WorkWithUs
close-button
Børn og Kultur

Ledige job hos Børn og Kultur i Favrskov Kommune

Antal ledige jobs
5

Børn og Kultur

Pædagogisk brobygger til Tungelundskolen og dagtilbud i Thorsø

Favrskov

Tungelundskolen og dagtilbuddene i Thorsø søger en dedikeret pædagogisk brobrygger

Vi søger en engageret og entusiastisk pædagogisk brobygger, der skal være med til at udvikle og understøtte sammenhængen i børnenes overgang fra daginstitution til førskole. Du vil blive en vigtig nøgleperson, der bygger bro mellem storbørnsgruppen i byens børnehaver og førskolen gennem en legende tilgang og gode relationer. Du får en afgørende tovholderfunktion, og du vil være med til at hjælpe byens børn og familier med at tage skridtet ind i et nyt kapitel med en skolehverdag. Du skal sikre de trygge rammer, som er en vigtig del af fundamentet for børns trivsel, udvikling og læring.

Vi søger en pædagogisk brobygger, der kan være med til at bygge bro mellem børnehaven og førskoletilbuddet, så børnene er godt forberedte på overgangen til skolelivet. Du vil blive den primære voksen omkring førskolen på skolen, hvor det handler om at lære børnene, hvad det betyder at gå i skole og være i et forpligtende fællesskab. Du skal skabe inspirerende og inkluderende læringsmiljøer, hvor alle børn kan udvikle sig, lege, lære og være nysgerrige sammen. Du skal være med til at styrke børns sociale færdigheder og fællesskaber, så alle børn kan lære at indgå i relationer, samarbejde med hinanden og løse udfordringer gennem leg og guidet samvær. Du skal med andre ord være med til at skabe de bedste betingelser for, at børnene trives og udvikler sig.

Fra marts til juli vil du være fuldtid i førskolen og i SFO’en på skolen. I august og september vil du fortsætte som brobygger ind i 0. årgang for hernæst at have delt tjeneste mellem børnehaverne og skolen frem mod marts. Du vil arbejde tæt sammen med lærerne og pædagogerne på skolen og i børnehaverne for at sikre, at børnenes overgang bliver så glidende og sikker som muligt. Det tværfaglige samarbejde med dine kollegaer og dialogen med forældre er derfor også en vigtig del af opgaven.

Du kan være pædagog, pædagogisk assistent eller pædagogmedhjælper, men du skal have en særlig interesse for og mod på at arbejde med at styrke de gode overgange og sammenhænge mellem daginstitution og førskole, så børnene oplever en tryg hverdag. Du skal være med til at skabe et endnu tættere samarbejde mellem daginstitutioner og skole, så de gode intentioner om en positiv overgang omsættes til konkrete handlinger. Sammen med kollegaer og ledelse har du en afgørende rolle i at skabe trivsel, udvikling og læring for børnene i området. Vi ønsker os en pædagogisk medarbejder, som udviser begejstring, initiativ og energi i mødet med børn og voksne. Og vi søger en pædagogisk medarbejder, der arbejder aktivt med at skabe tillidsfulde relationer til børn og forældre.

Vi søger dig, der gør legen til en læringsform, som tilrettelægger læringsmiljøer med plads til fantasi, undren og fællesskab. Dig der skaber variation i legeformer, inddrager børns perspektiver og understøtter legens udviklingspotentiale – både kognitivt, socialt og følelsesmæssigt. Vi håber, at du med legen i centrum vil være med til at bygge bro mellem byens skole og daginstitutioner.

Ønsker du at høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder på Tungelundskolen Lotte Kristensen på tlf. 42 43 83 26.
Ansøgningsfrist: 26. november 2025
Samtaler vil finde sted 28. november 2025 i tidsrummet 09:00-13:00.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk.Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.

Indrykket:10/11/2025

Ansøgningsfrist: 26/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Børn og Kultur

Pædagog til vuggestueafdeling

Favrskov

Vi søger en pædagog med hjerte for vuggestuelivet pr. 1. december 2025 eller snarest mulig

Brænder du for vuggestuepædagogik og ønsker at gøre en forskel i de yngste børns liv? Så er du måske vores nye kollega!

Børnehuset Solsikken er en forholdsvis ny institution, der startede som vuggestue januar 2023, og som i november 2024 er udvidet med en børnehave. I vuggestuen er der 43 dejlige børn fordelt på 3 stuer, vi er omgivet af en stor legeplads og et godt nærmiljø med mange muligheder.

Børnehuset Solsikken har adresse i nyrenoverede lokaler på Sallvej 39, 8450 Hammel.

I vores vuggestue søger vi en engageret og fagligt velfunderet pædagog, der har lyst til at være en del af et nærværende og omsorgsfuldt team. Vi arbejder i børnehøjde og lægger stor vægt på at skabe trygge, udviklende og inspirerende læringsrum for børnene.

Vi leder efter dig, der
  • har passion for vuggestuepædagogik og de første vigtige år i barnets liv.
  • møder børnene med nærvær, omsorg og respekt.
  • arbejder fagligt reflekteret og har lyst til at udvikle dig sammen med os.
  • er åben for sparring og bidrager aktivt til det kollegiale fællesskab.
  • tager medansvar for den pædagogiske planlægning og daglige praksis.
  • har blik for at skabe læringsmiljøer, der understøtter børns trivsel, udvikling og dannelse.

Vi tilbyder
  • en arbejdsplads med høj faglighed og fokus på det gode børneliv.
  • et team med stærkt samarbejde, humor og plads til forskellighed.
  • mulighed for faglig udvikling og indflydelse på praksis.
  • en ledelse, der støtter og prioriterer pædagogisk kvalitet.
Lyder det som noget for dig?
Så glæder vi os til at høre fra dig!

Vil du vide mere
Er du interesseret i at høre mere om os, inden du søger stillingen, så er du meget velkommen til at kontakte daglig leder Britt Kold Poulsen på tlf. 22 86 32 63 eller bpou@favrskov.dk

Ansøgningsfrist 20. november 2025.

Vi afholder løbende ansættelsessamtaler, så tøv ikke med at søge.

Løn- og ansættelsesforhold efter gældende overenskomst med BUPL og efter principper for Ny Løn.

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk.Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 20/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Børn og Kultur

Socialpædagog til børne- og ungehjemmet Åhuset

Favrskov

En unik mulighed for at gøre en positiv forskel for børn og unge i børne – og ungehjemmet Åhuset.

En af vores dygtige medarbejdere i Åhuset har søgt og fået stillingen som netværksmedarbejder i Åhuset. Derfor søger vi en ny kollega til vores kompetente team i Åhuset.
Der er tale om en fuldtidsstilling.
Ansættelsen vil være fra 1. februar 2026 eller før hvis muligt.

Børne – og Ungehjemmet Åhuset er en del af Udførerområdet i Børn og Familie i Favrskov kommune. Familieplejen, Familie- og Ungehuset og Ungeteamet hører også til Udførerområdet.

Åhuset har eksisteret siden 2003 og er beliggende i naturskønne omgivelser i Hadsten i et toetagers hus tæt på bymidte og offentlige transportmidler. Åhuset er godkendt til børn og unge fra 0 – 17 år, som har sociale, følelsesmæssige og kognitive udfordringer. Tilbuddet retter sig også til søskende, så der medvirkes til et samlet opvækstmiljø.
I Åhuset arbejder otte socialfaglige døgnmedarbejdere, en netværksmedarbejder, en pædagogstuderende, en administrativ medarbejder, en køkken– og husassistent og en pedel. Derudover er der tilknyttet en psykolog og et fast vikarteam.
Der arbejdes ud fra et systemteoretisk perspektiv, hvorfor forældre, familie og det primære netværk omkring barnet eller den unge inddrages aktivt. Åhuset har i løbet af året flere arrangementer, hvor forældrene og det private netværk deltager.
Der lægges særlig vægt på en anerkendende, relations orienteret tilgang med afsæt i mentaliserings baseret forståelse.
Vi fokuserer på, at kerneopgaven udføres med høj faglig kvalitet i et tæt samarbejde med vores kolleger i Myndighed, pædagogisk psykologisk rådgivning, almenområdet med flere.

Er du socialpædagog, har du anbragte børn, unge og deres familier på sinde, og har du et stærkt drive for at ville skabe de bedst mulige betingelser for, at vores børn og unge kommer godt på vej i livet?
Så er du måske vores nye kollega?

Du vil referere direkte til teamleder Pia Stab i Åhuset, som også er leder for Familieplejen.

Dit arbejde i Åhuset indebærer bl.a.
  • At tage afsæt i barnets/den unges identificerede vanskeligheder og ressourcer
  • At give følelsesmæssig omsorg, se bag om barnets/den unges følelsesmæssige signaler, reaktioner og udviklingsbehov på en måde, så barnet/den unge får mulighed for at udvikle sig alderssvarende socialt, kognitivt og emotionelt.
  • At være med til at skabe overblik og sammenhæng i barnets/den unges liv.
  • At kunne igangsætte individuelle og gruppeaktiviteter – gerne gøre brug af naturen.
  • Deltagelse i ferie og koloniture med børnene/de unge.
  • I samarbejde med netværksmedarbejderne i Åhuset inddrage barnets/den unges private og professionelle netværk og gøre brug af civilsamfundets muligheder.
  • Dokumentation af indsatsen.
  • Praktisk arbejde.

Dine faglige kvalifikationer:
  • Uddannet pædagog med socialpædagogisk erfaring
  • Har erfaring og viden med arbejdet med sårbare børn og unge og deres familier og gerne erfaring med at arbejde på en døgnafdeling.
  • Har en høj faglighed og etik i mødet med barnet/den unge og deres familie.
  • Gerne kendskab til NMT (Neurosequential Model of Therapeutics/ Bruce Perry)
  • Har gode skriftlige kompetencer og er optaget af Børnebevidning.
  • Flair for anvendelse af IT og kendskab til børn og unges digitale verden.

Dine personlige kvalifikationer
  • Teamplayer med høj grad af samarbejdskompetence og samtidig evner at arbejde selvstændigt og tage ansvar fagligt og organisatorisk.
  • Deltager aktivt i udviklings- og forandringsprocesser.
  • Bidrager med god energi til et positivt arbejdsmiljø med fokus på udvikling og kollegial sparring.
  • Har evne og vilje til at reflektere over egen praksis og søger sparring hos kolleger eller leder.
  • Er i stand til at bevare overblikket i en hverdag med til tider høje følelsesmæssige krav.

Vi kan tilbyde dig:
  • Introduktionsforløb.
  • Et varieret, meningsfuldt og fagligt udfordrende arbejdsfelt
  • En dynamisk, engageret og faglig kompetent kollegagruppe med bred erfaring.
  • At vi er nysgerrige på egne resultater og bl.a. bruger SDQ til at inddrage barnet/den unge.
  • En arbejdsplads i udvikling og en arbejdskultur, som bygger på anerkendelse, ordentlighed og ansvarlighed og hvor vi værdsætter, at vi kan noget forskelligt.
  • Et arbejdsmiljø, hvor vi vægter psykologisk tryghed, social kapital og et godt grin.
  • Supervision og medindflydelse på Åhusets udviklingsområder.
  • Engageret ledelse.

Yderligere oplysninger
Der er tale om en fast stilling på 37 timer med ansættelse 1. februar 2026 eller før hvis muligt.
Der er tale om dag, aften, døgn og weekendarbejde.

Ansættelsesprocessen:
Vi afholder ansættelsessamtaler 1. december 2025 og 3. december 2025 hvis der er behov for en anden runde.

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til Overenskomst for pædagogisk personale ved kommunale døgninstitutioner mv.
Kørekort er en forudsætning for at kunne varetage jobbet, idet der er en del kørsel, som fortrinsvis sker i Åhusets minibusser. I egen bil ydes befordringsgodtgørelse efter gældende regler.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at sende en SMS til teamleder i Åhuset Pia Stab 24 91 45 48, hvorefter du vil blive kontaktet.

Søg jobbet
Vi beder dig sende din ansøgning med relevant dokumentation for uddannelser, tidligere beskæftigelse og udtalelser senest søndag 23. november 2025 til Favrskov Kommune via nedenstående link.

Du kan se alle ledige stillinger på www.favrskov.dk/job

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk.Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 23/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Børn og Kultur

Familiebehandlere til Familie- og Ungehuset

Favrskov

Familie- og Ungehusets familieteam søger flere kompetente kolleger.

Vi udvider i Familie-og Ungehusets Familieteam og søger derfor to pædagoger gerne med terapeutisk efteruddannelse til to faste stillinger.
Stillingerne opslås som fuldtidsstillinger, men der vil være mulighed for dialog om det ugentlige timeantal.

Brænder du for og har du erfaring med familiebehandling, trives du i en varieret hverdag, er du god til at arbejde struktureret og efter mål og vægter du tværfagligt og tværsektorielt samarbejde, så er du måske en af vores nye kolleger?

Familie- og Ungehuset er en del af Udførerområdet Børn og Familie i Favrskov kommune. I samme afdeling er Familieplejen og Børne-og Ungehjemmet Åhuset.
Familie-og Ungehuset er kommunens tilbud til børn fra 0-23 år og deres forældre, som aktuelt er i en sårbar situation, og som har behov for at samarbejde med professionelle om at skabe de nødvendige forandringer i familien. Arbejdet med familierne foregår dels i familiernes eget hjem og dels i Familie-og Ungehusets lokaler i Hadsten.

Familie-og Ungehuset er en tværfaglig arbejdsplads med pædagoger, familiebehandlere og psykologer. Der er tale om mangeartede og ofte komplekse udfordringer i familier, hvor enten børnene eller forældrene selv kan have psykiatriske diagnoser.
Familierne kan visiteres til familiebehandling, psykoedukation, individuelle samtaler, samvær, Sandplay, Theraplay eller kompenserende indsatser i form af praktisk pædagogisk støtte.

Dit arbejde i Familie- og Ungehusets familieteam indebærer bl.a.
  • At tage afsæt i familiens identificerede vanskeligheder og ressourcer.
  • At skabe betingelser og muligheder for, at barnet og forældrene kan håndtere oplevelser, reaktioner og følelser, der kan være en hindring for, at dagligdagen kan fungere.
  • At styrke forældrenes kompetencer til at give tilstrækkelig følelsesmæssig omsorg og forstå deres barns følelsesmæssige signaler, reaktioner og udviklingsbehov.
  • Intensiv pædagogisk intervention, støtte og vejledning.
  • Planlægning og udøvelse af aktiviteter
  • Inddragelse af familiens private og professionelle netværk og civilsamfundets muligheder.
  • Dokumentation via journalnotater og statusrapporter.

Dine faglige kvalifikationer:
  • Pædagog med familieterapeutisk efteruddannelse eller familiebehandlererfaring.
  • Erfaring og viden om arbejdet med sårbare og udsatte børn og deres familier og ikke mindst erfaring med børneinddragelse, som er et væsentligt element i Barnets lov.
  • Har en høj grad af empati, faglighed og etik i arbejdet og i mødet med barnet og familien.
  • Arbejder anerkendende, relations- og ressourceorienteret og mentaliserende.
  • Gerne erfaring med at arbejde med autismespektrumforstyrrelser og bekymrende skolefravær.
  • Gerne kendskab til NMT (Neurosequential Model of Therapeutics/ Bruce Perry)
  • Gerne erfaring med praksisnær konkret vejledning til forældrene.
  • Medvirker til at skabe trygge og udviklende rammer for familier og kolleger.
  • Har gode skriftlige kompetencer og er optaget af Børnebevidning.
  • Flair for anvendelse af IT.

Dine personlige kvalifikationer
  • Har høj grad af samarbejdskompetence og er en holdspiller og evner samtidigt at arbejde selvstændigt og tage ansvar både fagligt og organisatorisk.
  • Deltager aktivt i udviklings- og forandringsprocesser og er fleksibel med hensyn til arbejdsopgaver og arbejdstid.
  • Bidrager til et positivt og energisk arbejdsmiljø med fokus på udvikling og kollegial sparring.
  • Har evne og vilje til at reflektere over din egen praksis og søger sparring hos kolleger eller leder.
  • Er i stand til at bevare overblikket i en hverdag med til tider høje følelsesmæssige krav.

Vi kan tilbyde dig:
  • Introduktionsforløb med mentor
  • Et varieret, meningsfuldt og fagligt udfordrende arbejdsfelt
  • En god arbejdsplads med stor indflydelse på egen hverdag.
  • En arbejdsplads, hvor vi fokuserer på, at kerneopgaven udføres med høj faglig kvalitet i tæt samarbejde med vores kolleger i Myndighed, Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, almenområdet med flere.
  • En dynamisk, engageret og faglig kompetent kollegagruppe med bred erfaring.
  • At vi er nysgerrige på egne resultater og bl.a. bruger SDQ til at inddrage barnets og familiens perspektiv.
  • En arbejdsplads hvor vi holder os skarpe på teoretisk viden indenfor området og anvender den.
  • En arbejdsplads i udvikling og med en arbejdskultur, som bygger på anerkendelse, ordentlighed og ansvarlighed og hvor vi værdsætter, at vi kan noget forskelligt.
  • Et arbejdsmiljø, hvor vi vægter psykologisk tryghed, social kapital og et godt grin.
  • Supervision, tværfaglige teams og medindflydelse på Familie-og Ungehusets udviklingsområder.
  • Engageret ledelse.

Yderligere oplysninger
Der er tale om to faste stillinger med ansættelse 1. februar 2026.
Der er primært tale om arbejde i dagtimerne men sen eftermiddag- og tidlig aftenarbejde kan også forekomme.

Løn og ansættelsesforhold fastsættes i henhold til PFF- overenskomsten.
Kørekort er en forudsætning for at kunne varetage jobbet, idet der er en del kørsel. Der ydes befordringsgodtgørelse efter gældende regler.

Vil du høre mere om stillingen, er du velkommen til at sende en SMS til teamleder i Familie-Ungehuset Lisbeth Frederiksmose 21 17 85 89 eller afdelingsleder i Udførerområdet Hanne Willemoes 23 26 04 70, hvorefter du vil blive kontaktet.

Samtale
Vi afholder ansættelsessamtaler torsdag 4. december 2025 og ved behov for anden samtale tirsdag 9. december 2025

Søg jobbet
Vi beder dig sende din ansøgning med CV, relevant dokumentation for uddannelser, tidligere beskæftigelse og udtalelser senest fredag 28. november 2025 til Favrskov Kommune via nedenstående link.
Du kan se alle ledige stillinger på www.favrskov.dk/job

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk.Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.

Indrykket:03/11/2025

Ansøgningsfrist: 28/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Børn og Kultur

To faste lærerstillinger til udskolingen på Østervangskolen

Favrskov

Østervangskolen søger to lærere til vores udskolingen (7.-9. klasse) og med undervisningsopgaver i vores modtageklasse for sent ankomne flersprogede elever i alderen 13-17 år.

Som ansat på Østervangskolen vil du blive en del af en udviklingsorienteret medarbejdergruppe, som brænder for at skabe de bedst mulige rammer for alle elevers trivsel, læring og dannelse.
På Østervangskolen holder vi skole for det hele menneske og for at danne vores elever til forpligtende fællesskaber. Dette er vores vision og vores centrale omdrejningspunkt.

Vi ser en styrke i forskelligartede læreprocesser og arbejder med at udvikle vores undervisning, så den ikke bare lever op til nutidens krav, men også til fremtidens forventninger. Vi vægter både akademiske, praksisfaglige, dramatiske, kropslige og musiske læreprocesser og arbejder målrettet med at udvikle vores undervisning.

Vi råder over rigtig gode faciliteter, både hvad angår faglokaler og udeområder, som understøtter en alsidig tilgang til læring.

Østervangskolen ligger i Hadsten by, 10 minutters gang fra stationen med god forbindelse til både Aarhus og Randers. Skolen har cirka 470 elever fra 0. til 9. klasse samt en modtageklasse og 45 ansatte.

Vi søger medarbejdere som
  • er uddannet lærere eller har tilsvarende kvalifikationer
  • skal undervise i dansk eller matematik i udskolingen. Derudover har vi brug for lærere, som kan undervise i tysk, engelsk, DSA og meget gerne også musik
  • kan bidrage med erfaring, iderigdom og handlekraft i den løbende udvikling af vores praksis
  • er en stærk kommunikator i skrift og tale
  • er en kompetent klasserumsleder med en inkluderende tilgang til undervisningen
  • er rolig, robust og relationsstærk
  • kan løfte kontaktlærerfunktionen sammen med resten af teamet

Der er tale om to faste lærerstillinger med ansættelse fra 5. januar 2026. Begge stillinger er med en ansættelsesgrad på 80 %. Der er ansøgningsfrist 21. november 2025. Vi forventer at afholde samtaler 26. november 2025

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte viceskoleleder, Klaus Kjærgaard, på tlf.: 89 64 46 03 eller via mail: klak@favrskov.dk

Favrskov Kommune kan kun modtage ansøgninger sendt elektronisk.Det er en forudsætning for ansættelsen, at den person, som vi ønsker at ansætte, ikke er straffet for forhold, som gør vedkommende uegnet til at bestride stillingen. Der vil derfor blive indhentet straffeattest på den kandidat, der tilbydes ansættelse.

Indrykket:29/10/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling