WorkWithUs
close-button

GreenMind

Bliv Drifts- og salgskoordinator i GreenMind

Ballerup

Bliv Drifts- og salgskoordinator på fuldtid i GreenMind


Vil du have en hverdag, hvor lager, logistik og B2B-salg går hånd i hånd – og hvor du på sigt kan få mere ansvar for kundedialog, tilbud og salg i GreenMind Erhverv?


Rollen er først og fremmest for dig, der trives tæt på den daglige drift. Du skal kunne lide at få ting til at lykkes i praksis - fra modtagelse og afsendelse af varer til koordinering, overblik og god service over for både kolleger, butikker og erhvervskunder.


Samtidig får du mulighed for at lære erhvervsområdet at kende og gradvist bygge salgsdelen op. Det kan være den rigtige rolle for dig, der er i starten af din karriere, har masser af energi og gerne vil udvikle dig i en virksomhed, hvor der er kort vej fra indsats til ansvar.


Hvem er GreenMind?

I GreenMind har vi en mission om at gøre Danmark mere miljøbevidst. Vi vil udfordre “brug-og-smid-væk kulturen” ved at forlænge levetiden på brugt elektronik ved at opkøbe, sælge og reparere ♻️ GreenMind er en 100% danskejet virksomhed med butikker på tværs af hele landet og en webshop (www.greenmind.dk), samt et hovedkontor med centrallager og værksted.  


Vi arbejder hver dag på at gøre en positiv forskel for miljøet og tager vores ansvar alvorligt. Vores medarbejdere  er en vigtig del af vores mission, da de afspejler vores kultur og værdier, og er med til at forme den måde vi arbejder på og omgås hinanden. 


Din hverdag som Drifts- og salgskoordinator i GreenMind

Som Drifts- og salgskoordinator bliver du en vigtig del af den daglige drift i GreenMind.Rollen er primært forankret i lager, logistik og koordinering, men med en stærk kobling til vores erhvervsområde. I praksis vil din hverdag være fordelt cirka 65/35 mellem drift og salgssupport. Det betyder, at du bruger størstedelen af din tid på at sikre et stærkt flow omkring varer, ordrer, butikker og kunder – samtidig med at du understøtter erhvervsteamet med kundekontakt, opfølgning og salgsrelaterede opgaver.Dine primære opgaver med drift, lager og logistik

Du får en central rolle i den praktiske drift omkring varer, ordrer og interne processer. Du kommer blandt andet til at arbejde med:


  • Modtagelse og afsendelse af varer til kunder, butikker og samarbejdspartnere
  •  Håndtering af onlineordrer og fordeling af varer til butikker
  • Optælling, status og overblik på varer
  • Klargøring, pakning og koordinering af udstyr i forbindelse med kundeordrer og buyback
  • Koordinering med butikker, lager, værksted og Erhverv-teamet
  • Bidrag til at skabe bedre struktur, flow og processer i hverdagen

Du skal derfor trives med en rolle, hvor du både arbejder ved computeren og tager fat i de praktiske opgaver, når det kræves.


Dine opgaver med erhverv, kunder og salgssupport

Salg og erhverv bliver en del af rollen, men ikke det primære fra dag ét. Du bliver gradvist lært op i vores erhvervsforretning og får mulighed for at tage mere ansvar i takt med, at du udvikler dig. Det kan blandt andet være:


  •  Besvarelse af henvendelser fra erhvervskunder på mail og telefon
  • Ordrehåndtering og opfølgning på tilbud, ordrer og kundespørgsmål
  •  Support til Erhverv-teamet i forbindelse med salg, buyback og kundecases
  • Koordinering på tværs af teams, så kunden får en god og professionel oplevelse
  • Deltagelse i kundebesøg efter behov
  • På sigt: mulighed for at få egne opgaver, kunder eller salgsaktiviteter på erhvervsområdet

Det vigtigste er ikke, at du allerede er en erfaren sælger. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, følger op på tingene og kan se mulighederne i at udvikle salgsdelen over tid.


Hvad forventer vi af dig?

Vi leder efter en person med energi, struktur og lyst til at tage ansvar i den daglige drift. Du behøver ikke have mange års erfaring, men du skal have den rigtige indstilling og være klar på en hverdag, hvor opgaverne spænder bredt. Vi forestiller os, at du:

  • Trives med praktiske opgaver og tager ansvar for, at tingene bliver fulgt helt til dørs
  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket – også når der er mange bolde i luften
  • Er serviceminded og kommunikerer professionelt med både kunder, butikker og kolleger
  • Har lyst til at lære mere om salg, erhvervskunder og god kundedialog
  • Kan arbejde selvstændigt og tager samtidig aktivt del i samarbejdet med andre
  • Kommunikerer sikkert på dansk – både skriftligt og mundtligt – da dialogen med erhvervskunder, butikker og kolleger primært foregår på dansk
  • Taler og skriver engelsk på et godt niveau
  • Har kørekort til bil

Det er en fordel, hvis du har erfaring med lager, logistik, kundeservice, detail, IT eller elektronik - men det er ikke et krav, at du kommer med en bestemt uddannelsesbaggrund.


Hos os betyder mennesket, energien, strukturen og kemien mindst lige så meget som titler og eksamenspapirer.

Det kan rollen udvikle sig til


For den rette person er rollen ikke kun en driftsrolle. Det er også en mulighed for at få foden indenfor i en virksomhed i udvikling og gradvist vokse ind i mere ansvar.

Når du har lært vores produkter, processer og kunder at kende, kan du på sigt få mere ansvar i GreenMind Erhverv. Her kan du gradvist få ansvar for egne kunder, leads, tilbud, opfølgning og kundemøder – og dermed bevæge dig tættere på en klassisk Account Manager-rolle.
 
 Vi leder derfor efter en person, der både kan se værdien i at få hverdagen til at fungere - og som samtidig har ambitioner om at udvikle sig fagligt og kommercielt over tid.


Hvorfor blive Drifts- og salgskoordinator i GreenMind?

Når du starter i GreenMind, klæder vi dig godt på gennem et grundigt onboardingforløb, hvor du lærer vores forretning, produkter, processer og kolleger at kende.

Du bliver en del af en arbejdsplads med et unikt fællesskab, hvor der er plads til alle. Vi vægter god stemning og arbejdsglæde højt, fordi vi ved, at glade medarbejdere er fundamentet for en god forretning.

Hos GreenMind får du:

  • Dygtige kolleger, som er klar til at hjælpe dig
  • En arbejdsplads med korte beslutningsveje og højt engagement
  • En virksomhed med en tydelig grøn mission
  • Mulighed for at lære både drift, logistik og salgsarbejdet i GreenMind Erhverv 
  • Mulighed for mere ansvar i takt med din udvikling
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Firmatelefon
  • Frokostordning med egenbetaling
  • Firmafester og sociale arrangementer

En arbejdsdag i GreenMind er aldrig helt ens, men én ting er sikkert: Vi gør altid vores bedste for, at du starter og slutter dagen med et smil.


Praktiske oplysninger

  • Arbejdssted: GreenMinds hovedkontor i Ballerup
  • Arbejdstid: 37,5 timer
  • Løn: Efter kvalifikationer
  • Tiltrædelse: 1. september 2026
  • Ansættelsessamtaler: Samtaler afholdes løbende, dog ikke i uge 30-32 pga. sommerferie
  • Kørekort til bil: Krav

Søg i dag!

Vi er klar til at give high-fives til vores nye kollega - jo før, jo bedre! Vi behandler derfor ansøgningerne løbende, og forventer at besætte stillingen, så snart vi har fundet den rigtige kandidat.  

Vi glæder os til at lære dig at kende! 💚

Indrykket:09/07/2026

Ansøgningsfrist: 22/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
187
Få flere jobtilbud
Array

Psykiatrisk Center Ballerup

Bliv studentermedhjælper på Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser på Psykiatrisk Center Ballerup

Ballerup

Vil du medvirke til at sætte effektmåling af psykoterapi på landkortet? Så kan dette studiejob være noget for dig.

Vi søger en studentermedhjælper 8-10 timer ugentligt.

Som studentermedhjælper får du indblik i psykoterapeutisk praksis i et fagligt engageret ambulatorium. Du bliver del af en kollegagruppe, hvor vi er optaget af hinandens trivsel og du bliver del af en indsats, hvor vi sammen arbejder for at yde den bedste behandling af patienter ramt af spiseforstyrrelse.

Psykoterapeutisk ambulatorium for Spiseforstyrrelser er en del af Region Hovedstadens Behandlingseffekt (BE) – som er et online ratingsystem, hvor patienterne udfylder relevante ratingsscales, og på den måde medvirker til at måle effekten af vores behandling før og efter terapi. Det er først og fremmest i forhold til denne funktion, at dine arbejdsopgaver vil være centreret. Stillingen indbefatter ikke psykoterapi.



Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Hele Region Hovedstadens behandling af patienter med spiseforstyrrelser hos voksne er samlet på Psykiatrisk Center Ballerup. Samlet består vi af et psykoterapeutisk ambulatorium, et dagafsnit og to døgnafsnit. Vi samarbejder på tværs om visitation, udredning, behandling og kliniknær forskning.

Du bliver tilknyttet det psykoterapeutiske ambulatorium, som er et velfungerende og udviklingsorienteret ambulatorium med i alt 50 medarbejdere, opdelt i 3 teams.

Det er i Team 1 og Team 2 vi anvender BE. Det vil derfor være i disse team, du får dine nærmeste kolleger.



Dine opgaver

Du vil blive introduceret til ratingsystemet: Behandlingseffekt (BE), som er din primære arbejdsplatform. Herefter vil dine opgaver være at:

  • have overblik over aktive patienter og ”udrede” problemer m.m. ved registrering i BE
  • hjælpe ambulatoriets terapeuter med at huske på, at der er patienter som nærmer sig afslutning og skal registreres
  • have konkret opfølgning på registrering ved afslutning af forløb
  • ringe til patienter eller udlevere IPads, så de kan udfylde BE i vores ambulatorium
  • ad hoc opgaver af anden karakter i ambulatoriet


Vi søger en studentermedhjælper som:

  • er bachelorstuderende i færd med relevant studie såsom psykolog, medicin, sociologi el. lign.
  • er god til struktur og overblik
  • har interesse og flair for IT
  • er udadvendt og opsøgende
  • er pålidelig og systematisk
  • kan arbejde selvstændigt og bede om hjælp ved behov
  • er samarbejdsmindet og har ønske om at bidrage til et godt arbejdsmiljø


Nysgerrig?

Ønsker du at vide mere, så er du velkommen til at kontakte:



Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 8-10 timer ugentligt med ansættelse hurtigst muligt.


Du ansættes i henhold til overenskomst for administrations- og IT-personale m.fl. Du er under ansættelsen omfattet af de til enhver tid gældende arbejdstidsregler indgået mellem Regionernes Lønnings- og Takstnævn og HK Kommunal.



Ansøgningsprocedure

Ansøgningsfrist den 18. august 2026.

Vi afholder ansættelsessamtaler torsdag den 27. august 2026.

Ansøgning og CV sendes online via linket her på siden.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 18/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved FPS Ballerup

Afdelingschef (civil/militær) søges til Teknisk Afdeling Luft

Ballerup

Er du en erfaren chef der arbejder analytisk og målrettet for at løse opgaverne? Og brænder du for at skabe gode samarbejdsrelationer på tværs og på alle niveauer, så er du måske den profil vi søger?

Vi søger en civil eller militær afdelingschef til Teknisk Afdeling i Kapacitetsansvarlig LUFT (Air & Space divisionen, KALU) ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup.


Om os

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) fungerer som materielfagligt videnscenter og logistisk myndighed. I samarbejde med Forsvarskommandoen med underliggende værnskommandoer sikrer FMI rettidig støtte og forsyninger til Forsvarets igangværende operationer i ind- og udland. Det er FMI’s opgave at anskaffe, vedligeholde og videreudvikle materielkapaciteter for alle Forsvarets myndigheder lige fra kampvogne, skibe og jagerfly til støvler, feltrationer og lommeknive. FMI er en styrelse under Forsvarsministeriet og administrerer ca. en tredjedel af det samlede forsvarsbudget. Pengene bliver brugt til at yde den bedst mulige støtte til især de udsendte styrker og operative enheder.

KALU er en af fem divisioner i FMI Materielstab (MSTAB). Kerneopgaven for MSTAB er at omsætte operative behov til konkrete anskaffelser, driftsløsninger og bortskaffelse af materielkapaciteter til Forsvaret, Hjemmeværnet, Beredskabet samt andre myndigheder. KALU har ansvar for anskaffelse, drift og bortskaffelse af materielkapaciteter inden for luftområdet, flystøttemateriel samt værnsfælles materielkapaciteter.

Teknisk Afdeling i KALU understøtter fagligt øvrige afdelingers opgaveløsning igennem standardisering af luftdygtighed, DeMars og KALU Materielinstruktioner (MATINS). Det hele understøttes af kvalitetsledelse, styring af kompetenceopbygning og Aviation Safety. Teknisk Afdeling har på vegne af KALU de overordnede samarbejdsrelationer med Technical Airworthiness Authority, Flyverkommandoen, Operationsstøttekommandoen med flere. Teknisk Afdeling sikrer igennem høj faglighed og gode samarbejdsrelationer internt i KALU, at ”det rigtige bliver gjort rigtigt” i fredstid, krise og krig.


Om stillingen

Som chef for Teknisk Afdeling Luft bliver du overordnet teknisk ansvarlig for, at materiel, som anskaffes i KALU, opfylder de gældende sikkerhedsstandarder, og at KALU’s medarbejdere har de nødvendige kompetencer for at understøtte sikker og effektiv drift.

Specifikt for Forsvarets luftfartøjstyper omfatter dette implementering og efterlevelse af luftdygtighedsstandarderne DKMAR 21 og DKMAR M/CAMO for henholdsvis luftfartøjstypernes initiale og fortsatte opretholdelse af typecertificeringer samt sikringen af den vedvarende luftdygtighed for de enkelte luftfartøjer.

Desuden vil du skulle repræsentere KALU i diverse nationale og internationale mødefora samt deltage i diverse Board-funktioner. Som teknisk chef varetager du rollen som ”Accountable Manager” på vegne af Chef KALU, og fungerer som CH LUFT’s daglige leder i denne funktion. Stillingen indebærer derfor, at du uddannes og akkrediteres til at blive ”FORM 4” af luftdygtighedsmyndigheden.

Eftersom DKMAR forventes at være under fortsat implementering og udvikling, er en vigtig del af din opgave at tilsikre koordination på tværs af FMI’s øvrige divisioner og overfor såvel interne som eksterne interessenter som den Operative Støttekommando samt Flyverkommandoen.

Som afdelingschef får du det overordnede ledelsesansvar for afdelingens sektionschefer og managers samt for den fortsatte udvikling af afdelingens medarbejdere. Du bliver samtidig en aktiv del af KALU’s chefgruppe og får en central rolle i den tværgående koordinering på tværs af KALU, FMI og resten af Forsvaret.

Stillingen kræver gode leder- og samarbejdsevner, ligesom din evne til at håndtere flere parallelle projekter ad gangen kommer i spil. Du vil blive chef for sektioner og medarbejdere, som er kendetegnet ved meget forskellige fagområder og meget højt niveau af faglighed bestående af både civile og militære medarbejdere. Nogle af afdelingens medarbejdere arbejder periodisk spredt i hele landet. Derfor lægger vi vægt på, at du er en leder med en god intuition, høj integritet, evne til at skabe og fastholde relationer, som formår at sætte en tydelig retning, skabe følgeskab og træffe velbegrundede beslutninger.

Stillingens faste tjenestested er i Ballerup. Du skal påregne arbejdsdage ved Flyverkommandoen i Karup, på Wings og ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste. Endvidere vil der være et antal internationale rejsedage.


Om dig

Som civil forestiller vi os, at du har en relevant uddannelse, og at du har dokumenteret erfaring med ledelse af større lignende projekter eller organisationer. Er du – eller har du tidligere været – officer og tjenestegørende i Forsvaret, forventer vi, at du har gennemført relevant videreuddannelse for militære ledere samt erfaring fra stillinger med chefansvar.

For at komme i betragtning til stillingen, bør du:

  • Have dokumenteret erfaring med ledelse af større organisationer eller projekter, herunder ledelse af forandringer og udvikling af medarbejdere.
  • Kunne skabe gode tætte samarbejdsrelationer og navigere sikkert på tværs af alle niveauer i organisationen.
  • Have betydeligt teknisk flair samt interesse for og evne til at arbejde med komplekse tekniske problemstillinger på højt niveau.
  • Gerne have kendskab til Forsvarets struktur og organisation samt erfaring med implementering af projekter og/eller opbygning af kapaciteter.
Endvidere vil det være en fordel, hvis du har erfaring med følgende:

  • FMI’s processer og procedurer for udvikling, anskaffelse, implementering og drift.
  • Ingeniørmæssige, tekniske, logistiske eller flyoperative områder herunder DKMAR og eller Aviation Safety.
  • IT, sikkerhed, akkreditering og ledelse på tværs af funktionsniveauer
Derudover lægger vi vægt på, at du:

  • Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner – både på dansk og engelsk.
Ansættelsesvilkår

Løn- og ansættelsesvilkår forhandles efter rammeaftalen om kontraktansættelse af chefer i staten. Den endelige lønpakke vil afhænge af din baggrund og dine kvalifikationer, men stillingen er indplaceret i løngruppe 1. Derudover er der mulighed for at forhandle tillæg efter kvalifikationer. Som civil vil du som udgangspunkt ansættes på åremål.

Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiver finansieret pension.

Hvis du i forvejen er tjenestemand, er der mulighed for, at ansættelsen kan ske som tjenestemand i lønramme 37 efter en konkret vurdering.

Ansøgningen skal stiles til Kongen, medmindre du allerede er indplaceret i lønramme 37 eller civil.

Ansættelsesområdet er Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.

Stillingen er ledig til besættelse snarest muligt.

Dit daglige tjenestested er Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriet er du omfattet af nogle særlige vilkår. Det betyder blandt andet, at du skal kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde denne i hele din ansættelsesperiode.

Som militær ansat skal være opmærksom på, at der knytter sig fysiske og funktionsrelaterede helbredsmæssige krav til stillingen. I stillingen er du til enhver tid forpligtet til at kunne opfylde de helbredsmæssige og fysiske krav, der er fastsat for funktionen.

Såfremt du er udpeget til INTOPS skal du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.


Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte Oberstløjtnant Lars Stokholm på telefon 5376 7727.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Anja Baldorf på telefon 3266 5951.

Ansøgningsfristen er den 16. august 2026, og samtaler forventes afholdt umiddelbart efter ansøgningsfristen. Startdato er hurtigst muligt.

Du søger stillingen via linket, og vi beder dig vedhæfte ansøgning og CV.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.



FORSVARSMINISTERIETS MATERIEL- OG INDKØBSSTYRELSE

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre.



Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

JobTeam Metal Glostrup

Autolakerer søges til Vestegnen– godt sammenhold og en hverdag med faste rammer

Ballerup

Du bliver en del af et værksted, hvor tempoet er godt, opgaverne er planlagt, og kollegerne hjælper hinanden med at få bilerne ordentligt færdige.

Vores kunde arbejder primært med mindre og kosmetiske skader på biler. Der er derfor fokus på effektivt håndværk, ensartet kvalitet og et godt samarbejde mellem medarbejderne.

Du er uddannet autolakerer:

  • Har erfaring med klargøring, spartling og lakering
  • Arbejder omhyggeligt og afleverer et resultat, du kan stå inde for
  • Trives med en hverdag, hvor der er et godt tempo
  • Er en holdspiller, der hjælper dine kolleger
  • Taler og forstår dansk


Du kommer blandt andet til at arbejde med:

  • Udbedring af mindre skader og kosmetiske fejl
  • Af- og påmontering af dele
  • Opretning, spartling og klargøring
  • Lakering og efterbehandling
  • Kontrol af bilen, inden den afleveres


Du behøver ikke kunne alle virksomhedens arbejdsmetoder fra første dag. Du får en grundig oplæring og bliver sat ind i de processer og teknikker, der bruges på værkstedet.

Du får en arbejdsplads med:


  • Faste rammer – du kender din arbejdstid og kan planlægge din hverdag.
  • Gode kolleger – der er fokus på samarbejde frem for intern konkurrence.
  • Moderne udstyr – værktøj og faciliteter er indrettet til de opgaver, du skal løse.
  • Faglig udvikling – du får oplæring og mulighed for at lære nye metoder.
  • Ordentlige forhold – fastansættelse samt pensions- og sundhedsordning.


Stillingen er på et værksted i Vestegnens-området.

Send dit CV eller en kort beskrivelse af din erfaring. Du er også velkommen til at kontakte os, hvis du gerne vil høre mere om jobbet, inden du søger.


Har du ikke et CV klar?

Så send os blot en kort mail om, hvem du er, og hvad du kan – vi hjælper gerne med resten.


Hvorfor er jobbet anonymt?

Vi rekrutterer som ekstern partner og holder derfor virksomheden anonym i første fase.

Det betyder:

  • Du er anonym, indtil du selv siger ja
  • Du får fuld information ved gensidig interesse

En tryg og fortrolig proces 

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 18/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Birch Byg Holding ApS

Pladsmedarbejdere til Ballerup

Ballerup

Vil du have et alsidigt job, hvor du spiller en vigtig rolle i at holde byggepladsen kørende og skabe en sikker og effektiv arbejdsplads?

Så er du måske en af vores kommende pladsmedarbejdere til vores byggeplads i Ballerup, hvor vi opfører 121 lejligheder.

Om jobbet

Som pladsmedarbejder er du med til at holde orden på byggepladsen og fungerer som byggeledelsens ekstra øjne. Du løser forskellige praktiske opgaver, arbejder selvstændigt, tager ejerskab og planlægger din hverdag i tæt samarbejde med dine kolleger i byggeledelsen.

Dine opgaver vil bl.a. være:

  • Pladslogistik og koordinering på pladsen

  • Modtagelse og aflæsning af materialeleverancer

  • Daglig oprydning og generel vedligehold

  • At holde øje med sikkerheden og melde ind, hvis noget skal udbedres

  • Opstilling og nedtagning af udstyr på byggepladsen

Dine kompetencer

  • Ordenssans og ansvarsbevidst

  • Både god til at samarbejde og arbejde selvstændigt

  • Fordel med håndværksmæssig erfaring og kendskab til byggebranchen samt arbejdsgange og sikkerhed på en byggeplads

  • Godt overblik og godt humør

  • Kørekort B, truckkort og teleskoplæssercertifikat

Vi tilbyder

  • En fast fuldtidsstilling med opstart til hhv. september og november

  • En afvekslende arbejdsdag med mange forskellige opgaver

  • Et team af kompetente og humørfyldte kolleger

  • Mulighed for at udvikle faglige og personlige kompetencer

  • Firmabil og værktøj

  • Løn efter overenskomst

Lyder det som noget for dig?

Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Projektchef, Peter Benedikt Nielsen, på tlf.: 23 10 19 59.

Upload dit CV snarest muligt via linket. Vi holder samtaler løbende og afslutter stillingsopslaget, når den rette kandidat er fundet.

Birch Ejendomme ønsker at afspejle samfundet omkring os, samt fremme mangfoldighed og ligestilling. Vi opfordrer derfor alle kvalificerede til at søge stillingen.

Om Birch Ejendomme

Birch Ejendomme blev stiftet i 2010 og er i dag blandt Danmarks førende boligudviklere med speciale i rækkehuse og etagebyggeri i hele landet. Vi er omkring 190 dedikerede medarbejdere fordelt på vores kontorer i Silkeborg og Høje Taastrup samt på byggepladser i hele Danmark. Vores fokus er på kvalitet, effektivt samarbejde og høj professionalisme inden for alle arbejdsområder.

Vi prioriterer trivsel og et stærkt fællesskab - både i hverdagen og gennem sociale arrangementer. Vores arbejdskultur er præget af ordentlighed, høj faglighed og gensidig respekt, og vi tror på, at et sundt arbejdsmiljø er en forudsætning for langsigtet succes.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 22/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Ballerup Kommune

Sygeplejerske til attraktiv vagtfri stilling til Plejehjemmet Egely

Ballerup

Trives du i en hverdag med et godt tværfagligt samarbejde, har du stærke relationelle kompetencer og nyder du at lære fra dig? Så har vi et job, der er noget for dig her på Egely.

Dine vigtigste opgaver 
Som husets sygeplejerske er én dine vigtigste opgaver at sikre den faglige kvalitet gennem sparring, refleksion og opfølgning i teamet og på tværs sammen med dine kolleger. Du får en afvekslende hverdag med masser af faglige udfordringer og rig mulighed for at sætte dit præg på udviklingen af sygeplejen.

Du skal sammen med dine kolleger sørge for at beboerne og pårørende oplever nærvær, tryghed og kontinuitet i deres hverdag, og have fokus på den røde tråd i dokumentationen og sikre systematik i den sygeplejefaglige indsats.

  • Samarbejde med ledelse, kvalitets- og udviklingssygeplejerske samt tværfaglige samarbejdspartnere om faglig udvikling og implementering af nye tiltag.

Dine kompetencer
Du er autoriseret sygeplejerske med erfaring, gerne fra både primær og sekundær sektor og du:

  • Er fagligt ambitiøs og kan lide at arbejde selvstændigt, men du forstår samtidig at bidrage aktivt til samarbejdet i et team
  • Er god til at skabe og vedligeholde tillidsfulde relationer
  • Er skarp til dokumentation, gerne med kendskab til Nexus
  • Kan bevare overblikket og skabe struktur i en hverdag med mange opgaver
  • Kan arbejde og fungere selvstændigt med eget kompetenceområde samt indgå i et tæt fagligt og tværfagligt samarbejde med andet sundhedsfagligt personale.

Det får du hos os
Oplæring og introduktion får du af vores kvalitets- og udviklingssygeplejerske, som kender Egely og arbejdsopgaverne her. Du får et tæt samarbejde og sparring med vores søsterplejehjem Kirstinehaven og deres sygeplejersker og desuden et godt samarbejde med vores huslæge. 

Vi har ansat et ambitiøst team, hvor trivsel og faglighed er af høj prioritet og der er plads til udvikling og hvor vi har fokus på borgeren i eget hjem og hjemlighed. 

Vi har faglig udvikling og sparring i hverdagen og medindflydelse på vagtplanlægning samt en nærværende ledelse. 

Vi tilbyder en fast stilling udelukkende i dagstid på hverdage. Din mødetid er typisk i tidsrummet 7-14, men enkelte dage skal du møde forskudt, så du i løbet af ugen både møder vores nattevagter før kl. 7 og vores aftenvagter efter kl. 15.

Hvem er vi
Plejehjemmet Egely er byens mindste plejehjem med kun 14 plejeboliger. Derudover varetager vi også hjemmeplejeydelser og de sygeplejefaglige opgaver i de 18 tilknyttede ældreboliger.

Vi deler en stor frodig overdækket atriumgård hvor vi både afholder stolegymnastik, fester og hvor den daglige eftermiddagskaffe bliver nydt. Vi har besøg af frivillige som bidrager med musik og hygge og en aktivitetsmedarbejder som planlægger og afholder både små og store aktiviteter, ud fra beboernes ønsker og behov. 

Egely er kendetegnet ved, at vores beboere skal opleve deres hjem, som et trygt og godt sted at bo, det er borgerens hjem, og her skal ose af hjemlighed. Her kender alle hinanden.

Vil du vide mere
Hvis du har spørgsmål til stillingen, kan du kontakte afdelingsleder Eva Geyer på telefon 2036 1848.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. oktober 2026 eller efter aftale.

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne. 

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.

Ansøgningsfrist den 14. august 2026

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for sygeplejersker i kommuner og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.  

Løninterval for stillingen er 32.000 kr. - 45.000 kr. pr. måned (37 timer) 

Vi indhenter straffeattest.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ballerup Kommune

Social- og sundhedsassistent til plejehjemmet Egely

Ballerup

Kunne du tænke dig at gøre en forskel for ældre borgere på Ballerups hyggeligste plejehjem? 

Vi tilbyder en spændende stilling til den helt rigtige social og sundhedsassistent. Stillingen er i dagvagt med weekendvagt hver 3. weekend. 

Dine vigtigste opgaver
Som medarbejder på Egely kommer du tæt på borgerne. Din indlevelse, din faglighed og din opmærksomhed på deres situation er afgørende for, at vi kan give dem en god livskvalitet og sundhed i en stabil og tryg hverdag. Som social og sundhedsassistent er det dit ansvar at sikre den sygeplejeagtige indsats bliver fulgt, bl.a. ved daglig triage, hvor du får indblik i beboerforløbene og i samarbejde med kollegaer og andre samarbejdspartnere. 

Du skal være med til at sikre den røde tråd i dokumentationen og hjælpe og støtte vores beboere til at leve det liv som de ønsker sig.

Dine vigtigste opgaver at være faglig velfunderet, pædagogisk og imødekommende, og aktivt deltagende i plejeforløbene. Vi forventer, at du fremstår ansvarsfuld i alle henseender, der vedrører kerneopgaven. 

Dine kompetencer 
Du skal være åben og modtagelig for nye ideer og være en rollemodel som udviser klar og tydelig holdning til pleje og omsorg, der er i harmoni med enhedens vision, kerneopgave, mål og værdier

Derudover er det vigtigt at du:

  • Er god til at kommunikere, både mundtligt og skriftligt
  • Evner at se det hele menneske og tilrettelægge plejen derefter
  • Er nærværende og til stede hos beboerne
  • Er uddannet social- og sundhedsassistent. 

Det får du hos os 
Vi er et lille sted, hvor der er hyggeligt at være og hvor alle kender alle. Vi er 25 fastansatte faglærte personaler, både erfarne og nyuddannede og derudover har vi sekretær, aktivitetsmedarbejder og udviklingssygeplejerske to-tre dage/ugen, vi hjælper hinanden og har hver især flere ansvarsområder.

Hvem er vi
Vi synes, at Egely er et unikt lille sted hvor her både bor 14 beboere på vores plejehjem og her også er 18 ældreboliger. Som ansat på Egely har du din daglige gang begge steder og det giver mulighed for flere perspektiver på plejen og det liv der leves her. Vi har en stor smuk atriumgård som vi bruger som fællesrum, hvor beboere fra ældreboligerne mødes med beboerne fra plejehjemmet i forskellige aktiviteter. 

Vil du vide mere
Syntes du, at stillingen lyder interessant og har du lyst til at vide mere, er du meget velkommen til at kontakte afdelingsleder Eva Geyer på telefon 2036 1848.

Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Ansættelsesproces og løn
Ansættelsesdatoen er den 1. september 2026 eller efter aftale.

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne.

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.

Ansøgningsfrist: 14. august 2026.

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for social- og sundhedsassistenter i kommuner og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.  

Løninterval for stillingen er 31.420 kr. - 43.824 kr. pr. måned (37 timer) 

Vi indhenter straffeattest. 

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Teamleder til kortlægning af kildesystemer og integrationskrav

Ballerup

NATO og dansk forsvar står foran en omfattende digital og operativ transformation for at kunne imødegå fremtidens udfordringer. Den sikkerhedspolitiske situation og særligt Ruslands ageren i Ukraine gør denne transformation endnu mere nødvendig. Transformation er tidskritisk, og indebærer en cybersikker, teknologisk, digital og datacentrisk modernisering og organisering af hele Forsvarsministeriets koncern.

Derfor er vi nu ved at opbygge en koncernfælles programorganisation ved Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelse, som er overordnet ansvarlig for at bygge fremtidens digitale og datacentriske forsvar og forestå den digitale og operative transformation. Programmet skal i løbet af de kommende år være ca. 200 medarbejdere.

Programmet er organiseret i tre hovedspor:

  • Eksekvering som har ansvar for opbygning af en ny digital backbone samt gennemføre applikationsmigrering til den nye digitale backbone
  • Digitalt fundament som har ansvar for arkitektur, datamodel og -governance, sourcing og industrisamarbejde samt cybersikkerhed
  • Forretning som har ansvar for koordination og samarbejde med det operative niveau, efterlevelse af NATOs styrkemål og ikke mindst digital transformation af koncernen
Om stillingen

Kerneopgaven er at skabe et fuldstændigt, struktureret og vedligeholdt overblik over systemer, dataflows og grænseflader, og det kræver en profil, der brænder for netop dét.

Den rette kandidat er en person med en instinktiv trang til at katalogisere og dokumentere. Rollen indebærer teamledelse, men det vigtigste er den systematiske grundighed og evnen til at opbygge og vedligeholde en autoritativ oversigt med den disciplin, opgaven kræver.

Vi søger den faglige dybde, der gør forskellen mellem et overblik og et komplet overblik. Dine opgaver omfatter at:

  • Identificere og kortlægge samtlige relevante kildesystemer i den eksisterende systemportefølje
  • Afdække dataflows, grænseflader og afhængigheder mellem systemer
  • Definere og dokumentere integrationskrav i samarbejde med fagdomæner, arkitekter og udviklere
  • Sikre sporbarhed fra forretningsbehov til teknisk krav
  • Opbygge og vedligeholde en autoritativ oversigt, der kan fungere som beslutningsgrundlag for projektets arkitektur- og designfaser
  • Facilitere dialog med systemejere og interessenter på tværs af organisationen
  • Rapportere fremdrift, risici og åbne spørgsmål til projektstyregruppen


Din profil

Vi søger en person, der kan gennemføre en systematisk kortlægning af vores kildesystemer og definere kravene til integration af disse i et større IT-projekt.

Du har en akademisk baggrund og erfaring med at opbygge og vedligeholde komplekse overblik over systemer, data eller informationsstrukturer og har en metodisk og struktureret tilgang til kortlægning.

Du evner at identificere det, andre overser og har en forståelse for forskellen på et krav og et ønske, og vilje til at insistere på præcision.

Derudover har du en klar kommunikation med både tekniske og ikke-tekniske interessenter samt erfaring med eller evne til at drive tværgående opgaver i en organisation med mange parallelle spor.

Det er et plus

Hvis du er uddannet inden for informationsvidenskab, biblioteks- og informationsstudier, eller beslægtede fag med fokus på klassifikation, metadata eller informationsarkitektur og har erfaring med systematisk registrering, taksonomi eller datakatalogisering.

Hvis du har kendskab til enterprise-arkitektur, datastandarder og/eller NATO-rammeværk, erfaring med projektledelse i IT-projekter, herunder integration, migration eller systemkonsolidering samt erfaring med integrationsmønstre som API'er, ETL, event-baserede arkitekturer eller message queues.

Hvis du har erfaring fra forsvars-, sikkerheds- eller myndighedskontekst.

Vi tilbyder

  • En central rolle i et strategisk IT-projekt med stor organisatorisk synlighed
  • Et tværfagligt miljø med arkitekter, udviklere, domæneeksperter og standardiseringsfolk
  • Mulighed for at præge fundamentet for Digital Operativ Transformations IT-arkitektur
  • Du er med til at sikre, at data bliver et strategisk aktiv for Danmarks sikkerhed
Ansættelsesvilkår

Ansættelsen sker i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Københavnsområdet

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chef for sektionen Forretningstransformation Philip Engelholm på telefon +45 7221 7242.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Madeleine Moltke Kæmsgaard på telefon 4031 1094 (fraværende i uge 32-33. Her kan HR-konsulent Julie kontaktes på 3266 5848).

Ansøgningsfristen er den 23. august 2026 og samtaler forventes afholdt i forlængelse heraf. Stillingen er til besættelse efter aftale.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontorer i henholdsvis Ballerup, Brabrand og Hvidovre

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 23/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Psykiatrisk Center Ballerup

Yngre læge med interesse for kombinationen af psykiatri og somatik søges til Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser, Psykiatrisk Center Ballerup

Ballerup

Om stillingen

Vi har fået en uklassificeret stilling ledig i vores hoved- og regionsfunktions (team 1 / team 2), som behandler patienter med moderat til svær spiseforstyrrelse i tidsafgrænsede psykoterapeutiske forløb på Psykiatrisk Center Ballerup, Herlev og Gentofte Hospital.

Stillingen giver mulighed for at få erfaring med at vurdere samspillet mellem somatiske og psykiatriske symptomer hos mennesker med en påvirket ernæringstilstand og- eller forstyrret spisning.

Du vil komme til at arbejde lægefagligt i et tværfagligt team i tæt samarbejde med psykologer/psykoterapeuter, diætister, og ambulatoriets øvrige læger.

Vi har fokus på høj faglighed, trivsel og på at møde vores patienter med værdighed og som eksperter i eget liv. Denne tilgang og det psykoterapeutiske mindset gennemsyrer også vores daglige samarbejde og respekt for hinandens fagligheder. Der vil således være mulighed for at stifte bekendtskab med psykoterapeutisk tænkning og opnå erfaring med at bruge samtalen som et lægefagligt værktøj i patientbehandlingen. Ved længere ansættelse kan der også være mulighed for at deltage i gruppeterapi.



Om Ambulatorium for Spiseforstyrrelser

Al behandling for spiseforstyrrelser i Region Hovedstaden er samlet på Psykiatrisk Center Ballerup, og Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser varetager behandling for voksne med moderate til meget svære spiseforstyrrelser, som vurderes at kunne profitere af ambulant psykoterapi.

Behandlingen i Team 1 og 2 er tidsbegrænset på hoved- og regionsfunktion og omfatter primært systemisk-narrativ gruppeterapi med diætetisk vejledning, lægesamtaler, pårørendesamtaler og socialfaglig bistand og i mindre omfang individuel terapi.

Behandlingen i Team 3 og 4 har højt specialiseret funktion og omfatter primært længerevarende individuel psykoterapi ved psykolog og diætetisk vejledning, lægesamtaler, pårørendesamtaler og socialfaglig bistand efter behov.

I alle 4 teams har lægen en vigtig rolle i den afklarende fase og løbende i forhold til somatisk og psykiatrisk vurdering samt for motivation og compliance.



Dine primære arbejdsopgaver i ambulatoriet

  • Udarbejdelse af behandlingsplaner
  • Vurdering af somatisk og psykiatrisk tilstand
  • Deltagelse i udredning og visitation af patienter
  • Tættere opfølgning af særligt sårbare patienter; fx med meget lav vægt eller gravide
  • Psykofarmakologisk behandling
  • Psykoedukation af patienter og pårørende


Vi tilbyder

  • Sparring vedr. psykiatrisk komorbiditet og brug af psykofarmaka
  • Fast supervision og mulighed for deltagelse i centrets fællesundervisning
  • Fast tilknytning til et team
  • Samarbejde med fast tilknyttet mediciner om somatiske problemstillinger og mulighed for at stifte bekendtskab med ernæringsterapi
  • Mulighed for at få kendskab til psykoterapi som led i behandlingen
  • Indflydelse på egne opgaver
Centret har desuden en stor- og stadigt voksende forskningsenhed for spiseforstyrrelser, som vores internationalt anerkendte professor, Nadia Micali, står i spidsen for og der vil evt. være mulighed for selv at deltage i forskning.



Dine kompetencer

  • Lyst til patientarbejde indenfor psykiatrien
  • Psykiatrisk erfaring er en fordel, men ikke påkrævet
  • Erfaring og gode evner med patientsamtaler
  • Fleksibilitet og evne til at arbejde selvstændigt og udviklingsorienteret
  • Gode samarbejdsevner og lyst til at arbejde i et tværfagligt behandlerteam
Stillingen er med vagtforpligtelse i psykiatrisk akutmodtagelse og du bliver derfor også en del af vagtholdet på hele Psykiatrisk Center Ballerup med i gennemsnit 2 dage og 1-2 aften/nattevagter om måneden, typisk som forvagt. I aften/nattevagt er I 2 for/mellemvagter med tilstedeværelse og 1 bagvagt hjemmefra, samt 1 speciallæge (SIF), som superviserer i modtagelsen eftermiddag / tidlig aften, så man står ikke alene i vagterne. Desuden er der grundig introduktion til vagtfunktionen.



Vil du vide mere?

Yderligere oplysninger om stillingen kan fås hos ledende overlæge Else Marie Olsen på else.marie.olsen@regionh.dk eller hos cheflæge Stine Lundstrøm på stine.lundstroem@regionh.dk.



Løn- og ansættelsesvilkår

Stillingen er på 37 timer inkl. vagt og er til besættelse 1. september 2026 eller snarest derefter.


Du ansættes i henhold til overenskomst for underordnede læger, herunder overenskomstens bestemmelser om arbejdstid.

Ambulatoriet har pt. åbent mandag til fredag kl. 08.00-16.00. Din arbejdstid vil derfor primært ligge inden for dette tidsrum.

Regionen er et døgndækket område, og du vil efter konkret behov kunne blive planlagt med vagter uden for ambulatoriets åbningstider i overensstemmelse med arbejdstidsreglerne i overenskomsten.



Ansøgningsprocedure

Ansøgningsfristen er den 17. august 2026.

Ansættelsessamtaler foregår på Psykiatrisk Center Ballerup og forventes afholdt om eftermiddagen den 20. august 2026.

Du søger stillingen ved at uploade CV, ansøgning, uddannelsesbevis og dokumentation for evt. andre kvalifikationer via linket her på siden.



Mere om Psykiatrisk Center Ballerup

Psykoterapeutisk Ambulatorium for Spiseforstyrrelser er en del af Psykiatrisk Center Ballerup (PCB), som i alt har ca. 800 ansatte og hovedfunktioner indenfor akut modtagelse, døgn-, dag- og ambulant behandling. Centret har foruden spiseforstyrrelser også specialfunktioner inden for behandling af PTSD, traumatiserede flygtninge, rehabilitering og døvepsykiatri. Centeret har præ- og postgraduat uddannelse på alle niveauer. Desuden har PCB længe haft et tæt og velfungerende samarbejde med Herlev Hospital vedr. somatiske komplikationer og komorbiditet bl.a. via tilsynsfunktion og undervisning. Som led i Sundhedsstrukturreformen er PCB nyligt blevet formelt fusioneret med Herlev og Gentofte Hospital

Der er fri parkering på Psykiatrisk Center Ballerup samt Regionens bedste kantine.

Du kan læse mere om Psykiatrisk Center Ballerup her.



Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelsen ved FPS Ballerup

Skarpe og analytiske policymedarbejdere søges til nyoprettet CIO-kontor i IT-staben ved Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup

Ballerup

Motiveres du af en hverdag, hvor IT, forsvar, politik og økonomi mødes? Kan du skrive knivskarpe sager til den øverste ledelse og det politiske niveau samt scope og analysere på IT-relaterede emner på tværs af Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse og Forsvaret? Så er du måske én af vores nye kollegaer.

Om os

NATO og dansk forsvar står foran en omfattende digital og operativ transformation for at kunne imødegå fremtidens udfordringer. Den sikkerhedspolitiske situation og særligt Ruslands ageren i Ukraine gør denne transformation endnu mere nødvendig. Transformationen er tidskritisk, og indebærer en cybersikker, teknologisk, digital og datacentrisk modernisering og organisering af hele Forsvarsministeriets koncern.

Derfor er vi nu ved at opbygge en koncernfælles IT-Stab, der består af et transformationsprogram, en driftsorganisation og et nyoprettet CIO-kontor ved Forsvarsministeriet Materiel- og Indkøbsstyrelse, som er overordnet ansvarlig for at bygge fremtidens digitale og datacentriske forsvar og forestå den digitale og operative transformation.

IT-stabens CIO-kontor er placeret i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse i Ballerup og understøtter IT-stabens CIO og sætter den strategiske retning for den samlede IT-Stab.

Om stillingerne

Du kommer til at arbejde med policy og sagsbehandling inden for iIT-området i Forsvaret, samt understøtte vores CIO med ledelsesbetjening inden for følgende opgaveområder:

  • politisk- og ledelsesmæssig betjening: Forberede sager og mødemateriale til forligskredsmøder, samråd og regeringsudvalg, samt sager til departement og styregruppe
  • strategiudvikling: Drive og koordinere langsigtede projekter og strategier inden for IT-området i Forsvaret
  • interessenthåndtering: Understøtte CIOs dialog og samarbejde med interne og eksterne aktører, ministerier og organisationer. Herunder oprette og betjene advisory board
  • bestillinger og høringer: Koordinere og formulere it-stabens officielle input til diverse sager, lovforslag, høringer osv.
  • udviklingsindsatser for IT‑staben: analysere, kvalificere og eksekvere på prioriterede, tværgående emner
  • økonomi ved IT‑staben, herunder bistå med transparens, finansiering og faglig prioritering
Du starter i en spændende tid, hvor CIO-kontoret er under opbygning, og du har dermed god mulighed for at præge opgaver, arbejdsgange og kulturen i kontoret.

Om dig

Vi ser gerne, at du har en relevant uddannelsesbaggrund, det kan f.eks. være en professionsbachelor, diplom-, master- eller kandidatuddannelse såsom cand.scient.pol., cand.polit., cand.soc.

Vi søger flere medarbejdere med dette opslag vi leder både efter relativt nyuddannede (0-5 år) med en relevant studiebaggrund, og erfarne profiler, som er klar til at lede og drive opgaverne.

Vi søger medarbejdere, som:

  • trives med en arbejdsdag med varierende opgaver, hvor fleksibilitet til at navigere i ændringer er en integreret del af arbejdet. Derudover skal du med stoisk ro kunne evne at bevare overblikket i et bredt spektrum af opgaver i en til tider travl hverdag med stramme terminer
  • har stor forståelse for politiske processer og organisatoriske dynamikker
  • du skriver fejlfrit, præcist og kan skære komplekse faglige pointer til, så de er klar til ledelsesmæssigt og politisk brug
  • trives i krydsfeltet mellem IT, forsvar, politik og økonomi, og kan levere på stramme terminer med både overblik og sans for detaljen
  • skriver skarpe sager, strategiske oplæg, indstillinger og notater (fx efter Slotsholmsmetoden) og betjener ledelsen sikkert på dansk og engelsk
  • kan planlægge og drive processer på tværs, skabe struktur i mødefora og sikre rettidig opfølgning
Det er en fordel, hvis du har erfaring fra Forsvaret eller en politisk styret organisation, centraladministrationen eller en interesseorganisation.

Ansættelsesvilkår

Er du akademiker ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende overenskomst mellem Finansministeriet og en række akademikerorganisationer for akademikere i staten (Akademikeroverenskomsten).

Hvis du har en kontoruddannelse eller en anden relevant uddannelse ansættes du i henhold til den til enhver tid gældende Fællesoverenskomst mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer – Det Statslige Område (OAO-S-fællesoverenskomsten) og organisationsaftale for kontorfunktionærer, laboranter og it-medarbejdere.

Afhængigt af dine kvalifikationer og kompetencer, er der mulighed for forhandling af tillæg. Der er til stillingen knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning.

Arbejdsstedet er i Ballerup.

Som ansat under Forsvarsministeriets område er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a. kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforholdet.

Du har som ansat pligt til at forrette tjeneste uden for landets grænser, herunder ved enheder i internationale operationer med henblik på deltagelse i konfliktforebyggende, fredsbevarende, fredsskabende, humanitære og andre lignende operationer.

Kontakt og ansøgning

Hvis du vil høre mere om stillingerne, er du velkommen til at kontakte interim kontorchef Gry Christophersen på telefon 2320 9073 eller specialkonsulent og PA for CIO Johannes Debois Hjelmar på telefon 5126 0898.

Har du spørgsmål til løn- og ansættelsesvilkår er du velkommen til at kontakte Personelkommandoen, HR-konsulent Stinne Strøjr Hansen på telefon 2023 9031.

Ansøgningsfristen er den 10. august 2026. Vi afholder samtaler løbende og ansættelse vil være fra 1. oktober. Så send gerne din ansøgning allerede i dag.

Du søger stillingen via linket og vi beder dig vedhæfte ansøgning, CV og kopi af uddannelsesbevis. Vær opmærksom på at bilag skal tilføjes i PDF-format.

I Forsvarsministeriets organisation tror vi på, at mangfoldighed optimerer opgaveløsningen. Derfor opfordrer vi alle interesserede uanset baggrund til at søge stillingen.

Om Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse

Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI) er en styrelse under Forsvarsministeriet.

FMI har ansvaret for det samlede forsvars og beredskabs materiel, IT og cybersikkerhed. Det er os, der anskaffer, driver og bortskaffer materiel og IT for såvel Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet, Arktisk Kommando, Specialoperationskommandoen, Hjemmeværnet, Beredskabsstyrelsen og resten af Forsvarsministeriets koncern. Desuden bistår vores IT-medarbejdere dagligt i at modstå de cyberangreb, Forsvarsministeriets koncern udsættes for. Vi er ca. 2500 medarbejdere (3/4 civile - 1/4 militære) fordelt ud over hele Kongeriget, med hovedkontor i Ballerup.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 10/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Ballerup Kommune

Pædagog til Børnehave

Ballerup

Vil du bruge din pædagogiske faglighed til, at alle børn kommer godt fra start i livet i nære og tætte relationer? Så er det nu du skal gribe chancen og søge stillingen i vores helt særlig børnehave. Vi er en yderst velfungerende personalegruppe med et tæt samarbejde på tværs af tre stuer om 65 børnehavebørn. Vi har en ledig pædagogstilling på 37 timer om ugen med start hurtigst muligt.

Dine vigtigste opgaver

  • I et samarbejde med stuens anden pædagog og medhjælper at medvirke til trivsel, udvikling og deltagelsesmuligheder for alle børn
  • Du tager aktivt ansvar og del i et læringsmiljø, der er kendetegnet ved omsorg, leg, glæde, klar organisering og ikke mindst tætte relationer med afstemt samspil
  • Du medvirker til et tæt forældresamarbejde med fokus på det enkelte barns trivsel og udvikling.

Dine kompetencer
Vi søger dig, der er uddannet pædagog og gerne med erfaring fra 3-6 år. Du er positiv, nærværende og anerkendende i din kommunikation og samspil med både børn, forældre og kollegaer. Desuden ligger vi vægt på:

  • Du har en viden om den pædagogiske praksis og en refleksiv tilgang til dig selv og dine kollegaer
  • Dit grundfæstet børnesyn er kendetegnet ved, at alle børn kan lykkedes og gør det bedste de kan i enhver given situation
  • Har gode samarbejdsevner, er struktureret, har overblik og formår at bevare roen
  • Du kan bidrage til børns legekompetence og være med til at understøtte fællesopmærksomhed og deltagelsesmuligheder for alle børn.

Det får du hos os

  • Et helt særligt tæt kollegaskab, der bygger på faglighed, tillid og positive stemninger og ikke mindst godt humør. Hvor vi hurtigt kan træffe beslutninger og justere på vores praksis og gerne afprøver nye ideer
  • En time om ugen til forberedelse, planlægning og refleksion 
  • Vi har høje faglige ambitioner og forventninger til, at vi udvikler vores praksis til gavn for børnene
  • Vi har praksisfællesskaber, hvor børn møder engagerede og kreative voksne, med et tydeligt læringsmiljø der inddrager barneperspektivet og ser sammenhænge og helheder i børns liv
  • Forældre, som er meget glade for og trygge ved vores Børnehave.

Hvem er vi
Som det eneste i Ballerup kommune, er ”Børnehuset Nord- og Sydpolen & Isbjerget” adskilt på tre matrikler med en fysisk afstand. Vi er fordelt med en vuggestue-, en børnehave- og en aldersintegreret afdeling. Derfor er vi i det daglige ”mindre institutioner” i det store.

” Nordpolen” er altså lille selvstændig afdeling normeret 65 børnehavebørn fordelt på tre stuer. Dog har vi en storbørnsgruppe hen over vinteren og foråret. Vi er 10 ansatte og en køkkenmedhjælper til vores frokostordning.

Nordpolen er en del af Distrikt Skovvejen som er beliggende et dejligt naturområde tæt på Harreskoven, eng og mose. I distriktet er der fire Børnehuse: Nord - og Sydpolen & Isbjerget, Ved Skoven, Lundegården og Valhalla. Til sammen er vi ca. 90 medarbejdere og ca. 400 børn. 

Hvert Børnehus har en eller to pædagogiske ledere tæt på kerneopgaven. Derudover har vi en distriktsleder, der i tæt samarbejde med de pædagogiske ledere varetager at samskabe fælles retning og faglig udvikling i distriktet. 

Vi har netværk for natur, kultur, sprog og praktikvejledning og en årlig fælles kompetenceudviklingsdag. I vores distrikt er der lange traditioner for at arbejde på tværs om større aktiviteter som f.eks. Det skolestartende barn, Sambaoptog, Kartoffelløb, Middelalderprojekt med mere.

Vil du vide mere
Du kan få mere at vide om stillingen ved at kontakte Jette Borggård på telefon 4477 1621. Læs mere om Ballerup Kommune som arbejdsplads på job.ballerup.dk

Du kan her se stillingsbeskrivelser for dagtilbud

Du kan her læse mere om, hvordan det er at arbejde som pædagog i Ballerup Kommune

Ansættelsesproces og løn

Ansættelsesdatoen hurtigst muligt.

Vi holder samtaler i takt med, at vi modtager ansøgningerne. 

Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer og er en fast stilling.

Ansøgningsfrist: 17 august 2026. 

Vi tilbyder løn og ansættelsesvilkår ifølge overenskomst for pædagoger i kommuner og efter principper om lokal løndannelse og efter aftale med den forhandlingsberettigede organisation.  

Løninterval for stillingen er 35.803 kr. - 41.894 kr. pr. måned (37 timer) 

Vi indhenter straffe- og børneattester.

Ballerup Kommune har røgfri arbejdstid. Læs mere her

Vi ser mangfoldighed som en styrke. Derfor opfordrer vi alle uanset køn, alder, handicap, religion, seksuel orientering eller etnisk baggrund til at søge job hos os.

Send din ansøgning online. Klik på ”Ansøg” nedenfor og vedhæft din ansøgning, CV og uddannelsesbevis.

Vi glæder os til at møde dig.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Rekruttering Djursland

Glostrup

Har du erfaring med dækmontering, og kan du arbejde effektivt med både kvalitet og kundeservice i fokus?

Vi søger en dækmontør til fast fuldtidsstilling med opstart hurtigst muligt. Du kan arbejde i afdelingen i Glostrup, Frederiksberg eller Valby – alt efter hvad der passer bedst for dig.

Dine opgaver bliver blandt andet:
Montering og afbalancering af dæk, reparation af dæk og fælge, klargøring og opbevaring af hjul samt almindelig orden og struktur på værkstedet.

favourite-job-icon Gem

Bliv Drifts- og salgskoordinator i GreenMind

Bliv Drifts- og salgskoordinator på fuldtid i GreenMind


Vil du have en hverdag, hvor lager, logistik og B2B-salg går hånd i hånd – og hvor du på sigt kan få mere ansvar for kundedialog, tilbud og salg i GreenMind Erhverv?


Rollen er først og fremmest for dig, der trives tæt på den daglige drift. Du skal kunne lide at få ting til at lykkes i praksis - fra modtagelse og afsendelse af varer til koordinering, overblik og god service over for både kolleger, butikker og erhvervskunder.


Samtidig får du mulighed for at lære erhvervsområdet at kende og gradvist bygge salgsdelen op. Det kan være den rigtige rolle for dig, der er i starten af din karriere, har masser af energi og gerne vil udvikle dig i en virksomhed, hvor der er kort vej fra indsats til ansvar.


Hvem er GreenMind?

I GreenMind har vi en mission om at gøre Danmark mere miljøbevidst. Vi vil udfordre “brug-og-smid-væk kulturen” ved at forlænge levetiden på brugt elektronik ved at opkøbe, sælge og reparere ♻️ GreenMind er en 100% danskejet virksomhed med butikker på tværs af hele landet og en webshop (www.greenmind.dk), samt et hovedkontor med centrallager og værksted.  


Vi arbejder hver dag på at gøre en positiv forskel for miljøet og tager vores ansvar alvorligt. Vores medarbejdere  er en vigtig del af vores mission, da de afspejler vores kultur og værdier, og er med til at forme den måde vi arbejder på og omgås hinanden. 


Din hverdag som Drifts- og salgskoordinator i GreenMind

Som Drifts- og salgskoordinator bliver du en vigtig del af den daglige drift i GreenMind.Rollen er primært forankret i lager, logistik og koordinering, men med en stærk kobling til vores erhvervsområde. I praksis vil din hverdag være fordelt cirka 65/35 mellem drift og salgssupport. Det betyder, at du bruger størstedelen af din tid på at sikre et stærkt flow omkring varer, ordrer, butikker og kunder – samtidig med at du understøtter erhvervsteamet med kundekontakt, opfølgning og salgsrelaterede opgaver.Dine primære opgaver med drift, lager og logistik

Du får en central rolle i den praktiske drift omkring varer, ordrer og interne processer. Du kommer blandt andet til at arbejde med:


  • Modtagelse og afsendelse af varer til kunder, butikker og samarbejdspartnere
  •  Håndtering af onlineordrer og fordeling af varer til butikker
  • Optælling, status og overblik på varer
  • Klargøring, pakning og koordinering af udstyr i forbindelse med kundeordrer og buyback
  • Koordinering med butikker, lager, værksted og Erhverv-teamet
  • Bidrag til at skabe bedre struktur, flow og processer i hverdagen

Du skal derfor trives med en rolle, hvor du både arbejder ved computeren og tager fat i de praktiske opgaver, når det kræves.


Dine opgaver med erhverv, kunder og salgssupport

Salg og erhverv bliver en del af rollen, men ikke det primære fra dag ét. Du bliver gradvist lært op i vores erhvervsforretning og får mulighed for at tage mere ansvar i takt med, at du udvikler dig. Det kan blandt andet være:


  •  Besvarelse af henvendelser fra erhvervskunder på mail og telefon
  • Ordrehåndtering og opfølgning på tilbud, ordrer og kundespørgsmål
  •  Support til Erhverv-teamet i forbindelse med salg, buyback og kundecases
  • Koordinering på tværs af teams, så kunden får en god og professionel oplevelse
  • Deltagelse i kundebesøg efter behov
  • På sigt: mulighed for at få egne opgaver, kunder eller salgsaktiviteter på erhvervsområdet

Det vigtigste er ikke, at du allerede er en erfaren sælger. Det vigtigste er, at du har lyst til at lære, følger op på tingene og kan se mulighederne i at udvikle salgsdelen over tid.


Hvad forventer vi af dig?

Vi leder efter en person med energi, struktur og lyst til at tage ansvar i den daglige drift. Du behøver ikke have mange års erfaring, men du skal have den rigtige indstilling og være klar på en hverdag, hvor opgaverne spænder bredt. Vi forestiller os, at du:

  • Trives med praktiske opgaver og tager ansvar for, at tingene bliver fulgt helt til dørs
  • Arbejder struktureret og bevarer overblikket – også når der er mange bolde i luften
  • Er serviceminded og kommunikerer professionelt med både kunder, butikker og kolleger
  • Har lyst til at lære mere om salg, erhvervskunder og god kundedialog
  • Kan arbejde selvstændigt og tager samtidig aktivt del i samarbejdet med andre
  • Kommunikerer sikkert på dansk – både skriftligt og mundtligt – da dialogen med erhvervskunder, butikker og kolleger primært foregår på dansk
  • Taler og skriver engelsk på et godt niveau
  • Har kørekort til bil

Det er en fordel, hvis du har erfaring med lager, logistik, kundeservice, detail, IT eller elektronik - men det er ikke et krav, at du kommer med en bestemt uddannelsesbaggrund.


Hos os betyder mennesket, energien, strukturen og kemien mindst lige så meget som titler og eksamenspapirer.

Det kan rollen udvikle sig til


For den rette person er rollen ikke kun en driftsrolle. Det er også en mulighed for at få foden indenfor i en virksomhed i udvikling og gradvist vokse ind i mere ansvar.

Når du har lært vores produkter, processer og kunder at kende, kan du på sigt få mere ansvar i GreenMind Erhverv. Her kan du gradvist få ansvar for egne kunder, leads, tilbud, opfølgning og kundemøder – og dermed bevæge dig tættere på en klassisk Account Manager-rolle.
 
 Vi leder derfor efter en person, der både kan se værdien i at få hverdagen til at fungere - og som samtidig har ambitioner om at udvikle sig fagligt og kommercielt over tid.


Hvorfor blive Drifts- og salgskoordinator i GreenMind?

Når du starter i GreenMind, klæder vi dig godt på gennem et grundigt onboardingforløb, hvor du lærer vores forretning, produkter, processer og kolleger at kende.

Du bliver en del af en arbejdsplads med et unikt fællesskab, hvor der er plads til alle. Vi vægter god stemning og arbejdsglæde højt, fordi vi ved, at glade medarbejdere er fundamentet for en god forretning.

Hos GreenMind får du:

  • Dygtige kolleger, som er klar til at hjælpe dig
  • En arbejdsplads med korte beslutningsveje og højt engagement
  • En virksomhed med en tydelig grøn mission
  • Mulighed for at lære både drift, logistik og salgsarbejdet i GreenMind Erhverv 
  • Mulighed for mere ansvar i takt med din udvikling
  • Pension og sundhedsforsikring
  • Firmatelefon
  • Frokostordning med egenbetaling
  • Firmafester og sociale arrangementer

En arbejdsdag i GreenMind er aldrig helt ens, men én ting er sikkert: Vi gør altid vores bedste for, at du starter og slutter dagen med et smil.


Praktiske oplysninger

  • Arbejdssted: GreenMinds hovedkontor i Ballerup
  • Arbejdstid: 37,5 timer
  • Løn: Efter kvalifikationer
  • Tiltrædelse: 1. september 2026
  • Ansættelsessamtaler: Samtaler afholdes løbende, dog ikke i uge 30-32 pga. sommerferie
  • Kørekort til bil: Krav

Søg i dag!

Vi er klar til at give high-fives til vores nye kollega - jo før, jo bedre! Vi behandler derfor ansøgningerne løbende, og forventer at besætte stillingen, så snart vi har fundet den rigtige kandidat.  

Vi glæder os til at lære dig at kende! 💚

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

GreenMind

Tempovej 2750

Vigtige datoer

Indrykket: 9 July 2026

Ansøgningsfrist: 22 August 2026

Kontaktperson

Rikke Witthoff

rtw@greenmind.dk

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling