CEJ skaber vi en vigtig del af grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen.

Yderligere oplysninger
Henvendelse vedrørende stillingen kan rettes til Hans Christian Andersen på tlf. 20596019, på hverdage mellem kl. 10.00 og 14.00.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen og vi har en attraktiv pensionsordning.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er den 14. december 2025.

Vi forventer at holde samtaler løbende, så søg jobbet nu, hvis du brænder for at gøre en forskel, og har lyst til og mod på, at være del af en dynamisk arbejdsplads i rivende udvikling.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis, samt evt. andre relevante dokumenter til os via linket i annoncen. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Se og læs mere om Center for Ejendomme her.

Indrykket:21/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Center for Ejendomme

Fagkoordinator til Vagt og Vedligehold på Rigshospitalet, Center for Ejendomme

København

Drift og Byg Rigshospitalet søger en fagkoordinator med en bred teknisk baggrund.

Om stillingen
Som fagkoordinator kommer du først og fremmest til at skulle varetage en effektiv koordinering af vagtteamets opgaver, og fungere som et bindeled til ledelsen.

Kontinuerlig oplæring og sikring af at teamet har de rette kompetencer, indgår også som en væsentlig opgave.

Du skal desuden, i samarbejde med faglederen på området, medvirke til at opbygge en ny funktion i teamet, der handler om udførelse af enkle planlagte vedligeholdelsesopgaver. I den rolle indgår også en tæt koordinering med fagledere og fagkoordinatorer fra de øvrige fagområder.

Vi sætter medarbejdernes trivsel højt, og det forventes at du bidrager til et godt arbejdsmiljø i teamet og tager ansvar for at sikre en positiv og professionel omgangstone.

Du bidrager til at formulere og nå udviklings- og driftsmål for teamet, og deltager aktivt i opfølgning på KPI’er ved tavlemøder.

Dertil kommer nogle personaleadministrative opgaver som fx teamets ferieplanlægning.

I jobbet som fagkoordinator indgår du også som afløservagt i vores døgnbemandede vagtcentral, der består af 8 vagthold. De varetager overvågning af hospitalets tekniske installationer på både Blegdamsvej og Glostrup. Under vagtfunktionen hører også håndtering af akutte tekniske nedbrud, samt modtagelse af lægehelikopter.

Du skal kunne trives med en uforudsigelig og alsidig hverdag, med en bred kontaktflade både internt og eksternt.

Om dig
Fagligt forventer vi, at du har:

  • En teknisk baggrund som fx maskinmester eller anden relevant teknisk uddannelse.
  • Kendskab til drift af vagtcentral og skiftehold
  • Erfaren bruger af Facility Management systemer (vi bruger Dalux FM)
  • Erfaring med overvågning af alarmsystemer (BMS, CTS, ABA)
  • Erfaring med udvikling og implementering af nye processer.
I forhold til dine personlige kompetencer, forventer vi at du er:

  • Kommunikativ stærk
  • Proaktiv, tager ansvar og ejerskab
  • Struktureret og systematisk
  • Positiv og udadvendt
Om Drift og Byg
Drift og Byg Rigshospitalet har ansvar for drift og vedligehold, samt bygge- og renoveringsopgaver på flere forskellige matrikler, primært på Rigshospitalet Blegdamsvej, Rigshospitalet Glostrup og Region Hovedstadens Apotek i Herlev.

Vi er en del af Center for Ejendomme (CEJ) som er det koncerncenter i Region Hovedstaden, der varetager regionens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. m². CEJ er med til at sikre optimale fysiske rammer for regionens ca. 40.000 ansatte, og for de patienter og pårørende der skal føle sig ventet og velkommen, overalt hvor de kommer på regionens matrikler. I CEJ skaber vi dermed en vigtig del af grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen.

Vi er i gang med at skabe et stærkt fagligt miljø med gode udviklingsmuligheder for CEJs ca. 800 medarbejdere. Ambitionen er at være en stærk og værdsat samarbejdspartner, så vi sammen med regionens øvrige medarbejdere skaber en god oplevelse for patienter, pårørende og ansatte.

I CEJ skaber vi dermed en vigtig del af grundlaget for et velfungerende sundhedsvæsen.

Yderligere oplysninger
Henvendelse vedrørende stillingen kan rettes til Thomas Stentoft Flackeberg på tlf. 21754686 på hverdage mellem kl. 10.00 og 14.00.

Løn- og ansættelsesvilkår
Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst med mulighed for forhandling af tillæg efter kvalifikationer.

Arbejdstiden er 37 timer om ugen og vi har en attraktiv pensionsordning.

Stillingen er til besættelse snarest muligt.

Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er d. 14. december 2025.

Vi forventer at holde samtaler løbende, så søg jobbet nu, hvis du brænder for at gøre en forskel, og har lyst til og mod på, at være del af en dynamisk arbejdsplads i rivende udvikling.

Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis, samt evt. andre relevante dokumenter til os via linket i annoncen. Vi ser frem til at modtage din ansøgning.

Se og læs mere om Center for Ejendomme her.

Indrykket:21/11/2025

Ansøgningsfrist: 14/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
  •  
Valgt stilling