WorkWithUs
close-button
Børnehuset Eremitagen
Følg +

Om Børnehuset Eremitagen

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
2

Børnehuset Eremitagen

Pædagogmedhjælper med flyverfunktion

Lyngby-Taarbæk

Børnehuset Eremitagen søger pædagogmedhjælper med flyverfunktion til vuggestuen

Vil du være en del af et børnehus, hvor faglighed, samarbejde og arbejdsglæde går hånd i hånd?
I Børnehuset Eremitagen søger vi en engageret pædagogmedhjælper til vores vuggestue. Vi leder efter en kollega, der har lyst til at være en aktiv del af børnenes hverdag og bidrage til et trygt, udviklende og omsorgsfuldt læringsmiljø.

Hvem er vi?
Børnehuset Eremitagen rummer 92 børn fordelt på tre vuggestuegrupper, tre børnehavegrupper samt en mindre kompetencegruppe.
Vi er et børnehus med høje faglige ambitioner og et stærkt fællesskab. Hos os er der plads til både faglige refleksioner, humor i hverdagen og kolleger, der hjælper og støtter hinanden. Vi tror på, at de bedste rammer for børn skabes af voksne, der trives, samarbejder og udvikler sig sammen.

Vi lægger vægt på et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene og arbejder målrettet for at skabe de bedste betingelser for alle børn. Samtidig har vi et velfungerende samarbejde med eksterne fagpersoner, som bidrager med sparring og udvikling af vores pædagogiske praksis.

Om stillingen
Du bliver tilknyttet vuggestuen og får primært en flyverfunktion på to af stuerne.
Det betyder, at du får en central rolle i hverdagen, hvor du skaber relationer til børnene på tværs af stuerne og bidrager med nærvær, omsorg og fleksibilitet. Du bliver en vigtig medspiller i det pædagogiske arbejde og en kollega, som både børn og voksne kan regne med.

Vi søger en medarbejder, der trives i en varieret hverdag og ser værdien i at være en del af et stærkt fællesskab.

Vi håber, at du
  • Er mødestabil og ansvarsbevidst
  • Er fleksibel og samarbejdsorienteret
  • Møder børn, forældre og kolleger med åbenhed og respekt
  • Er omsorgsfuld og nærværende i relationen til børnene
  • Kan bevare overblikket i en travl hverdag
  • Har lyst til at bidrage positivt til fællesskabet

Vi tilbyder
  • En arbejdsplads med høj faglighed og stærke relationer
  • Engagerede og hjælpsomme kolleger
  • Et godt arbejdsmiljø med plads til humor og forskellighed
  • En hverdag, hvor børnene altid er i centrum

Ansættelsesvilkår
Stillingen er på 32 timer om ugen i vuggestuen.

Løn og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst og lokal løndannelse. Ved ansættelse indhentes reference samt børne- og straffeattest.

Ansøgningsfrist: 10. august 2026

Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

Yderligere oplysninger
Har du spørgsmål til stillingen, er du meget velkommen til at kontakte:
Leder Helle Kuhlmann på telefon 45 28 57 00 eller Daglig pædagogisk leder Louise Sarrouw Juul Hansen på telefon 21 67 22 69.

Vi glæder os til at høre fra dig.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Indrykket:24/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Børnehuset Eremitagen

Pædagog til børnehaven

Lyngby-Taarbæk

Bliv pædagog i vores børnehave i Børnehuset Eremitagen

Er du pædagogen, der brænder for at skabe trygge fællesskaber, inspirerende læringsmiljøer og gode børneliv? Trives du i et hus, hvor faglighed, nærvær og samarbejde er en naturlig del af hverdagen?

Så er det måske dig, vi leder efter.

Vi søger en uddannet pædagog på 34 timer om ugen til vores børnehave med tiltrædelse 1. september 2026 eller efter aftale.
Hos os bliver du en del af et børnehus med hjerterum, høj faglighed og en kultur, hvor vi hjælper hinanden, udvikler os sammen og skaber de bedste rammer for børnene – hver eneste dag.

Et sted, hvor både børn og voksne trives
Børnehuset Eremitagen er et integreret børnehus med 92 børn – 56 børnehavebørn og 36 vuggestuebørn. Børnene er fordelt på tre aldersintegrerede grupper i både vuggestuen og børnehaven, og vi har desuden en kompetencegruppe med fire børn, som arbejder tæt sammen med børnehaven.
Vi tror på, at de bedste børnefællesskaber skabes af voksne der møder børnene med nysgerrighed, anerkendelse og engagement.

Vi prioriterer tid til god pædagogik
Vi ved, at kvalitet i det pædagogiske arbejde kræver mere end nærvær sammen med børnene. Derfor prioriterer vi også tid til planlægning, forberedelse, dokumentation og faglig refleksion.
Du får mulighed for at fordybe dig i dit arbejde og udvikle pædagogiske aktiviteter sammen med dine kolleger, fordi vi tror på, at det skaber de bedste betingelser for både børn og medarbejdere.

Hos os får du
  • En fast stilling på 34 timer om ugen. Flere eller færre timer kan aftales.
  • Tid til forberedelse, planlægning og faglig refleksion.
  • En hverdag med tydelig struktur og ugeplaner, som skaber overblik og kvalitet.
  • En nærværende og synlig ledelse, der prioriterer dialog, sparring og trivsel.
  • Et stærkt kollegialt fællesskab med engagerede og hjælpsomme kolleger.
  • Mulighed for at præge den pædagogiske praksis og bringe dine idéer i spil.
  • En arbejdsplads med hjerterum, humor og arbejdsglæde.
  • Fokus på høj kvalitet og meningsfulde fællesskaber for alle børn.

Sådan arbejder vi
Vi er et børnehus med en tydelig struktur, fordi vi ved, at gode rammer skaber tryghed og overskud – både for børn og voksne. Derfor arbejder vi ud fra faste ugeplaner, som giver overblik og en rød tråd i hverdagen. Den tydelige organisering skaber ro og giver samtidig plads til spontanitet, leg og børnenes initiativer.

Vi planlægger hverdagen med udgangspunkt i børnegruppens behov og perspektiv og arbejder gerne i mindre grupper for at skabe nærvær, deltagelsesmuligheder og stærke læringsmiljøer.
Vi arbejder med den hele dags pædagogik, evaluering, meningsfuld organisering og kollegial refleksion. Systemisk Analyse af Læringsmiljøer (SAL) er en del af vores faglige fundament, og vi udvikler løbende vores praksis med børnenes trivsel, læring og udvikling i centrum.
Vi arbejder med sampraksis, hvor pædagoger, ledere, PPR og øvrige fagprofessionelle udvikler læringsmiljøer sammen. Forskellige faglige perspektiver bringes i spil for at styrke børnenes deltagelsesmuligheder og udvikle den pædagogiske praksis.

Et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene er en vigtig del af vores hverdag, fordi vi ved, at de bedste løsninger skabes i fællesskab.

Vi håber, at du
  • er uddannet pædagog.
  • møder børnene med nærvær, omsorg og faglig nysgerrighed.
  • kan arbejde både selvstændigt og i et stærkt team.
  • har lyst til at arbejde i en hverdag med struktur, overblik og plads til fordybelse.
  • ønsker at bidrage aktivt til udviklingen af vores pædagogiske praksis.
  • har lyst til at være en del af et hus, hvor fællesskab, arbejdsglæde og høj faglighed går hånd i hånd.


Kom og oplev Børnehuset Eremitagen

Vi vil meget gerne vise dig vores børnehus og fortælle om vores hverdag. Vi tror på, at den bedste måde at lære os at kende på, er ved at opleve stemningen i huset og møde dine kommende kolleger.

Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte:
Leder Helle Kuhlmann på 45 28 57 00 eller Daglig pædagogisk leder Louise Sarrouw Juul Hansen på 21 67 22 69.

Ansøgningsfrist: mandag den 17. august.
Ansættelsessamtaler afholdes løbende.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Indrykket:24/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling