WorkWithUs
close-button
ADTENTION A/S
Følg +

Om ADTENTION A/S

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Ledige job hos ADTENTION A/S i Kolding Kommune

Antal ledige jobs
4

ADTENTION A/S

Webudvikler søges

Kolding

Hos Adtention søger vi en ny webudvikler til vores udviklerteam. Ikke nødvendigvis en klassisk frontend-specialist. Ikke nødvendigvis en tung backend-arkitekt. Men en dygtig, nysgerrig og selvkørende udvikler, der kan lide at bygge løsninger, der både virker, ser godt ud og giver mening for kunden.

Vi leder efter dig, der har solid erfaring med PHP, forstår hvordan gode webløsninger hænger sammen – og som samtidig har lyst til at arbejde med frontend, AI og fremtidens teknologier.

Lige nu sker der meget hos os. AI fylder mere og mere i både vores interne arbejdsprocesser og i de løsninger, vi bygger for vores kunder. Vi bruger AI i udvikling, idéarbejde, automatiseringer, content produktion, databehandling og som en naturlig del af mange nye projekter. Derfor søger vi en udvikler, der ikke bare tænker: “det plejer vi at gøre sådan her” – men som også er nysgerrig på, hvordan ting kan gøres bedre og smartere for kunden.

Vi søger dig, der kan mere end bare skrive kode

Vi leder ikke efter en udvikler, der bare skal sidde og samle færdige moduler, vælge et tema og sende noget halvhjertet ud ad døren.

Vi leder efter dig, der godt kan lide at tænke selv. Dig, der tager ansvar for dine opgaver, tør stille spørgsmål og kan se forskellen på en løsning, der bare virker – og en løsning, der faktisk er gennemtænkt.

Du skal ikke være typen, der over-engineerer alt eller bruger tre dage på at optimere noget, der allerede fungerer. Men du skal have blik for kvalitet, god struktur og smarte løsninger. Du skal kunne vurdere, hvornår noget skal bygges solidt fra bunden, og hvornår den bedste løsning faktisk er den enkle.

Kort sagt: Vi søger en udvikler, der kan få en opgave, forstå formålet, tage ansvar for løsningen og føre den sikkert i mål.

Hvem er vi?

Vi er Adtention – et digitalt kreativt bureau med kontor i Kolding og Odense. Vi arbejder med strategi, design, webudvikling, marketing og AI-løsninger for virksomheder, der har brug for mere end bare en pæn hjemmeside.

Vores udviklerteam bygger webshops, hjemmesider, integrationer, specialfunktioner, automatiseringer og digitale systemer, hvor der ofte skal tænkes lidt ekstra. Vi laver ikke masseproducerede standardløsninger, hvor alt presses ned i samme skabelon.

Hos os får du derfor ikke bare én type opgave igen og igen. Den ene måned kan du sidde med en skræddersyet WordPress-løsning, den næste med en WooCommerce-integration, et Laravel-system, en AI-agent, et frontend-flow eller en specialudviklet funktion, der skal få flere systemer til at tale sammen.

Hvad kommer du til at lave?

Som webudvikler hos Adtention får du dine egne opgaver og projekter, hvor du er med til at finde den rigtige tekniske løsning – og hvor du selv tager ansvar for at få tingene i mål.

Du kommer til at arbejde med både frontend og backend, men vi forestiller os især, at du trives i spændingsfeltet mellem det tekniske og det brugernære. Du kan lide, når tingene fungerer ordentligt bag kulissen, men du går også op i, at løsningen føles god og ser rigtig ud for brugeren.

I praksis kan dine opgaver fx være at:

  • Udvikle skræddersyede WordPress- og WooCommerce-løsninger med mulighed for Laravel

  • Arbejde med PHP, JavaScript, HTML, CSS og moderne frontend-opbygning

  • Bygge specialfunktioner, integrationer og automatiseringer

  • Bruge AI som en del af udviklingsarbejdet og være med til at bygge AI-baserede løsninger

  • Sparre med designere, projektledere og andre udviklere om den bedste løsning

  • Deltage i kundemøder, når der er brug for teknisk sparring

  • Sikre at det, vi bygger, er stabilt, brugervenligt og til at vedligeholde

Du kommer ikke til at sidde alene i et hjørne og få kastet opgaver over hegnet. Vi arbejder sammen, sparrer meget og tager fagligheden seriøst. Men du skal også være typen, der selv kan gribe bolden, tænke med og komme videre uden at skulle have alt skåret ud i pap.

Hvem er du?

Vi forestiller os, at du har mindst 2-3 års professionel erfaring med webudvikling. Du behøver ikke kunne alt, men du skal have et solidt fundament og lysten til hele tiden at blive bedre.

Det er vigtigt, at du:

  • Har erfaring med PHP og forstår objektorienteret kode

  • Har arbejdet med WordPress, WooCommerce, Laravel eller lignende CMS’er/frameworks

  • Har god forståelse for frontend og kan bygge løsninger, der både virker og ser godt ud

  • Er nysgerrig på AI og har lyst til at bruge det aktivt i dit arbejde

  • Kan tænke selvstændigt og tage ansvar for dine opgaver

  • Kan se smarte løsninger uden at gøre tingene unødvendigt tunge

  • Går op i kvalitet, struktur og vedligeholdbar kode

  • Kan kommunikere med både kolleger og kunder på en måde, der er til at forstå

  • Taler og skriver dansk flydende

Det er en klar fordel, hvis du har erfaring fra bureauverdenen eller er vant til at arbejde med mange forskellige typer kunder og opgaver. Men det vigtigste er, at du trives med variation, ansvar og sparring.

Hvad får du hos os?

Hos Adtention får du en hverdag med ansvar, frihed og faglige udfordringer. Du bliver en del af et udviklerteam, hvor der er plads til at nørde, sparre, diskutere løsninger og bygge ting, vi kan være stolte af.

Du får blandt andet:

  • Et stærkt udviklerteam med høj faglighed og god sparring

  • Projekter med variation, kompleksitet og reelle tekniske udfordringer

  • Ansvar for egne opgaver og mulighed for at præge løsningerne

  • En fleksibel arbejdsdag med forståelse for, at godt udviklingsarbejde kræver ro og fordybelse

  • Sund frokostordning med kaffe, te og sodavand

  • Sociale arrangementer

  • Løn efter kvalifikationer

Klar til at bygge noget, der kræver lidt mere?

Hvis du kan se dig selv i et udviklerteam, hvor vi både tager kode, kvalitet og nye teknologier seriøst, så vil vi meget gerne høre fra dig.

Send os din ansøgning, CV og gerne eksempler på noget, du har bygget.

Vi indkalder løbende til samtaler.

Indrykket:30/06/2026

Ansøgningsfrist: 25/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

ADTENTION A/S

Projektleder med ansvar for kunder, projekter og digitale løsninger

Kolding

Hos Adtention bliver du bindeleddet mellem kunder og specialister inden for strategi, branding, design, marketing og digital udvikling.

Rollen

Du får ansvar for dine egne kunder og projekter og bliver en central drivkraft i at omsætte ambitioner og idéer til løsninger, der skaber værdi. Du bliver sparringspartner for kunder og kolleger gennem hele processen og sikrer, at projekterne bevæger sig sikkert fra briefing til levering med fokus på kvalitet, fremdrift og økonomi.

Stilingen er i den kreative afdeling, og du vil derfor få tæt samarbejde med art director, grafisk designer, tekst og koncept og head of creative. Du kommer blandt andet til at:

  • Drive projekter fra briefing til levering

  • Sikre kvalitet, fremdrift og økonomi på tværs af projekter

  • Rådgive kunder og bidrage til udviklingen af kreative og digitale løsninger

  • Koordinere opgaver på tværs af strategi, design, marketing og udvikling

  • Omsætte idéer og koncepter til konkrete planer og leverancer

  • Sikre at deadlines, budgetter og forventninger bliver indfriet

  • Skabe overblik, retning og klar kommunikation for både kunder og kolleger

Du bidrager til at udvikle både kundesamarbejder og interne arbejdsprocesser, så vi løbende styrker vores måde at arbejde på. I det daglige arbejder du blandt andet i Slack, Teamwork og Float, som understøtter kommunikation, projektstyring og ressourceplanlægning på tværs af bureauet.

Din profil

Du har minimum 2-3 års erfaring som projektleder fra et bureau eller et andet kreativt eller digitalt miljø. Du har erfaring med projektledelse, kundeansvar eller rådgivning og en solid forståelse for både forretning, kreative processer og digitale løsninger.

Du arbejder struktureret og bevarer overblikket, også når flere projekter kører sideløbende.

Du tager selvstændigt ansvar for dine opgaver og er stærk i dialogen med kunder, hvor du naturligt skaber tillid, relationer og fremdrift.

Samtidig er du en stærk kommunikator, der formår at skabe samarbejde på tværs af kunder, kolleger og fagligheder. Du følger opgaver til dørs og trives i en hverdag præget af tempo, variation og forandringer.

Hvad kan vi tilbyde?

Hos Adtention får du frihed under ansvar og stor indflydelse på både kunder, projekter og måden, vi arbejder på. Du bliver en del af et bureau med 35 specialister, hvor faglig sparring, samarbejde og høj kvalitet er en naturlig del af hverdagen. Vi tror på ansvar, tillid og frihed til at finde de bedste løsninger - sammen.

Du får mulighed for at arbejde med spændende kunder på tværs af brancher, fra veletablerede brands til ambitiøse vækstvirksomheder.

Om Adtention:

Vi har eksisteret i mere end 40 år, men nysgerrigheden, ambitionerne og lysten til at udvikle os er stadig den samme. Det er en vigtig del af kulturen hos os.

Adtention A/S er et kreativt digitalt bureau med 35 dedikerede specialister. Vi har hovedkontor i Kolding og et satellitkontor i Odense. Vi hjælper virksomheder med at skabe vækst gennem strategi, branding, kommunikation, digitale løsninger og performance marketing.

Vil du med på holdet?

Arbejdsstedet er på vores kontor i Kolding, hvor du bliver en del af et kreativt og tværfagligt miljø. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet det rette match.

Send dit CV og din ansøgning til Head of Creative & Project Manager Charlotte Mikkelsen på cm@adtention.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:30/06/2026

Ansøgningsfrist: 25/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

ADTENTION A/S

Grafisk designer med sans for design, branding og digitale oplevelser

Kolding

Brænder du for stærkt visuelt design, kreative koncepter og digitale oplevelser, der gør en forskel? Har du lyst til at arbejde i et kreativt bureau, hvor du får ansvar, indflydelse og mulighed for at sætte dit aftryk på spændende brands? Så kan du være vores nye kollega.

Adtention er et kreativt digitalt bureau, og vi søger en grafisk designer, der har øje for detaljen, elsker godt design og motiveres af at omsætte idéer til visuelle løsninger, der skaber resultater.

Rollen

Som grafisk designer hos Adtention bliver du en central del af vores kreative team, hvor du arbejder tæt sammen med vores Art Director, grafiske designer, tekst- og konceptudvikler samt Head of Creative. Du kommer blandt andet til at:

  • Idéudvikling og konceptualisering af kreative løsninger.

  • Udvikling og videreudvikling af visuelle identiteter og brands.

  • Kampagneudvikling fra idé til færdig eksekvering på tværs af kanaler.

  • Design af annoncer og content til sociale medier.

  • Layout og produktion af flyers, brochurer, plakater og øvrige tryksager.

  • Udformning af grafik til websites, nyhedsbreve og digitale platforme mm.

  • Sparring med kunder og kolleger.

Din profil

Du har erfaring med grafisk design og trives med at drive opgaver selvstændigt fra idé til færdigt produkt. Du har en relevant uddannelse som grafisk designer, fx mediegrafiker eller lignende og et stærkt portfolio, der viser din kreative og visuelle forståelse.

Vi ser gerne, at du:

  • Har minimum 2-3 års erfaring

  • Er stærk i Adobe InDesign, Illustrator, Photoshop, After effects og Adobe XD.

  • Har forståelse for digitale platforme, sociale medier og brugeroplevelser.

  • Har erfaring med branding, visuelle identiteter og kampagneudvikling.

  • Kan klargøre filer til tryk og har forståelse for produktionsprocesser.

  • Har grundlæggende forståelse for HTML og digitale formater.

  • Arbejder struktureret, tager ansvar og bidrager aktivt med idéer og faglig sparring.

Hvad kan vi tilbyde?

Hos Adtention får du frihed under ansvar og stor indflydelse på både kunder, projekter og måden, vi arbejder på. Vi tror på ansvar, tillid og frihed til at finde de bedste løsninger - sammen.

Du får mulighed for at arbejde med spændende kunder på tværs af brancher, fra veletablerede brands til ambitiøse vækstvirksomheder.

Om Adtention:

Vi har eksisteret i mere end 40 år, men nysgerrigheden, ambitionerne og lysten til at udvikle os er stadig den samme. Det er en vigtig del af kulturen hos os.

Adtention A/S er et kreativt digitalt bureau med 35 dedikerede specialister. Vi har hovedkontor i Kolding og et satellitkontor i Odense. Vi hjælper virksomheder med at skabe vækst gennem strategi, branding, kommunikation, digitale løsninger og performance marketing.

Vil du med på holdet?

Arbejdsstedet er på vores kontor i Kolding, hvor du bliver en del af et kreativt og tværfagligt miljø. Vi afholder løbende samtaler og ansætter, når vi har fundet det rette match.

Send dit CV og din ansøgning til Head of Creative & Project Manager Charlotte Mikkelsen på cm@adtention.dk.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:30/06/2026

Ansøgningsfrist: 25/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

ADTENTION A/S

E-mail marketing specialist

Kolding

E-mail marketing specialist til Adtention

Vi søger en dygtig e-mail marketing specialist, der vil være med til at løfte e-mail marketing fra en taktisk kanal til en strategisk vækstmotor for vores kunder.

Fra nyhedsbreve til forretningsudvikling

Hos Adtention arbejder vi ud fra én ambition: at udvikle vores kunders forretning.

Disciplinen handler ikke kun om nyhedsbreve. For os handler det om at skabe relevante, datadrevne og relationelle kundeoplevelser, der styrker kundeloyalitet, øger genkøb og forbedrer customer lifetime value.

Det betyder, at e-mail marketing ikke må stå alene som en kanal, der “bare sender ud”. E-mail marketing skal hænge sammen med kunderejsen, brandet, webshoppen, performance marketing, content og ikke mindst den kommercielle virkelighed.

Jobbet

Du får ansvar for din egen kundeportefølje bestående af både B2C- og B2B-virksomheder og bliver den faglige drivkraft bag deres e-mail marketing-indsats.

Du kommer til at arbejde tæt sammen med vores specialister inden for Paid Social, Google Ads, SEO mv., så e-mail marketing bliver en integreret del af kundens samlede mediestrategi.

Dine projekter vil blandt andet omfatte udvikling af e-mailstrategier og optimering af kundernes kunderejser. Du skal opbygge og optimere automatiserede flows, f.eks. velkomstflows, post-purchase-forløb, win-back-flows, lead nurturing og loyalitetsflows. Analyse af performance og proaktiv rådgivning er en fast del af din hverdag.

Hvem er du?

Du har erfaring med e-mail marketing og motiveres af at kombinere strategi, data, marketing automation og forretningsudvikling.

Vi forestiller os, at du har 2–3 års erfaring med e-mail marketing, gerne fra bureau, webshop, e-commerce eller en marketingafdeling.

Du har arbejdet i platforme som Klaviyo, ActiveCampaign, Omnisend, Mailchimp, Heyloyalty eller lignende, og du forstår grundprincipperne bag flows, segmentering, permission marketing og performanceoptimering.

Du er kommercielt tænkende og ved, at målet ikke er at sende flest mulige e-mails, men at skabe relevant kommunikation, der bygger relationer og flytter forretning.

Du har blik for detaljen uden at miste overblikket. Du kan holde styr på flere kunder, flows, kampagner og deadlines på én gang. Og du trives med at samarbejde med både projektledere, designere, tekstforfattere, webudviklere og marketing-specialister.

Hvad tilbyder vi?

Du bliver en del af et stærkt digitalt og kreativt bureau, hvor vi tror på, at gode idéer bliver bedre, når flere øjne ser dem, og hvor frihed under ansvar er en naturlig del af hverdagen.

Vi tilbyder blandt andet:

Ansvar for din egen kundeportefølje.

Mulighed for at være med til at opbygge og udvikle vores e-mail marketing-afdeling.

Tæt samarbejde med specialister inden for marketing, web, design, branding og projektledelse.

Et fagligt miljø, hvor strategi, kreativitet, teknologi og forretning går hånd i hånd.

En uformel kultur med højt til loftet, god energi og plads til at være sig selv.

Sociale arrangementer, ture ud af huset og et stærkt fællesskab.

Løn efter kvalifikationer samt pensions- og frokostordning.

Hvem er vi?

Adtention er et digitalt kreativt bureau med kontorer i Kolding og Odense. Vi har skabt kommunikation siden 1985 og arbejder i dag med strategi, branding, web, marketing, content, design og digitale kundeoplevelser.

Vi ser os selv som et integreret bureau, der kombinerer præcis forretningsforståelse med teknologisk indsigt og kreative løsninger. Vores ambition er ikke at lave standardløsninger, men at udvikle løsninger, der løfter kundens brand, produkt eller service til næste niveau.

I vores marketingteam arbejder specialister og projektledere tæt sammen om at skabe løsninger, der både kan mærkes og måles. Vi tror på stærkt samarbejde, faglig nysgerrighed og løsninger, der giver mening for kundens forretning.

Klar til en dialog?

Kan du se dig selv som vores nye e-mail marketing specialist, og har du lyst til at være med til at opbygge en ny faglig afdeling hos Adtention?

Så send os dit CV og en kort motiveret ansøgning til Mikkel Borup på mbo@adtention.dk

Vi afholder samtaler løbende, så send din ansøgning hurtigst muligt.


Indrykket:25/06/2026

Ansøgningsfrist: 20/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling