WorkWithUs
close-button
BKF Familie og Rådgivning
Følg +

Om BKF Familie og Rådgivning

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Ledige job hos BKF Familie og Rådgivning i Gladsaxe Kommune

Antal ledige jobs
4

BKF Familie og Rådgivning

Socialrådgivere eller socialformidlere til faste stillinger i Familieafdelingen

Gladsaxe

Vil du være med til at skabe de bedste muligheder for børn, unge og deres familier?
I Familieafdelingen i Gladsaxe Kommune søger vi flere engagerede socialrådgivere eller socialformidlere til faste stillinger.

Hos os bliver du en del af en ambitiøs arbejdsplads med høj faglighed, stærke kolleger og et tæt tværprofessionelt samarbejde. Vi tror på, at de bedste løsninger skabes i fællesskab – med børnene, de unge og deres familier i centrum.

Vi arbejder målrettet med kvalitet i sagsbehandlingen, høj faglighed og udvikling af vores myndighedsarbejde, samtidig med at vi prioriterer et godt arbejdsmiljø, sparring og faglig udvikling.

Om stillingen
Du bliver en del af et engageret myndighedsteam, hvor du følger børn, unge og deres familier gennem sagsforløb med fokus på inddragelse, progression og rettidighed.

Dine opgaver vil blandt andet være at:
  • Behandle og følge op på sager efter Barnets Lov.
  • Udarbejde børnefaglige undersøgelser, vurderinger, journalnotater og handleplaner.
  • Sikre rettidig og fagligt velfunderet dokumentation.
  • Planlægge, koordinere og følge op på indsatser i tæt samarbejde med børn, unge, familier og samarbejdspartnere.
  • Indgå i tværfaglige møder og bidrage til helhedsorienterede løsninger.
  • Arbejde både med råd og vejledning efter § 30 (råd & vejledning), samt myndighedsopgaver efter Barnets Lov.

Deltagelsesmuligheder for alle
I Gladsaxe Kommune arbejder vi ud fra ambitionen om deltagelsesmuligheder for alle. Vi ønsker, at alle børn og unge oplever at være en del af meningsfulde fællesskaber, og derfor er vores socialfaglige arbejde tæt knyttet til deres hverdag.

Som rådgiver har du derfor 1-2 faste dage om ugen, hvor du er tilknyttet en distriktskole. Her indgår du i et tæt tværprofessionelt team sammen med PPR, familiekonsulenter og skolens øvrige fagprofessionelle. Den faste tilstedeværelse skaber nærhed til børnene og familierne, styrker det tværfaglige samarbejde og giver gode muligheder for tidlig indsats og fælles løsninger.

Om Familieafdelingen
Familieafdelingen består af omkring 70 medarbejdere fordelt på modtagelsen, et specialteam, tre distriktsteams, fire familieplejekonsulenter, et sikkerhedsplanteam, tre familiekoordinatorer, 3 faglige koordinatorer, samt syv ledere.

Vi er en del af Familie og Rådgivning i Børne- og Kulturforvaltningen og arbejder hver dag for at skabe de bedste udviklingsmuligheder for børn, unge og deres familier.

Vi er i fuld gang med implementeringen af DUBU og arbejder systematisk med metoder som FIT (Feedback Informed Treatment), der understøtter inddragelse, dialog og løbende evaluering af vores indsatser.

Vi prioriterer faglig udvikling højt og lægger vægt på sparring, videndeling og et godt kollegialt fællesskab.

Vi søger dig, der
  • Er uddannet socialrådgiver eller socialformidler.
  • Har erfaring med myndighedsarbejde på børne- og ungeområdet eller har lyst til at udvikle dig inden for området.
  • Har blik for kvalitet og arbejder struktureret med dokumentation og sagsbehandling.
  • Kan bevare overblikket i komplekse sager og træffe faglige vurderinger.
  • Trives med både selvstændigt arbejde og tæt tværprofessionelt samarbejde.
  • Møder børn, unge og familier med nysgerrighed, respekt og en anerkendende tilgang.
Det er en fordel, hvis du har kendskab til Barnets Lov, ICS og relevante fagsystemer.

Vi tilbyder
Hos os får du:
  • En fast stilling i en udviklingsorienteret familieafdeling.
  • En grundig introduktion og et godt onboardingforløb.
  • Tæt faglig sparring med erfarne kolleger og ledelse.
  • Mulighed for løbende kompetenceudvikling.
  • Et stærkt tværprofessionelt samarbejde med blandt andet PPR, skoler og familiekonsulenter.
  • Fleksibel arbejdstilrettelæggelse og mulighed for hjemmearbejde 3 dage pr. måned efter aftale.
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel, psykologisk tryghed og høj faglig kvalitet.

Løn- og ansættelsesvilkår
Ansættelse sker efter gældende overenskomst.
Nyuddannede ansættes i Gladsaxe Kommune på løntrin 35 + 1. Erfarne medarbejdere indplaceres efter gældende regler og anciennitet.

Vil du vide mere?
Har du spørgsmål til stillingerne, er du meget velkommen til at kontakte teamleder Carina Brandt Hansen på telefon 23 62 41 05.

Ansøgning
Ansøgningsfristen er 19. august 2026.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler mandag 24. august 2026.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning og høre, hvordan du kan bidrage til at skabe de bedste deltagelsesmuligheder for børn og unge i Gladsaxe Kommune.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 19/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

BKF Familie og Rådgivning

Familiekonsulenter til et team med høj faglighed og humor, Gladsaxe

Gladsaxe

Vi søger to familiekonsulenter til et team med høj faglighed og humor!
  • Er du en som tænker ud af boksen, så er det måske dig vi søger, og vi glæder os meget til at møde dig.

Vil du være med til finde nye veje i det tværprofessionelle samarbejde og bidrage til, at alle børn får mulighed for deltagelse og har sammenhæng i deres liv? Så er det måske dig, vi leder efter!

Vi søger to nye kollegaer til faste stillinger fra 1. oktober 2026. Stillingerne er på 37 timer.

Hvem er vi?
Vores grundlæggende værdier er, at skabe forandringer igennem nysgerrighed, tillid og gå på mod i forhold til at tænke i nye veje og kreative løsninger sammen med børnene og deres familier.

Det gør vi ved at arbejde med Deltagelsesmuligheder for alle på skolerne i Gladsaxe kommune gennem det tværprofessionelle samarbejde.
Vi arbejder ud fra den systemiske tænkning og anvender Feedback Informed Treatment (FIT) for løbende at tilpasse vores indsatser til familiernes behov.
Hos os vil du opleve en arbejdsplads, hvor du hurtigt føler dig velkommen og et arbejdsmiljø der vægtes højt

Dine arbejdsopgaver vil blandet andet være
  • Familiebehandling til børn og deres familier.
  • Individuelle samtaler og forløb med børn, unge og forældre
  • Indsatser på skolen i det tværprofessionelle samarbejde
  • Faglig sparring og vejledning og udvikling af det tværprofessionelle samarbejde på en skole, hvor du er fast tilknyttet to dage om ugen, mandag og onsdag

Hvem er du?
  • Uddannet pædagog, socialrådgiver, familieterapeut, psykolog
  • Dygtig til at finde nye veje i det tværprofessionelle samarbejde og engageret i at skabe forandring sammen med børn og familier
  • Klar og tydelig i din kommunikation og stærk i din dokumentation
  • En teamplayer med lyst til at bidrage til et godt arbejdsmiljø og fagligt fællesskab

Vi tilbyder
  • To faste stillinger på 37 timer med fleksible rammer og mulighed for faglig udvikling
  • En base på rådhuset med kantineordning
  • Mentorordning og tæt sparring med kollegaer og ledelse
  • En arbejdsplads med stærkt fællesskab, hvor vi griner og hygger sammen
  • Et meningsfuldt job, hvor du gør en forskel for børn og familier
  • Selvstændig planlægning af opgaver og metodevalg – du får stor frihed til at forme dine arbejdsopgaver og fleksibilitet i forhold til arbejds og privatlivs balancen, samt mulighed for udvikling og ekstern supervision.

Ansøgning
Send din ansøgning og CV senest mandag 10. august 2026 kl. 12.00.

Har du spørgsmål,
er du velkommen til at kontakte familiekonsulent Anne Bundgård på telefon 21 31 09 52, Anne kan træffes i uge 30 og 31. I uge 32 kan familiekonsulent Helle Frandsen kontaktes på telefon 21 83 01 40.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Samtalerne afholdes 20.- og 21. august 2026.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

BKF Familie og Rådgivning

Socialrådgiver til anbringelsesteamet i Familieafdelingen

Gladsaxe

Vi søger en børne- og ungerådgiver til en fast stilling 37 timer ugentligt i vores anbringelsesteam.

Anbringelsesteamet består af 4 familieplejekonsulenter og 8 rådgivere, hvoraf du kan blive den ene. Det er et team med mange års erfaring og en bred vifte af viden.

Anbringelsesteamets opgaver er blandt andet
  • Føre tilsyn med anbragte børn og unge, som er anbragt i plejefamilie, opholdssted, døgninstitution eller hybeltilbud
  • Udarbejde barnets plan/ungeplanen på anbringelsen
  • Lave opfølgning på anbringelsen
  • Udarbejde samværsplaner
  • Samarbejde med biologisk familien og evt. andre professionelle fra f.eks. anbringelsessted, dagtilbud eller skole.

I anbringelsesteamet har vi haft et samarbejde med De Anbragtes Vilkår, da vi ønskede at forbedre kvaliteten i vores arbejde med anbragte børn og deres anbringelsessteder. Det betyder blandt andet, at vi har særlig fokus på bevidning af anbragte børn/unges liv, og at vi er bevidste om, at målene i anbringelsen skal give mening for barnet.

Vi er en familieafdeling, der er stolte af at have mange stabile, fagligt dygtige og erfarne rådgivere. Vi vægter, at der i en travl hverdag både er plads til at være sociale og omsorgsfulde overfor hinanden. Familieafdelingen er også en arbejdsplads med rum til at udvikle sig fagligt og personligt, og der er en høj grad af trivsel blandt medarbejdere og ledere.
Vi lægger vægt på, at nye kollegaer får så god en start som muligt, og derfor tilrettelægger vi et introforløb, der tager udgangspunkt i, hvilken erfaring du har, og du tilknyttes en mentor, som du kan følge og sparre med i den første tid.

Samarbejdet med vores familier er centralt. Derfor anvender vi metoden FIT (Feedback Informed Treatment) i mange af vores møder, netværksmøder og samtaler med familier, børn og unge. FIT er med til at sikre, at de samtaler vi har og det vi igangsætter, faktisk er hjælpsomt for vores familier, samt at vi kan følge med i udviklingen. Herunder kan du se én af afdelingens rådgivere fortælle om betydningen af brugen af FIT i myndighedsarbejdet i en Social Talk: Social Talks | Feedback som omdrejningspunkt for udvikling hos sårbare familier

Afdelingen består på nuværende tidspunkt af ca. 70 rådgivere, 4 familieplejekonsulenter, 3 faglige koordinatorer samt 6 i ledelsesgruppen. Som ansat i Familieafdelingen vil du komme til at indgå i kommunens samlede indsats for børn, unge og deres familier. Familieafdelingen ligger under Familie og Rådgivning og er forankret i Børne og Kulturforvaltningen.

Vi lægger vægt på
  • At du er initiativrig, ansvarsbevidst og har en særlig interesse og engagement inden for børneområdet
  • At du har gode samarbejdsevner og har erfaring med tværfagligt og tværprofessionelt samarbejde
  • At du arbejder struktureret i en travl hverdag, hvor der stilles store krav til selvstændighed, koordinering, engagement og fleksibilitet
  • At du er stærk til det juridiske
  • At du er dygtig til at formidle - såvel mundtligt som skriftligt
  • At du er psykisk robust og kan stå i komplicerede problemstillinger
  • At du kan håndtere svingende arbejdsbelastninger og kan bede om hjælp i tilstrækkelig god tid til, at dine kollegaer og ledelsen har mulighed for at støtte dig

Det kan vi tilbyde dig
  • Løbende ekstern supervision
  • Fleksibel arbejdstid
  • Grundig oplæring, introduktion, undervisning, FIT-konsultation og mentorordning
  • Mulighed for løbende faglig opkvalificering i form af kurser og temadage
  • Et engageret og fagligt dygtigt team, hvor sammenhold og godt humør er i højsædet
  • Tilgængelig sparring og deltagelse fra faglig koordinator og teamleder

Løn- og ansættelsesvilkår
Efter gældende overenskomst.
Stillingen er med tiltrædelse pr. 1. oktober 2026 og gerne før.

Har du lyst til at vide mere
om stillingen er du velkommen til at ringe til teamleder Mette Hansen på telefon 21 13 81 73 (ferie uge 29-32) eller rådgiver Marie Larsen på telefon 20 44 79 07 (ferie 15. juli-28. juli 2026 samt 5-7. august 2026).

Ansøgningsfrist
17. august 2026 kl. 23:59.
Vi forventer at holde ansættelsessamtaler mandag den 24. august 2026.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Indrykket:06/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

BKF Familie og Rådgivning

Socialrådgiver/socialformidler til Familieafdelingens specialteam

Gladsaxe

Specialteamet i Familieafdelingen Gladsaxe siger på gensyn til en dygtig socialrådgiver
– derfor mangler vi dig, der som barselsvikar gerne vil bidrage med din viden og erfaring, og som gerne vil aflønnes for dine særlige kompetencer.

Vi søger en uddannet socialrådgiver eller socialformidler til området. Vikariatet varer i ni måneder og er på 37 timer ugentligt. Vikariatet ønskes 1. september eller snarest muligt derefter.

Specialteamets målgruppe er børn og unge i aldersgruppen 0-18 år med betydelig og varig nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne, eller indgribende kronisk eller langvarig lidelse.

Specialteamet består af otte børne- og ungerådgivere, en administrativ medarbejder, en faglig koordinator og en teamleder. Specialteamet arbejder med at sikre en tydelig, sikker og ensartet behandling af alle ansøgninger om Barnets lov §§ 85, 86, 87, 89 og delvis § 90. Som børne- og ungerådgiver kommer du til at tage dig af både målgruppevurdering, behandling af ansøgninger og opfølgning på de handicapkompenserende ydelser.

Det siger dine kommende kolleger om at arbejde i Specialteamet
  • Hos os bliver du en del af et team, der står sammen – både om de faglige opgaver og det sociale fællesskab
  • Vi vægter et stærkt kollegialt fællesskab, hvor faglig sparring og støtte er en naturlig del af hverdagen
  • Vi har stor frihed i tilrettelæggelsen af arbejdet
  • Hos os får du både et trygt team at læne dig op ad og plads til gode grin i hverdagen


Familieafdelingen Gladsaxe

Du vil blive en del af et team, som er specialiseret og som har et løbende samarbejde med de børne- og ungerådgivere, som er knyttet til kommunens skoler og daginstitutioner.

Vi er en familieafdeling, der er stolt af at have mange fagligt dygtige og erfarne børne- og ungerådgivere, og hvor der i en travl hverdag både er plads til at være sociale samt omsorgsfulde kolleger. Familieafdelingen er også en arbejdsplads med rum til at udvikle sig fagligt og personligt, og der er en høj grad af tillid blandt medarbejderne og ledere.

Afdelingen består på nuværende tidspunkt af ca. 70 børne- og ungerådgivere - halvdelen er tilknyttet skoler og daginstitutioner. Derudover har vi et specialteam, en modtagelse, et anbringelsesteam, familieplejekonsulenter, familiekoordinatorer og et sikkerhedsplanteam. Som ansat i Familieafdelingen vil du komme til at indgå i kommunens samlede indsats for børn, unge og deres familier. Familieafdelingen hører organisatorisk under Familie og Rådgivning, som er forankret i Børne- og Kulturforvaltningen.

Dine arbejdsopgaver
  • Målgruppevurdering, behandling af ansøgninger samt opfølgning i ydelser i henhold til Barnets lov §§ 85, 86, 87, 89, 90, 122 og 123
  • Tværfaglig vidensdeling og samarbejde med dine kolleger og samarbejdspartnere


Vi lægger vægt på, at

  • din uddannelsesmæssige baggrund er socialrådgiver/socialformidler, og at du har erfaring med lovgivning og praksis inden for rammerne af Barnets lov og Forvaltningsloven
  • du er ansvarsbevidst og har en særlig interesse og engagement inden for handicapkompenserende ydelser
  • du har mod på at træffe de svære beslutninger
  • du arbejder struktureret
  • du har lyst til og kan agere i en travl hverdag, hvor der stilles store krav til selvstændighed, koordinering, engagement og fleksibilitet
  • du er dygtig til at formidle - såvel mundtligt som skriftligt


Det kan vi tilbyde dig

  • Løbende ekstern sagssupervision
  • Fleksibel arbejdstid
  • Mulighed for hjemmearbejde
  • Løbende introduktion og undervisning
  • Fælles faglige fordybelsesdage med Specialteamet
  • Mulighed for løbende faglig opkvalificering i form af kurser og temadage
  • Mulighed for at holde administrativ dag, hvor du kan fordybe dig i den administrative del af arbejdet
  • Et særligt funktionsløntrin for rådgivere i Specialteamet på 24.000 kr. årligt


Løn- og ansættelsesvilkår

Vi ønsker, at du kan tiltræde 1. september eller snarest derefter.
Stillingen er tidsbegrænset til ni måneder.
Løn og ansættelsesvilkår efter gældende overenskomst.

Yderligere oplysninger
Har du lyst til at vide mere om stillingen, er du velkommen til at ringe til teamleder for Specialteamet, Louise von Staffeldt på telefon 21 99 37 81 eller faglig koordinator Nanna Palsberg på telefon 51 36 83 73.
Ansøgningsfrist
Ansøgningsfristen er fredag den 7. august 2026 kl. 12

Vi afholder ansættelsessamtaler den 11. august 2026.

I Gladsaxe tager vi udgangspunkt i borgernes og virksomhedernes behov og trivsel i alt, hvad vi gør. Bæredygtig velfærd og udvikling er en mærkesag for os og vi arbejder for både social, miljømæssig og økonomisk bæredygtighed. Med FN’s verdensmål som ramme ser vi en bæredygtig fremtid som noget, vi skaber sammen – med borgere, virksomheder, foreninger og lokalsamfundet. Du kan læse mere om vores mål i Gladsaxestrategien.

Ingen ansatte i Gladsaxe Kommune må ryge eller bruge tobaksrelaterede produkter i arbejdstiden, som for eksempel snus og vapes.

Vi opfordrer alle interesserede uanset alder, køn/identitet, seksualitet, handicap, religion eller etnisk tilhørsforhold til at søge stillingen.

Indrykket:01/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling