WorkWithUs
close-button
Center for Ejendomme
Følg +

Om Center for Ejendomme

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Ledige job hos Center for Ejendomme i andre kommuner.

Antal ledige jobs
16

Center for Ejendomme

Lagermedarbejder til daghold på vores centrale lager - Center for Ejendomme

Brøndby

Vil du spille en central rolle i at sikre forbrugsvarer, der redder liv?

Ikke nok med du bliver en del af et rigtigt godt team med høj trivsel og arbejdsglæde, vil dit fremtidige arbejde have direkte betydning for patienters sikkerhed og behandling.

Hver pakke vi sender redder liv – helt bogstaveligt!

Din indsats betyder, at hospitaler og klinikker kan gøre deres arbejde optimalt. Hos os arbejder vi med fire enkle principper: Mere for pengene, Servicekultur, Arbejdsglæde og Samhørighed.

Hvad laver en “helt uden kappe” hos os?
Som lagermedarbejder på dagholdet vil du indgå i en rotationsplan, hvor du bliver fortrolig med flere opgaver og delområder. Du bliver en central del af teamet, hvor dine arbejdsopgaver inkluderer bl.a.:

  • Plukker og pakker varer
  • Hjælper med rengøringsopgaver – vi elsker ren humor og rene gulve
  • Sikrer at aftenholdet overtager med et smil (og varer på rette plads!).
Vi søger dig, der:

  • Er ansvarsfuld og sætter pris på kvalitet
  • Bidrager til en positiv stemning og godt samarbejde
  • Lærer hurtigt og bevarer overblikket, også når der er travlt
  • Kan arbejde selvstændigt og følge beskrivelser
  • Har minimum 2 års lager erfaring med Pick by Voice (skal fremgå tydeligt af CV)
  • Har arbejdet med WMS-systemet Apport
  • Har et gyldigt truckcertifikat
  • Har styr på PDA/håndscanner
  • Ikke er bange for en moppe og lidt rengøring.
  • Behersker dansk (Alle vejledninger, procedurer og IT er på dansk)

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Robert Hamer på tlf. 21 51 49 55; arbejdsstedet er Priorparken 464, 2605 Brøndby, arbejdstiden er mandag-torsdag kl. 07:30-15:00 og fredag kl. 07:30-14:30, og der er obligatorisk arbejde 2. påskedag, pinsemandag og den 26. december, ligesom overarbejde kan forekomme.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til nedenstående overenskomst. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.

Overenskomst:
Overenskomst for Specialarbejdere, faglærte gartnere, faglærte brolæggere, faglærte struktører, faglærte murere og instruktører/holdledere m.fl. ansat i regioner - 34.03.1

Stilling:
Specialarbejdere

Udover startlønnen kan du have:

  • ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler.
  • ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde.
  • mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer.
Region Hovedstaden er en røgfri arbejdsplads, men kaffepauserne er altid hyggelige. Bliv en del af vores hold!

Hos os får du ca. 70 gode kolleger i Center for Ejendomme, Enhed for Supply Chains centrallager, indkøb og supportfunktioner. Vi hjælper hinanden, griner meget (mest med hinanden) og holder altid fokus på det vigtigste: at redde liv.

Ansøgningsprocedure
Vi udvider dagholdet på Region Hovedstadens centrale lager. Lyder ovenstående som noget for dig?

Søg stillingen allerede i dag, og bliv en del af et stærkt hold.

Ansøgningsfristen 31. juli 2026 og vi afholder samtaler løbende.

Se og læs mere om Center for Ejendomme her.


Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Center for Ejendomme

Alsidig håndværker

København

Vi styrker vores automatik-team, så har du lyst til en varieret arbejdsdag hvor du kommer til at arbejde med en bred vifte af mekaniske og elektriske udstyr, lige fra reparation af vores manuelle og elektriske senge over vores mange elektriske køretøjer til køle/fryseskabe, opvaskemaskiner, bækkenkogere eller endda vores medicinske gas-system, så har vi det helt rigtige job til dig hos Region Hovedstaden, i Drift og Byg, under Center for Ejendomme.

Jobbet
Opgaverne er mange og alsidige, og du kommer i stor stil til selv at styre og planlægge din arbejdsdag på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler.

Du får en varieret arbejdsdag med varierende opgaver forskellige steder på hospitalet. Det ene øjeblik er du på værkstedet og efterser en gas-regulator til patient-ilt, og det næste øjeblik fejlsøger du det elektriske system på en af vores elektriske sengeskubbere. Senere kan du være ude på en af hospitalets afdelinger hvor du skal skifte ilt-flasker.

Du har sandsynligvis allerede arbejdet med mekanik som f.eks. mekaniker eller smed, og du har også erfaring med elektriske komponenter som aktuatorer, batterier og elmotorer. Du vil som oftest have brug for håndværktøj og akku-skruemaskinen og måske endda også et svejseapparat.

Størstedelen af arbejdet er hands-on og kræver at du kan tage fat, men du skal også kunne arbejde på en computer når du skal modtage opgaver i vores opgavestyringssystem Dalux, eller når du skal lave lister og overblik i f.eks. Excel, og så skal der selvfølgelig også læses og sendes e-mails via Outlook.

Om Drift og Byg
Vi er en alsidig skare, med en bred vifte af kompetencer, som sammen sikrer driften af Bispebjerg og Frederiksberg hospitaler. Der er en stor grad af frihed, både i planlægningen, og i udførslen af opgaverne, og der er altid en kollega klar til at hjælpe, når man har brug for det.

Du vil blive en del af vores automatik-team, som består af 5 medarbejdere. Automatik-teamet står for reparation af senge, elektriske køretøjer, og en masse hospitalsrelevante maskiner, så som autoklaver bækkenkværne, kompressorer og de medicinske gasser.

Om dig
Vi leder efter en person, som kommer med en løsningsorienteret tilgang, som er fleksibel i opgaverne, der skal løses, og som har hands-on erfaring med mekanik og el.

Du er den rette kandidat, hvis du har:

  • En alsidig baggrund
  • En mekanisk eller elteknisk uddannelse
  • Erfaring med mekanik, aktuatorer, lejer og også gerne gasser
  • Erfaring med reparation af mindre el-køretøjer
  • Erfaring med fejlsøgning på el-systemer
  • Erfaring med bruger af Computer og mobilen, NFC, bluetooth mm.
  • Kørekort til personbil
Som person er du robust, og lader dig ikke påvirke, når der er travlt. Du har lyst og evner til at løse mange forskellige opgaver. Du kan styre din egen arbejdsdag, og har let ved at prioritere hvad du skal laves først. Det er også et job som kræver en evne til at håndtere hyppige omstillinger i den daglige tilrettelæggelse, da der ofte kommer kritiske opgaver ind som skal løses her og nu.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Dan Bohmann på telefon: 20 46 21 97

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en fast stilling på 37 timer om ugen, heri også betalt spisepause.

Arbejdstiden ligger normalt fra 6:30 til 14:00, men nogle gange er det dig der har den ”sene”, og så møder du kl. 9:00 til 16:30.

Ansættelse sker i henhold til nedenstående overenskomst. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.

Overenskomst:
Overenskomst vedr. Løn- og arbejdsforhold for håndværkere, herunder montører, elektronikteknikere, elektronikfagteknikere, datafagteknikere, frisører, bagere, konditorsvende, ørepropteknikere og kokke - 32.23.1

Stilling:
Håndværker

Udover startlønnen kan du have:

  • ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler.
  • ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde.
  • mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer.
Ansøgningsprocedure
Ansøgningsfristen er 2. august 2026. Vi ønsker stillingen besat pr 1. september 2026.

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Send din ansøgning, CV, samt uddannelsesbeviser online via linket her på siden.

Se og læs mere om Center for Ejendomme her.

Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Center for Ejendomme

Flyttemedarbejdere til Center for Ejendommes interne flytte- og serviceenhed

Glostrup

Vil du have en sjældent udbudt mulighed i flyttebranchen, med stabile rammer, ordnede forhold og moderne arbejdsmiljø?

Region Hovedstaden har etableret sin egen intern flytte- og serviceenhed, og vi søger nu flere flyttemedarbejdere, der vil være med til at udvikle og præge en funktion, som kun findes få steder i Danmark.

Her får du ikke bare et flyttejob, du får en fast og tryg hverdag, hvor kvalitet, samarbejde og gode arbejdsforhold er i fokus.

Derfor er jobbet noget helt særligt
Som flyttemedarbejder hos os får du noget, der er sjældent i branchen:

  • Fast fuldtidsstilling på 37 timer
  • Overenskomst, pension og ordnede forhold
  • Et stabilt og forudsigeligt arbejdsliv
  • Arbejde i moderne hospitalsmiljøer med optimale adgangsforhold
  • En hverdag med fokus på kvalitet frem for tilfældige hasteopgaver
  • Mulighed for at være med til at opbygge og forme en ny funktion
Hos os arbejder du ikke i trange opgange og besværlige adgangsforhold, men i professionelle rammer med brede gange og store elevatorer.

Moderne udstyr og professionelle rammer
Vi investerer i, at du kan udføre dit arbejde sikkert og effektivt:

  • Nyt og professionelt flytteudstyr
  • Egen arbejdstelefon til den daglige drift
  • Sikkerhedsudstyr, så arbejdet kan udføres forsvarligt
  • Fokus på ergonomi og gode arbejdsgange
Du får de rette værktøjer, både fysisk og digitalt, så du kan levere høj kvalitet hver dag.

Din rolle
Du bliver en del af et team, der allerede er i gang, men stadig under udvikling.

Sammen skal I sikre høj kvalitet, stærk service og gode kundeoplevelser på tværs af regionens hospitaler. Du får mulighed for at bidrage aktivt til at udvikle arbejdsgange og være med til at sætte standarden.

Arbejdstid:
Primært i tidsrummet kl. 07.00 – 17.00 (variation kan forekomme)

Dine arbejdsopgaver

  • Interne flytteopgaver på hospitalerne
  • Lettere serviceopgaver (fx nedtagning af whiteboards og IT-udstyr)
  • Transport af møbler og udstyr mellem regionens matrikler
Der vil også kunne forekomme:

  • Transport af medicin, sterilvarer og forbrugsstoffer
  • Op- og aflæsning af gods
  • Ad hoc-opgaver på tværs af regionens enheder
Om dig
Vi søger en kollega, der vil være en del af et stærkt fællesskab og bidrage til en professionel opgaveløsning.

Vi forestiller os, at du:

  • Har kørekort B (gerne C+CE)
  • Har erfaring fra flyttebranchen eller lignende arbejde
  • Har ren straffeattest
Derudover er du:

  • Serviceminded og imødekommende
  • En holdspiller, der bidrager til fællesskabet
  • Ansvarsfuld og kvalitetsbevidst
  • I stand til at bevare overblikket
  • God til at kommunikere på dansk
  • Fortrolig med brug af smartphone i arbejdet
En arbejdsplads med tryghed og fællesskab
Du bliver en del af et team, hvor vi hjælper hinanden og løfter opgaverne i flok. Vi prioriterer et trygt arbejdsmiljø, hvor du ved, hvad din arbejdsdag indeholder, og hvor samarbejde og kvalitet er nøgleord. Kort sagt: En unik mulighed for at få det bedste fra to verdener, et aktivt flyttejob i professionelle rammer med stabilitet, tryghed og ordnede forhold.

Yderligere oplysninger
Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teamleder Viktor Fagerström klas.viktor.fagerstroem@regionh.dk eller sektionschef Henrik Thomsen henrik.thomsen02@regionh.dk

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker i henhold til nedenstående overenskomst. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.

Overenskomst:
Overenskomst for Specialarbejdere, faglærte gartnere, faglærte brolæggere, faglærte struktører, faglærte murere og instruktører/holdledere m.fl. ansat i regioner - 34.03.1

Stilling:
Specialarbejder

Udover startlønnen kan du have:

  • ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler.
  • ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde.
  • mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer.
Stillingen er fuld tid på i gennemsnit 37 timer pr. uge. Vi arbejder med vagt-rul og vagter af fast længde, men der kan forekomme overarbejde, hvis driften kræver det.

Mødested: Primært CEJ logistik, Fabriksparken 22, 2600 Glostrup. Som ansat i Region H kan kørsel udgå fra andre lokationer, og opgaverne udføres på alle regionens hospitaler.

Du får udleveret arbejdstøj, mobiltelefon og værnemidler (sikkerhedssko), som du benytter i arbejdstiden.

Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning og et CV via vores online rekrutteringssystem.

Ansøgningsfristen er den 31. juli 2026. Der vil løbende blive afholdt samtaler.

Om Center for Ejendomme
CEJ udvikler og vedligeholder Region Hovedstadens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. kvadratmeter, med alt fra fredede ejendomme til byggeri af supersygehuse. Vi etablerer og vedligeholder de fysiske rammer, så patienterne føler sig velkomne og godt tilpas når de møder regionens sundhedsprodukter. Og så vores 45.000 ansatte har de bedst mulige rammer at arbejde i. Desuden varetager vi indkøb-, lager- og logistikopgaver.

Se og læs mere om Center for Ejendomme her.

Indrykket:29/06/2026

Ansøgningsfrist: 31/07/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Center for Ejendomme

Specialist til Drift og Byg på Rigshospitalet Glostrup - Center for Ejendomme

Glostrup

Vil du være med til at sikre stabil drift på et af Danmarks mest komplekse hospitalsmiljøer?

Vi søger en specialist med erfaring inden for bygningsdrift og tekniske installationer til Drift og Byg på Rigshospitalet Glostrup. Du bliver en vigtig del af den daglige drift og vedligeholdelse af hospitalets bygninger og tekniske anlæg, hvor høj driftssikkerhed er afgørende for hospitalets funktioner – døgnet rundt.

Stillingen er alsidig og kombinerer teknisk specialistviden, koordinering og sparring i både drifts- og byggeopgaver. Din stilling er en af tre specialister, som arbejder tæt sammen med den resterende drift og i ønsket om en bred vidensdeling og et godt kollegaskab.

Dine arbejdsopgaver
Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Teknisk sparring og vejledning af håndværkere og driftspersonale
  • Udarbejdelse af vedligeholdelsesplaner
  • Optimering af tekniske anlæg og installationer
  • Koordinering af serviceaftaler og eksterne leverandører
  • Bidrag til bygge- og renoveringsprojekter
  • Risikovurderinger ved planlagte nedlukninger
  • Arbejde i Dalux og øvrige driftsværktøjer
  • Deltagelse i teknisk rådighedsvagt ca. hver 4. uge
Du vil desuden indgå i arbejdet omkring brandrelaterede forhold i samarbejde med vores el-specialist.

Om dig
Du har en relevant teknisk baggrund, fx inden for bygningsinstallationer gerne som maskinmester, og erfaring med drift af bygninger.

Vi lægger vægt på, at du:

  • Arbejder selvstændigt og struktureret
  • Trives med tekniske problemstillinger og fejlfinding
  • Har gode samarbejdsevner
  • Kan bevare overblikket i pressede situationer
  • Bidrager positivt til udvikling og forbedringer
  • Har erfaring med Dalux eller lignende FM-systemer
Vi tilbyder

  • En spændende og stabil arbejdsplads i Region Hovedstaden
  • Gode muligheder for efteruddannelse og kompetenceudvikling
  • Stor frihed og ansvar i opgaveløsningen
  • Et uformelt arbejdsmiljø med høj faglighed og godt samarbejde
  • Dygtige kolleger med brede tekniske kompetencer
  • Betalt frokostpause og attraktive arbejdstider
  • Fitnessfaciliteter og medarbejderfordele
Om Drift og Byg
Drift og Byg er en del af Center for Ejendomme (CEJ) i Region Hovedstaden, som varetager regionens ejendomsportefølje på ca. 2 mio. m² og sikrer de fysiske rammer for hospitaler, patienter og medarbejdere.

Yderligere oplysninger
Henvendelse vedrørende stillingen kan rettes til Bo Visholm på telefon: 20447059 eller mail: bo.visholm@regionh.dk

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt og ønskes besat snarest muligt.

Arbejdsstedet er primært Rigshospitalet Glostrup, Valdemar Hansens Vej 1, 27, 2600 Glostrup.

Ansættelse sker i henhold til én af nedenstående overenskomster. Startlønnen kan variere afhængigt af din anciennitet, erfaring, uddannelse samt arbejdsstedets geografiske placering.

Overenskomster:

  • Overenskomst vedrørende professionsbachelorer på det tekniske område
  • Håndværkere herunder montører, elektronikteknikere, elektronikfagteknikere, datafagteknikere, frisører, bagere, konditorsvende, ørepropteknikere og kokke
  • Overenskomst med Teknisk Landsforbund inden for byggeri, miljø og energi
Stillinger:

  • Maskinmester
  • Håndværker
  • Installatører
Udover startlønnen kan du have:

  • ret til tillæg efter lokale forhåndsaftaler.
  • ret til særydelser, fx tillæg for aften-, nat- og weekendarbejde.
  • mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer.
Ansøgning
Send din ansøgning, CV og relevante uddannelsesbeviser via linket i annoncen.

Ansøgningsfrist: 01.08.2025
Vi afholder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Se og læs mere om Center for Ejendomme her.



Indrykket:17/06/2026

Ansøgningsfrist: 01/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Center for Ejendomme

Fagleder for BYG – Snedker- og tømrerafdelingen på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital – Center for Ejendomme

København

Vil du stå i spidsen for en stærk håndværksfaglig afdeling med fokus på drift, kvalitet og samarbejde?
Vi søger en erfaren og engageret fagleder for BYG til ledelse af vores snedker- og tømrerafdeling på Bispebjerg og Frederiksberg. Stillingen er til dig, der har solide håndværksmæssige kompetencer kombineret med stærke ledelsesevner og evnen til at bevare overblikket i en travl hverdag med mange varierende opgaver.

Du bliver ansvarlig for en vigtig driftsfunktion, hvor kvalitet, koordinering og god service er i centrum.

Hvem er vi?
Center for Ejendomme (CEJ) er en enhed under Region Hovedstaden, der varetager drift, vedligeholdelse og udvikling af hospitalernes bygninger. Vi arbejder med både ældre og fredede bygninger og skaber rammerne for hospitalets daglige drift. Vi er ansvarlige for, at alle bygningerne fungerer optimalt, så hospitalet kan levere den bedste pleje til patienter, pårørende og personalet.

Din rolle – Leder med overblik og faglig tyngde
Som fagleder for BYG får du ansvaret for den daglige ledelse og udvikling af vores snedker- og tømrerområde. Du bliver en central sparringspartner for både medarbejdere, koordinatorer og samarbejdspartnere og skal sikre, at opgaverne løses effektivt, professionelt og med høj faglig kvalitet.

Du får en hverdag med stor variation og ansvar, hvor dine primære opgaver vil være:

  • Personaleledelse og faglig sparring
    Ledelse af afdelingens tre koordinatorer/specialister samt snedkere, tømrer og servicemedarbejdere. Teamet består af 11 dedikerede medarbejdere.
  • Drift og koordinering
    Sikre struktur, planlægning og prioritering af afdelingens mange opgaver på tværs af lokationerne Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.
  • Faglig kvalitet og udvikling
    Bidrage til løbende udvikling af arbejdsgange, kvalitetssikring og optimering af driften.
  • Samarbejde og kommunikation
    Have tæt dialog med samarbejdspartnere, hospitalet, brugere og øvrige faggrupper for at sikre gode løsninger og høj service.
  • Overblik i en travl hverdag
    Sikre fremdrift og koordinering i en afdeling med mange samtidige opgaver og akutte henvendelser.
Om dig – Erfaren håndværksfaglig leder
Vi forestiller os, at du har en byggeteknisk baggrund som:

  • Tømrer, snedker eller lignende
  • Gerne suppleret med uddannelse som bygningskonstruktør eller lignende
Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har min. 3 – 5 års ledelseserfaring
  • Har erfaring med koordinering af håndværkere og driftsteam
  • Er struktureret og kan bevare overblikket – også når der er mange bolde i luften
  • Trives med ansvar og beslutningstagning i en driftsorienteret organisation
  • Er god til at kommunikere og skabe relationer
  • Arbejder løsningsorienteret og har fokus på samarbejde og kvalitet
  • Har forståelse for drift, vedligeholdelse og serviceopgaver i en kompleks organisation
  • Gyldigt kørekort til almindelig bil, kategori B
Vi tilbyder

  • En plads i en åben og homogen ledergruppe
  • En central lederrolle med stor indflydelse på den daglige drift
  • Dygtige og engagerede medarbejdere med stærke håndværksfaglige kompetencer
  • En varieret hverdag med både ledelse, koordinering og faglige udfordringer
  • Mulighed for at præge udviklingen af området og arbejdsgangene
  • Et stærkt samarbejdsmiljø med fokus på kvalitet, service og fællesskab
Vil du være med?
Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Søren Christensen på telefon 61 93 87 26 eller Ask på telefon 30 70 56 09.

Løn- og ansættelsesvilkår
Dine løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til enten overenskomst for håndværkere, herunder montører, elektronikteknikere, elektronikfagteknikere, datafagteknikere, frisører, bagere, konditorsvende, ørepropteknikere og kokke eller overenskomst vedrørende professionsbachelorer på det tekniske område.

Stilling: Håndværker/bygningskonstruktør, stillingsbetegnelse: Fagleder.

Stillingen er på 37 timer ugentligt.

Der kan være mulighed for at forhandle individuelle tillæg afhængigt af stillingen samt din erfaring og dine kvalifikationer.

Ansøgningsprocedure
Send din ansøgning senest den 2. august 2026, og bliv en del af et engageret team, hvor du hver dag er med til at gøre en mærkbar forskel.

Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2026. Samtaler forventes afholdt i begyndelsen af august.

Se og læs mere om Center for Ejendomme her.

Indrykket:11/06/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
  •  
Valgt stilling