Attrives
Sorø
Kan du se dig selv i en stilling hvor tryghed og den tætte relation er i højsædet? så se med her.. ?
Om pigen
Hun bor lidt ude for Sorø i landlige omgivelser sammen med sin mor, en storesøster og familiens kat og til daglig går pigen i specialskole. Hun er fysisk velfungerende, men er ikke aldersvarende mentalt og er derfor også blebruger. Hun er glad for at være aktiv, og er god til at igangsætte aktiviteter på egen hånd. Pigen mærker ikke smerte, og hun er derfor meget udfordrende i forhold til at mærke sig selv og sin krop, hvilket kan føre til uhensigtsmæssige situationer, da hun er impulsstyret og ikke kan konsekvensberegne. Pigen benytter ikke talesprog, men benytter i stedet lyd og ansigtsmimik til at udtrykke sig ved ja/nej og behag/ubehag. Hun er glad for sang og musik og kan nynne med på musik hun kender. Pigen søger ofte kontakt ved at tage den voksne i hånden og vise hvad hun vil. Hun kan indgå i tilrettelagte aktiviteter så længe de giver mening for hende, men det opleves ligeledes at hun hurtigt kan trække sig for sig selv og kan være i en leg uden interaktion fra den voksne. Desuden elsker hun biler og kørerturer er et hit hvor hun finder ro.
Opgaven
Hyggelige meningsfyldte timer i tæt samvær. Du skal kunne rumme en pige som har krudt i måsen, og som får pludselige ”gode idéer” så du skal derfor være opmærksom og let på benene. Samtidig skal du kunne respektere når hun trækker sig, og er i sin egen verden når hun har behov for det. Man skal desuden have øje for, at hun kan putte hvad som helst i munden og ikke kan konsekvensberegne. Der kan opstå situationer hvor pigen kan reagere i affekt og have mange følelser, hvis ikke hun føler et behov bliver opfyldt og derfor er det særligt vigtigt at du kan rumme og have forståelse for denne adfærd, samt evne at kunne aflede og konfliktnedtrappe. Da familien bor i smukke landlige omgivelser, er det en fordel hvis du har kørekort og bil.
Hvem er Du?
Arbejdstid
Timerne aftales med familien, men som udgangspunkt vil være 5,5 timer om ugen fordelt på en eller to vagter.
Hvem er Olivia Danmark
Ansøgning og kontakt
Ansøg stillingen hurtigst muligt eller inden deadline. Vi kalder løbende til samtale, så skriv gerne til os i dag.
Har du spørgsmål til jobbet, er du velkommen til at kontakte Charlotte Wedebye på mail charlotte.wedebye@oliviadanmark.dk eller telefon +45 30 14 33 09
Vi ser frem til at høre fra dig.
Indrykket:19/11/2025
Ansøgningsfrist: 17/12/2025
Attrives
Herlev
…hvor kreativitet, nærvær og små hverdagseventyr venter lige indenfor døren.
Forestil dig at træde ind i et hjem, hvor en lille allergivenlig hund kommer logrende for at sige hej, og hvor to meget forskellige – men lige fantastiske – børn er klar til at invitere dig ind i deres verden.
Mød Zakarias – elektronikmagikeren
Zakarias er 12 år og han har infantil autisme og ADHD. Han har et blik, der lyser op, så snart snakken falder på elektronik.
Han elsker at nørde., lodde, skille ting ad, bygge op igen, gaming, koblinger, nørdede YouTube kanaler der underviser i fysik/kemi, biologi, universet… du nævner det, han dyrker det.
Når du sidder med ham, kan tiden stå stille. Han snakker, du lytter og pludselig sidder I midt i en snak om kredsløb eller hvorfor hans nye computerdel er “sygt nice”.
Han har brug for en voksen, der gider hans interesse. En voksen, der ikke stopper ham, men guider ham, motiverer ham og hjælper ham med at finde balancen mellem skærm og alt det andet, han også kan og gerne må. Han er engageret, sjov, ekstremt kreativ – og du bliver hurtigt hans sparringspartner i et univers af idéer, hvad enten du kan støtte ham i det kreative omkring elektronikken, at sy kæmpe Wobble dogs eller bygge ting ud af pap.
Mød Elvira – ”Ronja Røverdatteren”
Hun er 7 år og har ADHD og en formodning om autisme. Hun er skøn, finurlig og der er fart på tankerne og fortællingerne. Elvira vil gerne ud. På rulleskøjter, en tur med hunden, eller til kaninerne på den bemandede legeplads. Elvira har brug for støtte til at koncentrere sig og måske er du nødt til at vinde hendes tillid. Hvis du er rolig, nærværende og giver hende plads, vil hun stille åbne døren til sit eget lille univers. Hun trives med gentagelser og en tydelig struktur og hun elsker hvis du vil lege med hende og følge hendes ideer.
Hverdagen hjemme hos familien
Familien består udover Zakarias og Elvira og deres venlige og glade hund også af en bror på 9 år og deres mor. Hjemmet er trygt, varmt og rart. Familien værdsætter pædagogik, hvor man lytter, læser rummet, skaber ro og brugbar motivation. Ikke krav, men relationer der er båret af lyst og struktur der rammesættes for børnene.
Du bliver ikke et “ekstra hænder-job”.
Du bliver den voksne, børnene glæder sig til at se.
Dine timer – små faste øjeblikke af hverdag og ro
Tirsdag (hver anden uge) – 16:30–19:30
Zakarias skal til svømning. Det vurderes på dagsform og tilknytning om du følger Zakarias eller bliver i hjemmet.
Du kan låne familiebilen – så kørekort er nødvendigt.
Onsdag (hver uge) – 15:30–18:30
Hyggestund hjemme med Zakarias og klargøring af familiens aftensmad.
Det kan være kreative aktiviteter, små projekter, leg, spil, noget roligt – eller at du hjælper med at finde alternativer til skærm, eller deltager i tiden på skærm hvis dagsformen passer bedst til det.
Mulighed for flere timer. Familien har flere timer til rådighed, og ser gerne, at du har mulighed for nogen fleksibilitet ved behov for hjælp ved møder, lægebesøg og div.
Hvem drømmer vi om?
Vi håber på at finde en som:
men vigtigst er, at du er dig og at du vil børnene
Hvorfor netop du bliver vigtig:
Fordi du får lov at være en del af en familie og give børnene noget helt særligt:
Ro, tryghed, opbakning, motivation – og ægte relation.
Og du får samtidig en hverdag fuld af grin, hygge, knapper, ledninger, hundenus, kreative øjeblikke og små, store sejre.
Hvis det lyder som noget for dig, så send en ansøgning, hvor du fortæller lidt om dig selv – hvem du er, hvorfor du gerne vil være sammen med Zakarias og Elvira, og hvad du kan bidrage med.
Vi glæder os til at høre fra dig!
Indrykket:20/11/2025
Ansøgningsfrist: 12/01/2026