WorkWithUs
close-button
Børnehuset Naturbyen

Ledige job hos Børnehuset Naturbyen i Middelfart Kommune

Antal ledige jobs
2

Børnehuset Naturbyen

Medarbejder til nyoprettet stilling i køkkenet i Børnehuset Naturbyen

Middelfart

Kom og være med på vores hold

Er du en passioneret madelsker med en kreativ tilgang til madlavning? Brænder du for at skabe sund og velsmagende mad, der glæder børns smagsløg og bidrager til deres udvikling? Så er det lige dig, vi mangler i vores nye køkken!

Den 1. februar flytter vi ind i vores helt nye børnehus – og med os får vi et splinternyt industrikøkken, der venter på en fagligt stærk, kreativ og engageret kostfagligt ansvarlig.

Vi søger en kreativ person, der kan sætte sit præg på vores køkken, starte det op helt fra bunden og udvikle det med en masse spændende idéer. Stillingen kan se ud på flere måder og kan bestrides af flere faggrupper. Det er ikke afgørende, om du er kok, ernærings- eller køkkenassistent – det vigtigste er, at du elsker at planlægge og fremtrylle lækre måltider og brænder for at lave sund og nærende mad, der giver energi til vores glade børn, samtidig med at du har økonomisk ansvarlighed.

Timetallet kan variere en smule alt efter, hvad du kan tilbyde i stillingen, men vil ligge mellem 20 og 30 timer. I takt med at flere børn starter op i Børnehuset Naturbyen, vil vi vurdere, om du skal have flere timer, eller om der skal ansættes endnu en medarbejder i køkkenet. Hvis timetallet ikke passer dig, så søg alligevel – vi kan i fællesskab se på, hvordan vi kan finde en løsning.

Vi er på nuværende tidspunkt et børnehus med 12 dygtige kollegaer og 46 børn. Når vi flytter i det nye børnehus, får vi plads til 24 vuggestuebørn og 110 børnehavebørn, og flere nye kollegaer kommer til.

Vi har en fælles vision om at skabe et trygt og udviklende miljø for børnene. Sund og nærende mad spiller en afgørende rolle i denne vision, og vi tror på, at mad ikke kun skal mætte, men også være en oplevelse, der vækker børns nysgerrighed, madglæde og madmod.

Vi følger børnenes spor i hverdagen og tilpasser vores aktiviteter til deres ressourcer og kompetencer. Vi ønsker at styrke deres selvhjulpenhed og udvikle dem til livsduelige verdensborgere, der trives i gode relationer, bæredygtige omgivelser og tæt på naturen. Derfor søger vi en dygtig medarbejder til vores køkken, der vil bidrage til denne mission gennem sin madlavning.

Dine primære opgaver vil være:
  • Udarbejdelse af madplaner
  • Tilberedning af sunde og varierede måltider til børnene
  • Opvask og rengøring
  • Opretholdelse af høj hygiejnestandard i køkkenet
  • Varetage økologi- og egenkontrol
  • Inddrage børnenes idéer i madlavningen på en sjov og lærerig måde
  • Fokus på at minimere madspild og reducere klimaaftryk
  • Bestilling af varer gennem kommunens indkøbssystem samt overholdelse af budget
  • Samarbejde med det pædagogiske personale om madlavning over bål og omstilling ved spontane ture ud af huset

Vi tilbyder:
  • Et godt og spændende arbejdsfællesskab og arbejdsmiljø, hvor dine idéer og din kreativitet bliver værdsat
  • Mulighed for at sætte dit eget præg på vores køkken og udvikle menuer, der glæder børnene
  • Et stærkt fællesskab med fokus på børns trivsel og udvikling
  • Et godt arbejdsmiljø, hvor humor og godt humør er en vigtig del af hverdagen
  • Netværksgrupper med de køkkenansvarlige i kommunen

Vi forventer:
  • Gerne erfaring med madlavning til børn – eller modet til at få det
  • En kreativ tilgang til madlavning og lyst til at eksperimentere
  • Passion for sund og nærende mad
  • Kendskab til hygiejneregler, økologi og fødevarelovgivning

Stillingen er fra den 15. februar 2026. De første 14 dage bruges til opstart og oplæring i køkkenet, indkøb af fødevarer, oplæring i IT- og indkøbssystemer samt klargøring til egenkontrol, så alt er klar til at servere de første måltider den 1. marts.

Lyder dette som noget for dig, og er du nysgerrig på stillingen, så tøv ikke med at ringe til daginstitutionsleder Lonny Thomsen på tlf. 29134599 for at høre mere om vores ønsker og tanker om stillingen.
Vi ser frem til at høre fra dig.

Sammen med din ansøgning vil vi gerne modtage en madplan for 14 dage med tre måltider om dagen til vuggestuebørnene og frokostmåltid til børnehavebørnene. Til samtalen ser vi frem til at høre dine faglige tanker om denne madplan.

Ansøgningsfrist den 9. december 2025
Ansættelsessamtaler i uge 50 eller 51
Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst.
Vi gør opmærksom på, at der indhentes børne- og straffeattest.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 09/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Børnehuset Naturbyen

Pædagog til vuggestue i Børnehuset Naturbyen

Middelfart

Kom og vær med på vores hold

Brænder du for vuggestueliv – og har du erfaring med de allermindste? Så er det måske dig, vi leder efter!
Vi søger en engageret og nærværende pædagog, der har lyst til at være med fra starten når vi åbner i vores spritnye rammer i Børnehuset Naturbyen pr. 1. februar 2026. Her skal du være med til at danne det pædagogisk fundament og skabe trygge rammer, hverdagsmagi og et stærkt fællesskab sammen med både børn og kollegaer.

Hvem er vi?
Børnehuset Naturbyen åbnede i oktober 2023 i midlertidige lokaler ved Lillebæltskolen og 1. september 2025 åbnede vi op for de første vuggestuebørn. Februar 2026 er vi klar til at flytte ind i vores spritnye, moderne og naturskønt beliggende børnehus i Skrillinge – med plads til 110 børnehavebørn og 24 vuggestuebørn.

Vores pædagogiske fundament
Vi tror på:
  • At nærvær, tryghed og omsorg er fundamentet for al udvikling.
  • At relationer og små fællesskaber skaber de bedste betingelser for læring og trivsel.
  • At legen er børns vigtigste sprog – og nøglen til deres udvikling.
  • At udeliv, bevægelse og bæredygtighed skal være en naturlig del af børnenes hverdag.
  • At alle børn har ret til at høre til, blive set og mødt som dem, de er.
I hverdagen arbejder vi i små børnefællesskaber, hvor fokus er på tryghed, faglighed og at følge børnenes spor.

Hvem er du
Du er uddannet pædagog – og:
  • Du elsker vuggestueliv og ved, hvor vigtig din rolle er for barnets første år uden for hjemmet.
  • Du har gerne erfaring fra vuggestue – og brænder for arbejdet med 0-3-årige.
  • Du er nærværende og omsorgsfuld, og kan skabe trygge og udviklende rammer for de yngste.
  • Du er reflekterende og fagligt nysgerrig – og deler gerne din viden og dine tanker med kollegaerne.
  • Du trives og har erfaring med forældresamarbejde og ser forældrene som vigtige medspillere.
  • Du er en holdspiller, som både kan give og tage imod feedback og sparring.
  • Du kan arbejde ud fra Middelfart kommunes dagtilbudsfortælling og vision ”fra middelfartbarn til verdensborger”
Hvad får du hos os
  • En unik mulighed for at være med til at forme og udvikle vores vuggestue i nye spændende lege og læringsmiljøer i et spritnyt børnehus.
  • En hverdag med faglighed, varme og grin – også når det regner.
  • En arbejdsplads i udvikling, hvor du er med til at sætte retningen.
  • En arbejdsplads med høj trivsel og høj grad af psykologisk tryghed.
  • En engageret og mangfoldig personalegruppe, hvor vi hjælper hinanden og løfter i flok.
  • En forældregruppe, som er positive, nysgerrige og interesserede i samarbejdet.
  • Et kommende nyt børnehus med fantastiske faciliteter og masser af muligheder – klar i februar 2026.
Praktisk information
  • Stillingen er på 33-37 timer med opstart 1. februar 2026.
  • Løn i henhold til gældende overenskomst og principper for Ny Løn.
  • Der indhentes børne- og straffeattest.
  • Ansøgningsfrist: 9. december 2025
  • Samtaler: Forventes afholdt i uge 50-51.
Har du lyst til at besøge os
Vi vil meget gerne vise dig rundt og fortælle mere om os og vores nye børnehus vi flytter til. Du er velkommen til at kontakte dagtilbudsleder Lonny Thomsen på tlf. 29 13 45 99 eller på mail lonny.thomsen@middelfart.dk.

Send din ansøgning afsted – med faglighed, personlighed og nysgerrighed.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Børnehuset Naturbyen – sammen gør vi hverdagen til noget særligt.

Bliv en del af vores engagerede team og vær med til at gøre en forskel!
Middelfart Kommune vil gerne kendes for en attraktiv og fleksibel arbejdsplads med et sundt arbejdsmiljø, god ledelse og mange muligheder for udvikling. Med afsæt i vores livsfasepolitik vil vi gøre vores for at imødekomme dine ønsker og behov. Vi er en kommune, hvor der ikke er langt fra ide til handling. Du kan læse mere om vores arbejdsplads på job.middelfart.dk

Overvejer du at søge job i Middelfart Kommune? Så går du måske også i tanker om at flytte hertil. Kontakt vores bosætningskonsulent Anne Marie Klausen på tlf. 2240 0049 eller annemarie.klausen@middelfart.dk og hør hvad Middelfart kan tilbyde dig og din familie. Læs mere på www.opdagmiddelfart.dk

Indrykket:19/11/2025

Ansøgningsfrist: 09/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling