WorkWithUs
close-button
Lejre
Søg efter kategori

Vi gør vores bedste for at hjælpe mennesker og virksomheder med at finde hinanden.

Antal ledige jobs
42
Lokale jobs anbefalet af Work With Us
197 ledige stillinger i Roskilde lige nu

Region Sjælland

Ny ansøgningsfrist – vi venter stadig på den rette. Er det måske DIG?

Roskilde

Vi har valgt at forlænge rekrutteringsprocessen, da vi fortsat søger den rette psykolog til vores klinik.

Hvis du er specialpsykolog/klinisk psykolog/klinisk psykolog med praktisk psykologisk uddannelse (PPU), øg ønsker at arbejde med spiseforstyrrelser, vil vi meget gerne høre fra dig.

På en typisk arbejdsdag vil du først og fremmest møde gode kollegaer med høj faglighed og engagement. Du vil kunne få mulighed for at dykke ned i et speciale som er helt unikt, komplekst og meget spændende. Arbejdet vil både byde på psykoterapeutisk arbejde (individuelt og i gruppe), udredning, varetage supervision og udvikling af den faglige praksis.

I vores klinik har vi to dygtige, og imødekommende behandlerteams, som håber at finde en ny kollega som vil være med til at give patienter med spiseforstyrrelser den bedste behandling. Vi tilbyder en stilling på 37 timer pr. 1. juli og vi det er vigtigt for os at finde den rette – derfor venter vi gerne på dig.

Vi har stor fokus på onboarding af nye medarbejdere og giver dig derfor en god oplæring og introduktion.

Lidt om Center for Spiseforstyrrelser.

Center for Spiseforstyrrelser består af klinik, dagbehandling, udekørende team og døgnafsnit U2. Vi behandler børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser fra hele Region Sjælland.

Vi søger en ny kollega til vores klinik.

Klinikken står for det ambulante arbejde rettet mod børn, unge og voksne med spiseforstyrrelser og varetager behandling af psykoterapeutiske forløb; individuelt, gruppe eller familieterapi.

Klinikken er specialiseret i behandling af anoreksi, bulimi og BED og er delt op i flere teams: børn/unge-team, voksenteam og BED-team. Denne stilling er knyttet til voksenteamet. Der arbejdes tværfagligt på tværs af faggrupper, herunder læger, psykologer, sygeplejersker, diætister, socialrådgiver og sekretærer.

Behandlingstilgangen er både individuel og gruppebaseret til patienter med anoreksi, bulimi og BED. Der arbejdes ud fra et kognitivt-og mentaliseringsbaseret afsæt. Vi tilbyder psykoedukation i gruppe til patienter og pårørende. Derudover også supervision og undervisning af samarbejdspartnere.

Nærmere oplysninger om klinikken findes her.

Arbejdsopgaver

• Varetage forsamtaler, bidrage til udredning, behandlingsplaner og diagnostisk udredning

• Varetage klinisk psykopatologiske udrednings- og forløbsplaner

• Udføre psykoterapeutisk arbejde, individuelt og i grupper (bl.a. DAT-gruppe)

• Udføre psykologsamtaler og behandling

• Udredning af komorbiditet

• Supervisere egne- og andre faggrupper

• Bidrage til den faglige udvikling i klinikken, tage ansvar for udviklingsopgaver

Vi tilbyder

• Grundig introduktion

• At indgå i et engageret og fagligt højt kvalificeret behandlerteam

• Et fagligt udfordrende arbejdsmiljø med dygtige og sjove kolleger

• At indgå i et dygtigt tværfagligt samarbejde

• Stor indflydelse på planlægning og indhold af arbejdsopgaver

• Stærkt lærings- og udviklingsorienteret miljø

• Vi tilbyder mulighed for autorisation

• Faglig tilknytning til psykologer og specialpsykologer i hele Region Sjællands Børne- og Ungdomspsykiatri

Dine kompetencer

  • Du er uddannet specialpsykolog eller klinisk psykolog med praktisk psykologisk uddannelse.
  • Du kan bringe psykologuddannelsen i spil i de forskellige arbejdsopgaver.
  • Du er udviklingsorienteret både mono- og tværfagligt.
  • Du har gerne erfaring med mentaliseringsbaseret terapi eller kognitiv terapi.
  • Du er proces- og resultatorienteret i forhold til opgaverne.
  • Du har en psykologfaglig forståelse for kompleksiteten i behandlingen af patienter med spiseforstyrrelser.
  • Du har organisatorisk indsigt og forståelse

Løn- og ansættelsesvilkår

Løn i henhold til gældende overenskomst.

