WorkWithUs
close-button
AC HYDRAULIC A/S
Antal ledige jobs
2

AC HYDRAULIC A/S

Overfladebehandler/Industrilakerer (faglært el. ufaglært) søges til aftenhold (4-dages uge)

Viborg

Er du ufaglært eller faglært overfladebehandler/industrilakerer, og er du alsidig og fleksibel, så har vi jobbet til dig!

Vores nuværende kollega har søgt nye udfordringer, og vi søger derfor hans afløser til en 4 dags uge på aftenhold (med aftentillæg alle timer). Der males med elektrostat pistol og 2-komponent epoxymaling. 

Opgaverne består af:

  • Klargøring og ophængning af produkter

  • Sprøjtelakering af produkter

  • Modtagelse/ nedtagning af varer fra maleanlægget

  • Mindre reparationer på anlægget

Du er enten faglært som industrilakerer, autolakerer eller tilsvarende. Du kan også være ufaglært med et par års erfaring med lignende job. Har du erfaring med sprøjtelakering vil det være en fordel men ikke et krav. Det er dog et krav, at du har truckcertifikat og epoxy kursus (eller er villig til at tage det) . Desuden skal du kunne læse og forstå dansk. 

Oplæring finder sted på daghold.

Vi tilbyder et selvstændigt job med spændende arbejdsopgaver i et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor der lægges vægt på, at den enkelte selv tager ansvar. Vi har gode arbejdsforhold og følger Industriens Overenskomst, har attraktive lønforhold, bonusordning, pension og en god kantineordning. 

Vil du vide mere om jobbet, kan du kontakte produktionsleder Henrik Dal Jakobsen på tlf. 6163 7972.

Stillingen ønskes besat d. 1/12 eller så hurtigt som muligt, og ansøgninger behandles løbende. Send derfor din ansøgning så hurtigt som muligt via "søg jobbet". Øvrige ansøgninger tages ikke i betragtning. 

Vi glæder os til at høre fra dig. 

AC Hydraulic A/S er en del af AC Group. 

AC Group A/S ejer virksomhederne AC Hydraulic A/S, Hydraflex A/S, NH Handling A/S, Anker A/S, AC Motors A/S, og AC Estate A/S. Koncernen beskæftiger godt 230 medarbejdere og har en samlet årlig omsætning på over 500 mio. kr. Eksporten til mere end 50 lande udgør ca. 80 % af omsætningen. Koncernen er 100% danskejet gennem 3 generationer.

Indrykket:14/11/2025

Ansøgningsfrist: 30/11/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

AC HYDRAULIC A/S

Erfaring industritekniker til aftenhold (4 dages uge)

Viborg

Vi har travlt og søger en industritekniker/maskinarbejder, der har erfaring med Mazak drejebænke og som vil være med til at øge kapaciteten på vores aftenhold.

Jobbet

Du vil blive ansat i vores moderne maskinafdeling, hvor dine primære opgaver vil være relaterede til vores CNC-styrede bearbejdningscentre og Mazak drejebænke . Der er tale om en 4 dages arbejdsuge på aftenhold man-tor 14.30 - 00.05. Der betales nattillæg for alle timer.                                              

Din profil

Du er faglært industritekniker med solid erfaring indenfor spåntagning. Du arbejder selvstændigt, er stabil og har sans for orden og kvalitet. Du ved, at vores kvalitet afhænger af din omhyggelighed. Du skal kunne læse og forstå dansk. 

Vi tilbyder

Vi tilbyder et selvstændigt job med gode arbejdsopgaver i et godt og uhøjtideligt arbejdsmiljø, hvor den enkelte tager medansvar for, at produktionen kører. Vi tilbyder ansættelse efter overenskomst med gode arbejdsforhold, en særdeles god startløn og attraktive tillæg efter lokalaftale. Derudover får du bonusordning, pension, sundhedsforsikring plus særdeles gode kantineforhold.

I koncernen vægter vi både fysisk og mental sundhed højt. Vi arrangerer løbende aktiviteter i vores "sund og glad på job" koncept, og sociale aktiviteter plus en god fest er også en vigtig del af et godt arbejdsmiljø hos os. 

Du er velkommen til at kontakte produktionsleder Jens Kudahl på mobil 6161 0639, hvis du ønsker at vide mere om jobbet.

Stillingen ønskes besat så hurtigt som muligt, så send gerne din ansøgning via "søg jobbet" her på siden med det samme (øvrige ansøgere kommer ikke i betragtning).

AC Hydraulic A/S er en del af AC Group A/S 

AC Group A/S ejer virksomhederne AC Hydraulic A/S, Hydraflex A/S, NH Handling A/S, Anker A/S, AC Motors A/S, og AC Estate A/S. Koncernen beskæftiger godt 230 medarbejdere og har en samlet årlig omsætning på over 500 mio. kr. Eksporten til mere end 50 lande udgør ca. 80 % af omsætningen. Koncernen er 100% danskejet gennem 3 generationer.

Indrykket:21/11/2025

Ansøgningsfrist: 12/12/2025

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling