WorkWithUs
close-button
Aarhus Kommune
Følg +

Om Aarhus Kommune

Ledige stillinger

Se alle åbne stillinger hos Datatilsynet

Ledige job hos Aarhus Kommune i Aarhus Kommune

Antal ledige jobs
3

Aarhus Kommune

Nærværende og engageret pædagoger søges til selvejende vuggestue

Aarhus

Pædagoger til Katrinebjergparkens Vuggestue – selvejende dagtilbud i Aarhus N.

Den selvejende vuggestue Katrinbjergparken søger 2 pædagoger til faste stillinger på 30 timer. Vuggestue har fået mulighed for at opnormere med 10 børn pr. 1.9.26, så der skal startes en ny stue op med en masse nye børn der kommer løbende ind i september og oktober. Vi søger derfor en pædagog pr. 1.9 og en pædagog pr. 1.10.26.                                     Bliver du færdig som pædagog eller er du måske allerede i en stilling og klar på nye udfordringer og et jobskifte, så vil det glæde os til at tage imod din ansøgning.

Som ny medarbejder hos os vil du blive introduceret til vores hus, kultur og pædagogiske grundlag. Det er vigtigt for os at du finder din plads i huset, hvor du trives og har mulighed for at bidrage med din faglighed og personlighed. 

Hvem er vi; 

Vi er et selvejende dagtilbud, der har en driftsaftale med Aarhus Kommune. Vi følger regeringens og byrådets overordnede beslutninger, men har metodefrihed ift. de tiltag vi sætter i gang. Det samme gælder vores budget og normering. Som medarbejder har man mulighed for at have indflydelse på at tilrettelægge hverdagen, opgaver, processer og beslutninger i tæt samarbejde med ledelse og forældrebestyrelse. 

Vi er et ældre hus med masser af plads, hjertevarme og en skøn legeplads. Vores pædagogiske fundament tager udgangspunkt i Marte Meo. Vi bliver ved åbning af ny stue et hus med 16-17 medarbejder og har egen køkkendame og bliver normeret til 46 børn fordelt på 4 stuer.     

God kvalitet for os er;

  • Vi er nærværende i relationen til børnene og kan følge dem. 
  • Vi har tid og mulighed for fordybelse. 
  • Der er fokus på kerneopgaven og vi tilbyder trygge rammer omgivet af omsorgsfulde, kompetente og faglig dygtige medarbejdere.
  • Vi prioriterer tæt voksen kontakt og samspil. 
  • Vi har et særligt fokus på at vi hører og ser børnene, deres følelser, hensigter og perspektiver.
  • Vi vægter en anerkendende kommunikation og en løsningsorienteret tilgang til arbejdet. 

Vi arbejder professionelt og pædagogisk reflekteret med børnenes fællesskaber, kommunikation, trivsel, læringsmiljøer og udvikling. Vi prioriterer en genkendelig dagsrytme, da det skaber ro for børn og voksne. Vi arbejder stuevis, men prioritere også at arbejde på tværs af stuerne, have åbne døre i perioder af dagen, for at styrke børns fællesskaber og de faglige fællesskaber.

Vi vil det bedste forældresamarbejde baseret på respekt, empati og troværdighed. Forældresamarbejdet indebærer tæt dialog, sparring og vejledning i, hvordan vi bedst understøtter barnets trivsel, dannelse og læring. Vores forældregruppe består af en andel udenlandske/internationale familier, hvorfor vi praktisere både på dansk og engelsk.

Din profil:

  • Du har lyst til at arbejde med små børn, og har den vitalitet, der skal til for at kunne arbejde med mennesker.
  • Du kan forbyde dig og har lyst og evner til at være til stede sammen med børnene. 
  • Kan arbejde selvstændigt og engageret.
  • Du har overblik og er handlekraftig i dit arbejde. 
  • Kan skabe struktur i hverdagen, både for de daglige rutiner i huset og på stuen. Samt for det mere overordnede som forældresamtaler, udfyldelse af Samspil, modtagelse af nye børn og praktiske tiltag i den forbindelse. 
  • Du kan formidle dig fagligt både mundtligt og skriftligt. Mundtlig engelsk er en fordel. 
  • Du har en professionel tilgang til arbejdet, hvor det at udfordre og blive udfordret fagligt er helt naturligt både til gavn for husets og din personlige udvikling.
  • Du kan agere i et teamsamarbejde og se huset som en helhed.
  • Du er fleksibel i forhold til huset, opgaver, timer og dine kollegaer.

Hvad vinder du, ved at bruge en – forhåbentlig – stor del af dit arbejdsliv hos os? Du får en ledelse, der arbejder for at skabe optimale rammer for børn og personale, er tæt på praksis og har pædagogtimer på stuerne. Du får mulighed for at arbejde i en institution, der ønsker udvikling og har visioner for fremtiden. Derudover får du engagerede og fagligt dygtige kollegaer der er nysgerrige, bruger og udfordre hinanden fagligt og har højt humør. 

Vi arbejder kontinuerligt med at styrke fagligheden og sammenhængskraften på tværs af stuerne, så alle oplever sig som en del af et hus hvor den fælles pædagogik er gennemgående. Pt. skal 5 pædagoger i gang med Marte Meo grundkursus hen over efteråret. 

På stuen, hvor de ledige stillinger bliver, skal du have lyst og mod til at starte en ny stue op i eksisterende rammer. Der lægges stor vægt på, at du har lyst til faglig sparring med dine kollegaer i huset og vil være med til at udvikle læringsmiljøet ud fra en nysgerrig og perspektiverende tilgang. Vi arbejder meget på tværs i huset og er der for hinanden kollegialt og fagligt. Så en ny stue og nye medarbejdere vil få den støtte, opbakning og ressourcer der skal til for at få stuen startet godt op. 

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.


Ugentligt timetal: Deltid 30 timer                                                                                                                                    

Start dato: 1.9 + 1.10.26 eller efter aftale

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen eller fremvisning kan fås ved henvendelse til Dagtilbudsleder, Betina Andersen på telefon 24593129 eller på mail beroan@aarhus.dk  Vi har dog lukket i uge 29+30.

Ansøgning Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: d. 4.8.26. Samtaler afholdes i uge 34.


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.


  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 04/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Pædagogmedhjælpere til skøn vuggestue

Aarhus

Pædagogmedhjælper til Katrinebjergparkens Vuggestue – selvejende dagtilbud i Aarhus N.

Vi søger 2 pædagogmedhjælper med start 1.9.25 på 26 timer. Der er mulighed for at supplere med vikartimer. Vuggestuen har fået mulighed for at opnormere og skal åbne en stue mere i eksisterende rammer. Derfor får vi brug for en fast medhjælper på en stue, samt en flyver som hjælper i hele huset.

Som ny medarbejder hos os, vil du blive introduceret til vores hus, kultur og pædagogiske grundlag. Det er vigtigt for os, at du finder din plads i huset, hvor du trives og føler du kan bidrage til et godt samarbejde med dine kollegaer og du kan bidrage til, at alle børn får en god dag. 

Vi er et selvejende dagtilbud, der har en driftsaftale med Aarhus Kommune. Vi følger regeringens og byrådets overordnede beslutninger, men har metodefrihed ift. de tiltag vi sætter i gang. Det samme gælder vores budget og normering. 

Vi er 16 medarbejder, har egen køkkendame og er normeret til 46 børn fordelt på 4 stuer.  Vi er et ældre hus med masser af plads, hjertevarme og en skøn legeplads. Vores pædagogiske fundament tager udgangspunkt i Marte Meo.        

God kvalitet for os er, når vi er nærværende i relationen til børnene. Vi har tid og mulighed for fordybelse, hvilket også er det, vores forældre bl.a. nævner som grund til at vælge os. Vi har en stor forældretilfredsstillelse og de samme familier vender ofte tilbage. 

Vi arbejder professionelt med børnenes fællesskaber, kommunikation, trivsel, læring og udvikling. Her kommer kerneopgaven før alt andet. Vi vægter en anerkendende kommunikation og en løsningsorienteret tilgang til arbejdet. Vi tager udgangspunkt i det enkelte barn og dets familie.         

Din profil:

  • Du har lyst til at arbejde med små børn, og har den vitalitet, der skal til for at kunne arbejde med mennesker.
  • Du har lyst og evner til at være til stede sammen med børnene.
  • Kan arbejde selvstændigt og engageret.
  • Du har overblik og er handlekraftig i dit arbejde.
  • Du kan bruge digitale medier. En fordel, men ikke et krav. 
  • Du kan agere i et teamsamarbejde og se huset som en helhed
  • Du er fleksibel og har lyst til ekstra timer ved sygdom og ferie

Hvad vinder du, ved at bruge – forhåbentlig – en lille del af dit arbejdsliv hos os? Du får en ledelse, der arbejder for at skabe optimale rammer for børn og personale. Du får mulighed for at arbejde i en institution, der ønsker udvikling og har visioner for fremtiden. Derudover får du engagerede og fagligt dygtige kollegaer der er nysgerrige, bruger og udfordre hinanden fagligt og har højt humør. 

Vi arbejder kontinuerligt med at styrke fagligheden og sammenhængskraften på tværs af stuerne, så vi alle oplever sig som en del af et hus hvor den fælles pædagogik er gennemgående.

Her skal alle børn og personale føle sig set, hørt og velkomne. Vi har en aktiv forældrebestyrelse, engagerende forældre der bakker op og er klar med en hjælpende hånd.

 

Huset er inddelt med 3 stuer, hvor børnene starter og er den primære vuggestue tid. De 12 ældste børn er i en storbørnsgruppe. Der er mange indkøring af nye familier og børn, og derved også et tæt forældresamarbejde. På stuerne lægges der stor vægt på, at du har lyst til faglig sparring med dine kollegaer og vil være med til at udvikle læringsmiljøet ud fra en nysgerrig og perspektiverende tilgang. Der er en fast struktur for en stor del af dagen og mange rutiner. Derfor er det vigtigt at man arbejder ud fra fælles beslutninger og konkrete pædagogiske målrettede handleplaner. 

I forhold til flyver funktion indgår man i huset på samme præmisser og samme forventninger som overstående. Men opgaverne er mere praktisk orienteret, og kræver overblik. Vi har brugt flyver stillingen til at opnormere, og til at aflaste stuerne. Det kan bl.a. være hjælpe til putning af børn der sover 2 gange, tage børn op efter lur, hjælpe med at komme på legepladsen. Oprydning og tage køkkenet om eftermiddagen. 

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: Deltid 26 timer                                                                                                                              

Start dato: 1.9.26

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Dagtilbudsleder Betina Andersen, mail beroan@aarhus.dk og mobil 24593129. telefon. Vi har dog lukket i uge 29+30. 


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist: 4.8.26 kl. 12
 
Vi forventer, at samtaler finder sted i uge 33 og 34


 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 04/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Nærværende og engageret Dagtilbudsleder søges til Børnehaven Svend-Åge i Risskov

Aarhus

Vil du stå i spidsen for en lille, selvejende børnehave, hvor nærvær, omsorg og stærke relationer er fundamentet for hverdagen? Og motiveres du af at skabe rammerne for både børns trivsel og medarbejderes arbejdsglæde?

Så er du måske vores nye dagtilbudsleder i Børnehaven Svend-Åge I Risskov pr. 1. august 2026.

Om børnehaven

Børnehaven Svend-Åge er en lille selvejende institution i hjertet af Risskov med plads til 42 børnehavebørn fordelt på tre aldersopdelte grupper og seks medarbejdere.

Vi holder til i en hjemlig patriciervilla tæt på både skov og strand i Risskov. I stedet for stueopdelt er huset indrettet med forskellige lege- og aktivitetsrum, hvor børnene frit kan udfolde sig. Natur, udeliv, musik, kreativitet, krop og bevægelse er en naturlig del af vores pædagogiske hverdag og dagligt er der aldersvarende aktiviteter for børnegrupperne.

Vores vigtigste værdier er tryghed, nærvær og omsorg. Du kan læse mere om Svend-Åge på vores hjemmeside: Børnehaven Svend-Åge.

Om stillingen

Som dagtilbudsleder i Svend-Åge bliver du både den pædagogiske og personalemæssige drivkraft i huset. Du har derfor en central opgave i at sikre gode rammer for børn, medarbejdere og familier.

Herudover er dine opgaver bl.a.:

  • personaleledelse for 6 medarbejdere (4 pædagoger, 2 medhjælper)
  • lede og udvikle medarbejdergruppen
  • sikre en stabil og velfungerende daglig drift
  • understøtte høj pædagogisk kvalitet og børnenes trivsel
  • indgå aktivt i det pædagogiske arbejde med børnene. Herunder også at have pædagogtimer med børnene.
  • varetage budget og administration i samarbejde med Bestyrelsen
  • skabe et tillidsfuldt samarbejde med forældre
  • bidrage til en kultur præget af åbenhed, ansvarlighed og fællesskab

Vi har som mindre institution været påvirket af personaleudskiftning og sygdom. Derfor bliver en af dine vigtigste opgaver at bidrage til fortsat stabilitet og understøtte udviklingen af et stærkt fagligt og kollegialt fællesskab.

Du skal have lyst til at gå forrest, skabe retning og samtidig invitere medarbejderne med ind i løsningerne.

Om dig. 

Vi forventer, at du:

  • har en pædagogisk uddannelse og flere års erfaring fra dagtilbudsområdet
  • har interesse for ledelse – erfaring er en fordel, men ikke et krav
  • trives i en hverdag, hvor du skal gå forrest. Herunder at være synlig og tilgængelig for medarbejdere, børn og forældre. 
  • kan skabe følgeskab gennem tydelig og respektfuld kommunikation
  • har blik for både den enkelte medarbejders trivsel og den samlede organisations udvikling
  • er fagligt nysgerrig og engageret i børns læring, udvikling og dannelse

Erfaring med økonomi er ikke afgørende, men du skal have lyst til at lære og tage ansvar for budgetopfølgning og ressourceanvendelse i forhold til børnehavens budget.

Vi tilbyder:

Hos os får du:

  • mulighed for at gøre en mærkbar forskel i en mindre institution
  • stor indflydelse på den fortsatte udvikling af Børnehaven Svend-Åge
  • et tæt samarbejde med en engageret Bestyrelse
  • sparring og rådgivning gennem FOBU
  • et ledernetværk med andre selvejende dagtilbud i Aarhus Kommune
  • en arbejdsplads med korte beslutningsveje og højt til loftet

Om at være selvejende institution

Børnehaven Svend-Åge er en selvejende institution med driftsaftale med Aarhus Kommune. Bestyrelsen har det overordnede ansvar for drift og økonomi, og som leder indgår du i et tæt og tillidsfuldt samarbejde med Bestyrelsen om institutionens udvikling.

Yderligere bliver du en del af bl.a. "Netværket PULS, som består af ledere fra syv selvejende dagtilbud i Aarhus Kommune. Netværket fungerer som et forum for sparring og udvikling samt samarbejde omkring konkrete opgaver.

Praktiske oplysninger

Stillingen er på 37 timer ugentligt med tiltrædelse den 1. oktober 2026 eller efter aftale. Opslaget er et genopslag, da vi ønsker et bredere ansøgerfelt. 

Børnehaven Svend-Åge er beliggende på adressen; Harald Selmers Vej 45, 8240 Risskov. 

Løn- og ansættelsesvilkår følger gældende lokal lønaftale for selvejende dagtilbud indgået mellem Bestyrelsen og BUPL Aarhus.

Ansøgningsfrist er mandag d. 17.8. 2026 kl. 12.00

Du søger stillingen via linket i det digitale opslag.

Vi forventer at afholde samtaler løbende i uge 34 og 35. 

Der indhentes referencer samt børne- og straffeattest inden ansættelse.

Er du nysgerrig?

Vi vil meget gerne fortælle mere om stillingen og vise vores børnehave frem. Kontakt bestyrelsesformand Danilo på telefon 42 77 99 60 for en uforpligtende samtale.

Vi glæder os til at høre fra dig!
 
  
  
    
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.  

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!


 

Indrykket:02/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Valgt stilling