WorkWithUs
close-button
Bygningsdrift
Antal ledige jobs
2

Bygningsdrift

Teknisk servicemedarbejder søges

Herlev

Bygningsdrift søger en fleksibel og serviceminded medarbejder til en fuldtidsstilling. Vi leder efter dig, der har en håndværksmæssig baggrund og/eller en uddannelse som ejendomsservicetekniker – gerne med flere års erfaring fra en lignende stilling.

Bygningsdrift er en del af Teknik og Miljø, hvor vi står for drift og vedligeholdelse af kommunens ejendomme, herunder kulturinstitutioner og daginstitutioner. Arbejdsstedet varierer afhængigt af opgaver og behov. Som led i Herlev Kommunes grønne omstilling foregår transporten mellem institutionerne på el-cykel. Teamet består af fire medarbejdere og en serviceleder, som varetager den daglige drift.

Vi søger

Vi lægger vægt på, at du:

  • har godt humør, mødestabilitet og en god portion humor.
  • har et alsidigt, praktisk håndelag og er løsningsorienteret.
  • kan arbejde selvstændigt, men også trives i et team.
  • er serviceminded og trives i en hverdag med mange børn omkring sig.
  • kan bevare overblikket og strukturere mange opgaver og beskeder.
  • har kørekort til bil (kategori B).
  • har kendskab til Office-pakken på brugerniveau og flair for IT-værktøjer.
  • taler og skriver dansk.
Opgaverne

Dine arbejdsopgaver vil blandt andet omfatte:

  • tilsyn og vedligeholdelse af bygninger, klimaskærme m.m.
  • tilsyn og vedligeholdelse af tekniske installationer.
  • udføre mindre håndværksmæssige reparationer.
  • opstilling af borde og stole til arrangementer.
  • brandgennemgange, DKV-planer og brandeftersyn.
Løn og ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer. 

Læs mere om os på www.herlev.dk. Tiltrædelse: 1. januar 2026 eller hurtigst muligt.

Ansøgningsfrist

Ansøgningsfristen er den 21. november 2025. Vi afholder løbende samtaler.

Spørgsmål? 

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte teknisk serviceleder Baris Topcuoglu på 2169 4809.

Mød vores medarbejdere

herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev

Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Indrykket:07/11/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bygningsdrift

Bygningsdrift søger kollega til vores skoler i Herlev Kommune

Herlev

Trives du med udfordrende og alsidige arbejdsopgaver i et travlt, men godt arbejdsmiljø? Kan du bevare overblikket? Er du fleksibel og loyal samt indstillet på at indgå i teamets daglige arbejde? Så er du måske vores kommende kollega.

Vores team består af 8 tekniske servicemedarbejdere og 1 teknisk serviceleder. Vi vedligeholder 5 skoler og diverse bygninger. Herlev Kommune er i grøn omstilling og derfor foregår transporten mellem vores matrikler på elcykler og elbil efter behov.

Vi har brug for en kollega, meget gerne med håndværksmæssig baggrund eller erfaring med bygningsvedligehold. Du vil indgå i lukkevagt hver 5. uge, hvor vi lukker skolerne og sætter alarm på om aftenen og i weekenden. Mødetid er på hverdage kl. 17.00-00.00, lørdag og søndag kl. 08–17 på tilkald.

Du bidrager til et godt og positivt arbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden internt i teamet, men også på tværs af skolerne.

Om opgaver og dig

Du skal kunne varetage følgende:

  • ad hoc-opgaver i forbindelse med vedligehold af vores skoler og tekniske installationer samt affaldssortering.
  • medvirke aktivt til et godt og udviklende arbejdsmiljø.
  • egenkontrol af brandmateriel og DKV.
  • gerne kendskab til Dalux.
  • du skal være indstillet på at kunne arbejde på forskellige matrikler.

Kvalifikationer:

  • Gerne håndværksmæssig baggrund
  • Besiddelse af B kørekort
  • IT på min. brugerniveau

Kompetencer:

  • God til at bevare overblikket og prioritere egne og teamets opgaver
  • Fleksibel, serviceminded, imødekommende og engageret
  • Godt humør og positivt kropssprog
  • Evner en god og åben kommunikation
  • Praktisk håndelag
Vi kan tilbyde

Vi kan tilbyde dig:

  • en spændende og udviklende arbejdsplads – med travlhed og god stemning.
  • et selvstændigt og alsidigt arbejde i samarbejde med gode kollegaer.
  • et godt arbejdsmiljø, hvor vi i teamet deler viden og hjælper hinanden. 
Praktiske oplysninger

Er du interesseret i at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte teknisk serviceleder, Kim Kristoffersen, på 2171 9877 eller teknisk servicemedarbejder Robert Gogovski på 4075 0304.

Ansøgningsfristen er den 8. december 2025. Ansættelsessamtaler holdes løbende.

Løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til kvalifikationer og gældende overenskomst mellem kommunen og den relevante faglige organisation. I forbindelse med ansættelsen indhenter vi børne- og straffeattest samt referencer. 

Mød vores medarbejdere

herlev.dk kan du møde nogle af vores medarbejdere fra forskellige arbejdspladser i kommunen. De fortæller hver især om, hvad de arbejder med, og hvorfor de er glade for deres arbejde.

Søg stillingen

Du søger stillingen online. Husk at vedhæfte din ansøgning, CV og andre relevante bilag. Når du har sendt ansøgningen, modtager du en e-mail som kvittering. Vær opmærksom på, at mailen kan være placeret i din mappe ”Spam/uønsket post”.

Om Herlev

Herlev er placeret i hjertet af hovedstadsområdet med en velfungerende infrastruktur. Transportmulighederne til og fra Herlev er gode og bliver forstærket med den kommende letbane og de fire letbanestationer i byen. Samtidig byder Herlev på let adgang til grønne områder. Vi er i fuld gang med at udvikle byen, så den også i fremtiden har et levende handelsliv, en spændende bymidte og er attraktiv at bo og drive virksomhed i.

I Herlev Kommune arbejder vi ambitiøst og målrettet på at sikre, at vores tilbud til borgerne også i fremtiden er på et højt niveau. Det gør vi ved at indrette organisationen med et større fokus på at styrke fagligheden og understøtte dialogen med borgerne, samt forkorte afstanden mellem det lokale politiske niveau og kommunens medarbejdere.

Indrykket:21/11/2025

Ansøgningsfrist: 08/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling