WorkWithUs
close-button
Blenstrup Tømrer- og Snedkerforretning

Ledige job hos Blenstrup Tømrer- og Snedkerforretning i Rebild Kommune

Antal ledige jobs
2

Blenstrup Tømrer- og Snedkerforretning

Alsidig murer med flair for flisearbejde

Rebild

Har du evnerne og en god portion energi, kan du nu blive en del af vores team. 

Hos os vil du blive en del af en virksomhed, hvor vi værdsætter faglighed og ordentlighed. 

Virksomheden har eksisteret siden 1952 og er kendt for høj kvalitet, klare aftaler og ordentlighed. Virksomheden startede som en tømrer og snedkerforretning, men vores murerafdeling har efterhånden også været en del af forretningen i mange år. Der er et naturligt tæt samarbejde, da vores projekter er både store og små, fra reparation og renovering til nybyg og totalentreprise. Du vil ofte blive en del af projekter på tværs af vores afdelinger, hvilket betyder en varierende hverdag med forskellige typer af opgaver. 

Vi er et hold af svende, lærlinge og andet godtfolk der arbejder for hinanden og sætter pris på det gode håndværk og ordentlighed - så det forventer vi også af dig.

Vi kan tilbyde bl.a.:

  1. Egen bil med hjem
  2. Fokus på det sociale
  3. Klare linier og kommunikation

Og med det forventer vi, at du:

  1. Er åben og klar på alle typer mureropgaver
  2. Har øje for detaljerne
  3. Er stolt af det du laver
  4. Og VED hvad du laver

Tiltrædelse efter aftale. Stillingen er fast.

Indrykket:24/10/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Blenstrup Tømrer- og Snedkerforretning

𝗘𝗿 𝗱𝘂 𝗲𝗻 𝗲𝗿𝗳𝗮𝗿𝗲𝗻 𝗼𝗴 𝗮𝗹𝘀𝗶𝗱𝗶𝗴 𝘀𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲-/𝘀𝗽𝗷æ𝗹𝗱𝘁ø𝗺𝗿𝗲𝗿, 𝗼𝗴 𝗲𝘃𝘁. 𝘁𝗶𝗱𝗹𝗶𝗴𝗲𝗿𝗲 𝘀𝗲𝗹𝘃𝘀𝘁æ𝗻𝗱𝗶𝗴?

Rebild

𝗘𝗿 𝗱𝘂 𝗲𝗻 𝗲𝗿𝗳𝗮𝗿𝗲𝗻 𝗼𝗴 𝗮𝗹𝘀𝗶𝗱𝗶𝗴 𝘀𝗲𝗿𝘃𝗶𝗰𝗲-/𝘀𝗽𝗷æ𝗹𝗱𝘁ø𝗺𝗿𝗲𝗿, 𝗼𝗴 𝗲𝘃𝘁. 𝘁𝗶𝗱𝗹𝗶𝗴𝗲𝗿𝗲 𝘀𝗲𝗹𝘃𝘀𝘁æ𝗻𝗱𝗶𝗴?

Så kan det være dig vi har brug for. Efter mange år hos Blenstrup Tømrer- og Snedkerforretning er vores dygtige servicehåndværker stoppet. Vi mangler derfor en ny alsidig håndværker, der selvstændigt har evnerne og lysten til at varetage en lang række opgaver hos vores faste kunder.

Vi ønsker en person der kan se sig selv i en hverdag, hvor man som udgangspunkt selv bærer ansvaret for at planlægge sine opgaver hos kunderne. Det giver frihed under ansvar, og mulighed for at skabe en hverdag, med en god balance mellem arbejdsliv og privatliv.

Som person skal du være åben og have lyst til en stor kundekontakt, mens du fagligt naturligvis skal have styr på tømrerfaget og være stolt af det du laver.

Vi har eksisteret som tømrer- og snedkerforretning i knap 75 år, og vi har derfor opbygget en stor og loyal kundegruppe, der også hele tiden vokser. Du bliver en del af en dygtig personalegruppe på omkring 25 personer, heriblandt også murer og et par have/ejendomsservicemedarbejdere. Vi arbejder for, og med, hinanden og har stor fokus på et godt arbejdsmiljø og vores sociale bånd.

Så sætter du pris på at levere ORDENTLIG håndværk, en imødekommende service for vores faste kunder og muligheden for kollegaer at sparre med, bør du søge stillingen i dag.

Vi tilbyder bl.a.:

Frihed under ansvar

Planlægning mellem kunder

Attraktiv løn og arbejdsvilkår

Egen bil

Fokus på det sociale

Tiltrædelse efter aftale. Stillingen er fast.

Indrykket:24/10/2025

Ansøgningsfrist: 24/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling