WorkWithUs
close-button
Afdeling for Skole, Dagtilbud og PPR

Ledige job hos Afdeling for Skole, Dagtilbud og PPR i Slagelse Kommune

Antal ledige jobs
2

Afdeling for Skole, Dagtilbud og PPR

Pædagoger/pædagogisk assistent til Firkløveren

Slagelse

Firkløveren har fået del i projektmidler i forhold til tidlig indsats, derfor opnormerer vi med 2-3 faste stillinger, med ansættelse fra 1. januar 2026 eller hurtigst muligt derefter.

Du skal brænde for sang, udeliv og bevægelse. Vi er en blanding af nye og erfarne pædagoger, pædagogmedhjælpere og pædagogiske assistenter, så søg også gerne, hvis du er nyuddannet eller snart færdig. Vi forventer at du har orienteret dig i vores materialer på hjemmesiden.

Vores børn har brug for dig med en uddannelse der
  • brænder for at arbejde med børnegruppen.
  • er til udeliv, sang og bevægelse.
  • holder dine aftaler.
  • er i god kontakt med din legeglæde.
  • kan lege aktivt med dem og deres legekammerater.
  • bruger din faglighed til at sikre nærvær, mødeøjeblikke, genkendelighed og udviklende læringsmiljøer.
  • er relationskompetent og prioriterer relationsdannelsen med børn og forældre højt.
  • kan genkende vores lærings- og menneskesyn som formuleret i vores styrkede pædagogiske læreplan.

Dine kollegaer har brug for dig med en uddannelse der
  • kan formulere dig skriftligt i forhold til dokumentation, forældreinformation ol.
  • er struktureret i din arbejdstilgang.
  • har humor og holder af at grine med kollegaerne.
  • både kan arbejde selvstændigt og justere dig i forhold til samarbejdet med kollegaer.
  • har erfaring med målgruppen eller glæder dig til at få den.
  • kan give og modtage konstruktiv reflekteret kollegial feedback med fokus på kerneopgaven – eller tør øve dig på det.
  • kan omsætte gode idéer i praksis i forhold til børnenes udviklingsbehov og evaluere på udbyttet.

Forældrene til børnene har brug for dig med en uddannelse der
  • træder tydeligt frem og præsenterer dig selv.
  • lærer deres børn hurtigt at kende.
  • taler og tænker ressourceorienteret om og til dem og deres børn.
  • kan dokumentere i øjenhøjde.

Ledelsen vil garantere dig med en uddannelse
  • en tilgængelig og synlig ledelse.
  • et vedvarende fokus på udvikling af sprogmiljøer, organisering og ledelse af børnegrupper samt insisteren på nærvær med børn.
  • faglig og personlig udvikling gennem sparring og vejledning fra ledelse, kollegaer og tværprofessionelle samarbejdspartnere, samt kurser gennem bl.a. Grønne Spirer.
  • forventning om, at du kan finde mening i at uderummet også er et læringsmiljø.
  • en forventning om, at du kan begå dig i vores digitale systemer eller er lærenem.
  • engagerede, kompetente og hjælpsomme kollegaer.
  • en skøn og mangfoldig børne- og forældregruppe, der ser frem til at møde dig.
  • mulighed for at sætte dit præg på Firkløverens fortsatte udvikling.
  • en arbejdsplads i bevægelse og udvikling.

Firkløveren er
  • Dagtilbud med aldersgruppen 0-6 år inkl. 6 pladser i ”ressource-tilbud”.
  • beliggende i Slagelse N. i rolige omgivelser, fantastiske udearealer med skov, små hytter, bakker, bålhus, værkstedshus, madpakkehuse, multibane og en lækker naturlegeplads. Der er plads til både fordybelse, bevægelse og leg.
  • medlem af Grønne Spirer (Friluftsrådet) og har derfor også ekstra fokus på at inddrage naturen og bevægelse i vores daglige pædagogiske praksis.
  • idrætscertificeret gennem VIA UC og DIF.

Læs på vores hjemmeside (nyt vindue), hvor du kan få et dybere indblik i hvad Firkløveren står for.

For at komme øverst i bunken vil vi anbefale dig at ringe til os, se på vores hjemmeside og/eller komme på besøg til en uformel snak efter forudgående aftale.

Ansøgningsfrist
  • torsdag den 11. december kl. 12.00.
Samtaler i uge 51 på adressen Skanderborgvej 9, 4200 Slagelse.

Du kan fange os på
  • Leder Charlotte Pedersen på telefon 21 19 12 15
  • Souschef Jeanne Faurholt på telefon 24 81 04 93

Indrykket:18/11/2025

Ansøgningsfrist: 11/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Afdeling for Skole, Dagtilbud og PPR

Dagtilbudsleder til Dalmose Daginstitution

Slagelse

Vil du stå i spidsen for et fagligt stærkt, nærværende og engageret dagtilbud – med fokus på trivsel, fællesskab og udvikling?
I Dalmose Daginstitution møder vi børnene med varme, nysgerrighed og faglig stolthed. Vi tror på, at tryghed, tydelige rammer og stærke fællesskaber giver de bedste betingelser for børns trivsel og udvikling.
Som leder får du en central rolle i at bevare og videreudvikle den kultur, hvor både børn, forældre og medarbejdere oplever sig set, hørt og inddraget.

Om os
Dalmose Daginstitution er en integreret vuggestue og børnehave beliggende i et grønt område med en 7000 m² stor legeplads og lyse, velindrettede lokaler med mange små legemiljøer. Vi er normeret til 60 børn i alderen 0–5 år fordelt på fem grupper – to vuggestuegrupper og tre børnehavegrupper – og et team af engagerede medarbejdere med forskellige kompetencer og erfaringer.

Vi er en humoristisk, handlekraftig og fagligt velfunderet personalegruppe, der lægger vægt på fællesskab, samarbejde og udvikling. Sammen skaber vi en hverdag med glæde, leg, læring og tryghed – og vi prioriterer et tæt og tillidsfuldt samarbejde med forældrene.
Året igennem samles vi om fælles traditioner som sommerfest, blomsterdag, græskarfest, motionsdag og julehygge – alt sammen med fokus på at styrke relationer på tværs af børn, forældre og personale.

Om stillingen
Som leder af Dalmose Daginstitution får du det overordnede ansvar for den pædagogiske, personalemæssige og administrative ledelse af huset.
Du skal stå i spidsen for en velfungerende institution med stærk faglighed og stort hjerte – og sammen med medarbejdere og forældre fortsætte arbejdet med at skabe optimale rammer for trivsel, læring og dannelse.
Du bliver en del af ledelsesteamet under Torben Møller Nielsen, chef for Skole og Dagtilbud, og indgår i et netværk med øvrige ledere i området. Samtidig får du frihed til at sætte retning lokalt – i tæt dialog med både medarbejdere og forældrebestyrelse.

Dine opgaver
  • Lede, motivere og udvikle medarbejdergruppen med fokus på trivsel, faglig kvalitet og samarbejde
  • Fastholde og videreudvikle en kultur præget af mod, faglig nysgerrighed og vilje til at handle
  • Skabe tydelige rammer og retning for det pædagogiske arbejde
  • Udvikle læringsmiljøer, hvor børn og voksne møder glæde, leg og faglighed i hverdagen
  • Understøtte inddragelse og fælles refleksion i personalegruppen – og omsætte idéer til handling
  • Være en synlig, nærværende leder, der er til stede i hverdagen – også når der mangler hænder
  • Sikre god kommunikation, tydelige rutiner og trygge rammer for både børn, forældre og personale
  • Have ansvar for drift, økonomi, planlægning og samarbejde med forældrebestyrelsen og lokalmiljøet

Om dig
Vi søger en leder, der:
  • har pædagogisk uddannelse og erfaring fra dagtilbudsområdet – gerne med ledererfaring eller lederuddannelse
  • er nærværende, lyttende og modtagelig for både ris, ros og forslag
  • har mod på at prøve nyt, eksperimentere og lære af fejl
  • kan balancere faglig retning med respekt for medarbejdernes selvstændighed og kompetencer
  • har blik for både drift og udvikling – og kan prioritere i en travl hverdag
  • skaber tillid gennem tydelig kommunikation og en anerkendende tilgang
  • ser samarbejdet med forældre som en naturlig og vigtig del af lederrollen
  • er kulturskaber og rollemodel – og går forrest i arbejdet med at fastholde og udvikle en kultur med fællesskab, ansvar og trivsel
Kendskab til programmer og systemer (Aula, Topi, KMD Vagtplan Opus, KMD Rollebaseret og E-dok) er en fordel.

Vi tilbyder
  • En velfungerende institution med glade børn, engagerede medarbejdere og aktive forældre
  • En stor, inspirerende legeplads og multisal, der bruges flittigt i hverdagen
  • En personalegruppe, der står sammen, tager ansvar og har mod på at udvikle sig
  • En forældrebestyrelse, der værdsætter åben dialog, tydelig ledelse og et tæt samarbejde
  • En ledelsesorganisation, der prioriterer fællesskab, faglig sparring og udvikling af ledere
  • Et lokalmiljø i Dalmose, hvor skolen, dagplejen og øvrige institutioner samarbejder tæt

Praktisk information
Tiltrædelse: 1. januar 2026

Ansøgningsfrist:
  • Torsdag den 21. november 2025 kl. 23.59
Samtaler: Onsdag 26. november 2025 (afholdes i Slagelse i formiddagstimerne)

Vi forventer, at du besøger Dalmose Daginstitution inden du søger. Et besøg giver dig mulighed for at opleve stemningen, møde medarbejdere og få et indtryk af vores værdier og hverdag.

Book gerne en rundvisning hos:
Jeanette Scharboe, nuværende leder (58 57 41 60 | 20 16 82 46)

Har du spørgsmål til stillingen:
  • Tag gerne kontakt til Torben Møller Nielsen, chef for Skole og Dagtilbud, telefon 25 45 14 26
Vi glæder os til at høre fra dig

Indrykket:30/10/2025

Ansøgningsfrist: 21/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling