WorkWithUs
close-button
Ballerup Kommune

Ledige job hos Ballerup Kommune i Ballerup Kommune

Antal ledige jobs
57

Ballerup Kommune

Social- og Sundhedsassistent til fast nattevagt til Korttidspladserne

Ballerup

Vil du være med til at skabe tryghed og mening for mennesker i svære livssituationer? Trives du i et fagligt fællesskab, hvor kollegaer hjælper hinanden og udvikler sig sammen? Har du lyst til en hverdag med varierede opgaver og fokus på kompetenceudvikling? Så søg en stilling hos os på Korttidspladserne.

Vi har i dag 26 korttidspladser på Lindehaven og 8-12 pladser på Hold-An vej. Hold-An vej skal bruges til borgere som har været på et genoptrænings- eller aflastningsophold på Lindehaven og som er stabile og færdigafklaret, men venter på anden bolig eller andre tiltag inden udskrivelse til hjemmet.

Vi søger 2 nye kollegaer til fast nattevagt i henholdsvis lige og ulige uge. Du bliver en del af et team på tre nattevagts-kollegaer, hvor to nattevagter er på Lindehaven og én på Hold-An vej. Vi arbejder med ønskeplaner, så du har mulighed for indflydelse på egen vagtplan.

Dine arbejdsopgaver i relation til borgeren 
Borgerne er på korttidsplads på grund af behov for genoptræning eller vurdering og kommer typisk med komplekse problemstillinger i forlængelse af et hospitalsophold. Korttidspladserne modtager og udskriver 5-8 borgere om ugen. Samarbejdet omkring borgerens forløb foregår med kollegaer og tværfaglige samarbejdspartnere.

  • Du skal arbejde rehabiliterende i din tilgang til borgeren 
  • Du skal sammen med dine kollegaer yde pleje som understøtter egenomsorg hos borgeren
  • Du skal i fællesskab med dine kollegaer yde en situationsorienteret og personcentreret pleje, der imødekommer borgers behov på en kompetent, respektfuld og empatisk tilgang
  • Du skal gennem kommunikation med borger og pårørende sikre, at de oplever tryghed og omsorg i deres forløb.

Dine kompetencer

  • Du har kendskab til eller lyst til at lære om pleje og sygepleje af medicinske patienter med komplekse problemstillinger
  • Du har kendskab til eller interesse for grundlæggende pleje af borgere med genoptræningsbehov efter apopleksi eller ortopædkirurgi
  • Du kan møde borgeren gennem dialog, nærvær og omsorg
  • Du kan lide at samarbejde og bidrage til teamet både fagligt og socialt
  • Du er uddannet Social- og Sundhedsassistent.

Det får du hos os

  • En god introduktion i afdelingen og til Sundhedsområdet samt mulighed for mentorordning
  • Deltagelse i GRUS (Gruppe Udviklings Samtale) og 1-1 samtale med din leder
  • Mulighed for kompetenceudvikling
  • Deltagelse i udviklings- og forbedringsprojekter
  • En arbejdsplads, som ligger centralt i Ballerup med ca. 5-10 minutters gang fra Ballerup Station og tæt på motorvejsnettet uanset om du skal møde på Lindehaven eller Hold-An vej
  • Vi arbejder ud fra den fælles definerede kerneopgave og vores fælles værdier som er: Faglighed, fællesskab og nysgerrighed.

Hvem er vi
Vi er en afdeling med 40 ansatte. Personalegruppen består af sygeplejersker, SSA’er samt fysio- og ergoterapeuter.

Du bliver en del af et kompetent team med god humor og højt til loftet, hvor vi hver dag hjælper hinanden med at nå i mål.

Vi er en afdeling med høj social kapital, fokus på faglighed, tillid, samarbejde og gensidig respekt - med mulighed for udvikling og plads til et godt grin.

Vi ønsker selvfølgelig, at borgerne og deres pårørende oplever det allerbedste ophold på Korttidspladserne. Det er du med til ved at: 

  • Hver dag i opholdet giver mening for borger i forhold til mål og plan
  • Borger og pårørende oplever sig hørt og inddraget i deres forløb
  • Aftaler følges op og revideres løbende i samarbejde med borger og pårørende
  • Borger og pårørende oplever sammenhæng i hele deres sygdomsforløb.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte leder Mia Olsen El Caidi på telefon: 4477 2858. Har du fået lyst til opleve en arbejdsdag på Korttidspladserne, så er du meget velkommen til at få en studiedag eller nogle timer på pladserne.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads her.

Ansættelsesproces og løn

Ansættelsesdatoen er den 1. januar 2026 eller efter aftale.

Vi forventer at holde samtaler i takt med, at ansøgningerne modtages.

Stillingen er som udgangspunktet på 37 timer og er en fast stilling. 

Ansøgningsfrist: 25. november 2025.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Vi indhenter straffeattester.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Indrykket:29/10/2025

Ansøgningsfrist: 25/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ballerup Kommune

Forebyggende børne- og ungerådgiver til Styrket Modtagelse i Center for Børne- og Ungerådgivning

Ballerup

I Ballerup Kommune er vi optaget af at møde borgere og samarbejdspartnere på en ordentlig og kvalificeret måde. Vi ønsker at komme godt og rettidigt fra start i vores samarbejder og vi søger derfor en kollega, som sammen med os i modtagelsen skal stå for den første kontakt med borgere og samarbejdspartnere.

I modtagelsen er vi lige nu 17 børne- og ungerådgivere. Vi er fire, der primært arbejder med vagtopgaver, 11 der arbejder forebyggende på skoler og dagtilbud og tilbyder råd og vejledningsforløb, og to familie- og netværkskonsulenter. Den ledige stilling er som forebyggende børne- og ungerådgiver.

Vores gode kollega skal på barsel og derfor søger vi en ny kollega i vores Modtagelse. Stillingen er et barselsvikariat, som forebyggende børne- og ungerådgiver 37 timer pr. uge med start 1. januar 2026. 

Dine vigtigste opgaver
Som vores nye kollega skal du være indstillet på, at dine opgaver vil spænde bredt og kan variere over tid. Du skal kunne trives med både at være myndighed og indsats. Det betyder, at du både behandler underretninger, afholder dialogbaserede underretningsmøder og tilbyder dig som indsats. Samtidig skal du være Børne- og ungeafsnittets repræsentant ude i det konsultative samarbejde med vores skoler og dagtilbud og andre samarbejdspartnere. Dine opgaver er screening af underretninger og henvendelser i nye sager, du skal være sparringspartner på skoler og i dagtilbud, give råd og vejledning til børn, unge og familier og varetage vejledningsforløb – og vi hjælper hinanden på tværs når det er nødvendigt.

Dine opgaver vil således kunne bestå af:

  • Mødeleder på dialogbaserede underretningsmøder
  • Vurdering af underretninger
  • Screeninger af underretninger
  • Samtaler med børn og forældre
  • Konsultativ bistand til skoler og dagtilbud
  • Implementering af arbejdsgange og måder at samarbejde på
  • Oplæg til samarbejdspartnere
  • Tilbyde åben anonym rådgivning
  • Iværksætte råd og vejledningsforløb
  • Selv tage råd og vejledningsforløb.

Dine kompetencer
Det er vigtigt, at du har en bred viden og erfaring inden for det børnesociale område. Det vil være en fordel, hvis du har erfaring fra myndighedsområdet og at du trives med en høj grad af selvstændighed i din opgaveløsning.  

  • Du er uddannet socialrådgiver eller socialformidler.
  • Du arbejder systematisk og med tæt opfølgning.
  • Du har et solidt kendskab til børne- og familieområdet.
  • Du kender til ”Signs of Safety”.
  • Du ser en stor værdi i at barnet inddrages i egen sag.
  • Du kan lide en afvekslende hverdag og trives, når der er nok at lave.
  • Du ser værdien i at inddrage familiens eget netværk og civilsamfundet.
  • Du er holdspiller og ser værdi i samarbejde og tværfaglige løsninger.
  • Du inddrager naturligt familien, når der skal findes løsninger.
  • Du er kreativ, nytænkende og løsningsorienteret.
  • Du har et godt humør, er imødekommende og har et positivt menneskesyn.
  • Du har den robusthed og vedholdenhed, vi ved, det kræver.

Det får du hos os

  • En ambitiøs arbejdsplads med højt til loftet
  • Krav om høj faglighed
  • Kompetenceudvikling 
  • Høj grad af frihed til kreativ opgaveløsning
  • Gode kolleger, der glæder sig til at byde dig velkommen
  • En introduktionsplan og en mentor
  • Faglig sparring i teamet og med teamleder
  • En travl og spændende hverdag
  • Ekstern supervision.

Hvem er vi
Sammen med familier, samarbejdspartnere, familiernes netværk og civilsamfundet ønsker vi at skabe bæredygtige løsninger for udsatte børn og unge og hjælpe til at sikre at de er en del af fællesskabet i familien, i skolen og i fritiden. 

I Ballerup Kommune tror vi på at en tidlig og tværfaglig indsats kan bidrage til at forebygge at problemer udvikler sig.

Vi arbejder ud fra en fælles børne- og ungepolitik som er udviklet sammen med Center for Dagtilbud, Skoler og Klub. 

Modtagelsen er organiseret i Børne- og ungeafsnittet i Center for Børne- og ungerådgivning. Børne- og ungeafsnittet består ud over Modtagelsen af et familieteam, vores familieplejekonsulenter, en stab, fire faglige konsulenter og en ledergruppe. Vi sidder sammen med PPR, som også er organiseret i Center for Børne- og Ungerådgivning. Vi sidder fysisk på Ballerup Rådhus i storrumskontor. Ballerup Familiehus og Sundhedsplejen er ligeledes forankret i centret.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte teamleder Camilla Maria Vindfeldt på telefon 2069 1377

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. januar 2026

Vi forventer at holde samtaler den 25. november 2025.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er et barselsvikariat.

Ansøgningsfrist: den 20. november 2025.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge gældende overenskomst efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.

Ballerup Kommune har indført røgfri arbejdstid den 1. april 2024. Læs mere her

Vi indhenter børne- og straffeattester. 

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Indrykket:29/10/2025

Ansøgningsfrist: 20/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
  •  
Valgt stilling