WorkWithUs
close-button
Bowl'n'Fun Viborg

Ledige job hos Bowl'n'Fun Viborg i Viborg Kommune

Antal ledige jobs
2

Bowl'n'Fun Viborg

Bliv køkkenchef hos Restaurant The Grill i Bowl'n'Fun Viborg

Viborg

Om The Grill
The Grill er en familierestaurant med en stor grillbuffet, hvor udvalget er meget varieret. Vi tilbyder op til 7 forskellige slags kød, 14 forskellige forretter og flere slags tilbehør, som er præget af årstiderne. Der arbejdes ud fra et fastlagt kædekoncept. Buffeten henvender sig til centrenes forskellige gæster, herunder, børn, unge og voksne.

Din rolle som køkkenchef
Som køkkenchef hos os, har du en vigtig rolle i at sikre, at vores gæster får lækker mad og en god oplevelse i restauranten. Du vil være en del af produktionen på lige fod med dine kollegaer og skal derfor have en høj teknisk kunnen og gå op i det visuelle og håndværksmæssige aspekt af madlavningen.

Mere end bare mad
Du skal have flair for det administrative, da jobbet som køkkenchef indeholder meget mere end bare madlavning. I tæt samarbejde med centerchefen og F&B Manager, vil du have ansvar for køkkenet og dets bemanding. Dette indebærer vagtplanlægning, medarbejderudvikling, varebestilling og egenkontrol. Du vil lede dit eget team af medarbejdere i køkkenet, herunder ansættelse og oplæring.

Har du en kok i hjertet og en leder i blodet?
Vi sælger ikke gourmet, men familietid, hygge og gode minder. Derfor er det vigtigt for os, at der er en god tone i køkkenet, da det styrker sammenholdet i teamet og smitter af på vores gæster.

Arbejdsopgaver

  • Du bliver ansvarlig for køkkenet herunder at lede, fordele og følge op på det daglige arbejde i køkkenet
  • Du tager ejerskab og 'går forrest'
  • Du implementerer nye tiltag og idéer
  • Du sikrer høj kvalitet
  • Du sikrer et anerkendende og positivt arbejdsmiljø
  • Du vil have administrative opgaver såsom varebestilling, spildregistrering, vagtplanering etc.
  • Du opretholder givne standarder indenfor kvalitet, service, produktion og hygiejne

Vi forventer

  • At du har erfaring og er vant til at arbejde systematisk
  • At du har lyst til at lave mad til mange mennesker
  • At du kan skabe god stemning, arbejde effektivt og tænke selvstændigt
  • At du elsker at gøre tingene bedre og stræber efter perfektion
  • At du forstår, at vi skal arbejde hårdt og have det sjovt med det samtidig
  • At du går forrest, tager ansvar og får dine kollegaer med dig
  • At du vil arbejde i en restaurant, hvor menuen er fastlagt på forhånd

Som køkkenchef og kok i The Grill tilbyder vi nedenstående arbejdsforhold:

  • Friweekend hver 3. weekend.
  • En stilling, hvor du får indflydelse og sammen med dit team skal skabe gode resultater, som kan ses og mærkes. Du kommer til at have ansvaret for 10-15 medarbejdere.
  • Et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden og har det sjovt selvom vi arbejder proffesionelt.
  • Mulighed for at udvikle dig personligt som leder
  • God sparing med de øvrige køkkenchefer i kæden, i form af møder samt kurser
  • Løn efter kvalifikationer, samt bonusordning som skabes efter resultater og derved egen indsats
  • Et stort udvalg af personalegoder

Indrykket:13/11/2025

Ansøgningsfrist: 13/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bowl'n'Fun Viborg

Bliv Centerchef hos Bowl'n'Fun Viborg – Skab fantastiske gæsteoplevelser gennem ledelse, samarbejde og højt humør!

Viborg

Brænder du for ledelse og at skabe mindeværdige oplevelser?
Så har du nu muligheden for at blive en central del af Danmarks største bowling- og forlystelseskæde! Vi søger en passioneret og nærværende centerchef til Bowl'n'Fun Viborg, der vil gå forrest som leder og sikre, at både medarbejdere og gæster får oplevelser ud over det sædvanlige. Har du et godt humør, solid ledelseserfaring og et skarpt blik for service, så er dette din chance for at gøre en forskel i en sjov og energifyldt branche
.

Bowl'n'Fun Viborg huser dagligt mange gæster til en god omgang bowling, escape room, minigolf eller nogle af centerets øvrige forlystelser og et dejligt besøg med lækker mad fra buffeten i Restaurant The Grill. Et rigtigt oplevelsescenter med masser af muligheder for sjove og gode oplevelser til gæster i alle aldre.

Vi leder efter dig, der allerede har god ledelseserfaring og godt humør, er nærværende overfor både medarbejdere og gæster, og ikke mindst brænder for oplevelses- og restaurationsbranchen. Du motiveres af rollen som leder, går altid forrest og viser det gode eksempel, sikre et godt arbejdsmiljø, er serviceminded ud til fingerspidserne og ser muligheder fremfor begrænsninger. Du trives med at være sammen med dine medarbejdere, hvor I i samarbejde tilrettelægger og udfører salg og fantastisk service overfor vores gæster således, at de resultatmæssigt lever op til målsætningerne.

Vi tilbyder:

  • Et spændende og alsidigt job, hvor vi garanterer at dagene ikke er ens
  • Et arbejde med stort kollegialt fællesskab
  • Tæt samarbejde på kædeplan, hvor sparring med øvrige centerchefer er i højsæde
  • Fantastiske personalegoder, der giver dig mulighed for at give dig selv og familien gode oplevelser i vores centre
  • Uddannelse og kurser der er med til løbende at udvikle dig både personligt og fagligt

Danmarks største bowling- og oplevelseskæde
Bowl'n'Fun og Maximum består af 19 centre fordelt over hele landet. Bowl'n'Fun og Maximum er en kæde, som skaber gode oplevelser for vores gæster. Vi har sjove og underholdende forlystelser for hele familien, og pakken fuldendes i vores store buffetrestaurant The Grill.

Du skal være nærværende og synlig udadtil
Som centerchef bliver du centrets ansigt udadtil, du skal derfor tage dig af både de administrative opgaver samt være synlig overfor gæsterne og dit personale. Du skal derfor have et godt overblik og en struktureret tilgang til dine opgaver. Du bliver en del af vores nuværende team og skal samarbejde og lede dygtige kokke, buffister, værter, teknikere og ungarbejdere. Dit primære arbejde er at servicere gæsterne i baren, i restauranten og ved aktiviteterne, og sørge for at alle gæster får en fantastisk oplevelse. Derfor er det vigtigt, at du er serviceminded, smilende og imødekommende. Du skal sætte en ære i at drive et center der yder en service overfor gæsterne, så I bliver deres "top of mind" ved valg af spise- og oplevelsessted.

Udvikl dit team og have fokus på vores værdier
Du skal sørge for udvikling og træning af dit team således, at vores service altid matcher centrets glade og forventningsfulde gæster og dermed lever op til vores værdier. Derfor går vi meget op i at udvikle dig både fagligt og personligt. Dette sker i form af deltagelse i kurser og uddannelser, hvor du får værktøjer, du kan benytte i dit daglige arbejde. Vi er en flad organisation med fokus på gensidig feedback og respekt i et harmonisk arbejdsmiljø, hvor vi passer på hinanden.

Som centerchef skal du:

  • Være synlig i dit center og blandt gæsterne
  • Servicere gæsterne og sikre de får en god oplevelse
  • Have det overordnede ansvar for centret, herunder arbejdsgangene og økonomien
  • Sikre den daglige drift af centret, herunder planlægning, implementering og opfølgning
  • Du har ansvar for personalet og lederteamet, herunder være med til at sikre god trivsel og et godt arbejdsmiljø i centret, samt oplære og udvikle dine medarbejdere.
  • Være klar til at tage ansvar når situationen kræver det
  • Sørge for vores værdier og koncepter implementeres i dit center

Om dig:

  • Du har stor erfaring som leder og gerne fra restauration- eller servicebranchen
  • Du trives med at have mange bolde i luften
  • Du er servicemindet og enig i, at gæsten er vigtigst i vores forretning
  • Du kan lide at have kontakt til og servicere gæsterne
  • Du har gode struktureret lederevner og kan strukturere din egen og dine medarbejders hverdag.
  • Du ikke er bange for at tage ansvar og gå forrest
  • Du er topsælgeren der yder en ekstra indsats for at være den bedste
  • Du er fleksibel og træder til når behovet opstår
  • Du kan arbejde i gennemsnit hver 2. weekend

Som centerchef er det vigtigt at du er tilstede når der er travlt. Derfor skal du være klar på at arbejdstiderne vil være varierende med både dag, aften og weekendarbejde.

Løn efter kvalifikationer - Lønpakken indeholder både bonus og weekendtillæg.

Opstart i følge aftale med den enkelte kandidat.

Vi indkalder løbende til samtale, så send din ansøgning allerede idag.

NB! Ansøgninger modtages kun via vores hjemmeside. Ansøgninger der sendes pr. mail vil blive besvaret med en vejledning videre til vores hjemmeside.

Indrykket:27/10/2025

Ansøgningsfrist: 27/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling