Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet
ARoS
Aarhus
ARoS søger leder til formidlingsafdelingen
Vil du stå i spidsen for en afdeling med stor betydning for ARoS'' fremtidige udvikling?
ARoS Public Engagement står midt i en ambitiøs udvikling. Som en del af ARoS'' Vision 2033 arbejder afdelingen med en ny strategi, der skal styrke museets relation til publikum og gøre ARoS til en endnu mere betydningsfuld del af gæsternes kulturelle og sociale fællesskab. Strategien omfatter blandt andet undervisningsprogrammer, nye formidlingsformater, partnerskaber og etablering af nye fysiske rammer, herunder kreative værksteder.
Som afdelingsleder får du ansvaret for at omsætte de strategiske ambitioner til organisatoriske resultater gennem tydelig ledelse, prioritering og udvikling af medarbejdere, samarbejder og nye initiativer. Du skal sætte retning for afdelingens arbejde, sikre fremdrift og skabe følgeskab omkring afdelingens udvikling - både internt i teamet og på tværs af museet.
ARoS er et af Nordeuropas førende kunstmuseer og blandt Danmarks mest besøgte kunstmuseer med tæt på 650.000 årlige gæster. Det giver et stærkt fundament for at udvikle nye måder at engagere publikum på og styrke relationen mellem kunst, publikum og samfund.
Jobprofil
Du bliver afdelingsleder for Public Engagement, der udvikler og gennemfører aktiviteter, der styrker vores gæsters engagement og deltagelse i kunstoplevelsen. Afdelingen har en nøgleposition på museet og samarbejder tæt med de øvrige afdelinger og eksterne aktører om at skabe dialog mellem kunst, publikum og samfund. Aktiviteterne omfatter blandt andet kreative workshops, debatter, foredrag, performances, filmvisninger og undervisningsforløb.
Afdelingen består af fire formidlingsudviklere/projektledere, en undervisningsansvarlig, en administrativ studentermedhjælper samt cirka 20 formidlingsassistenter, der gennemfører omvisninger og bidrager til museets formidlingsindsats.
Dine vigtigste opgaver de kommende 1-2 år bliver at sætte en tydelig retning for Public Engagement og sikre implementeringen af afdelingens nye strategi. Du skal skabe organisatorisk sammenhængskraft, styrke samarbejdet på tværs af museet og udvikle afdelingens eksterne samarbejder og finansielle grundlag. Samtidig skal du bidrage til at styrke ARoS'' position som et af Danmarks førende museer inden for publikumsudvikling og publikumsengagement.
Du får følgende ansvarsområder:
Din profil
Du bliver leder for en gruppe erfarne og fagligt stærke medarbejdere med et velfungerende samarbejde - både internt i afdelingen og på tværs af museet. Afdelingen står samtidig midt i en ambitiøs udvikling, hvor der er behov for en leder, som kan sætte en tydelig retning, samle afdelingen om fælles prioriteringer og sikre organisatorisk sammenhæng og fremdrift.
Vi søger en leder, der kan sætte retning i en organisation med mange interessenter og høje ambitioner. Du formår at skabe følgeskab og høj trivsel, prioritere ressourcer, og omsætte strategiske mål til konkrete resultater gennem medarbejdere og samarbejdspartnere. Det er en styrke og fordel, hvis du har erfaring med at udvikle formidlingskoncepter på museer.
Vi forestiller os, at du:
Vi tilbyder
En nøgleposition på ARoS i et tæt samarbejde med engagerede og kompetente kollegaer, der alle er opsat på at løfte ARoS og lykkes med at skabe oplevelser i verdensklasse.
Du vil indgå i et fagligt stærkt og tillidsfuldt lederkollegium med i alt 14 ledere på ARoS, som for to måneder siden afsluttede et halvårligt ledelsesudviklingsprogram. Du vil sammen med en af vores andre nye ledere deltage i et tilsvarende program, dog med et reduceret tidsmæssigt omfang.
Vi tilbyder en arbejdsplads placeret i hjertet af Aarhus - med Symfoniorkester, Musikhuset, Aarhus Festuge, Børnekulturcenter, Bora-Bora, Godsbanen og Den Gamle By som tætte naboer og gode samarbejdspartnere.
Vi tilbyder en attraktiv løn- og personalegodepakke. Løn og pension ligger i alt på ca. 56.000 kr./måned. Der kan evt. hertil forhandles tillæg eller bonusaftale. Ansættelsen er på jobløn (dvs. uden højeste tjenestetid).
Du vil referere til Stinne Skammelsen, Publikums- og stabschef.
Har du uddybende spørgsmål, er du velkommen til at sende en sms til Stinne på mobil: 6190 4865, og hun vil vende tilbage. Der vil dog ikke være mulighed for kontakt i perioden fra 4. juli til 2. august på grund af ferie.
Processen
Ansøgningsfrist for at indsende CV og en motiveret ansøgning er 5/8-2026.
Første samtalerunde er d. 13/8-2026.
Anden samtalerunde er d. 25/8-2026.
Vi forventer at udtage fem kandidater til første samtale, hvoraf vi forventer to-tre til anden samtalerunde.
Mellem første og anden samtalerunde vil der være:
Vi ønsker stillingen besat senest pr. 1. oktober 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig - og ser meget frem til at læse din ansøgning og dit CV.
Indrykket:11/06/2026
Ansøgningsfrist: 05/08/2026
ARoS
Aarhus
Vi ønsker at udvikle og styrke ARoS medlemsklub for årskortholdere. Derfor søger vi en serviceminded, administrativ medarbejder til at varetage kontakten med ARoS’ medlemmer.
På ARoS er vi i gang med et større udviklingsforløb for at forbedre og gentænke tilbuddene til vores årskortholdere. Det er også en ambition at vækste medlemsklubben, så endnu flere får et årskort til ARoS.
I den forbindelse søger vi en ny kollega, som kommer til at spille en central rolle i forhold til at hjælpe vores medlemmer med praktiske og administrative spørgsmål.
Jobprofil
Du vil dele kontor med to andre medarbejdere og vil også blive en integreret del af kommunikations- og marketingteamet. Sammen har vi mange spændende projekter på tegnebrættet, herunder en medlemsapp, udvikling af nye medlemsaktiviteter på museet og et styrket community omkring medlemsklubben.
Stillingen er 25 timer om ugen og dækker følgende arbejdsopgaver:
Din profil
Om ARoS
ARoS er et af Nordeuropas førende kunstmuseer med en samling på mere end 8.300 værker af danske og internationale kunstnere. Museet præsenterer årligt 6-8 store særudstillinger og er hjemsted for ikoniske værker som Olafur Eliassons Your rainbow panorama, Ron Muecks Boy - og James Turrells enestående Skyspace.
I 2025 lagde lige under 650.000 gæster vejen forbi ARoS, og vores medlemsklub tæller over 35.000 årskortholdere. Det bekræfter os i, at kunst og formidlingsaktiviteter kan åbne for meningsfulde oplevelser og relevante samtaler. Og det vil vi gerne tilbyde endnu flere sammen med en ny administrativ kollega.
Vi tilbyder
En position med mange berøringsflader på ARoS i et tæt samarbejde med engagerende og kompetente kollegaer, der alle er opsat på at løfte ARoS og lykkes med at skabe oplevelser i verdensklasse.
Vi tilbyder en arbejdsplads placeret i hjertet af Aarhus - med Symfoniorkester, Musikhuset, Aarhus Festuge, Børnekulturcenter, Bora-Bora, Godsbanen og Den Gamle By som tætte naboer og gode samarbejdspartnere.
Vi tilbyder en attraktiv løn- og personalegodepakke. Løn og pension ligger i alt på 24.000 kr./måned, og personalegodepakken indeholder blandt andet gratis adgang til en lang række museer i ind- og udland, parkering og flere årlige personalearrangementer.
Du vil referere til Astrid Ildor, Kommunikations- og marketingchef.
Har du uddybende spørgsmål, er du velkommen til at sende en sms til Astrid Ildor på mobil: 6190 4942, og hun vil vende tilbage (dette er der dog ikke mulighed for i perioden mellem den 10. - 31. juli på grund af ferie).
Processen
Ansøgningsfrist for at indsende CV og en motiveret ansøgning er den 3. august 2026.
Første runde samtale er den 13. august 2026. Anden runde samtale er den 21. august 2026.
Vi ønsker stillingen besat hurtigst muligt og senest den 1. oktober 2026.
Vi glæder os til at høre fra dig - og ser meget frem til at læse din ansøgning og dit CV.
Indrykket:06/07/2026
Ansøgningsfrist: 03/08/2026