Ansættelsen er betinget af, at der, senest ved tiltrædelsen, foreligger tilfredsstillende børne- og straffeattest.

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri

Afdeling for Børne- og Ungdomspsykiatri dækker hele Region Sjælland. I Regionen bor der ca. 185.000 børn og unge. Afdelingen består af ni kliniske afsnit, og de enkelte afsnit har selvstændig daglig ledelse, der alle refererer til afdelingsledelsen. Der er ca. 300 ansatte. Afdelingsledelsen og ledelsessekretariatet er placeret i Roskilde.

Yderligere oplysninger

Du er meget velkommen til at kontakte afsnitsledelsen ved ledende overlæge Dasirije Ljoki og oversygeplejerske Ninna Lundsgaard, tlf. 58 53 80 80.

Ansøgning

Ansøgning vedlagt dokumentation for uddannelse og tidligere beskæftigelse samt dokumentation på certificeringer i Sundhedsplatformen skal medsendes ansøgningen.

Ansøgningsfrist: d. 31/8-26.

Ansættelsessamtaler: d. 2/9-26.

Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende børneattest, Ansættelsen er betinget af modtagelse af tilfredsstillende straffeattest til offentligt brug


Startløn for overenskomstansatte

Regionen er forpligtet til at oplyse dig om startlønnen for stillingen. Du får oplyst grundløn, centralt fastsatte tillæg og pension i den relevante overenskomst. Udover startlønnen, kan lønnen indeholde eventuelt forhandlede tillæg afhængigt af stillingen, dine erfaringer og kvalifikationer.

Se startlønnen på regionens hjemmeside

Om Midt- og Vestsjællands Hospital

På Midt- og Vestsjællands Hospital arbejder vi hver dag for at fremme det sunde liv ved at forebygge og behandle i en sammenhængende sundhedsindsats. Som hospital forener vi psykiatri og somatik. Vores mål er, at patienter og borgere oplever gode og trygge forløb af høj kvalitet.

Som medarbejder bliver du en del af et nytænkende, fagligt og organisatorisk robust hospital, hvor vi gør en forskel for de mennesker, der har brug for os. Læring og udvikling er en del af hverdagen og sker i fagligt forpligtende fællesskaber. Også på tværs af afdelinger.

Midt- og Vestsjællands Hospital dækker et opland på ca. 230.000 borgere. Vi har 766 sengepladser og er omkring 5.000 ansatte fordelt på 20 afdelinger, herunder 16 somatiske og psykiatriske specialer.

Vi tilbyder et solidt forskningsmiljø med 13 professorer og et stærkt fagligt uddannelsesmiljø, hvor vi hvert år byder cirka 2.700 studerende, elever og læger i videreuddannelsesforløb velkommen.

Indrykket:30/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Professionshøjskolen Absalon, Campus Roskilde

Underviser til udviklingsopgaver og undervisning på Diplomuddannelsen i Ledelse

Roskilde

Har du erfaring med undervisnings- og udviklingsopgaver inden for ledelsesområdet, og har du lyst til at bringe din viden i spil i et stærkt ledelsesfagligt fællesskab? Så søger vi lige nu en adjunkt eller lektor til Center for Ledelse og Organisering i Roskilde. Vi udbyder bl.a. Diplomuddannelsen i Ledelse og udvikler og gennemfører praksisrelaterede undervisningsforløb og udviklingsopgaver i tæt samarbejde med primært offentlige arbejdspladser i regionen.

Vores uddannelser og forløb står på et solidt vidensgrundlag af både praksis-, forsknings- og udviklingsviden, og vi er optaget af at levere engagerende undervisning, der fører til brugbar ledelsesudvikling. Vi er i særlig grad optaget af at bygge bro mellem kompetenceudvikling for ledere og medarbejdere. Vi ved, at nærhed til praksis har stor betydning for vores studerendes læringsudbytte og deres efterfølgende muligheder for at bringe de nye indsigter i spil på deres arbejdspladser. Vi søger på den baggrund en ny kollega, der har erfaring med ledelse i praksis på velfærdsområdet, solid teoretisk viden, og som har arbejdet med at designe udviklings- og undervisningsforløb. Vi er særligt interesseret i at høre fra dig, der kan bidrage til udvikling af praksisrelateret undervisning, og som har interesse for forretningsudvikling og opbygning af nye samarbejder.

Du bliver en del af et stærkt fagligt miljø, hvor vi sammen udvikler fremtidens ledere.

Din profil
Vi søger en adjunkt eller lektor, der kan genkende sig selv i følgende:

Du er en dygtig underviser, formidler og vejleder. Du er velfunderet inden for ledelsesteori bredt set. Du er didaktisk kompetent og ved, hvordan du understøtter kompetenceudvikling, der skaber ledelsesudvikling i praksis. Du er ambitiøs på de studerendes vegne, og det er en integreret del af din tilgang at tilpasse og differentiere din undervisning til netop den målgruppe, du står overfor.

Du har erfaring med ledelse og er stærk i dialogen med regionens interessenter. Du har ikke nødvendigvis selv været leder, men du ved, hvad ledelsesopgaven rummer i praksis. Således har du stor viden om de ledelsesdilemmaer vores studerende og samarbejdspartnere i regionen taler om. Med baggrund i din viden og erfaring evner du at skabe koblinger mellem teori og praksis på en nuanceret måde, så de studerende støttes i deres udvikling. Herudover kan du indgå i dialogen med regionens interessenter om udfordringer og løsninger på de problemstillinger, som de står over for.

Du har forretningsforståelse og kan se værdien i det relationsopbyggende arbejde. Du er stærk relationel, har en stærk forretningsforståelse og evner at skabe gensidigt udbytterige samarbejder for både vores samarbejdspartnere og os. Din tilgang er præget af indsigt, nærvær og en naturlig evne til at skabe forbindelser, der styrker langsigtet samarbejde og løbende åbner nye muligheder.

Derudover forventer vi, at du har:
  • en relevant uddannelse på kandidatniveau
  • en bred teoretisk indsigt og erfaring inden for ledelsesområdet
  • erfaring med at designe og gennemføre undervisnings- og udviklingsforløb med udgangspunkt i praksis
  • erfaring med udviklingsopgaver og forløb i praksis og lyst til at arbejde med denne type af opgaver både i det relationelt opbyggende forarbejde, i forbindelse med tilbudsskrivning og i gennemførelsen af forløb
  • du prioriterer tværgående samarbejde og finder glæde i at lykkes i stærke arbejdsfællesskaber

Dine arbejdsopgaver
Som adjunkt eller lektor skal du arbejde med efter- og videreuddannelse af primært offentlige ledere. Du vil få en varieret arbejdsportefølje, hvor du vil indgå i centerets udviklingsaktiviteter og have mulighed for at medudvikle fokusområder og konkrete undervisningsforløb for regionens arbejdspladser.

Udviklingsopgaver. Du er med til at udvikle nye uddannelses- og udviklingsforløb samt tilpasse eksisterende tilbud, så de matcher aktuelle behov i praksisfeltet. Du har en aktiv rolle i at opsøge nye samarbejdspartnere, udarbejde tilbud og sikre, at centeret tiltrækker nye opgaver og studerende. Desuden deltager du i centerets interne udviklingsprojekter, hvor vi arbejder med at styrke vores faglige profil, didaktiske metoder og samarbejdsformer. Du vil indgå i arbejdsfællesskaber både med kolleger fra centeret, Absalons andre centre og eksterne samarbejdspartnere.

Undervisning. Du skal udvikle, tilrettelægge, gennemføre, evaluere og justere undervisning. Du vil indgå i et tæt arbejdsfællesskab med uddannelseslederen og det samlede team af undervisere om udviklingen af vores uddannelsesforløb. Som udgangspunkt forventer vi, at du kan varetage undervisningen på grundmodulerne på Diplom i Ledelse - og på udvalgte valgmoduler alt afhængigt af dine faglige styrker og din erfaring.

Bidrag til et aktivt og spændende fagmiljø. Vi lægger vægt på, at vores fagmiljø er præget af et højt vidensniveau og glade og engagerede studerende, der selv bidrager til udviklingen af undervisningen. Vi understøtter, at alle kan få kompetent sparring og støtte i studiegrupper og fra deres vejledere under uddannelsen. Vi søger selv indsigt i praksis og aktuelle behov for ny viden og kompetencer gennem vores udviklingsaktiviteter samt dialogen og samarbejdet med praksis, herunder med nuværende og tidligere studerende.

Dine kolleger
Center for Ledelse og Organisering er et af seks faglige centre på Professionshøjskolen Absalon. I centret er vi en centerchef, en uddannelsesleder og 14 medarbejdere, der beskæftiger sig med efter- og videreuddannelse, forskning og udvikling på ledelsesområdet. Vi lægger vægt på et tæt fagligt fællesskab, hvor vi sammen udvikler vores aktiviteter. Du kommer således til at arbejde sammen med dine kolleger om den konkrete tilrettelæggelse af undervisning, udviklingsprojekter mv. Du kommer til at referere til uddannelseslederen for Diplom i Ledelse, som lægger vægt på at kombinere et målrettet resultatfokus med et godt arbejdsmiljø.

Hos os får du et udviklende job med engagerede, fagligt dygtige og motiverede kolleger. Derudover får du mulighed for at gøre en forskel for velfærden i den offentlige sektor og opbygge et spændende netværk.

Du vil få ansættelsessted på Campus Roskilde, men dine opgaver foregår i hele regionen.

Sådan ansøger du
  • Ansættelse sker efter gældende overenskomst på statens område.
  • For dig der er nyuddannet og ansættes som adjunkt, vil en forventet startløn være 41.232 kr. inkl. pension. For dig der er en erfaren underviser og ansættes som lektor, vil en forventet startløn være 53.537 kr. inkl. pension.
  • Stillingen er på fuld tid med forventet opstart senest 1. oktober 2026.
  • Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte uddannelsesleder Jesper Bramsbye på jebr@pha.dk eller 72 48 26 48.
  • Ansøgning og relevante bilag sendes via vores rekrutteringssystem her: https://phabsalon.dk/job-i-absalon/ledige-stillinger, eller ved at klikke på 'Søg stillingen' til højre på denne side senest den 3. august 2026. Vi forventer at afholde samtaler i uge 33 og 34.

Vi ønsker, at medarbejderstaben afspejler det omgivende samfund, og vi opfordrer derfor alle interesserede uanset køn, kulturel og etnisk baggrund til at søge stillingen.

Alt efter dine kvalifikationer vil du blive ansat som adjunkt eller lektor
På Absalon er adjunkturet en 4-årig uddannelsesstilling. Det understøtter vi gennem Absalons lektorkvalificeringsforløb, som alle nyansatte adjunkter deltager i, og alle får tilknyttet en vejleder. For at blive ansat som lektor forudsætter det en positiv lektorbedømmelse inden for stillingstrukturens anvendelsesområde.

Ved ansættelse af lektorer der er lektorbedømt før 2013-stillingsstrukturen, sker ansættelse på hidtidige centralt fastsatte løn- og ansættelsesvilkår. Afhængig af dine kvalifikationer, afvejet med stillingens konkrete indhold, kan fornyet lektorbedømmelse efter den aktuelle stillingsstruktur (fast-track ordningen) eventuelt aftales. Læs mere her i kap. 5: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2020/673

Du kan læse mere om rammerne for ansættelse som adjunkt eller lektor i vores stillingsstruktur her: https://www.retsinformation.dk/eli/lta/2021/1458

Om Absalon
Professionshøjskolen Absalon er Region Sjællands største uddannelsesinstitution, hvor vi med vores 14 uddannelser uddanner mennesker, der med høj faglighed og professionalisme skaber værdi i det samfund, de er en del af. Vores uddannelser går tæt på den enkelte studerendes drømme og potentialer, tæt på den praksis de skal virke i og på de mennesker og fællesskaber, de skal gøre en mærkbar forskel for.

I en ny sjællandsk storregion er det afgørende at have blik for både de store linjer, det lokale og det nære. De mennesker, der uddanner sig på Absalon, løfter andre mennesker og skaber muligheder og udvikling dér, hvor de bor og arbejder.

Det er vores ambition at skabe praksisnære uddannelser af høj kvalitet og give de studerende de bedste forudsætninger for at udvikle sig til kompetente professionelle. Og vi vil styrke mulighederne for, at de kan skabe en karriere, der til enhver tid matcher deres faglige interesser og ambitioner - og det ansvar de tager i vores samfund.

Vi er 850 medarbejdere, vi har 8.000 studerende på vores grunduddannelser og vi efter- og videreuddanner 3.500 kursister hvert år.

Indrykket:29/07/2026

Ansøgningsfrist: 03/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
  •  
  • 1 af 99
Virksomheder i Lejre kommune
Lokale arbejdsgivere, der søger nye medarbejdere.

Find dit næste job

Opret en gratis jobagent hos WorkWithUs og få relevante stillinger sendt direkte til dig. Slip for at lede hver dag – vi holder øje med mulighederne, matcher dem med din profil og giver dig besked med det samme.

Opret en jobagent/bruger

Allerede bruger? Klik her

Din jobagent er oprettet 🎉

Tak. Vi har sendt dig en mail. Du skal godkende din oprettelse, før du kan logge på.