WorkWithUs
close-button
Byrådssekretariatet
Følg +

Om Byrådssekretariatet

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
2

Byrådssekretariatet

Medarbejder til borgmesterbetjening

Gladsaxe

Vil du arbejde tæt på den politiske ledelse i Gladsaxe Kommune og bidrage til struktur, overblik og fremdrift i borgmesterens hverdag?

Vi søger en medarbejder til borgmestersekretariatet, som kan indgå i den daglige understøttelse af borgmesteren og være med til at sikre en professionel, sammenhængende og velfungerende betjening.

Om stillingen
Du bliver en del af borgmestersekretariatet, som er organisatorisk placeret i Byrådssekretariatet i Center for Politik, Strategi og Udvikling. Her arbejder du tæt sammen med borgmesteren og sekretariatets øvrige medarbejdere.

Stillingen er en central funktion i den daglige understøttelse af borgmesteren med fokus på koordinering, forberedelse og opfølgning. Stillingen indebærer endvidere et højt selvstændigt ansvar, stor tillid og behov for diskretion.

Du indgår på lige fod med de øvrige medarbejdere i borgmestersekretariatet, som refererer direkte til Chefen for Byrådssekretariatet.

Du vil være en vigtig del af samspillet mellem borgmesteren, Byrådet, direktionen og den øvrige organisation.

Dine opgaver
Du vil få en bred opgaveportefølje, der er med til at understøtte struktur og fremdrift i borgmesterens daglige arbejde, herunder:
  • Forberedelse af borgmesterens møder og aktiviteter, herunder overblik over dagsordener, bilag og væsentlige opmærksomhedspunkter
  • Udarbejdelse af korte overbliksnotater
  • Opfølgning på beslutninger og aftaler
  • Koordinering mellem borgmesteren, forvaltninger og øvrige relevante aktører
  • Kvalitetssikring og klargøring af materiale til borgmesteren
  • Bidrag til håndtering af borger- og interessenthenvendelser
  • Praktisk og administrativ bistand i forbindelse med møder, arrangementer og repræsentative opgaver

Opgaverne spænder således fra analytiske og koordinerende opgaver til praktiske understøttelsesopgaver.

Stillingen kræver derfor, at du netop trives i det brede opgavespænd. Du skal både kunne bidrage til koordinering, overblik og forberedelse af politiske og administrative opgaver og samtidig være indstillet på at løse praktiske opgaver i hverdagen omkring borgmesteren. Det er afgørende, at du kan bevæge dig ubesværet mellem opgaver af forskellig karakter og prioriterer fælles opgaveløsning højt.

Hvem er du?
Vi forestiller os, at du har en relevant uddannelsesbaggrund, for eksempel:
  • en samfundsvidenskabelig uddannelse,
  • professionsbachelor i offentlig administration eller
  • kontoruddannelse med offentlig specialisering suppleret med erfaring

Derudover lægger vi vægt på, at du:
  • har erfaring med ledelsesbetjening – helst fra en politisk eller offentlig organisation
  • har forståelse for politiske og administrative processer
  • er struktureret og god til at skabe overblik i en hverdag med mange parallelle opgaver
  • arbejder selvstændigt og tager ansvar for, at opgaver følges til dørs
  • er diskret og professionel i håndteringen af fortrolige oplysninger
  • har gode samarbejdsevner og trives i et team, hvor man hjælper hinanden
  • er fleksibel og indstillet på, at arbejdstiden i perioder kan ligge uden for normal arbejdstid

Vi tilbyder
  • et spændende job tæt på den politiske beslutningsproces
  • en central rolle i et velfungerende borgmester- og byrådssekretariat
  • en varieret og til tider travl arbejdsdag med stor selvstændighed
  • dygtige og engagerede kolleger
  • et arbejdsmiljø præget af samarbejde, faglighed og ordentlighed

Borgmestersekretariatet er en del af Byrådssekretariatet, som består af ca. 25 medarbejdere og varetager mange forskellige arbejdsopgaver fra de klassiske byrådssekretariatsopgaver til juridisk rådgivning, GDPR, arkiv, nævnsbetjening af huslejenævn, beboerklagenævn og hegnssyn samt borgerrådgiverfunktionen mm.
Der er fem medarbejdere tilknyttet borgmestersekretariatet i dag, hvor du vil være den sjette. Borgmestersekretariatet varetager også sekretærfunktionen for kommunaldirektøren.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid.
Løn fastsættes efter gældende overenskomst og efter kvalifikationer.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for Byrådssekretariatet Mikael Wolf på telefon 39 57 51 08.

Ansøgning
Send din ansøgning og CV senest 9. august 2026.
Der forventes gennemført to samtalerunder, hvor der til anden samtale også vil være en teoretisk opgave/case.

Samtaler forventes gennemført i uge 33 og 34.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Indrykket:16/06/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

Se job

Byrådssekretariatet

Studentermedarbejder til Borgerrådgiveren

Gladsaxe

Vil du være med til at styrke retssikkerheden for borgerne i Gladsaxe og forbedre mødet mellem borgere og forvaltning? Interesserer du dig for socialretlige forhold, forvaltningsret og offentlig administration?

Så kan borgerrådgiveren i Gladsaxe tilbyde dig et spændende studenterjob, hvor du kan hjælpe borgere, der savner råd og vejledning eller er kommet i klemme i systemet.

Jobbet
Som studentermedhjælper kommer du til at bistå borgerrådgiveren administrativt, juridisk og i kontakten med borgerne i Gladsaxe. Du skal være med til at modtage telefoniske henvendelser fra borgerne, afholde møder med borgerne og varetage dialogen med forvaltningen om borgernes henvendelser samt anvende din faglighed – også i en juridisk kontekst. Du skal udarbejde statistisk materiale og faglige udredninger samt journalisere sager. En del af dine faste opgaver vil være af administrativ karakter. Du skal have lyst til og flair for at tale med mennesker, som i nogle tilfælde står i en presset eller sårbar situation.

Borgerrådgiveren er også kommunens databeskyttelsesrådgiver (DPO). Der er derfor mulighed for, at opgaver med beskyttelse af borgernes data også vil kunne indgå i stillingen efter aftale.

Hvem er du?
  • Du er løsningsorienteret, struktureret og ansvarsfuld i din tilgang til opgaverne.
  • Du er engageret og kan arbejde selvstændigt med frihed under ansvar.
  • Du interesserer dig for socialretlige forhold, forvaltningsret og offentlig administration.
  • Du er god til at kommunikere præcist og forståeligt på skrift og i tale.
  • Du har lyst til at tale med og hjælpe borgere og eventuelt afholde møder med dem.
  • Du har lyst til at tale med og samarbejde med kolleger i kommunen for at finde løsninger.
  • Du er indskrevet som aktiv studerende på en uddannelse med et samfundsmæssigt perspektiv. Du kunne f.eks. være socialrådgiverstuderende (eventuelt med gennemført praktikmodul), stud.soc. i jura, studerende på Roskilde Universitet på kandidatuddannelsen i Politik og Forvaltning eller i Samfundsjura eller stud.jur.
  • Dine personlige kvalifikationer og din tilgang til opgaverne er vigtigere end hvilken uddannelse, du læser.

Hvad får du?
  • Et spændende og alsidigt studenterjob.
  • Mulighed for at dygtiggøre dig og få praktisk erfaring.
  • En ugentlig arbejdstid på 15 timer, som kan tilrettelægges fleksibelt efter aftale, så du kan passe dine studier og eksaminer.
  • Tiltrædelse hurtigst muligt efter aftale.

Borgerrådgiveren
Borgerrådgiveren er uvildig, uafhængig af forvaltningen og ansat direkte af Gladsaxe Kommunes Byråd. Borgerrådgiveren behandler henvendelser fra borgerne i Gladsaxe over sagsbehandlingen og borgerbetjeningen, hjælper borgerne i klagesystemet samt vejleder forvaltningen om blandt andet forvaltningsret og god forvaltningsskik. Borgerrådgiveren skal sikre, at klagerne bruges til at forbedre kommunens sagsbehandling og borgerbetjening.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte borgerrådgiver Henrik Bang Nielsen telefon 39 57 69 00. Læs mere om borgerrådgiveren på Gladsaxe Kommunes hjemmeside: https://gladsaxe.dk/kommunen/borgerraadgiver

Frist
Send din ansøgning med CV og dokumentation for, at du er indskrevet som aktiv studerende (herunder karakterudskrift og andre relevante bilag) senest fredag den 14. august 2026. Du skal ansøge via linket. Ansættelsessamtaler forventes afholdt i uge 34 og 35.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Indrykket:17/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

Se job
Valgt stilling