WorkWithUs
close-button
Arealdrift
Følg +

Om Arealdrift

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Antal ledige jobs
3

Arealdrift

Nysgerrige anlægsgartnerelever søges

Lyngby-Taarbæk

Nysgerrige anlægsgartnerelever søges

Om stillingen
Du bliver en del af Arealdrift, hvor ca. 85 medarbejdere beskæftiger sig med drift og vedligeholdelse af kommunens grønne arealer & veje samt kirkegårde. Under din uddannelse vil du komme rundt i kommunens smukke omgivelser – f.eks. Mølleådalen, Sophienholm, Lyngby Åmose, Taarbæk, Lyngby Parkkirkegård samt Sorgenfri Kirkegård – sammen med afdelingens dygtige medarbejdere. Du får altså en elevplads, hvor du både lærer faget i dybden og får masser af frisk luft, ansvar og fede oplevelser i naturen.

Vi søger dig, som
  • Er nysgerrig og ønsker at lære mere inden for anlægsgartnerfaget
  • Er i gang med eller har bestået grundforløbet for anlægsgartnere
  • Er god til at samarbejde på tværs af teams og opgaver
  • Arbejder selvstændigt og tager ansvar for egen læring
  • Er servicemindet og imødekommende
  • Kan tale og skrive dansk
  • Minimum kørekort B er en fordel.
Vigtigst af alt er at Du har lyst til at udvikle dig og være en del af et stærkt fællesskab.

Hverdagen hos os
Du bliver en del af en travl hverdag, hvor mange forskellige interessenter gør deres forventninger gældende. Det er derfor vigtigt, at du er fleksibel og kan arbejde konstruktivt. Til gengæld lover vi, at dagene aldrig bliver ens – og at du får lov til at prøve kræfter med mange forskellige typer opgaver.

Vi tilbyder
  • En eftertragtet elevplads med et stærkt fagligt fokus
  • Et spændende og selvstændigt job i en stor, dynamisk og foranderlig afdeling
  • Et arbejdsmiljø med fokus på trivsel og socialt sammenhold
  • En driftsafdeling med fokus på biodiversitet og udvikling
Du bliver en del af et team, der brænder for natur, kvalitet og grøn udvikling – og hvor der altid er plads til grin og gode kollegaer.
Lyngby-Taarbæk Kommunes handleplan for biodiversitet sigter både mod at forbedre levevilkårene for hjemmehørende arter og mod at skabe visuel biodiversitet, der kan bruges som led i borgeroplysning og i læringssammenhænge.

Om Center for Arealer og Ejendomme
Du bliver ansat i Center for Arealer og Ejendomme, som beskæftiger ca. 220 medarbejdere. Vi er et tværgående servicecenter med Facility Management-ydelser og anlægsprojekter som kerneopgave. Ansvaret for alle kommunale ejendomme og arealer er samlet i Center for Arealer og Ejendomme.

Løn- og ansættelsesvilkår
Du ansættes i Lyngby-Taarbæk Kommune og vil have arbejdssted i Arealdrift, Nørregade 9, 2800 Kongens Lyngby. Arbejdstiden er 37 timer ugentligt. Øvrige løn- og ansættelsesvilkår fastsættes i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsesproces
Ansøgningsfristen er den 2. august 2026. Vi planlægger at afholde samtaler den 18. august 2026. Send gerne din ansøgning i god tid. vi glæder os til at høre fra dig.

Yderligere oplysninger
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Driftsleder Allan Jørholm på telefon 21562027 eller på mail ALLJO@ltk.dk. Hvis du er interesseret i stillingen, er du også velkommen til at kontakte os for en uformel snak og rundvisning.
Du kan læse mere om Center for Arealer og Ejendomme på www.ltk.dk.

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Indrykket:08/06/2026

Ansøgningsfrist: 02/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Arealdrift

Mekaniker til Arealdrift

Lyngby-Taarbæk

Vil du være vores nye mekaniker med lyst til at være med til at opbygge et værksted under udvikling. Har du lyst til at være hvor tingene sker, så er din chance her.

Om Jobbet
Arealdrift i Lyngby-Taarbæk kommune søger en alsidig mekaniker til service og reparation af vores maskinpark, som omfatter almindelige biler, ladbiler, græsklippere, redskabsbærere, traktorer samt vintermateriel mm.

Med reference til den daglige værkstedsleder og i tæt samarbejder med dine kolleger, vil du få ansvar for dine egne reparationer og serviceopgaver. Som mekaniker vil du få en stor kontaktflade til alle vores afdelinger og være i tæt samarbejde med både teknikere, driftsledere og andre kollegaer. Det giver dig mulighed for at få indsigt i og bidrage til flere områder af vores arbejder.

Du vil indgå i vores vintertjeneste, hvor du vil have en tilkaldevagt fra midt november til 1. april.

Værkstedet er under udvikling, og opgaveporteføljen kan derfor ændre sig over tid. Vi er blandt andet i gang med, at overgå til fossilfri maskinpark.

Din profil
  • Du har en relevant faglig uddannelse som f.eks. auto/servicemekaniker, motorcykelmekaniker, entreprenør, traktormekaniker eller maskinmekaniker.
  • Du er positiv, har hænderne skruet rigtig på og masser af gå-på-mod.
  • Du har kørekort til minimum kategori B, og det er en fordel, hvis du også har kørekort til kategori BE og C - men det er ikke et krav.
  • Vi ser gerne, at du har erfaring med fejlsøgning og reparation af forskellige typer maskiner, f.eks. redskabsbærere, traktorer og ladbiler, samt erfaring med brugen af computer og måleudstyr.
  • Men vigtigst af alt, at du er den rette person og hvis du ikke har alle de nødvendige færdigheder, vil der være gode mulighed for at erhverve dem gennem kurser og efteruddannelse hos os.

Hvorfor vælge os
Arealdrift i Lyngby-Taarbæk Kommune er en arbejdsplads, hvor vi værner om vores medarbejdere, vores arbejdsmiljø og vores udvikling. Vi er visionære, og i fællesskab er ingen opgaver for store. Skulle tingene virke lidt uoverskuelige, er der masser af dygtige og hjælpsomme kolleger, der er klar til at støtte.
Vi tilbyder en arbejdsplads, der er præget af respekt, udvikling og et godt fællesskab.

Om os
Arealdrift består af ca. 80 medarbejdere fordelt på 4 forskellige lokationer: Vejdrift, Grøn drift og 2 kirkegårde.
Hos os møder du en moderne arbejdsplads, hvor vi har stor tillid til den enkelte medarbejder, og hvor udvikling og samarbejde er i fokus. Vi værner om et godt arbejdsmiljø, hvor både faglig og personlig udvikling er en naturlig del af hverdagen.
Vi opfordrer alle, der har lyst til at blive en del af Arealdrift - uanset køn, etnicitet eller alder - til at søge. Det vigtigste er, at du brænder for dit arbejde, så vil vi også støtte dig i din udvikling.

Ansættelsesvilkår
Arbejdstiden er 37 timer om ugen, mandag - torsdag fra kl. 07:00-15:30, og fredag fra kl. 07:00-12:00
Vi tilbyder en attriktiv løn efter kvalifikationer, ud fra gældende overenskomst og principperne om lokal løndannelse.

Ansøgningsfristen er søndag den 9.8.26, og samtaler vil finde sted løbende. Ved spørgsmål er du velkommen til at kontakte Værkfører Torben Schultz på tlf.: 244802645. Hvis du er interesseret i stillingen, er du også velkommen til at kontakte os for en uformel snak og rundvisning

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Indrykket:17/06/2026

Ansøgningsfrist: 09/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Arealdrift

Driftsleder til Grøn Drift i Lyngby-Taarbæk Kommune

Lyngby-Taarbæk

Har du grønne fingre, ledelseserfaring og er en teamplayer? Så er det netop dig, vi søger som ny leder i Grøn Drift i vores skønne, grønne kommun

Arealdrift i Center for Arealer og Ejendomme søger en ny driftsleder til Grøn Drift. I Arealdrift er vi ca. 80 medarbejdere med forskellig faglighed, uddannelse og baggrund. Som kommunens driftsafdeling spænder vores opgaver over drift, pleje og vedligeholdelse af kommunes grønne arealer og kommunale kirkegårde til tilsyn, drift og vedligehold af offentlige veje samt vintertjeneste. Vi søger en ny driftsleder til Grøn Drift, der vil skabe de bedste rammer for de ansatte og medvirke til effektivt at løse kommunens driftsopgaver.

Hvad er rammen for jobbet?
Du skal i tæt samarbejde med din lederkollega i Grøn Drift sikre en god og ordentlig ledelse af de ca. 35 medarbejdere i Grøn Drift, hvor du får ansvar for halvdelen. Medarbejderstaben er ligeligt fordelt mellem jer i dagligdagen. Vi har fokus på mere ledelse tæt på opgaven, så medarbejderne ser og kan sparre med deres ledelse i hverdagen. Så er du en teamplayer, der tror på, at 2 plus 2 giver 5, hører vi meget gerne fra dig.

Med reference til arealdriftschefen har du som driftsleder ansvar for den daglige drift, opgaveløsning og ledelse af eget område. Som driftsleder har du fokus på høj faglighed, driftsoptimering og god service til gavn for kommunens borgere og brugere. Dette sker i tæt samspil med din ledelsesmakker i Grøn Drift og dine øvrige kollegaer i ledelsesteamet.

Hvilke opgaver skal du varetage?
På din to-do-liste står:
  • Daglig prioritering og kvalificering af opgaver
  • Personaleledelse herunder at skabe motivation og arbejdsglæde
  • Optimal opgavestyring og ensartethed i opgaveløsningen
  • Systematisk afholdelse af MUS-samtaler, håndtering af sygefravær mv.
  • Garant for godt og tydeligt samarbejde internt og eksternt bla. i kraft af god og tydelig kommunikation
  • Ansvar for eget driftsteam med styring af fælles budget i Grøn Drift
Du vil indgå i teamet, der i turnus varetager driftsvagt og vintertjeneste. Samtidig indgår du i et ledelsesteam med fokus på samarbejde og tværfaglig opgaveløsning.

Hvad har du med i bagagen?
  • Du har solid ledelseserfaring indenfor grøn drift og kender gerne den kommunale sektor fra lignende ansættelser
  • Du er i stand til at skabe overblik og sammenhæng mellem opgaver på det strategiske og det operationelle niveau
  • Du har erfaring med plejeplaner og kvalitetsbeskrivelser
  • Du har et skrapt øje for konstruktive løsninger
  • Du er en naturlig og positiv rollemodel, når der er behov for at skubbe til ”plejer” kultur
  • Du er nysgerrig på nye metoder og effektiv opgaveløsning
  • Du ved, at man som leder i et politisk system skal pleje gode relationer og indgå i tæt samarbejde med den øvrige forvaltning
  • Du er god til at kommunikere i forhold til borgerhenvendelser og politikerbetjening
  • Du ved, at struktur og planer er vigtige for at komme i mål
Hvis du har viden inden for biodiversitet, naturområder og pleje af fredede naturarealer, vil det være et ekstra plus. Det vigtigste er at du er villig til at lære.

Du kan læse om kommunens ledelses- og medarbejdergrundlag og i vores kompetenceprofil for ledere på kommunens hjemmeside.

Om Center for Arealer og Ejendomme
Center for Arealer og Ejendomme servicerer 55.000 borgere og ca. 4.000 ansatte i Lyngby-Taarbæk Kommune. Vi er byg- og driftsherreorganisation for kommunens ejendomme som skoler, daginstitutioner, idrætsanlæg, svømmehaller, kontorejendomme, omsorgsboliger, flygtningeboliger, veje og grønne områder. Den kommunale bygningsmasse består af 240.000 m2, og vi har samtidig ansvaret for 160 km offentlige veje og 250 km stier samt drift af to kirkegårde, 75 ha grønne arealer og 71 ha naturområder.
Centret består af omkring 260 medarbejdere, hvoraf ca. 60 medarbejdere er placeret på rådhuset og ca. 200 medarbejdere i de to driftsafdelinger.
Du kan se organisationsdiagrammer m.m. på www.ltk.dk/kommune.

Løn og ansættelsesvilkår:
Ansættelse sker som Driftsleder i Arealdrift, Center for Arealer og Ejendomme. Løn- og ansættelsesvilkår forhandles i henhold til gældende overenskomst og kvalifikationer.

Arbejdsstedet er Nørregade 9, 2800 Kongens Lyngby.

Ansættelsesproces:
Ansøgningsfristen er den 23. august 2026
1. og 2. samtale afholdes i september 2026.

Stillingerne ønskes besat senest den 1. november 2026 og meget gerne før.

Har du spørgsmål, er du velkommen til at kontakte:
Arealdriftschef Henning Uldal – hennu@ltk.dk – telefon 24 64 30 41

I Lyngby-Taarbæk bliver du del af et stærkt fagligt fællesskab med høje ambitioner i en organisation med ca. 4.000 medarbejdere, der alle arbejder med det fælles mål – at skabe værdi for borgere og erhvervsliv. Vi lægger vægt på god ledelse, trivsel, faglige og personlige udviklingsmuligheder, kreativitet og nytænkning samt balance mellem arbejdsliv og fritidsliv. Vi ser mangfoldighed som en ressource og værdsætter, at medarbejdere hver især bidrager med deres særlige baggrund, personlighed og evner.

Indrykket:20/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling