WorkWithUs
close-button
Bjarne Nielsen A/S - Hillerød

Ledige job hos Bjarne Nielsen A/S - Hillerød i Hillerød Kommune

Antal ledige jobs
1

Bjarne Nielsen A/S - Hillerød

Skru fremtiden sammen med os – bliv Renault mekaniker/tekniker i Hillerød

Hillerød

Vil du være en del af et værksted i udvikling – og samtidig specialisere dig i et brand, der stormer frem?

Hos Bjarne Nielsen i Hillerød søger vi en Renault mekaniker/tekniker, eller en der har lyst til at blive det. Har du erfaring med mærket, er det et plus – men vigtigst er, at du har drive, nysgerrighed og lysten til at lære. Så giver vi dig den rette oplæring.

Renault er midt i en spændende udvikling, og vi søger en kollega, der vil være med på rejsen – og som vil være en del af et team, hvor faglighed, samarbejde og godt humør er en del af hverdagen.

Dine arbejdsopgaver:

  • Diagnosering og fejlfinding
  • Reparation og vedligeholdelse af person- og varebiler
  • Autoriserede Renault- og Dacia-services
  • Garantireparationer
  • Dæk- og sæsonarbejde
Hvem er du?

Du er Renault mekaniker/tekniker eller uddannet mekaniker og gerne vil specialisere dig i Renault. Vi giver dig gerne den rette oplæring med kurser gennem Renault.

Vi forestiller os, at du:

  • Har erfaring fra et værksted – gerne autoriseret
  • Er struktureret og kan håndtere en travl hverdag
  • Er positiv, hjælpsom og bidrager til et godt værkstedsmiljø
  • Er dygtig til fejlfinding og brug af diagnosetestere
  • Går op i kvalitet og kundetilfredshed
Det får du hos os:

  • Et moderne autoriseret Renault- og Dacia-værksted
  • Specialværktøj, avanceret testudstyr og stærk teknisk support
  • Løbende efteruddannelse og certificeringer
  • Dygtige og dedikerede kolleger, der deler viden og hjælper hinanden
  • Løn efter kvalifikationer og gode udviklingsmuligheder i Nielsen Car Group
Stillingener på 37 timer, og tiltrædelse snarest muligt, men vi venter gerne på den rette.

Bjarne Nielsen er en del af Nielsen Car Group, som er blandt Danmarks største bilkoncerner. Med brands som Bjarne Nielsen, Leasing.dk, Motorpoint, Bilernes Hus samt værksteder er der mange muligheder i koncernen for den rette. Vi har en moderne ledelse, som sætter pris på medarbejdere, der tager initiativ og ansvar, og du kan i høj grad præge din hverdag.

Lyder det som noget for dig?

Så klik på ”Søg stillingen” her på siden og send din ansøgning og CV. Vi holder samtaler løbende, så send gerne din ansøgning hurtigst muligt.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte værkstedschef Jens Christian Anker på tlf. 9929 1696 eller jcan@bn.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:04/11/2025

Ansøgningsfrist: 08/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling

Ledige job hos Bjarne Nielsen A/S - Hillerød i andre kommuner.

Antal ledige jobs
2

Bjarne Nielsen A/S - Hillerød

Weekendhjælper til salgsafdelingen i Hillerød-bilhus

Allerød

Hos Bjarne Nielsen i Hillerød har vi travlt, og vi har i weekenden brug for ekstra hænder til at få sendt kunder på prøveture, oprette biler og sørge for, at butikken ser pæn og ryddelig ud. Derfor søger vi lige nu en weekendhjælper til bilhuset.

Vi har fokus på salg af brugte biler hos Bjarne Nielsen i Hillerød, og vi har et bredt udvalg af biler fra alle mærker.

    Arbejdsopgaverne består hovedsageligt af:

    • At sende kunder ud på prøvetur
    • At oprette biler til salg på nettet og auktioner
    • At stille biler på plads inde og ude
    • At opfyldning af brochurer og lignende materialer
    • At holde butikken pæn og ryddelig
    .….samt alt det andet, der nu sker i en hektisk og travl bilforretning.

    Hvem er du?

    Det kan være, du overvejer en fremtid indenfor bilbranchen, og derfor gerne vil snuse til branchen. Vi søger en, der matcher følgende kriterier:

    • Du skal have kørekort til personbil
    • Du skal være udadvendt og præsentabel
    • Du skal være tillidsvækkende overfor kunder og medarbejdere
    • Du skal have flair og talent for handel og økonomi
    • Du skal have kendskab til og flair for IT på forskellige platforme
    Jobbet er deltid med vagter hver anden weekend, og vi holder åbent lørdag og søndag kl. 11-15. Stillingen er ikke som sælger/salgselev, men har man talentet, kigger vi på mulighederne for dette.

    Lyder det som noget for dig?

    Kan du se dig selv i bilbranchen og stillingen, så skynd dig at søge den ved at trykke på "søg stilingen" her på siden og udfyld de relevante felter. Vi indkalder løbende til samtaler, og tiltrædelse er hurtigst muligt.

    Har du spørgsmål, kan du kontakte salgskonsulent Nicolaj Valentin Vang på tlf. 8188 1581 eller nivv@bn.dk eller salgschef Oliver Emil Kienast på tlf. 8188 1557 eller olek@bn.dk.

    Vi behandler naturligvis din ansøgning med største fortrolighed.

    Indrykket:04/11/2025

    Ansøgningsfrist: 08/12/2025

    almost-expired-job-icon favourite-job-icon
    Gem
    Se job

    Bjarne Nielsen A/S - Hillerød

    Bliv salgstrainee: Skal du være med på vores vækstrejse?

    Allerød

    Vi har succes, og derfor søger vi nu en ny salgstrainee til vores hold.

    I vores bilhus får du en unik mulighed for at blive en del af et engageret team, der brænder for at sælge biler. Fra dag ét får du ansvar og kommer selv til at stå for bilsalg, hvilket giver dig en stejl læringskurve og masser af praktisk erfaring. Du bliver oplært af erfarne kollegaer og skal følge en uddannelsesplan samt deltage på planlagte skoleforløb.

    Vi er eksperter i brugte biler og deler gerne ud af vores viden, så du kan udvikle dig både fagligt og personligt. Hvis du vil kickstarte din karriere i et dynamisk og passioneret miljø, er vi stedet for dig!

    Dine opgaver vil blandt andet være:

    • Salg af brugte biler af alle mærker
    • Salg af tillægsydelser som finansiering, forsikringer, serviceaftaler og udstyr
    • Håndtering af kundehenvendelser
    • Assistere sælgere med praktiske opgaver
    • Oprettelse og fotografering af udstillingsbiler
    • Praktiske opgaver i udstillingen og opsætning af udstilling, herunder at sørge for priser, lister og skilte er opdateret

    Vi tilbyder:

    • En god opstart og onboarding, som sikrer, at du kommer bedst fra start
    • Muligheden for at få en karriere i en spændende bilbranche, hvor ingen dage er ens, og hvor der er mange forandringer i disse år
    • Den bedste oplæring, hvor der er fokus på praktisk læring – se frem til at blive kastet ud i at sælge biler fra dag et!
    • Bliv en del af et ungt team, som alle brænder for det, de laver
    • Masser af udfordringer og udviklingsmuligheder med mulighed for at få større ansvar
    • Deltagelse i spændende kundeevents
    • Kurser i blandt andet finansiering, og hvad du ellers har brug for i din hverdag

    Hvem er du?

    Det er et krav, at du har B-kørekort og en gymnasiel uddannelse. Det må meget gerne være en handelsfaglig som HHX, men det er ikke et krav. Derudover forestiller vi os, at du:

    • Taler og forstår dansk og engelsk i skrift og tale
    • Kan agere professionelt overfor kunder, er udadvendt og kan lide at snakke med mennesker
    • Er god til at bevare overblikket og holde hovedet koldt i travle perioder
    • Har gå-på-mod, er proaktiv og kan følge op på kundehenvendelser
    • Har stor ordenssans og er struktureret, så du kan holde styr på kunder, leveringsprocesser og lignende
    • Kan arbejde selvstændigt, men også være en holdspiller
    Og så er det et krav, at du kan indgå i vores vagtplan - også i weekender, hvor vi holder åbent.

    I koncernen Nielsen Car Group har vi brands som Bjarne Nielsen, Leasing.dk, Dahl Pedersen, Bin2Bil, Motorpoint, Bilernes Hus samt værksteder. Vi har en moderne ledelse, som sætter pris på medarbejdere, der tager initiativ og ansvar, og du kan i høj grad præge din hverdag.

    Stillingen er på fuld tid, løn efter overenskomst, og arbejdsstedet er Bjarne Nielsen i Hillerød.

      Sådan søger du stillingen:

      Har du spørgsmål, kan du kontakte salgskonsulent Nicolaj Valentin Vang på tlf. 8188 1581 eller nivv@bn.dk eller salgschef Oliver Emil Kienast på tlf. 8188 1557 eller olek@bn.dk. Vi behandler naturligvis din ansøgning med største fortrolighed.

      Opstart så hurtigt som muligt, men vi venter gerne på den rette person.

      Finder du jobbet interessant, ser vi frem til at modtage din ansøgning via vores ansøgningsformular her på siden. Klik på knappen ”Søg stillingen”.

      Vi ser frem til at høre fra dig!

      Indrykket:04/11/2025

      Ansøgningsfrist: 08/12/2025

      almost-expired-job-icon favourite-job-icon
      Gem
      Se job
      Valgt stilling