WorkWithUs
close-button
Center for Borgerservice, Arbejdsmarked og Kultur

Ledige job hos Center for Borgerservice, Arbejdsmarked og Kultur i Lyngby-Taarbæk Kommune

Antal ledige jobs
2

Center for Borgerservice, Arbejdsmarked og Kultur

Digitaliseringsmedarbejder til beskæftigelsesreformen i Center for Borgerservice, Arbejdsmarked og Kultur

Lyngby-Taarbæk

Hvis du vil være med til at forme fremtidens beskæftigelsesindsats gennem digitale løsninger, så er dette job måske noget for dig?

Vi søger en engageret digitaliseringsmedarbejder, der skal bidrage til implementeringen af digitalisering i forbindelse med beskæftigelsesreformen. Du bliver en nøgleperson i udviklingen og udrulningen af digitale værktøjer, platforme og processer, der skal effektivisere og forbedre beskæftigelsesindsatsen for både borgere og medarbejdere.

Du er heldigvis ikke alene. Centeret har i forvejen en dygtig digitaliseringsmedarbejder, der bl.a. implementerer digitale løsninger på ydelsesområdet og varetager informationssikkerheden for centeret.

Vi værdsætter en uformel og tillidsfuld kultur med fokus på samarbejde og fællesskab. Du bliver en del af et team, der deler viden, hjælper hinanden og arbejder i lyse, åbne omgivelser.

Dine primære opgaver:
  • Udvikle og implementere fagsystemer, så medarbejderne bliver understøttet bedst muligt i deres arbejde.
  • Bidrage til udvikling og optimering af digitale platforme og værktøjer, der understøtter sagsbehandlingen og styrker samarbejdet mellem aktører.
  • Understøtte virtuelle samtaler og webinarer, der sikrer fleksibel vejledning uanset geografi.
  • Sikre kompetenceudvikling for medarbejdere, så de er klædt på til at mestre deres fagsystemer og den digitale transformation.
  • Bidrage til at forebygge digital eksklusion og sikre støtte til borgere, der har svært ved digitale løsninger.

Vi forventer, at du:
  • Har erfaring med digitalisering, gerne fra offentlig sektor eller beskæftigelsesområdet.
  • Har dokumenteret erfaring med AI-teknologier, fx AI-baserede værktøjer til sagsbehandling, jobmatch eller automatisering af processer.
  • Har forståelse for dataintegritet, sikkerhed og GDPR.
  • Kan arbejde struktureret og selvstændigt med udvikling og implementering af digitale løsninger.
  • Trives med tværfagligt samarbejde og interaktion med eksterne partnere og formår at inddrage både medarbejdere og borgere i udviklingsprocesser.
  • Har interesse for kompetenceudvikling og formidling af digitale værktøjer
  • Er nysgerrig på nye teknologier og digitale trends.

Vi tilbyder dig en central rolle i en vigtig reform, hvor digitalisering og AI er i fokus. Du får mulighed for at forme og udvikle digitale løsninger, der gør en reel forskel for både borgere og medarbejdere.

Hos Lyngby-Taarbæk Kommune får du:
  • Et stærkt fagligt miljø med fokus på innovation og udvikling
  • Stor frihed til at tilrettelægge dine opgaver og fleksible arbejdstider med flextid
  • Et engageret team, der prioriterer sparring og fællesskab på tværs af afdelinger
  • Et åbent og imødekommende arbejdsmiljø tæt på offentlig transport ved Lyngby Station.

Vi glæder os til at byde en ny kollega velkommen pr. 1. februar 2026, som vil være med til at forme fremtidens digitale løsninger i beskæftigelsesindsatsen.

Løn- og ansættelsesforhold sker i henhold til gældende overenskomst med mulighed for at forhandle tillæg. Vi vil anmode om en straffeattest i forbindelse med en endelig ansættelse. Straffeattest skal fremvises ved tilbud om ansættelse.

Ansøgning:

Hvis du er klar til at tage del i denne spændende rejse og bidrage til vores digitale udvikling, ser vi frem til at modtage din ansøgning. Ansøgningsfristen er mandag den 8. december 2025, kl. 12.00.

Vi forventer at holde samtaler i uge 51

For yderligere information om stillingen, kontakt Afdelingschef Dianna Dyrmose på tlf. 30545349.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Indrykket:20/11/2025

Ansøgningsfrist: 08/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Center for Borgerservice, Arbejdsmarked og Kultur

Vil du arbejde med frivilligområdet og fritidsliv?

Lyngby-Taarbæk

Vi søger en engageret kollega, der har lyst til at udvikle frivilligområdet i Lyngby-Taarbæk kommune. Du vil arbejde tæt sammen med dygtige og aktive kolleger, som arbejder med opgaver indenfor frivilligområdet, idræt, fritid og sekretariat. Er du klar på at gøre en forskel sammen med os? Så er denne stilling måske noget for dig!

Fritid, Idræt og Sekretariat er en del af Center for Borgerservice, Arbejdsmarked og Kultur (CBAK), som arbejder med en bred opgaveportefølje, hvor fællesnævnerne er god borgerservice og fællesskaber. Centeret har 225 kollegaer fordelt på 7 afdelinger.

Om stillingen

Frivillige har en central rolle i at skabe en stærk, sammenhængende og bæredygtig kommune.

Vi ønsker at inspirere og støtte borgerne til aktivt at engagere sig i frivilligt arbejde og gøre frivillighed til en naturlig og meningsfuld del af hverdagen i kommunen.

Gennem samarbejde, innovation og anerkendelse af frivilliges indsats vil vi gøre frivillighed til en naturlig og meningsfuld del af hverdagen i kommunen.

Om opgaverne

Din primære opgave er at udvikle og implementere konkrete indsatser, som skal muliggøre vores ambition på det frivillige område. Det kræver, at du arbejder struktureret og motiveres af at planlægge og projektlede indsatserne, der knytter sig til arbejdet med frivilligområdet i Lyngby-Taarbæk Kommune.

Lyngby-Taarbæk kommune er præget af mange aktive fritids- og idrætsbrugere og et stærkt foreningsliv med mange interessenter. Vi søger en medarbejder, som har kendskab til at arbejde med frivillige ildsjæle og som har erfaring med at understøtte et godt samarbejde mellem foreningslivet og kommunen.

Det er afgørende, at du er relationel stærk og kan samarbejde bredt både med de mange frivillige foreninger, dine kolleger og på tværs af centre internt i forvaltningen.

Vi står aktuelt overfor et politisk ønske om at styrke samarbejdet mellem kommunen og frivillige og forventer i den forbindelse at skulle implementere en række indsatser i løbet af 2026. Her vil du få en afgørende rolle for, at vi som forvaltning lykkedes med at implementere indsatserne og gøre kommunens ambition til virkelighed.

Dine primære opgaver
  • Udvikle og implementere konkrete indsatser for frivillighed og samarbejde med civilsamfundet.
  • Samarbejde med både interne og eksterne interessenter, herunder frivillige foreninger og civilsamfundet.
  • Strukturere og projektlede strategiske opgaver og understøtte udviklingen af det frivillige område med tværgående indsatser.

Vi forventer, at du
  • Arbejder struktureret og målrettet og motiveres af at planlægge og projektlede indsatserne.
  • Brænder for at understøtte og udvikle frivilligområdet og har erfaring med at håndtere mange interessenter.
  • Du kan samarbejde på tværs af fagområder.
  • Har politisk tæft og kan navigere i et politisk miljø.
  • Har kendskab til frivilligområdet og gerne erfaring med at samarbejde med frivillige og civilsamfundet.

Vi kan tilbyde
  • Et godt arbejdsmiljø og engagerede kolleger, som meget gerne hjælper hinanden med at løse opgaver.
  • Fleksibel arbejdstid, med mulighed for hjemmearbejde og mødefri fredage.
  • Et højt fagligt miljø på tværs af centre, hvor samarbejde og imødekommenhed er i højsædet.

Er du klar til at tage ansvaret og blive en del af et stærkt kollegateam i Lyngby-Taarbæk Kommune?
Send din ansøgning og CV senest den 23. november 2025, kl. 12.00. Vi ser frem til at høre fra dig!

Samtaler
Vi afholder 1. samtaler den 25. november 2025 og 2. samtaler den 27. november 2025. Kandidater der går videre til 2. samtale skal forvente at gennemføre en test imellem de to samtaler.

Yderligere information
Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Sidsel Addington Bang på telefon 60 80 97 97 eller fritidskonsulent Christina Andersen på telefon 51 71 48 91.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling