WorkWithUs
close-button
Arkil A/S
Følg +

Om Arkil A/S

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Ledige job hos Arkil A/S i Haderslev Kommune

Antal ledige jobs
1

Arkil A/S

Projektcontroller til Arkils hovedkontor i Hammelev

Haderslev

Vil du arbejde tæt på ledelsen og samtidig være helt inde i maskinrummet i vores projekter?
Hos Arkil søger vi en projektcontroller, der ikke kun analyserer – men aktivt understøtter og udvikler projektorganisationen i praksis.

Om jobbet
Som projektcontroller i Arkil får du en central rolle i vores projektorganisation. Du arbejder tæt sammen med direktører, afdelingschefer, projektorganisationerne og den øvrige økonomifunktion og er med til at sikre, at projekterne drives professionelt – både økonomisk og ledelsesmæssigt.

Rollen har et tydeligt driftsfokus. Du leverer ikke kun analyser, men arbejder også aktivt med at understøtte og udvikle projektorganisationen i praksis. Du bliver en vigtig sparringspartner for både projektorganisation og direktion og bidrager til at skabe kvalitet, gennemsigtighed og et trygt beslutningsgrundlag.

Med udgangspunkt fra vores hovedkontor får du en varieret hverdag tæt på både kontor og projekter. Rejseaktivitet i hele Danmark må derfor forventes.

Dine primære opgaver:
– Analysere projektøkonomi, prognoser og risici
– Bidrage til projekt- og afdelingsregnskaber samt kvalitet i rapporteringen
– Sparre med projektledere og afdelingschefer om projektperformance og risici
– Understøtte projektorganisationen i praksis gennem tæt dialog, træning, opfølgning og projektbesøg
– Bidrage til fælles standarder, metoder og udvikling af projektstyringen på tværs af divisioner

Hvad får du hos Arkil
Du får en rolle med reel indflydelse på vores projekter og beslutninger og en hverdag med tæt dialog med både ledelse og direktion.

Derudover får du:
– mulighed for at påvirke kvaliteten i vores projektstyring
– en varieret hverdag med både kontorarbejde og projektbesøg
– et fagligt miljø med fokus på samarbejde og udvikling
– gode muligheder for faglig og karrieremæssig udvikling
– en arbejdsplads præget af ordentlighed, samarbejde og høj faglighed

Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
– Har erfaring med projektøkonomi, controlling og risikostyring
– Har arbejdet i en projektorienteret organisation, gerne i bygge- og anlægsbranchen
– Arbejder analytisk og struktureret og trives i en praksisnær rolle
– Kommunikerer klart, tør udfordre og kan formidle komplekse sammenhænge
– Arbejder selvstændigt, tager ansvar og har lyst til at udvikle andre

Det er en fordel, hvis du har erfaring med at understøtte projektorganisationer tæt på driften og kan træde ind i komplekse eller kritiske projekter ved behov.

Ansøgning
Vi opfordrer til, at du uploader dit CV hurtigst muligt via ansøgningsknappen.

Ansøgningsfristen er den 7. august og vi forventer at afholde samtaler i uge 33. 

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte økonomidirektør Anders Blaavand på 20 69 52 01.

Om Arkil
Arkil prioriterer sikkerhed højt og efterlever virksomhedens værdier om høj faglighed og ordentlighed for at sikre en stabil, sund og fremtidssikret forretning.

Arkil er en af Danmarks største entreprenørvirksomheder med 2.300 ansatte, aktiviteter i flere lande og en omsætning på over 4,9 milliarder kr. I Danmark udfører vi entreprenørprojekter over hele landet, og vi arbejder sammen med både offentlige og private bygherrer samt rådgivere. Igennem mere end 80 år har vi sat solide aftryk på infrastrukturen i de lande, vi opererer i – og det bliver vi ved med.

Indrykket:19/06/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling

Ledige job hos Arkil A/S i andre kommuner.

Antal ledige jobs
3

Arkil A/S

Specialarbejder til ad hoc-forsyningsopgaver ved Arkil i Kolding

Kolding

Har du erfaring fra anlægsbranchen, og trives du med en varieret hverdag, hvor opgaverne kan skifte fra dag til dag? Hos Arkil i Kolding søger vi en specialarbejder til mindre og akutte forsyningsopgaver inden for blandt andet fjernvarme, el, gas og øvrige ledningsarbejder.

Kontakt afdelingschef Helgi Snæbjørnsson på 41 87 05 61 for at høre mere, eller læs videre her.

Om jobbet

Du bliver en del af anlægsafdelingen i Kolding og kommer til at arbejde med forskellige ad hoc-opgaver inden for forsyning. Det kan være mindre reparationer, tilslutninger, omlægninger, afpropninger og andre opgaver, der skal løses hurtigt og ordentligt.

Arbejdet foregår på skiftende arbejdssteder i området, og du bliver en del af et mindre hold, hvor man samarbejder og hjælper hinanden med at få opgaverne sikkert i mål.

Stillingen passer godt til dig, der kan lide afveksling, tager ansvar for din del af arbejdet og bevarer overblikket, når dagens planer ændrer sig.

Dine primære opgaver

– Udførelse af mindre forsynings- og ledningsopgaver
– Grave-, fylde- og retableringsarbejde
– Afkobling af gasledninger
– Hjælp ved reparationer, tilslutninger og omlægninger
– Samarbejde med kolleger, maskinførere og øvrige faggrupper
– Bidrage til orden, kvalitet og sikkerhed på arbejdsstedet

Hvad får du hos Arkil?

Du får en alsidig hverdag med forskellige opgaver og arbejdssteder, hvor din indsats har synlig betydning for den daglige drift og forsyning.

Derudover får du:

– et job med variation og ansvar i hverdagen
– gode kolleger og et tæt samarbejde på holdet
– et arbejdsmiljø med tydeligt fokus på sikkerhed og ordentlighed
– pensions- og sundhedsordning
– en overenskomstbaseret og markedssvarende løn

Dine kvalifikationer

Vi forestiller os, at du:

– Har erfaring med anlægs-, lednings- eller forsyningsarbejde
– Er praktisk anlagt og vant til fysisk arbejde
– Kan arbejde selvstændigt og samtidig indgå i et mindre hold
– Er fleksibel og trives med skiftende opgaver
– Har kørekort B

Det er en fordel, erfaring med fjernvarme, gas og andre forsyningsledninger, men det er ikke et krav.

Ansøgning

Ansøgningsfristen er den 9. august 2026.

Vi indkalder løbende til samtale eller umiddelbart efter ansøgningsfristen. Vi opfordrer derfor til, at du uploader dit CV hurtigst muligt via ansøgningsknappen.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte afdelingschef Helgi Snæbjørnsson på 41 87 05 61.

Om Arkil

Arkil prioriterer sikkerhed højt og efterlever virksomhedens værdier om høj faglighed og ordentlighed for at sikre en stabil, sund og fremtidssikret forretning.

Arkil er en af Danmarks største entreprenørvirksomheder med 2.300 ansatte, aktiviteter i flere lande og en omsætning på over 4,9 milliarder kr. I Danmark udfører vi entreprenørprojekter over hele landet, og vi arbejder sammen med både offentlige og private bygherrer samt rådgivere. Igennem mere end 85 år har vi sat solide aftryk på infrastrukturen i de lande, vi opererer i – og det bliver vi ved med.

Indrykket:14/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Arkil A/S

Tekniker til tegningsopgaver ved Arkils anlægsafdeling i Lystrup

Aarhus

Vil du arbejde med 3D, tegninger og teknisk dokumentation tæt på anlægsprojekter? Og motiveres du af at få projekteringsopgaver til at fungere i praksis – fra kontor til byggeplads? Så er det måske dig, vi søger til vores afdeling i Lystrup.

Om jobbet
Vi ønsker at hjemtage tegningsopgaver, som i dag løses af eksterne leverandører. Derfor søger vi en profil, der kan være med til at opbygge og styrke denne funktion internt.

Dine opgaver vil i starten være knyttet til projektering af støjskærmsprojekter. Har du lyst og kompetencer til mere, vil der også være mulighed for at blive involveret i projektering af større anlægs- og vejprojekter.

Arbejdet udføres fra kontoret i Lystrup og på de byggepladser, der er knyttet til projekterne. Rollen passer godt til dig, der trives med teknisk fordybelse, struktur og tæt samarbejde med projektorganisationen.

Dine primære opgaver:
– Navigere i 3D-modeller og lave udtræk fra disse
– Tegne konstruktioner i 3D i fx OpenRoads Designer, Tekla Structures eller lignende programmer
– Udarbejde produktionstegninger
– Styre kvalitetsdokumentation i Inspectly, så projektets krav bliver opfyldt
– Holde struktur i sagsstyring, herunder ajourføring af tegninger og dokumenter

Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du også har lyst til at arbejde med maskinstyring og mindre indmålinger med GPS i marken.

Hvad får du hos Arkil
Du får en rolle med stor betydning for den tekniske kvalitet og det daglige overblik i projekterne. Samtidig bliver du en del af en afdeling, hvor du får mulighed for at være med til at opbygge og udvikle denne funktion internt.

Derudover får du:
– en hverdag tæt på både kontor og projekter
– mulighed for at arbejde med 3D, tegningsmateriale og teknisk dokumentation i praksis
– opgaver med udgangspunkt i støjskærmsprojekter og mulighed for at blive involveret i større anlægsprojekter
– et fagligt miljø med fokus på kvalitet, samarbejde og udvikling

Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
– Har en relevant teknisk baggrund, fx som ingeniør, tekniker, konstruktør eller lignende
– Har erfaring med 3D-modeller, tegningsmateriale og teknisk dokumentation
– Arbejder struktureret og trives med at skabe overblik i komplekse projekter
– Har blik for kvalitet, detaljegrad og sammenhæng i projektmaterialet
– Trives i samarbejdet med projektledelse, produktion og øvrige samarbejdspartnere

Det er en fordel, hvis du har erfaring med OpenRoads Designer, Tekla Structures, Inspectly eller lignende værktøjer, men det er ikke et krav.

Ansøgning
Vi søger indtil stillingen er besat, og indkalder løbende til samtale eller senest umiddelbart efter ansøgningsfristen den 7. august 2026.

Vi opfordrer derfor til, at du uploader dit CV hurtigst muligt via ansøgningsknappen.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte Leif Thomsen på 40 35 19 63.

Om Arkil
Arkil prioriterer sikkerhed højt og efterlever virksomhedens værdier om høj faglighed og ordentlighed for at sikre en stabil, sund og fremtidssikret forretning.

Arkil er en af Danmarks største entreprenørvirksomheder med 2.300 ansatte, aktiviteter i flere lande og en omsætning på over 4,9 milliarder kr. I Danmark udfører vi entreprenørprojekter over hele landet, og vi arbejder sammen med både offentlige og private bygherrer samt rådgivere. Igennem mere end 85 år har vi sat solide aftryk på infrastrukturen i de lande, vi opererer i – og det bliver vi ved med.

Indrykket:13/07/2026

Ansøgningsfrist: 07/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Arkil A/S

Holdformand til forsyningsopgaver ved Arkils anlægsafdeling i Kolding

Kolding

Vil du gå forrest på et mindre hold og være med til at sikre, at opgaver med forsyningsledninger bliver løst med kvalitet, overblik og godt samarbejde? – Så er det måske dig, vi søger som vores nye holdformand.

Om jobbet
Du bliver en del af anlægsafdelingen i Kolding, hvor vi arbejder med forsyningsopgaver inden for blandt andet fjernvarme, gas, el og øvrige ledningsarbejder.

Vi har travlt i afdelingen og søger derfor en holdformand til et mindre team. Du får en central rolle i den daglige produktion, hvor du går forrest på holdet, tager ansvar for planlægning og prioritering af opgaver og samtidig deltager aktivt i arbejdet.

Du sparrer i hverdagen med formand og kolleger og er med til at sikre, at arbejdet bliver udført sikkert, effektivt og i den rette kvalitet.

Dine primære opgaver:
– Daglig planlægning og koordinering af holdets opgaver
– Deltagelse i den praktiske udførelse på pladsen
– Opfølgning på kvalitet, fremdrift og sikkerhed
– Samarbejde med kolleger, maskinførere og øvrige faggrupper
– Sikre, at opgaverne bliver løst i den rigtige rækkefølge og med godt overblik

Hvad får du hos Arkil
Du får et selvstændigt job i en afdeling med spændende forsyningsopgaver og god aktivitet.

Derudover får du:
– en hverdag tæt på produktionen, hvor du gør en synlig forskel
– et team, hvor man hjælper hinanden og sparrer i det daglige
– et arbejdsmiljø med tydeligt fokus på sikkerhed, kvalitet og ordentlighed
– sundhedsordning, pensionsordning og en overenskomstbaseret og markedssvarende løn

Dine kvalifikationer
Vi forestiller os, at du:
– Har erfaring med anlægs- og ledningsarbejde
– Har erfaring med at styre et mindre hold i den daglige produktion
– Har blik for planlægning og prioritering
– Trives med ansvar og bevarer overblikket i hverdagen
– Har kørekort B

Det er en fordel, hvis du har en faglig baggrund som rørlægger, struktør eller lignende.

Ansøgning
Stillingen ønskes besat hurtigst muligt.

Vi søger indtil stillingen er besat, og indkalder løbende til samtale eller senest umiddelbart efter ansøgningsfristen.

Vi opfordrer derfor til, at du uploader dit CV hurtigst muligt via ansøgningsknappen.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte projektchef Henrik Thorøe på 51 38 67 87.

Om Arkil
Arkil prioriterer sikkerhed højt og efterlever virksomhedens værdier om høj faglighed og ordentlighed for at sikre en stabil, sund og fremtidssikret forretning.

Arkil er en af Danmarks største entreprenørvirksomheder med 2.300 ansatte, aktiviteter i flere lande og en omsætning på over 4,9 milliarder kr. I Danmark udfører vi entreprenørprojekter over hele landet, og vi arbejder sammen med både offentlige og private bygherrer samt rådgivere. Igennem mere end 85 år har vi sat solide aftryk på infrastrukturen i de lande, vi opererer i – og det bliver vi ved med.

Indrykket:13/07/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling