WorkWithUs
close-button
Bispebjerg Hospital
Følg +

Om Bispebjerg Hospital

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Ledige job hos Bispebjerg Hospital i Glostrup Kommune

Antal ledige jobs
6

Bispebjerg Hospital

Vi søger afsnitsledende overlæge til ungdomspsykiatrisk ambulatorium B299

Glostrup

Har du mod på at være en del af et tværfagligt ledelsesteam bestående af dig, en afsnitsledende psykolog og en oversygeplejerske? B299 søger nu en overlæge for at gøre sit ledelsesteam komplet.

Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) i Region Hovedstaden er et center i vækst og med store ambitioner. Vi har i den ambulante afdeling 16 afsnit, hvoraf B299 er et af vores ungdomspsykiatriske afsnit. B299 er beliggende på Sydvestvej i Glostrup.


B299s hovedopgaver og målgruppe
Målgruppen for afsnittet er for nuværende unge i alderen 14 til 17 år ramt af moderat til svær psykisk sygdom samt deres familier. De kliniske opgaver består både af udredning og behandling af en bred vifte af forskellige psykiske vanskeligheder og psykisk sygdom så som autisme, opmærksomhedsforstyrrelse, depression, angst m.m. Opgaverne løses i et tæt tværfagligt samarbejde mellem læger, sygeplejersker, psykologer, fysioterapeuter, socialrådgivere og sundhedsadministrativt personale. I afsnittet er ansat cirka 40 medarbejdere.

Du bliver leder af et afsnit, hvor vi har et ønske om at kombinere klassisk specialiseret børne- og ungdomspsykiatri med en ny tilgang til udredning og behandling. Du vil få mulighed for at præge denne udvikling og de nye indsatser. Disse nye tiltag inkluderer tanker om øget digitalisering og psykoterapi.

Der vil i processen være tæt samarbejde med centerets forskningsenhed og den øvrige ledergruppe.


Hvem er du?
Vi ønsker os at du med ro i maven kan nikke til flere af nedenstående kompetencer og erfaringer:

  • Du har omfattende faglig indsigt og klinisk erfaring med det børne- og ungdomspsykiatriske område. Herunder meget gerne ambulant erfaring.
  • Du har gerne erfaring med psykoterapi og en specialistuddannelse.
  • Du har interesse for og erfaring med at arbejde med den lægelige videreuddannelse.
  • Du er optaget af at forstå de unges og familiernes behov (set fra deres perspektiv) og er modig nok til at inddrage disse i ambulatoriets udviklingsarbejde.
  • Du har en organisationsforståelse; herunder evnen til at arbejde struktureret med udviklings- og implementeringsprocesser.
  • Du er en erfaren og motiverende leder der kan skabe følgeskab og opbygge en stærk faglig og udviklingsorienteret kultur
  • Du er visionær og er komfortabel med at tænke nyt. Det betyder, at du bygger videre på etablerede erfaringer, men også kan se potentialer, hvor andre ikke nødvendigvis kan
  • Du formår at skabe en hensigtsmæssig balance mellem høj kvalitet i behandling af den enkelte patient, oprettelse af afsnittets uddannelsesforpligtigelser og et vedvarende fokus på at sikre rettidig hjælp og overholdelse af udrednings- og behandlingsret.
  • Du har blik for det samlede patientforløb og er derfor optaget af samarbejdsfladerne ud mod kommunerne i ambulatoriets optageområde og internt mod BUCs andre kliniske funktioner, fx vores døgnafsnit
  • Du kan bevare overblikket i en travl hverdag med mange bolde i luften. Du har en positiv og fleksibel indstilling til varierende arbejdsopgaver og tværfagligt samarbejde.

Hvad kan vi tilbyde?
Vi tilbyder et sjældent og meningsfuldt job med en helt unik mulighed for at præge den måde, vi arbejder på i dansk børne- og ungdomspsykiatri. Du bliver en del af en række stærke fællesskaber i BUC: Du kommer til at indgå i en ledergruppe bestående af ca. 35 ledere i BUCs ambulante afdeling og får et tæt samarbejde med vores administration, kvalitets- og forbedringsenhed, centerledelsen og en række andre aktører. Sammen med den øvrige ledergruppe, får du mulighed for at præge udviklingen i børne- og ungdomspsykiatrien i fremtiden.

Det er vigtigt for os, at du bliver godt klædt på til at varetage de opgaver, som du skal udføre. Du får derfor grundig introduktion til jobbet og den regionale børne- og ungdomspsykiatri. Du bliver tilknyttet en mentor, så du bliver fortrolig med dine opgaver og din rolle.

Du bliver en del af noget større; nemlig landets største børne- og ungdomspsykiatriske center. Vi har mange af de fremmeste eksperter ansat. Som en del af dette hold får du både mulighed for at lære en masse og være med til at forme fremtidens psykiatri.


Løn og vilkår
Stillingen er på 37 timer og vi ønsker, at du starter snarest muligt.

Du ansættes i henhold til overenskomst for overlæger - 33.04.1

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøgere, der indstilles til ansættelse.


Vil du vide mere?
Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen er du velkommen til at kontakte
Cheflæge Sanne Kolding Ersgaard på 51275254 eller sanne.kolding.ersgaard@regionh.dk eller
Chefsygeplejerske Henrik Ingemann Andersen på 24411850 eller henrik.ingemann.andersen@regionh.dk


Søg stillingen
Send din ansøgning og CV via linket på siden senest d. 14. august 2026
Ansættelsessamtaler vil blive holdt tirsdag 18. august 2026

Ansøgningen bedes vedlagt CV samt dokumentation for formelle og faglige kompetencer.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse.


Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Læger søges til uklassificerede stillinger på ungeafsnit B299 i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC)

Glostrup

Lige nu søger vi læger til uklassificerede stillinger, med tiltrædelse hurtigst muligt!


Om vores ambulatorium
Vi er et ambulatorium primært for unge, men tager patienter ind i alderen 9-17 år. Vi varetager udredning og behandling af patienter med en bred vifte af psykiatriske lidelser, såsom ADHD, autisme, angst, tvangslidelser, depressioner og psykose. Hos os kan du lære en masse om børne- og ungdomspsykiatri.

Hos os træder du ind i et afsnit med højt til loftet, som favner bredt. Som det eneste afsnit i Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center arbejder vi både med større børn og unge. Vi keder os ikke og vi sørger for at have tid til at hjælpe hinanden. Trods travlhed har vi en dejlig og uformel kollegial omgangstone. I frokoststuen er der højt humør og plads til sjove historier.

Vi løfter i flok for at skabe et velfungerende afsnit med effektiv og god behandling af vores børn og unge. Opgaverne løses med høj grad af selvstændighed, men der er rig mulighed for faglig sparring.


Hvad kommer du til at lave?
Du får en arbejdsdag med en bred palet af opgaver med rig mulighed for faglig udvikling. Dit arbejde vil indeholde både udrednings- og behandlingsopgaver for alle typer af diagnoser. Du vil selvfølgelig få grundig oplæring.

I løbet af en dag vil dine opgaver fx kunne være:

  • Medicinsamtaler, både i form af medicinorienterende samtaler og medicinkontroller
  • Somatiske undersøgelser
  • Varetagelse af receptfornyelser samt prøvesvar, herunder svar på BP og EKG
  • Du vil indgå i vagtlaget i vores psykiatriske akutmodtagelse i Glostrup

Vores forventninger til dig
Du har gennemført KBU og har tilladelse til selvstændigt virke som læge i Danmark.

Du har lyst til at arbejde med børn, unge og deres familier.

Vi ser gerne, at du har relevant klinisk erfaring med børne- og ungdomspsykiatri, psykiatri, pædiatri og/eller almen praksis.


Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingerne er tidsbegrænsede til en 1-årig ansættelse, og er målrettet læger, der er nysgerrige på det børne- og ungdomspsykiatriske speciale eller ønsker at uddanne sig indenfor specialet.

De uklassificerede stillinger er til besættelse hurtigst muligt, efter aftale.

Du ansættes i henhold til Overenskomst for Underordnede læger - 33.06.1

I henhold til lovkrav skal der ved ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises anmærkningsfri børneattest.

Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.


Vil du vide mere?
Hvis du ønsker yderligere oplysninger om stillingerne, er du velkommen til at kontakte:

Oversygeplejerske Anja Ginge Jensen på anja.ginge.jensen@regionh.dk eller på tlf.: 23 25 43 08.

Du er også velkommen til at besøge vores hjemmeside: www.buc-regionh.dk


Vi glæder os til at modtage din ansøgning
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbevis via linket her på siden, senest d. 6. august 2026. Anfør venligst et telefonnummer og e-mail, som vi kan kontakte dig på i dagtimerne.

Vi holder ansættelsessamtaler d. 13. august 2026 om formiddagen på Sydvestvej 102, 2. sal på B299, 2600 Glostrup.


Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC)
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Indrykket:16/07/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Klinisk sygeplejespecialist til Region Hovedstadens Børne- og Ungdomspsykiatri (BUC), Afsnit B201 i Glostrup

Glostrup

Vil du være med til at præge fremtidens sygepleje i Børne- og Ungdomspsykiatrien?
Vi søger en klinisk sygeplejespecialist til vores Børnepsykiatrisk afsnit B201

Som klinisk sygeplejespecialist bliver du en nøgleperson i at sikre, udvikle og forankre evidensbaseret og højtspecialiseret sygepleje i børne- og ungdomspsykiatrien. Du får mulighed for at kombinere klinisk ekspertise med kvalitetsudvikling, forskning og undervisning – altid med barnet, den unge og familien i centrum


Afsnit B201
På døgnafsnit B201 vil du møde børn i alderen 7-13 år med psykiske udfordringer, og som ofte har en eller flere diagnoser. Vi ser en del børn, der har vanskeligheder indenfor autismespekteret, OCD, ADHD og adfærdsvanskeligheder.

Vi lægger vægt på en individuel behandling med plads til fleksible indlæggelsesforløb med mindst mulig indgriben i barnets liv. Det tværfaglige teams opgave er at klarlægge vanskeligheder og ressourcer hos barnet.

Døgnafsnittet har en fast rytme som er genkendelig og forudsigelig. Børnene går i skole hver dag og tilbydes at indgå i mange forskellige børneaktiviteter, samtaler, undersøgelser hos psykolog og læge samt et miljø, hvor deres trivsel kan højnes.

Vi udreder og behandler børn under døgnindlæggelse i 12 uger. Barnets mor eller far er medindlagt under indlæggelsen. Der er 12 børn indlagt ad gangen sammen med deres mor eller far. Familien tilbydes psykoedukation under indlæggelsen.


Din rolle
Som klinisk sygeplejespecialist vil du indgå i det tværfaglige team, der arbejder målrettet med udredning og behandling.
Du vil:

  • Indgå i komplekse patientforløb og i afsnittes almene kliniske opgaver
  • Bidrage med klinisk ekspertise i vurdering, planlægning og gennemførelse af udrednings- og behandlingsforløb
  • Supervisere og inspirere kolleger i klinisk praksis
  • Undervise og oplære nye medarbejdere
  • Implementere og forankre ny viden, kliniske standarder og evidensbaserede retningslinjer i afsnittet
  • Deltage i BUC’s fælles faglige forum for kliniske sygeplejespecialister med fokus på tværgående udvikling og ensartet kvalitet

Vi tilbyder

  • Et stærkt tværfagligt miljø med højt fagligt engagement
  • Mulighed for at præge udviklingen af sygeplejen i børne- og ungdomspsykiatrien
  • Tæt samarbejde med afsnitsledelse, forskningsmiljø og øvrige kliniske funktioner
  • En stilling med balance mellem klinik, udvikling og vidensdeling

Vi søger en klinisk sygeplejespecialist, der

  • Har dansk autorisation som sygeplejerske
  • Har en master- eller kandidatgrad inden for et klinisk relevant område
  • Har klinisk erfaring, heraf erfaring fra psykiatrien (gerne børne- og ungdomspsykiatrien)
  • Har erfaring med kvalitets- og forbedringsarbejde, undervisning og implementering af kliniske standarder
  • Har interesse for eller erfaring med forskning og vidensformidling
  • Som person er du struktureret, reflekteret og samarbejdende. Du brænder for faglig udvikling, kan inspirere kolleger og trives i krydsfeltet mellem klinik, udvikling og ledelsesnær sparring.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på fuld tid med tiltrædelse d. 1/10 2026, gerne før om muligt

Du ansættes i henhold til overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område - 32.17.1

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.

Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.


Vil du vide mere?
Du er velkommen til at kontakte oversygeplejerske Helle Winding (Mobil: 20154911) el. afsnitsleder Hanne Hillebrecht (Mobil; 24643506) for en uforpligtende samtale.


Vi glæder os til at høre fra dig
Synes du, at ovenstående lyder interessant, så er vi meget interesserede i at høre fra dig.


Søg stillingen
Send din ansøgning, cv og eksamensbevis via linket på siden senest den 14. august 2026.

Vi forventer at holde samtaler i uge 34, tirsdag d 18. august. (der kan forekomme ændringer).


Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC)
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Forældrementor søges til de 2 åbne ungdomspsykiatriske afsnit B203 og B206 på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, afdeling Glostrup, med opstart snarest muligt

Glostrup

Har du haft dit barn indlagt på et børne- og ungdomspsykiatrisk afsnit og har du lyst til at støtte forældre, der nu står i samme situation?


Jobbet
På Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center startede vi i foråret 2015 en forældrementor-ordning og har fået gode erfaringer med det.

Vi søger dig, der har erfaring som forælder til et barn indlagt på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center, og som har lyst til at blive ansat på centret som mentor for forældre, der lige nu har deres barn indlagt.

Du vil blive ansat som medarbejder med erfaringskompetence og vil især støtte forældrene, men også samarbejde med kollegaer og ledere på centeret. Du vil også blive inviteret til at deltage ved forældremøder m.m.


Vi tilbyder
Region Hovedstaden ansætter medarbejdere med erfaringskompetence på alle centre, som kan bidrage til en behandling og rehabilitering med fokus på recovery.
Du bliver ansat på B206, som er et af de 2 åbne ungdomspsykiatriske afsnit på Glostrup. Du vil løse mentoropgaver på både afsnit B206 og B203. Du vil referere til oversygeplejersken på B206, men også have tæt samarbejde med oversygeplejersken på B203.

Du bliver tilknyttet et team af andre mentorer, hvor I vil mødes for at få supervision, udveksle erfaringer, give støtte og fordre udvikling. Ved ansættelsen tilbyder vi dig et grundigt introduktionsforløb, så du bliver godt rustet til opgaverne.

Opgaverne vil bl.a. indebære:

  • Understøtte samarbejde og tillid mellem forældre og medarbejdere.
  • Hjælpe forældre gennem den svære proces det er at have et barn, der er indlagt i BUC.
  • Medvirke til at øge den generelle forståelse af, hvordan det kan opleves at være forældre til et barn indlagt i BUC.
  • Deltagelse i supervision og erfarings-møder.

Vi forventer
Du har evnerne og lysten til forældrementorarbejde i et peer-to-peer perspektiv, hvor du skal bruge egne og andres erfaringer som kompetence til at hjælpe andre forældre med et barn, der har et forløb i BUC.

Du kan holde fokus på de mennesker, du skal hjælpe. Du har gode samarbejdsevner og kan se dig selv som en positiv medarbejder i psykiatrien.

Vi forventer desuden at:

  • Du har haft et barn eller en ung indlagt.
  • Du har erfaring med og/eller lyst til at undervise, formidle og bringe dine erfaringer i spil i forhold til forældre, kollegaer og ledere.
  • Du er udviklingsorienteret, udadvendt og kan bidrage til aktiviteter.
  • Du kan være rollemodel for forældre og brobygger mellem personale og forældre med en recovery-orienteret tilgang for øje.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til ”Protokollat vedr. medarbejdere der ansættes på baggrund af patient- og brugererfaring”, under Overenskomst vedr. Løn- og ansættelsesvilkår for social- og sundhedspersonale - 32.03.1.

Stillingen er på gennemsnitligt 12 timer om ugen. Nogle af timerne vil primært ligge i aftentimerne, og de resterende bruges til eksempelvis møder og supervision.

Stillingen ønskes besat snarest muligt eller fra 01.09.2026

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.

Der indhentes efter aftale med ansøger altid referencer inden endelig beslutning om ansættelse.


Ansøgningsprocedure
Ansøgning CV og eventuelle bilag sendes elektronisk. Følg linket her på siden.

Ønsker du yderligere oplysninger om stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Hanne Bregnegaard B206 på telefon 92436325 eller oversygeplejerske Pia Reilund på telefon 21335004.


Ansøgningsfrist er mandag d. 17. august 2026
Ansættelsessamtaler forventes afholdt onsdag d. 19. august 2026.


Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Indrykket:15/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Sygeplejerske, SOSU-assistent eller socialpædagog til Danmarks eneste psykiatriske akutafsnit for børn og unge

Glostrup

Vil du være med, når det virkelig betyder noget? Og brænder du for akut psykiatri?

Hos os møder du børn og unge i deres mest sårbare øjeblikke. Når livet gør ondt, og verden føles uoverskuelig, er vi der – med ro, nærvær og høj faglighed. Nu søger vi to nye kollegaer, der har lyst til at gøre en forskel sammen med os.


Et særligt sted at arbejde
På Akutafsnit B205 i Glostrup tager vi imod børn og unge under 18 år fra hele Region Hovedstaden. Vi er Danmarks eneste psykiatriske akutafsnit for børn og unge, og det forpligter – både fagligt og menneskeligt.

Indlæggelserne er korte og intensive og varer i gennemsnit omkring fire dage. Vi møder børn og unge med blandt andet selvmordstanker, psykoser, svær følelsesmæssig mistrivsel, ADHD og akutte krisereaktioner. Samtidig skaber vi et trygt og overskueligt rum – også for forældre og pårørende, som altid har mulighed for at være medindlagt.

Vores fokus er at skabe ro, stabilisering og overblik i en akut krise. Over indlæggelsesdagene arbejder vi målrettet med relationsskabelse, affektregulering og struktur i hverdagen, så den unge oplever øget tryghed og forudsigelighed. Vi støtter den unge i basal recovery gennem arbejde med søvn, måltider, pauser, sanseregulering og daglige rutiner.

Tilgangen er præget af nærvær, anerkendelse og tydelige rammer, og vi arbejder systematisk med Safewards og deeskalerende metoder for at forebygge konflikter og reducere behovet for indgribende tiltag.

Som noget nyt bliver miljøpersonalet en aktiv del af modtagelsen i Psykiatrisk Akutmodtagelse (PAM). Sammen med lægen møder vi den unge og familien allerede ved ankomsten og bidrager til vurdering, modtagelse og indlæggelse. Det giver en unik mulighed for at være med helt fra første kontakt og få en central rolle i de akutte patientforløb.

Til akutafsnittet er der tilknyttet tre subakutte ambulante teams – Akutteamet, Team for Selvskade og Kompetencecenter for Selvmordsforebyggelse – som vi på døgnafsnittet samarbejder tæt med.


Hverdagen hos os
Når du træder ind ad døren, bliver du en del af et team, hvor vi løfter sammen. Du kommer til at:

  • Skabe tryghed og relationer i akutte og komplekse situationer
  • Arbejde tæt med børn, unge og deres familier med fokus på ressourcer og håb
  • Understøtte unge i at finde strategier, der kan mindske forpinthed og øge mestring
  • Deltage i modtagelse og indlæggelse af patienter i tæt samarbejde med lægerne i PAM
  • Indgå i et fagligt stærkt fællesskab med daglig sparring, supervision og refleksion
  • Opleve en varieret og meningsfuld hverdag, hvor ingen dage er ens
Akutafsnit B205 er et korttidsafsnit, og vores opgave er at vurdere, stabilisere og skabe et solidt afsæt for det videre behandlingsforløb. Vi arbejder ikke med længerevarende eller dybdegående miljøterapeutiske forløb. Hvis den unge har behov for yderligere behandling eller specialiseret støtte, samarbejder vi tæt med andre BUC-sengeafsnit, ambulante enheder samt kommunale og regionale tilbud.


Et fællesskab med plads til dig
Vi er en tværfaglig gruppe af sygeplejersker, SOSU-assistenter, pædagoger, læger, psykologer og socialrådgivere.

Hos os er der højt til loftet, plads til humor og stor respekt for hinandens faglighed. Vi passer på hinanden, fordi vi ved, at arbejdet kræver noget af os.


Du får

  • Grundig introduktion og en fast mentor
  • Obligatoriske kurser i konflikthåndtering, tvang og selvmordsforebyggelse
  • Løbende undervisning, supervision og teamdage
  • Mulighed for faglig udvikling og relevante kurser
  • En normering, der giver mulighed for nærvær, relationsarbejde og faglig kvalitet
  • Et trygt og gennemtænkt fysisk miljø med fokus på sikkerhed og sanseregulering – herunder tunge og fastmonterede møbler, stillerum, massagestol samt en lukket sansehave med spiselige planter


Hvem er du?
Du er uddannet sygeplejerske, social- og sundhedsassistent eller socialpædagog og gerne med erfaring indenfor psykiatri eller specialområdet.

Og så håber vi, at du:

  • Har lyst til at arbejde med børn, unge og deres familier – også når det er svært
  • Møder andre med ro, anerkendelse og nysgerrighed
  • Kan bevare overblik og handle professionelt i pressede situationer
  • Trives i tæt samarbejde og bidrager positivt til fællesskabet
  • Er nysgerrig på børne- og ungdomspsykiatrien – erfaring er en fordel, men ikke et krav

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om faste stillinger på 37 timer ugentligt, i blandede vagter med weekendvagt hver 2. – 3. weekend. Der er også mulighed for fortrinsvis aftenvagt.

Vi ønsker, at du starter d. 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Som sygeplejerske ansættes du i henhold til overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område - 32.17.1

Som social- og sundhedsassistent ansættes du i henhold til overenskomst vedr. Løn- og ansættelsesvilkår for social- og sundhedspersonale - 32.03.1

Som socialpædagog ansættes du i henhold til overenskomst vedr. Socialpædagogisk personale ved døgninstitutioner m.v. - 32.38.1


Ansøgningsproces
Send din motiverede ansøgning, CV og uddannelsesbeviser via linket her på siden, senest søndag d. 16. august 2026.

Ansættelsessamtaler forventes afholdt fredag d. 21. august 2026.

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.


Har du lyst til at være med?
Har du lyst til at være en del af et afsnit, hvor faglighed, relationer og akut psykiatri går hånd i hånd, så glæder vi os til at høre fra dig.
Kontakt oversygeplejerske Camilla Rodenkam Simonsen hvis du har spørgsmål, på camilla.rodenkam.simonsen@regionh.dk


Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC)
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Indrykket:14/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Sygeplejerske til Børnepsykiatrisk Døgnafdeling i Glostrup, Afsnit B201

Glostrup

Har du lyst til at arbejde på et døgnafsnit, hvor der er en høj faglighed og hvor vi brænder for at hjælpe psykisk sårbare børn og deres familier, så har vi muligheden her!


Velkommen indenfor på døgnafsnit B201
På døgnafsnit B201 vil du møde børn i alderen 7-13 år med psykiske udfordringer og som ofte har en eller flere diagnoser. Vi ser en del børn, der bl.a. har vanskeligheder indenfor autismespekteret, OCD, ADHD og adfærdsvanskeligheder.

Vi lægger vægt på en individuel behandling med plads til fleksible indlæggelsesforløb med mindst mulig indgriben i barnets liv. Det tværfaglige teams opgave er at klarlægge vanskeligheder og ressourcer hos barnet.

Døgnafsnittet har en fast rytme som er genkendelig og forudsigelig. Børnene går i skole hver dag og tilbydes at indgå i mange forskellige børneaktiviteter, samtaler, undersøgelser hos psykolog og læge samt et miljø, hvor deres trivsel kan højnes.

Vi udreder og behandler børn under døgnindlæggelse i 12-16 uger og barnets mor eller far er medindlagt under indlæggelsen. Der er 12 børn indlagt ad gangen sammen med deres familiemedlem. Vi møder ofte barnet og familien på et tidspunkt, hvor de er pressede og i krise.


Hvilke arbejdsopgaver vil du få?
Dagligdagen byder på mange spændende opgaver, og vi har fokus på et reflekteret fagligt niveau med kerneopgaven i centrum.

På afsnittet arbejder sygeplejersker og pædagoger sammen, og du vil blive kontaktperson for to børn og deltage i familiesamtaler, netværksmøder m.m. Du arbejder altid i teams med en anden kollega. Til teamet er tilknyttet en psykolog, en læge, en lærer og en socialrådgiver. Vi har også en fysioterapeut tilknyttet vores afsnit.

Dagligdagen består også af:

  • igangsætte både planlagte og spontane aktiviteter for børn
  • beskrive og samle dokumentation om barnet og bruge det i tværfagligt forum
  • samarbejde konstruktivt med medindlagte familier
  • fordybende samtaler med forældrene i det daglige

Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du er uddannet sygeplejerske og har en interesse for psykiatri og sårbare børn og familier.

Derudover håber vi at du kan sætte hak ved følgende:

  • Du kan facilitere diverse børneaktiviteter, fx en fælles børneleg, eller projekt i krea- værksted. således at det kan være med til at skabe et miljø, hvor børnenes trivsel højnes samt at deres funktionsniveau løftes.
  • Du kommunikerer respektfuldt med børn og deres forældre med fokus på deres individuelle behov i behandlingsforløbet.
  • Du er en god kollega. Vi prioriterer et godt arbejdsmiljø med en god omgangstone og hjælpsomhed.

Hvorfor skal du søge job hos os?

  • Vi sørger for, at du er godt klædt på til jobbet. Som nyansat får du en alsidig introduktion med obligatorisk mentorforløb af en af vores erfarne medarbejdere. Der er ugentlig supervision.
  • Fokus på din kompetenceudvikling. Der er både monofagligt og flerfagligt fokus. Vi er alle kognitiv uddannet, hvilket du også har mulighed for at blive. Det er et 5 dags kursus for sygeplejersker og pædagoger som afholdes på tværs i centeret. Derudover kommer du til at lære om konfliktnedtrappende tilgang med børn samt Low Arousal, som er en pædagogisk tilgang, der har fokus på at forebygge, håndtere og evaluere konflikter. Vi arbejder med recovery orienterende tilgang i forhold til det enkelte barn og familien.
  • Et godt arbejdsmiljø. Du bliver en del af en lærende organisation bygget op omkring reflekterende teams og undervisningsgange i aktuelle faglige problemstillinger. Trivsel i hverdagen er for os både store og små handlinger som bliver til noget. Vi arbejder værdibaseret med plads til alvor og humor.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer i skiftende vagter med arbejde som udgangspunkt hver 4. weekend. Der kan forekomme ekstra weekendarbejde.

Stillingen ønskes besat den 1. oktober 2026 eller snarest muligt.

Du ansættes i henhold til overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område - 32.17.1

I henhold til lovkrav skal der ved eventuel ansættelse på Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center forevises ren børneattest. Centeret indhenter attesten hos Rigspolitiet med samtykke fra ansøger, der indstilles til ansættelse.


Ønsker du at vide mere om stillingen?
Har du spørgsmål til stillingen. Kontakt Oversygeplejerske Helle Winding på 20154911 eller afsnitsleder Hanne Hillebrecht på 24643506. Vi sender også gerne en stillingsbeskrivelse.


Søg stillingen via linket her på siden, senest d. 12. august 2026.
Medsend din motiverede ansøgning, CV og uddannelsesbeviser.

Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler d. 19. august.


Om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC)
Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center (BUC) er en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital og dækker hele Region Hovedstaden. Centeret foretager udredning og behandling af børn og unge med alle former for alvorlige psykiske lidelser, der kræver en tværfaglig indsats i hospitalsregi. Centeret har to kliniske afdelinger Afdeling Ambulant og Afdeling Døgn fordelt på flere matrikler i regionen, samt en stor forskningsenhed.

Herudover har centeret en række støttefunktioner, herunder en administration og en kvalitets- og forbedringsenhed. Samlet er vi ca. 1.000 ansatte, der indgår i et tæt tværfagligt samarbejde om de ca. 18.000 børn og unge i alderen 0-17 år, der årligt ses i centeret (2025). Nærmere information om Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center kan findes på BUC hjemmeside www.buc-regionh.dk.

Indrykket:13/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling

Ledige job hos Bispebjerg Hospital i andre kommuner.

Antal ledige jobs
57

Bispebjerg Hospital

Vi søger engageret Husassistent til vores rengøring-opvask-pakketeam i køkkenerne på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

København

Motiveres du af at gøre en forskel? Besidder du overblik og trives med at tage ansvar? Så har du lige nu muligheden for at blive en del af teamet hos Bispebjerg og Frederiksberg Hospitalskøkken.
Vi søger en positiv og serviceminded kollega til at indgå i vores rengøring-opvask-pakketeam.

Hos os bliver du en del af et team, som har til ansvar at sikre at alle madvogne bliver rengjorte, klargjorte og pakkede, så maden kan leveres til vores patienter. Rengøring-opvask-pakketeamet er et centralt område for at patienten kan modtage ”Den rigtige ernæring til den rette patient på det rigtige tidspunkt”, som er omdrejningspunktet for Bispebjergs centralkøkkens mission.

Vi er en arbejdsplads, der har åbent alle årets dage, og du skal derfor forvente vagter både på hverdage, weekender og helligdage. Arbejdstiden ligger i tidsrummet fra kl. 06.00 – 18.30.
Din hverdag vil primært bestå af opvask, rengøring af madvogne og pakning, og du vil arbejde i et miljø, hvor opgaver og arbejdsgange løbende udvikles.

Hvem er vi og hvad møder du i hverdagen

Køkkenet på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er en del af hospitalets FM-enhed. Stillingen er organisatorisk placeret med reference til driftsleder.

Vi tilbereder alt mad fra bunden af friske råvarer. Vi har eget bageri, fermenteringsrum og charcuteri. Vi har det økologiske Spisemærke i GULD og vi arbejder med at CO2-reducere på vores råvareindkøb på 50% inden udgang af 2030. Bæredygtighed er en præmis for den mad vi tilbyder, da vi har valgt at man som indlagt på hospitalet ikke skal forholde sig til emnet, men at det er en selvfølge.

Dine kommende nye kollegaer er en blanding af bl.a. ernæringsassistenter, økonomaer, PB`er, slagtere, bagere og kokke samt ufaglærte tilknyttet Køkkenet.

Generelt forventer vi, at du er:

  • God til at holde overblik og arbejder struktureret
  • Effektiv og kvalitetsbevidst
  • Parat til at bidrage til den positive ånd i køkkenet
  • Respektfuld over for kollegaer
  • Omstillingsparat i en travl hverdag
  • Frisk på nye ideer og bidrage til det gode kollegaskab
  • Mødestabil og ansvarsbevidst
Til gengæld tilbyder vi:

  • En arbejdsplads i rivende udvikling hvor der er højt til loftet
  • Dygtige engagerede kollegaer
  • Indflydelse på udvikling af køkkenet
  • En arbejdsplads med fokus på trivsel blandt medarbejderne
Ansættelsesforhold
Løn- og ansættelsesvilkår er efter gældende overenskomst for husassistenter.

Arbejdstiden er 37 timer pr. uge i tidsrummet 6.00-18.30 med forventet weekendvagt hver 3 weekend.
Der forekommer også vagter på helligdage.

Yderligere oplysninger
Yderligere oplysninger kan fås ved henvendelse til Driftsleder Rikke Tømmerup på telefon 21848062 i tidsrummet 8-13.

Ansøgningsfrist
Send din ansøgning, CV og uddannelsesbeviser online.

Du søger jobbet via "Søg job" knappen (der kan ikke søges via mail eller telefonisk).

Jobbet skal søges senest 12. august 2026 kl. 23.59. Vi afholder samtaler slut uge 33 med tiltrædelse pr. 1. oktober 2026. eller hurtigere.

Om os
Enheden for Facility Management, i daglig tale kaldet FM-enheden, er fordelt på fem servicesektioner, der alle leverer ydelser af den højeste kvalitet, således at de kliniske afdelinger på hospitalet har de bedste forudsætninger for at kunne udføre deres arbejde – alt sammen til gavn for patienterne. FM-enheden er nemlig ikke bare en serviceorganisation; vi er en del af selve behandlingen.


Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 12/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Psykolog søges til Psykiatrisk Center Københavns intensivt døgnafsnit B2, på Bispebjerg Hospital

København

Vi søger en psykolog, der vil være med til at styrke den psykologfaglige behandlingsindsats på et intensivt døgnafsnit. Vil du være en vigtig ressource for mennesker med svære psykiske lidelser? Og har du lyst til at bringe din psykologfaglighed i spil i en tværfaglig hverdag? Så er det lige dig, vi står og mangler.


En styrket indsats
For at styrke behandlingstilbuddet til patienterne på vores intensive (lukkede) sengeafsnit har vi gennem de seneste år øget den psykologfaglige tilstedeværelse. Psykologerne er blevet en væsentlig ressource på afsnittene og bidrager til udviklingen og kvalificeringen af den intensive behandling af mennesker med svære psykiske lidelser.


De intensive døgnafsnit
De intensive døgnafsnit varetager behandling af patienter med svære psykiske lidelser, som i en periode har behov for en intensiv psykiatrisk behandlingsindsats. Det kan blandt andet være patienter med akutte psykotiske tilstande, alvorlige affektive tilstande, suicidalitet eller selvskade samt patienter indlagt i henhold til retslig foranstaltning.

Behandlingen tager udgangspunkt i en bio-psyko-social forståelse af psykisk sygdom og tilrettelægges tværfagligt med medicinske, miljøterapeutiske og psykologiske behandlingsmetoder.

De intensive døgnafsnit er beliggende på Bispebjerg Hospital og Frederiksberg Hospital.


Hvad går rollen ud på?
Du skal være en synlig og tilgængelig ressource for patienter og medarbejdere i dagligdagen med det formål, at styrke det psykologfaglige aspekt af behandlingen. Det sker ved at være til stede og tilbyde samtaler med patienter og deres pårørende samt bidrage med faglig sparring til det tværfaglige team i afsnittet.

Du indgår som en del af det tværfaglige behandlingsteam og bidrager med din psykologfaglige viden til at kvalificere behandlingsindsatsen i dagligdagen.

Vi er i gang med kompetenceudvikling af medarbejderne i vores døgnafsnit inden for kognitiv miljøterapi. Som psykolog vil du spille en væsentlig rolle i implementeringen og fastholdelsen af de nye kompetencer.


Blandt arbejdsopgaverne kan nævnes:

  • Individuelle psykologsamtaler med patienter i afsnittet
  • Afholdelse af eftersamtaler efter tvangsforanstaltninger
  • Medvirken til analyse af konfliktsituationer mhp. deeskalering og forebyggelse af tvang
  • Samtaler med pårørende
  • Bidrage til understøttelse af implementering af kognitiv miljøterapi
  • Supervision af tværfagligt personale, psykologiske tests, psykologiske debriefinger og andre opgaver på tværs af Psykiatrisk Center København efter behov

Ønskede kvalifikationer:

  • Cand.psych.aut. og i gang med praksis uddannelse
  • Psykiatrisk erfaring eller interesse
  • Erfaring eller interesse i kognitiv adfærdsterapi (KAT)
  • Erfaring med psykoterapi og gerne med supervision
  • Lyst og evne til at indgå i tværfagligt samarbejde

Hvad kan vi tilbyde?

  • Vi sørger for, at du får en målrettet introduktion, der bl.a. omfatter kurser i kognitiv miljøterapi, præsentation af konflikthåndteringsmodellen ”Safewards” og undervisning om den recovery-orienterede tilgang til arbejdet i psykiatrien.
  • Du får struktureret faglig sparring og supervision af dit behandlingsarbejde.
  • Du får tæt kollegial kontakt med psykologerne på vores andre intensive døgnafsnit og deltager i faggruppemøder og andre faglige aktiviteter for psykologgruppen på Psykiatrisk Center København.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i henhold til overenskomster for akademikere ansat i regioner m.v. - 33.01.1

Stillingen er på 37 timer ugentligt, og arbejdstiden placeres inden for normal kontortid på hverdage.

Tiltrædelse pr. 1. oktober 2026 eller snarest derefter.


Interesseret?
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte chefpsykolog Neringa Aasdal på 2371 0348 eller på mail Neringa.aasdal@regionh.dk


Ansøgning
Ansøgning inkl. CV og dokumentation for uddannelse sendes online via linket her på siden, senest d. 27. august.
Ansættelsessamtaler afholdes d. 3. september.


Om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center, og en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.

Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstaden, og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.

Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri.

Find flere informationer om Psykiatrisk Center København på vores hjemmeside.

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 27/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Vil du have en tryg start, verdens bedste kollegaer og samtidig blive rigtig dygtig til kirurgisk sygepleje?

København

Vi søger en sygeplejerske, der har lyst til at blive en del af et stærkt fællesskab og et speciale, hvor du får ansvar og mulighed for udvikling.

Om os

K1 er et 5-døgns afsnit med 12 sengepladser og i weekenderne arbejder vi på vores samarbejdsafsnit K5.

Vi arbejder med planlagte kirurgiske patientforløb og har en hverdag præget af høj faglighed og stærkt tværfagligt samarbejde. Stemningen er uformel, og vi prioriterer, at det skal være rart at gå på arbejde. Vi har også et godt socialt fællesskab uden for arbejdet, hvor vi mødes til en øl eller andre hyggelige aktiviteter.

Specialet

Hos os arbejder du med elektiv mave-tarm-kirurgi, hvor du følger patienterne både før og efter operation. Vi arbejder med accelererede patientforløb ud fra ERAS-principperne.
Du varetager egne patientforløb og arbejder selvstændigt dog altid med kolleger tæt på. Samtidig udvikler du stærke kirurgiske kompetencer og opnår erfaring med instrumentel sygepleje.

Som en del af din oplæring har vi en mentorlægeordning, hvor du følger en læge både på operationsgangen og i ambulatoriet. Det giver dig en unik forståelse for hele patientforløbet.

En tryg start

Vi ved, at en god start betyder alt. Derfor får du et individuelt tilrettelagt introduktionsforløb på 8 uger, som er tilpasset dig.
Du bliver oplært af erfarne kolleger og en sygeplejerske med klinisk specialfunktion. Du får tid og rum til at lære i dit eget tempo samt en kompetencemappe, så du kan følge din udvikling.

Din udvikling

Hos os stopper udviklingen ikke efter introperioden. Vi arbejder aktivt med kompetenceudvikling, og du får mulighed for efteruddannelse.

Derfor skal du vælge os

Hos K1 får du ikke bare et job. Du får:
• kolleger der hjælper dig, også når det går stærkt
• et speciale, hvor du tydeligt kan mærke din udvikling
• en hverdag med både struktur og variation
• en arbejdsplads, hvor du ikke står alene, når du er ny

Arbejdstid og vagter

Du får indflydelse på din vagtplan med fokus på balance mellem arbejde og fritid.
Stillingen er med blandede vagter, herunder aften/nat ca. 6–8 gange månedligt.
Derudover arbejder vi hver 3. weekend på vores samarbejdsafsnit K5. På sigt mulighed for hver 4. weekend.

Lyder det som noget for dig?

Så glæder vi os til at høre fra dig!

Bliv en del af os – kontakt oversygeplejerske Julie Christiansen for en kop kaffe og en rundtur.
Telefon: 29 11 75 89
Mail: julie.hanne.christiansen.01@regionh.dk

Se mere på vores Instagram:
https://www.instagram.com/k_paa_bjerget
https://www.instagram.com/kirurgisk_sengeafsnit_k1_bfh/

Søg jobbet: Send din ansøgning senest d.23. august via linket. Vi holder løbende samtaler og aftaler startdato med dig.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område 32.17.1

Dine løn- og ansættelsesvilkår Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden, opfylde kravet til sprogkompetencer* i dansk. *Autoriseret sundhedspersonale med patientkontakt, der er uddannet i et andet EU/EØS-land end Danmark, skal ved ansættelse i Region Hovedstaden have bestået en danskprøve (Danskuddannelse 3, som svarer til 9. klasses afgangseksamen) eller som minimum kunne bestå prøven senest 1 år efter ansættelsen, eller have opnået tilsvarende sprogkompetencer i dansk på anden vis. Danskprøven skal bestås med minimum følgende karakterer: • mundtlig kommunikation med karakteren 10 • læseforståelse med karakteren 7 • skriftlig fremstilling med karakteren 7

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Bliv specialist i ECT og neurostimulation – Psykiatrisk Center København søger sygeplejerske til et 6 måneders vikariat

København

Vil du arbejde i et ambulatorium, hvor psykiatri og somatik går hånd i hånd?
Trives du med både korte patientforløb og længere ambulante behandlingsforløb?

Så er det måske dig vi søger til vores ECT-, TMS- og Spravato-enhed.


Om stillingen
Vi tilbyder en spændende og afvekslende stilling i en enhed i udvikling, hvor du får mulighed for både faglig fordybelse og bred kompetenceudvikling. Hos os arbejder vi målrettet med høj kvalitet i patientbehandlingen og et godt arbejdsmiljø, hvor medarbejdernes ønsker og udvikling vægtes højt.

Stillingen er et 6 måneders vikariat med opstart 1. september.

Du vil blive en del af et specialiseret område med fokus på:

  • Elektrokonvulsiv terapi (ECT)
  • Transkraniel magnetisk stimulation (TMS)
  • Spravato (esketamin) – vores nyeste behandlingstilbud til patienter med behandlingsresistent depression
Du skal som sygeplejerske hos os være indstillet på en hverdag, hvor der kan forekomme mange skift og korte patientkontakter. Dagene ligner sjældent hinanden, og der kan hurtigt opstå situationer, hvor vi som team har behov for at sadle om og tilpasse vores planlægning. Derfor er det vigtigt, at du trives i et dynamisk miljø, hvor fleksibilitet, samarbejde og omstillingsevne er naturlige kompetencer.


Hos os gør vi en forskel
Det vigtigste for os er den gode patientoplevelse og tryghed i behandlingen. Det afspejles i den feedback, vi får:

"Det virker som om, at personalet der arbejder her, godt kan lide deres job – de er meget dedikerede, det er rart."

"Jeg føler mig tryg, når jeg kommer her. Det er vigtigt, da jeg ofte er meget nervøs."


Om enheden
ECT-enheden er organisatorisk forankret i Psykiatrisk Center København og arbejder på tværs af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital. Vi tilbyder specialiseret behandling med ECT, TMS og Spravato til patienter med blandt andet svær og behandlingsresistent depression.

Enheden er i løbende udvikling med fokus på høj kvalitet, stærk faglighed og sammenhængende patientforløb. Efter oplæring i ECT vil du også blive introduceret til TMS og Spravato, da det forventes, at sygeplejerskerne arbejder på tværs af behandlingstilbuddene. Dette giver dig mulighed for at opbygge specialiserede kompetencer inden for nogle af de mest innovative behandlingsformer i moderne psykiatri.


Dit kommende team
Du bliver en del af et engageret team på 9 kollegaer, hvor faglighed, samarbejde og en positiv omgangstone er i fokus. Vi hjælper hinanden, deler viden og arbejder sammen om at skabe de bedste patientforløb.


Dine opgaver
Din arbejdsdag vil være varieret og indeholde:

  • Koordinering og planlægning af patientforløb
  • Indkaldelse og modtagelse af patienter
  • Udførelse af ECT-, TMS- og Spravato-behandling
  • Opfølgning og udskrivelse af ambulante patienter
  • Tværfagligt samarbejde og klinisk vurdering

Introduktion og oplæring
Vi tilbyder et grundigt introduktionsforløb med oplæring i ECT og efterfølgende TMS og Spravato. Vi prioriterer løbende faglig udvikling og kompetenceudvikling.


Weekendarbejde
Stillingen indebærer arbejde hver 6. weekend i akutmodtagelsen eller fælles telefon:

  • Arbejde i psykiatrisk akutmodtagelse med kort indlæggelsestid (ca. 1,5 døgn)
  • Bred eksponering for både somatiske og psykiatriske problemstillinger
  • Akut ECT-behandling i weekenden

Vi forventer, at du

  • Er autoriseret sygeplejerske
  • Har interesse for psykiatri og somatik i samspil
  • Har lyst til at arbejde med både patienter og teknisk udstyr
  • Trives i en hverdag med variation og ansvar
  • Bidrager til et godt arbejdsmiljø

Vi tilbyder

  • Et stærkt kollegialt fællesskab
  • Grundig introduktion og oplæring
  • Løbende kompetenceudvikling og kurser
  • En arbejdsplads i udvikling med mulighed for indflydelse
  • Fokus på trivsel og medindflydelse

Løn- og ansættelsesvilkår
Der er tale om en tidsbegrænset stilling af ca. 6 måneders varighed.

Vi ønsker, at du starter d. 1. september 2026.

Du ansættes i henhold til Overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område 32.17.1


Har vi vakt din interesse?
Du er meget velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Christine Brooker på tlf. 40 45 02 54, hvis du har spørgsmål til stillingen, eller komme forbi til en uforpligtende kop kaffe.

Send din motiverede ansøgning samt, CV og uddannelsesbevis via linket her på siden, senest d. 17. august 2026.

Vi forventer at afholde samtaler løbende.


Om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center, og en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.

Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstaden, og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.

Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Et hjerte af guld og flair for teknik? Kære sygeplejerske, to af vores kollegaer har søgt nye udfordringer, og derfor har vi to ledige stillinger

København

Uanset om du er meget erfaren eller nyuddannet, så står vi klar til at byde dig velkommen! Vi har to ledige stillinger, så hjælp os gerne med at sprede det gode budskab – måske har du en god makker, der også kunne være interesseret?

Abdominalcenter K er en stor og velfungerende afdeling, hvor vi behandler patienter for såvel gastrokirurgiske- som medicinske lidelser. Vi er en afdeling, som består af både dagkirurgisk sengeafsnit, stationære sengeafsnit, ambulatorier, operationsgang, endoskopiafsnit og akutmodtagelse.

På Operationsafsnittet KOA er vi en mindre, engageret personalegruppe med høj faglig stolthed og et stærkt socialt sammenhold. Vi består af både erfarne og mindre erfarne operationssygeplejersker, som tilsammen danner et kompetent og dynamisk team. Vi har et velfungerende og inspirerende tværfagligt samarbejde med kirurger, anæstesipersonale, portører og øvrige samarbejdspartnere. Vores fokus er på det gode og effektive patientforløb, høj faglig kvalitet samt løbende udvikling af operationssygeplejen og ikke mindst på din faglige og personlige kompetenceudvikling.

Hos os får du mulighed for at arbejde med både elektive og akutte indgreb inden for det abdominal-kirurgiske speciale. Vi tilbyder en spændende og varieret hverdag med alt fra laparoskopiske og robotassisterede operationer til endoskopiske procedurer og åben kirurgi. Vi har forskellige indgreb fra kortere procedurer, som analkirurgi og mindre hernieoperationer til mere komplekse og længerevarende operationer herunder kolecystektomier, kolorektalkirurgi og gigant hernier.

Vi tilbyder en arbejdsplads med mulighed for at påvirke hverdagen fagligt og socialt

Vi lægger vægt på at du får en god og tryg start, så du både fagligt og socialt falder godt til og trives i afsnittet. Derfor kan du se frem til:
• Et individuelt tilrettelagt og struktureret uddannelsesforløb på 16-20 uger
• Adgang til MyMedCards, et digitalt redskab med faglig viden og relevant litteratur
• Du vil blive introduceret og oplært af erfarne kollegaer med tæt sparring med vores kliniske sygeplejersker med specialfunktion, Anja og Amina, som vil følge din oplæring og kompetenceudvikling hele vejen

Har du erfaring som operationssygeplejerske, vil vi prioritere, at dine interesser og særlige kompetencer sættes i spil på en måde, som både du og vi oplever er meningsfulde.

Vi har desuden fokus på kontinuerlig kompetenceudvikling og uddannelse for både nyuddannede og erfarne operationssygeplejersker og arbejder med:
• Kompetencekort tilpasset både novicer og erfarne
• Basisuddannelse for nye operationssygeplejersker
• Efteruddannelse for erfarne sygeplejersker
• Fast ugentlig undervisning, samt korte faglige oplæg flere gange om ugen
• Mulighed for deltagelse i Journal Club og faglig erfaringsudveksling

Vi forestiller os, at du
• Sætter pris på at kunne koncentrere dig om én patient ad gangen
• Vil være mere til at udvikle og styrke operationssygeplejen
• Vil bidrage til det gode kollegiale fællesskab og tværfaglige teamsamarbejde
• Har interessere for det teknologiske felt - og måske godt kan lide at nørde lidt
• Har gode relationelle kompetencer, som du kan bruge i den vigtige korttidskontakt med vores patienter

Vigtigt at der er balance mellem arbejds- og privatliv
Vores vagtplanlægger Kirstine gør hvad hun kan for at tilpasse vagtplanen ud fra dine ønsker. Samtidig er byt af vagter, noget vi er gode til at hjælpe hinanden med. Vi arbejder primært i dagvagter fra 7.30-15.30, og med nogle vagter frem til enten 16.30 eller 17.30. Weekendvagt vil som udgangspunkt være hver 3.-4. weekend på et 18 ugers rul, samt aftenvagter med efterfølgende rådighed fra vagtværelse efter endt oplæringsperiode.
Vi har aktivitetsnedgang i alle skolernes ferier, og generelt er der rigtig god mulighed for, at du kan få tilgodeset ferieønsker m.v.

Vi glæder os til at høre fra dig
Hvis du er blevet nysgerrig, og har flere spørgsmål, er du meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Vibeke S. Ulrich på mobil 24461378 eller mail vibeke.siemen.ulrich@regionh.dk.

Ansøgningsfrist: 10.08.26 kl. 12:00.
Ansættelsessamtaler afholdes som udgangspunkt den 24/8, 25/8 og 26/8 i uge 35 med ansættelsesstart per 1/10-2026.
Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Se også vores profiler på Instagram: K_paa_bjerget og koa_abdominalcenterk_bbh og på LinkedIn: https://www.linkedin.com/company/afdelingkbbh


Indrykket:24/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Vagtplanlægger søges til Psykiatrisk Center København

København

Vil du have en central rolle i at sikre stabil drift i en af Danmarks største psykiatriske organisationer – og samtidig være med til at udvikle en mere ensartet og robust vagtplanlægning på tværs af afsnit?

Psykiatrisk Center København søger vagtplanlægger som trives med kompleks planlægning, hurtige prioriteringer og tæt samarbejde med både ledere og medarbejdere. Du bliver en del af et forholdsvist nyt vagtplanlægningsteam og får en vigtig rolle i at styrke vagtplanlægningen for de afsnit du får ansvaret for.

Stillingen er placeret på Bispebjerg Hospital, hvor vi nu er samlet i nye, moderne rammer omgivet af grønne områder.


Om stillingen
Vagtplanlægning er en nøglefunktion med stor betydning for både patientforløb, arbejdsmiljø og økonomi. Derfor får du en central rolle i den daglige drift – og i arbejdet med at skabe gode, stabile og bæredygtige løsninger for afsnittene.

Du bliver en del af en organisation i udvikling, hvor vi arbejder målrettet med at styrke og standardisere planlægningsopgaven på tværs af centeret.

Hverdagen rummer både langsigtet planlægning og hurtige ændringer ved sygdom, fravær og akutte behov. Det kræver, at du trives i et miljø, hvor overblik, struktur og tæt samarbejde er afgørende – og hvor din indsats gør en reel forskel i driften.


Dine opgaver vil blandt andet være at:

  • Udarbejde grundplaner og vagtplaner, som overholder overenskomster og normtid
  • Besvare spørgsmål omhandlende arbejdstidsplaner fra oversygeplejersker
  • Registrere dagligt sygefravær, barsel osv. samt opdatere oversigt til leder over ferie, afspadsering, omsorgsdage mm.
  • Dække akutopståede vagter
  • Administrativ understøttelse i forbindelse med nyansættelse (kursustilmelding, oprettelse mm.)
  • Deltage i teamarbejde omkring udvikling af fælles standarder og arbejdsgange for vagtplanlægningsopgaven, herunder udarbejdelse af analyser til brug for videre udvikling.

Vi søger dig, der:

  • Har flair for vagtplanlægning – gerne med døgnbemanding
  • Har kendskab til overenskomster og arbejdstidsregler
  • Arbejder struktureret og selvstændigt med sans for detaljen
  • Trives med koordinering og mange samarbejdsflader
  • Er serviceminded, ansvarsbevidst og løsningsorienteret
  • Er nysgerrig og motiveret for at udvikle arbejdsgange
  • Er omstillingsparat
  • Kendskab til Optima er en fordel

Vi tilbyder

  • Introduktion og kursus i Optima
  • Mentor ordning
  • En central rolle i en vigtig driftsfunktion
  • Mulighed for at få indflydelse på arbejdsgange og planlægningsprocesser
  • Et specialiseret og fagligt stærkt miljø med tæt samarbejde
  • En arbejdsplads præget af hjælpsomhed, engagement og fælles ansvar
  • Mulighed for faglig udvikling og sparring i hverdagen
  • Moderne arbejdsrammer på Bispebjerg Hospital med grønne omgivelser

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er på 37 timer ugentligt, og opstartsdatoen aftaler vi sammen.

Du ansættes i henhold til overenskomst for Administrations- og IT-personale m.fl. - 32.01.1, formentlig med indplacering som assistent eller specialist.


Ansøgningsprocedure:
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Oversygeplejerske Sanne Eskildsen på telefon 22 63 43 95.

Ansøgningsfrist er søndag d. 9. august 2026.

Vi holder samtaler den 13. og 14. august om formiddagen.


Om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center, og en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.

Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstaden, og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.

Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri.

Yderligere information kan findes på http://www.psykiatri-kobenhavn.dk

Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Sygeplejerske til K5 – Akut Kirurgisk Sengeafsnit Bliv en del af et stærkt fællesskab med høj faglighed, spændende patientforløb og gode udviklingsmuligheder

København

Er du sygeplejerske og motiveres du af akut kirurgi, komplekse patientforløb og et stærkt kollegialt fællesskab? Så er K5 måske dit næste arbejdssted.
På K5 får du mulighed for at udvikle dine sygeplejefaglige kompetencer i et speciale med stor variation og høj kompleksitet. Samtidig bliver du en del af en engageret personalegruppe, hvor vi hjælper hinanden, lærer sammen og værner om et godt arbejdsmiljø.

Hvem er vi?
K5 er et kirurgisk sengeafsnit, der modtager patienter efter akut kirurgi i abdomen. Vi varetager pleje og behandling af patienter i deres postoperative forløb og har et tæt samarbejde med vores søsterafsnit K1, så vi sammen skaber trygge og sammenhængende patientforløb.
På K5 behandler vi blandt andet patienter i AHA-forløb samt patienter, der her sygdomme i lever- og galdeveje. Derudover har vi et permanent åbent forløb for patienter med uhelbredelig kræft i mave-tarm-kanalen.
Vores patienter har ofte komplekse behov, og derfor stiller arbejdet krav til både høj faglighed, klinisk blik, empati og evnen til at skabe tryghed for patienter og pårørende.
Hos os får du erfaring med både akutte kirurgiske patientforløb, postoperativ sygepleje og palliative indsatser. Det gør K5 til et afsnit med stor faglig bredde og mulighed for kontinuerlig udvikling.
Vi er en personalegruppe med forskellige erfaringer, kompetencer og personligheder, og vi ser vores mangfoldighed som en styrke. Det, der binder os sammen, er vores stærke fællesskab, vores faglige stolthed og vores ønske om at skabe de bedst mulige patientforløb.
På K5 er der plads til forskellighed, humor og gode grin i hverdagen. Vi hjælper hinanden, løfter i flok og har fokus på både trivsel og faglig udvikling.

Sygeplejen på K5
Vi arbejder ud fra primærsygepleje, fordi vi tror på, at kontinuitet og relationer skaber bedre patientforløb.
Som kontaktsygeplejerske får du ansvar for egne patientforløb og mulighed for at følge patienterne tæt gennem deres indlæggelse. Du står dog aldrig alene – sparring, faglig støtte og samarbejde er en naturlig del af hverdagen.
Vi har et højt patientflow og en hverdag, hvor ikke to dage er ens. Derfor søger vi kolleger, der trives i et dynamisk miljø og motiveres af faglige udfordringer.
Vi investerer i din udvikling
På K5 går vi ikke på kompromis med læringsmiljøet. Vi tror på, at tryghed, nysgerrighed og faglig udvikling er afgørende for både medarbejdere og patienter.

Derfor tilbyder vi:
• Et individuelt tilpasset introduktionsforløb
• Tæt oplæring af sygeplejersker med klinisk specialfunktion
• Kompetenceprogram med fokus på faglig udvikling
• Mulighed for kirurgisk efteruddannelse
• Løbende undervisning og kompetenceudvikling

Vi tager udgangspunkt i dine erfaringer og kompetencer – uanset om du er nyuddannet eller erfaren sygeplejerske.

Vi søger dig, som
• Er autoriseret sygeplejerske
• Har lyst til at arbejde med akut kirurgisk sygepleje
• Trives i en hverdag med højt patientflow og stor variation
• Er nysgerrig og engageret i din faglige udvikling
• Kan bevare overblikket i komplekse situationer
• Bidrager positivt til fællesskabet
• Sætter pris på samarbejde og hjælpsomme kolleger

Erfaring fra et kirurgisk speciale er en fordel, men ikke en forudsætning.

Arbejdstid og vagter
Vi ved, at et godt arbejdsliv kræver fleksibilitet og balance.

Derfor tilbyder vi:
• Indflydelse på egen vagtplan
• Mulighed for ansættelse på det timetal, der passer dig
• Blandede vagter
• Arbejde hver 3. eller 4. weekend
• Fokus på work-life-balance
Vi er åbne for dialog om dine ønsker og behov.

Har vi vakt din interesse?
Du er meget velkommen til at kontakte oversygeplejerske Kristine Eslund Rasmussen på telefon 21835998 eller mail Kristine.Eslund.Rasmussen.01@regionh.dk for at høre mere om stillingen.
Vi inviterer også gerne på en kop kaffe og en rundvisning, så du kan få et indblik i hverdagen på K5 og møde dine måske kommende kolleger.

Du kan også følge os på Instagram: @K5_Bispebjerg

Søg stillingen
Vi glæder os til at høre fra dig og til at byde nye kolleger velkommen til K5.
Ansøgningsfrist: 07-08-2026
Vi afholder løbende samtaler og aftaler opstart efter nærmere aftale.

Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Sygeplejerske eller social-og sundhedsassistent søges til fortrinsvis nattevagter til affektivt afsnit på Bispebjerg og Frederiksberg hospital

Frederiksberg

Brænder du for sygeplejen til patienter med affektive lidelser? Lægger du vægt på høj faglighed og har du lyst til at arbejde i et fagligt udfordrende miljø med komplekse patientforløb? Så er det dig vi søger til vores team.


Det bliver du en del af
Afsnit D3 er et åbent psykiatrisk sengeafsnit med speciale indenfor de affektive lidelser. Vi behandler patienter med diagnoserne: Bipolaritet, depression, angst, dobbeltdiagnoser og personlighedsforstyrrelser. Vi modtager yderligere patienter der indlægges til diagnostisk afklaring.

I midten af maj flyttede vi til nyrenoverede lokaler på Frederiksberg Hospital. Vi har plads til 15 patienter. Vores normering er 4-5 i fremmøde i DV, og 3 i fremmøde om AV, og 2 om natten, samt en trisse, som har ansvaret for de 4 afdelinger, som vi ligger sammen med.

Vi arbejder i et fagligt udfordrende miljø med komplekse patientforløb i et tæt tværfagligt samarbejde med læger, psykologer, fysioterapeuter, ergoterapeuter og socialrådgiver.

Vi samarbejder med Kompetencecentret for Affektive Lidelser, samt F-ACT og de psykoterapeutiske ambulatorier i København og på Frederiksberg. Samt de kommunale behandlingstilbud. Vi har også et tæt samarbejde med forskningsenheden i Psykiatrisk Center København.

Vi modtager løbende både studerende og elever som vi ønsker at skabe et solidt læringsmiljø for. Vi prioriterer at få inddraget de studerende i behandlingsforløbene, med målet om at de får en positiv oplevelse, samt et godt indblik i de affektive diagnoser og behandling til denne gruppe patienter.


Hvordan arbejder vi?
Vores sygepleje er baseret på et velunderbygget kontaktpersonssystem. Vi arbejder med koordinerende- og sekundære kontaktpersoner. Derudover arbejder vil målrettet ud fra patientplaner, som er udarbejdet sammen med patienten, og som rummer patientens behov, ønsker og mål under indlæggelsen hos os. Sygeplejen er recovery orienteret og tager udgangspunkt i principperne i den kognitive adfærdsterapi.

Vi har et stort fokus på relations arbejdet, som har stor betydning for samarbejdet med vores patienter, og har fokus på patientinddragelse, så patienterne hele tiden er orienteret om hvor de er i forløbet. Yderligere inddrager vi de pårørende, i det omfang patienterne ønsker det, i behandlingsforløbet. De pårørende har en centralrolle i støtten til patienten og er en vigtig ressource i behandlingsforløbet. Og i den forbindelse har vi også fokus på de pårørendes behov.


Dit arbejde i fortrinsvis nattevagt hos os indbefatter:

  • At skabe rolige vilkår om natten for patienterne og hjælpe dem til at få en god søvn.
  • At dokumenterer søvnmønstre og andre observationer.
  • Observere patienternes psykiatriske som somatiske tilstande.
  • At løse praktiske opgaver.

Hvorfor skal du søge jobbet hos os?
Du vil blive en del af et anerkendt specialeafsnit. Du vil få medindflydelse på den faglige udvikling i afsnittet, og du vil have stor indflydelse på strukturering og planlægning af dit eget arbejde.

Vi tilbyder dig en grundig introduktion og oplæring i specialet, understøttet ved hjælp af vores mentor ordning. Og vi prioriterer sikkerheden for patienter og personale højt.

Du vil få fagligt engagerede ledere og kollegaer. Vi er et team på 25 medarbejdere fordelt på sygeplejersker og social- og sundhedsassistenter. Hos os får du et arbejdsmiljø, hvor der både er plads til latter, tårer og tid til faglig fordybelse.

Hver anden uge er der mulighed for at deltage i supervision med vores specialepsykolog og resten af teamet.


Vores forventninger til dig
Vi forventer, at du har lyst til at bidrage med din viden, nysgerrighed og kompetencer, og ønsker at videreudvikle din faglighed.

Derudover forventer vi, at du:

  • Har autorisation som sygeplejerske eller social- og sundhedsassistent
  • Er en holdspiller
  • Er et nysgerrigt og åbent menneske.

Løn- og ansættelsesvilkår
Stillingen er ledig og opstartsdatoen aftaler vi i fællesskab.

Som sygeplejerske ansættes du i henhold til overenskomst for Ikke-ledende personale på Sundhedskartellets område - 32.17.1

Som social- og sundhedsassistent ansættes du i henhold til overenskomst vedr. Løn- og ansættelsesvilkår for social- og sundhedspersonale - 32.03.1

Du ansættes i blandede vagter, med fortrinsvis nattevagter.


Ansøgning
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte oversygeplejerske Charlotte Giolbas på 36647149/47 eller charlotte.giolbas@regionh.dk for yderligere informationer.

Send din ansøgning, cv og uddannelsesbevis via linket her på siden, senest den 10. august 2026.

Vi forventer at afholde samtaler fra d. 12-14. august.


Om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center, og en del af Bispebjerg og Frederiksberg Hospital, med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.

Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Region Hovedstaden, og geografisk placeret på Bispebjerg, Gentofte og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.

Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder så som: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, liaison, ældrepsykiatri og militærpsykiatri.

Yderligere information kan findes på http://www.psykiatri-kobenhavn.dk

Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Vi arbejder med udvikling af det prægraduate område – vil du være med? Klinisk underviser til Abdominalcenter K

København

Vil du have indflydelse på, hvordan fremtidens sundhedsprofessionelle uddannes i den kliniske praksis, så har vi stillingen til dig. Da den ene af vores to kliniske undervisere har valgt nye interne udfordringer, søger vi en engageret og fagligt kvalificeret klinisk underviser til Abdominalcenter K pr.01.10.26.

Kort om Abdominalcenter K
Abdominalcenter K varetager udredning, behandling og pleje af patienter med både kirurgiske og medicinske mave tarmlidelser. Centret rummer sengeafsnit, ambulatorier, operationsgang, endoskopiafsnit og akutmodtagelse og tilbyder dermed et varieret og praksisnært klinisk miljø. Vi arbejder ud fra kontaktsygepleje og har et vedvarende fokus på kvalitet, udvikling og refleksion i den kliniske praksis. Faglighed og patientcentrering er grundlæggende værdier, og uddannelse betragtes som en naturlig og integreret del af vores daglige arbejde.

Dine primære opgaver
Abdominalcenter K har hvert år ansvar for uddannelse af mere end 100 sygeplejestuderende, ca. 40 SSA elever samt udvekslingsstuderende. Som klinisk underviser er du synlig og nærværende i klinikken og understøtter de studerendes læring gennem bedside undervisning, refleksion og strukturerede uddannelsesforløb. Du planlægger, koordinerer og kvalitetssikrer de prægraduate uddannelsesforløb i overensstemmelse med gældende studieordninger, regler og lokale retningslinjer. Derudover understøtter og udvikler du kliniske vejledere og oplæringsvejledere gennem sparring, supervision og kompetenceudvikling, ligesom du tilrettelægger og gennemfører undervisning, studie og praktiksamtaler samt deltager i prøver og eksamener. Opgaverne løses i tæt samarbejde med den sygeplejefaglige ledelse, uddannelsesinstitutioner og øvrige kliniske undervisere på tværs af hospitalet.

Hvem er du?
Du er autoriseret sygeplejerske, gerne med specialekendskab, og med min. 5 års klinisk erfaring. Det er en fordel, hvis du har undervisningserfaring fra det prægraduate område. Du har en relevant master eller kandidatuddannelse med pædagogisk profil og trives i rollen som facilitator, sparringspartner og kulturbærer for læring. Du arbejder selvstændigt og struktureret, kan skabe overblik og tryghed i komplekse læringssituationer og har let ved at samarbejde på tværs af faggrupper og organisatoriske niveauer. Du kommunikerer tydeligt og anerkendende og har lyst til aktivt at bidrage til udviklingen af uddannelsesområdet.

Derfor skal du vælge os
I Abdominalcenter K får du en stilling med stor indflydelse og en tydelig rolle i udviklingen af klinisk uddannelse. Stillingen byder på en varieret hverdag med høj grad af selvstændighed og fleksibilitet, hvor dine faglige og pædagogiske kompetencer bringes i spil i tæt samarbejde med engagerede kolleger og ledelse. Du tilbydes en grundig introduktion og solid oplæring og bliver en del af et miljø, hvor uddannelse prioriteres højt og tænkes sammen med den kliniske drift. Stillingen er en stabsfunktion med reference til chefsygeplejersken og giver både mulighed for faglig fordybelse og organisatorisk indsigt.
De første seks måneder er stillingen uden vagtforpligtelse, så du får god tid til at komme godt ind i dine arbejdsopgaver. Herefter indgår du i vagt hver sjette uge (2 aftenvagter) på et fast sengeafsnit efter relevant introduktion.

Vil du vide mere?
Du er meget velkommen til at kontakte:
• Chefsygeplejerske Kirsten Amsinck, tlf. 24 97 25 94
• Klinisk underviser Camilla Lehmberg, tlf. 24 46 41 93

Ansøgningsfrist: 14. august 2026 kl. 12.00
Ansættelsessamtaler afholdes d. 26. august 2026.

Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Speciallæge søges til Team for bipolar lidelse, Psykiatrisk Center København, Bispebjerg-Frederiksberg Hospital

Frederiksberg

Her er en mulighed for et attraktivt job til dig, der er speciallæge og som brænder for arbejdet med det affektive område. Et job med mulighed for at indgå i det tværfaglige samarbejde i et stort og dedikeret team og med gode muligheder for deltagelse i forskning indenfor det affektive område.

Psykiatrisk ambulatorium Frederiksberg-Vanløse er beliggende i Nimbusparken 24, Frederiksberg 2000. Vi er i alt 5 teams i huset fordelt på 2 teams for psykose-lidelser, et team for ikke-psykotiske lidelser, et udgående ældrepsykiatrisk team og et team for bipolar lidelse.


Om stillingen
Du bliver en del af vores team for bipolar sygdom som arbejder efter F-ACT metoden (se nedenfor) og som aktuelt behandler omkring 280 patienter. Som lægekollega i teamet får du en anden speciallæge. Der kan også i perioder være læge i hoveduddannelse eller reservelæge tilknyttet teamet. Hertil kommer at vores ledende overlæge og en yderligere overlæge også er i teamet en dag om ugen. Derudover vil dine kommende kolleger være en tværfaglig gruppe af sygeplejersker, ergoterapeuter, to socialrådgivere og en kommende Recovery mentor.


Vi kan tilbyde:

  • Høj faglighed og udvikling: Vi har en dynamisk og spændende arbejdsplads med gode faglige udviklingsmuligheder. Teamet er udviklet som led i Region Hovedstadens KAG model (Klinisk Akademisk Gruppe) som arbejder med at implementere og integrere nyeste forskningsmæssige evidens i det kliniske arbejde. Der vil være mulighed for at deltage i forskningsprojekter og for faglig sparring med erfarne kolleger fra forskningen og regionsfunktionen for affektive lidelser, som er en tæt samarbejdspartner for teamet.
  • Indflydelse: Der er gode muligheder for indflydelse på teamets udvikling og der er et tæt samarbejde og sparring med ledende overlæge og øvrige speciallægekollegaer.
  • Dygtige fagfæller: Ambulatoriet har 7 speciallæger, en 1. reservelæge, 2 specialpsykologer, og et varierende antal yngre læger og en SPU (specialpsykolog under uddannelse). Vi har et godt og tæt samarbejde, således gode muligheder for sparring og læring. Vi har faste ugentlige møder, fælles frokost og visitations- og udredningskonference.

Din rolle

  • Du kommer til at varetage visitation af henviste patienter, lave indledende vurderinger og iværksætte behandlingsplaner for nye patienter.
  • Du bliver behandlingsansvarlig læge gennem hele behandlingsforløbet og skal sikre en optimal medicinsk behandling og i samarbejde med tværfagligt personale sikre gode behandlingsforløb.
  • Du vil gerne tage aktiv del i undervisning og supervision i huset og i teamet.


Vores forventninger til dig:
Du er speciallæge i psykiatri med klinisk erfaring, og du brænder for at skabe gode patientforløb. Desuden er du beslutningsdygtig, kan lide at lære fra dig, har øje for detaljer og formår at skabe ro og overblik – også i komplekse forløb. Du har gode samarbejdsevner, både med fagfæller, øvrige personalemedlemmer og ledelse.


Løn- og ansættelsesvilkår
Tiltrædelse sker den 1. oktober 2026 eller snarest herefter.

Stillingen kan afhængigt af kvalifikationer besættes som overlæge eller speciallæge.

Som speciallæge ansættes du i henhold til overenskomst for Underordnede læger - 33.06.1, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Som overlæge ansættes du i henhold til overenskomst for overlæger - 33.04.1, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.
Som overlæge i Region Hovedstaden er du vagtforpligtet.

Ambulatoriet har pt. åbent på hverdage i tidsrummet kl. 08.00–16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Regionen er et døgndækket område, og der vil efter konkret behov kunne planlægges vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.

Speciallæger/overlæger på PCK har SIF-tjenester (Speciallæge-I-Front) på sengematrikel Bispebjerg og i psykiatrisk akutafdeling på Bispebjerg på hverdage og i weekender. Som speciallæge på PCK kan der indgås aftale om at indgå i bagvagts-laget med bagvagter på Bispebjerg og Frederiksberg på hverdage og i weekender.


Ansøgningsprocedure
Hvis du har spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte:

  • Ledende overlæge Brian Numelin Haagensen på tlf. 2022 3873 eller mail: brian.numelin.haagensen@regionh.dk
  • Cheflæge Rikke Hilker på tlf. 5132 2179 eller mail: rikke.hilker@regionh.dk
Ansøgningen bedes vedlagt CV samt dokumentation for formelle og faglige kompetencer.
Interesserede uanset alder, køn, religion og etnisk tilhørsforhold opfordres til at søge stillingen.

Bedømmelse af ansøgere vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer inden for hver af de 7 kompetencer for speciallæger, hvorfor ansøgningen bedes udarbejdet i henhold til disse

Søg stillingen via linket på siden senest mandag d. 24. august 2026

Vi afholder ansættelsessamtaler fredag d. 28. august 2026.

Vi ser frem til at modtage din ansøgning!


Hvad er F-ACT?
I psykiatrien hjælper vi størstedelen af vores patienter ambulant. I de psykiatriske ambulatorier, der arbejder efter F-ACT-modellen, hjælper vi nogle af de sygeste patienter.

F-ACT står for Flexible Assertive Community Treatment og har et stærkt fokus på høj faglighed i den psykiatriske behandling og recovery, som tilsammen hjælper den enkelte patient videre til en bedre hverdag. Patientens egne mål og ønsker indgår i en behandlingsplan, som det tværfaglige team samarbejder med patienten om at komme så tæt på som muligt.

Et centralt element i F-ACT-tilgangen er, at man hurtigt kan intensivere behandlingen, hvis patientens situation kræver det. Et vigtigt skridt på vejen mod et godt hverdagsliv er, at patienterne både kan få støtte til at fungere i deres vante rammer ved siden af behandlingsforløbet, og at de kan møde psykiatriens behandlere i eget hjem.


Om Psykiatrisk Center København
Psykiatrisk Center København er Danmarks største psykiatriske center med en lang række almene og specialiserede tilbud. Centret er kendt for at være i front med nye behandlingstilbud, som udspringer af den anerkendte forskning, der udføres i centret.

Centret har mere end 1300 ansatte og et optageområde på cirka 430.000 borgere, der dækker københavnerområderne Østerbro, Indre By, Nordvest, Nørrebro, Frederiksberg og Vanløse. Centeret er organisatorisk placeret i Bispebjerg-Frederiksberg Hospital, og geografisk placeret på Bispebjerg og Frederiksberg Hospitaler, samt i en række ambulante enheder i optageområdet.

Vi behandler affektive lidelser, skizofreni, andre psykoser, komplekse neuropsykiatriske lidelser samt personlighedsforstyrrelser. Centeret har en række specialområder såsom: Psykoterapi, angst, OCD, affektive lidelser, sexologi, neuropsykiatri, herunder psykiatrisk vurdering ved epilepsikirurgi, ældrepsykiatri og militærpsykiatri. Centret rummer Ambulatorium for Affektive lidelser og Ambulatorium for Selvmordsforebyggelse.

Vi har et rigt undervisningsprogram med faglige eksperter, litteraturgennemgang af artikler eller bogkapitler samt samrating (Hamilton, PANSS, Youngs maniskala etc). Vi har professorstuegange, som kan ”bestilles” når man fx gerne vil have assistance diagnostisk, psykofarmakologisk mm.

Læs mere om Psykiatrisk Center København her

I Region Hovedstaden ønsker vi et sikkert og sundt arbejdsmiljø, der bidrager til, at alle medarbejdere får de bedste betingelser for at udvikle sig og trives.
I den forbindelse tilbyder vi røgfrie arbejdspladser, løbende vedligeholdelsestræning og spændende karriereveje.
Læs og hør mere om dine karrieremuligheder og Psykiatri som arbejdsplads her.



Indrykket:22/07/2026

Ansøgningsfrist: 24/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Bispebjerg Hospital

Sjælden mulighed: Bliv personalefysioterapeut på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital

København

To spændende stillinger, hvor du gør en forskel for medarbejdernes arbejdsliv

Er du fysioterapeut med erfaring inden for akutte smerte- og belastningsproblematikker? Trives du med selvstændigt ansvar, mange bolde i luften og muligheden for at gøre en mærkbar forskel for dine kollegaers trivsel og arbejdsevne?

Så har du nu en sjælden mulighed for at blive en del af vores team som personalefysioterapeut på Bispebjerg og Frederiksberg Hospital.

Vi søger to personalefysioterapeuter, der sammen med os vil videreudvikle og styrke tilbuddet til personale på Bispebjerg og Frederiksberg hospital. Baggrunden er dels, at vores faste personalefysioterapeut er flyttet tilbage til Norge, og dels at sammenlægningen mellem somatikken og psykiatrien har skabt behov for at udvide tilbuddet til en større medarbejdergruppe. Derfor opnormerer vi nu indsatsen og søger to engagerede fysioterapeuter, som vil være med til at forme og udvikle et vigtigt tilbud på tværs af organisationen.

Som personalefysioterapeut arbejder du forebyggende og kommer tidligt ind i forløbene, når medarbejdere oplever smerter, belastninger eller begyndende muskel- og skeletproblematikker. Gennem undersøgelse, rådgivning, træningsvejledning og undervisning bidrager du til, at medarbejderne kan passe godt på kroppen.

Dine primære arbejdsopgaver

Du vil blandt andet:

  • Undersøge, vejlede og rådgive medarbejdere med fysiske udfordringer og belastningsrelaterede problemstillinger.
  • Planlægge, koordinere og undervise på hospitalets personaletræningshold.
  • Bidrage som ressourceperson inden for forflytningsområdet.
  • Samarbejde tæt med hospitalets arbejdsmiljøenhed om ergonomiske indsatser på hospitalets afdelinger.
  • Undervise medarbejdere i hensigtsmæssige arbejdsstillinger og forebyggelse af arbejdsrelaterede belastninger.
Hvem er vi?

Bispebjerg og Frederiksberg Hospital er Byens Hospital og er fra 2026 blevet sammenlagt med psykiatrien til en stor arbejdsplads. Du bliver ansat i Fysio- og Ergoterapiafdelingen og får et tæt samarbejde med hospitalets arbejdsmiljøteam, som arbejder målrettet med at skabe sunde og bæredygtige arbejdspladser.

Hvad indebærer jobbet som personalefysioterapeut?

Som personalefysioterapeut hjælper du medarbejdere med at forebygge og håndtere arbejdsrelaterede smerter og belastninger. Du foretager fysioterapeutiske undersøgelser, giver individuel vejledning og udarbejder anbefalinger til det videre forløb.

Du underviser både nye og erfarne medarbejdere i forflytning og ergonomi, og du samarbejder med mange forskellige faggrupper på tværs af hospitalet.

Din primære arbejdsplads vil være på Bispebjerg Hospital, men der vil også være opgaver på Frederiksberg Hospital.

Du får mulighed for at

  • Udvikle på det eksisterende fysioterapeutiske tilbud til hospitalets personale i samarbejde med din personalefysioterapeut kollega
  • Etablere et fysioterapeutisk tilbud til personale ansat i psykiatrien.
  • Bidrage til planlægning og afholdelse af temadage og undervisningsaktiviteter inden for forflytning og arbejdsmiljø – både lokalt og regionalt.
  • Sparre med arbejdsmiljøteamet om konkrete arbejdsmiljømæssige udfordringer.
  • Deltage i besøg på sengeafsnit sammen med teamets arbejdsmiljøkonsulent og bidrage til udvikling af konkrete løsningsforslag.
Vi forestiller os, at du

  • Er autoriseret fysioterapeut.
  • Evt. efteruddannelse inden for MDT, MT, sportsfysioterapi eller tilsvarende.
  • Gerne har erfaring med undersøgelse og behandling af muskel- og skeletproblematikker.
  • Har erfaring med undervisning - gerne forflytningsundervisning.
  • Har et stærkt fagligt fundament, kan arbejde selvstændigt, men også vil samarbejde i et nyt team
  • Trives i en stor organisation med mange samarbejdspartnere.
  • Er initiativrig, handlekraftig og god til at skabe relationer.
  • Har lyst til at bidrage til den fortsatte udvikling af vores tilbud om personalefysioterapi på BFH.
Vi tilbyder:

  • Et selvstændigt og alsidigt job, hvor du selv er med til at forme din hverdag
  • Et stærkt samarbejde med arbejdsmiljøteamet, som har ansvar for arbejdsmiljø på hospitalet
  • En arbejdsplads med fokus på et godt arbejdsmiljø
  • Gode muligheder for at udvikle dine faglige kompetencer
  • At blive en del af en afdeling, hvor tværfagligt samarbejde, faglig udvikling, kvalitetssikring og forskning prioriteres højt
Ansættelsesvilkår

Stillingerne er på 37 timer og til besættelse 1. oktober 2026, eller hurtigst muligt.

Løn- og ansættelsesvilkår følger overenskomst for ikke-ledende personale for fysioterapeuter, ergoterapeuter og jordemødre, indgået mellem bl.a. Danske Fysioterapeuter/Ergoterapeutforeningen, og Regionernes Lønnings- og Takstnævn.

Ansøgningsprocedure

Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte overterapeut Sofie Jørgensen på tlf. 21 15 13 72 eller se meget mere om dine kommende kollegaer og afdelingen på:

  • instagram: @fysergobfh
  • LinkedIn: Fysio- og Ergoterapiafdelingen, Bispebjerg og Frederiksberg Hospital
  • www.bispebjerghospital.dk
Ansøgning med oplysninger om uddannelse og tidligere ansættelser rettes til Overterapeut Sofie Jørgensen senest d. 25.08.2026

Vi afholder samtaler løbende og forventer at afholde samtaler inden udgangen af august 2026.

Vi glæder os til at modtage din ansøgning!

Ansøgning og CV sendes online via linket.

Indrykket:21/07/2026

Ansøgningsfrist: 25/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling