WorkWithUs
close-button

Betterpeople A/S

betterpeople A/S søger på vegne af Sellmer Klinik Aarhus en fertilitetslæge

Aarhus

Vil du være med til at skabe trygge og professionelle fertilitetsforløb for en international patientgruppe? Som fertilitetslæge hos Sellmer Klinik i Aarhus har du ansvar for IVF, insemination, ægdonation og partnerægdonation samt faglig sparring og udvikling af teamet, samtidig med at du sikrer høj kvalitet og en omsorgsfuld patientoplevelse i en kultur præget af tillid, ansvar og samarbejde. 

betterpeople A/S søger på vegne af Sellmer Klinik Aarhus en fertilitetslæge 

Sellmer Klinik Aarhus 
Sellmer Klinik er en privat fertilitetsklinik med afdelinger i Aarhus og København. Klinikken består af et dedikeret team og er kendetegnet ved et fladt hierarki samt et tæt samarbejde på tværs af lokationerne, hvor faglig sparring og videndeling er en naturlig del af hverdagen. Klinikken arbejder udelukkende med fertilitetsbehandlinger og har særligt fokus på IVF-behandlinger, insemination, ægdonation og partnerægdonation. Patienterne møder et trygt og professionelt miljø, hvor respekt, nærhed og ordentlighed danner grundlaget for alle behandlinger, og hvor kvalitet og faglig ekspertise er i centrum. 

Fagligt ansvar og klinisk ledelse 
Som fertilitetslæge hos Sellmer Klinik vil du kombinere klinisk arbejde med ansvar for faglig udvikling og sparring blandt personalet i Aarhus. Du vil varetage undersøgelse og behandling, herunder IVF, ægdonation, insemination og partnerægdonation, samtidig med at du udarbejder individuelle behandlingsplaner for patientforløb, her indgår daglig kommunikation med patienter. Derudover vil du have rollen som vævsansvarlig og bære det sundhedsfaglige ansvar i klinikken, hvor du bliver det faglige fyrtårn, der guider og udvikler teamet. 

Kandidatprofil 
Den ideelle kandidat er certificeret specialist i gynækologi med dokumenteret erfaring og ekspertise inden for fertilitetsbehandling. Du har solid erfaring med ægdonation, IVF og insemination (IUI), samt evnen til selvstændigt at udarbejde individuelle behandlingsplaner for patientforløb. Det er afgørende, at du kan møde patienter i sårbare situationer med empati og professionalisme, samtidig med at du arbejder struktureret og med fokus på kvalitet, effektivitet og udvikling i klinikkens daglige drift. 
 
Rekrutteringen varetages af betterpeople A/S 
Da stillingen ønskes besat hurtigst muligt, behandler vi ansøgninger løbende. Der ventes dog gerne på den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst Sine Fæste på e-mail sfm@betterpeople.dk. Alle ansøgninger behandles fortroligt og med diskretion. Med henvisning til persondatareglerne modtages ansøgninger KUN via link på hjemmesiden. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os.   

OBS: Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er ikke et udtryk for genopslag, selvom det kan fremstå sådan.   

(C) betterpeople A/S

Indrykket:18/06/2026

Ansøgningsfrist: 06/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job
Antal ledige jobs
870
Få flere jobtilbud
Array

NORDIC SERVICE PARTNERS A/S

Burger King Aarhus C søger medarbejder under 18 år

Aarhus

BURGER KING er en af verdens største fastfoodvirksomheder. Og vi søger engagerede, motiverede og venlige medarbejdere. Vi søger medarbejder til at blive en del af vores team – uanset om du har tidligere erfaring eller om du søger dit første skridt ud på arbejdsmarkedet. Vi ser dette som det perfekte første job med rig mulighed for personlige udvikling. Du bliver vores ansigt udadtil og får et alsidigt job, som indebærer at du roterer mellem forskellige arbejdsopgaver.

Vi tilbyder dig:

  • Fællesskab og teamwork som kernen i vores arbejdsmiljø.
  • Fleksibilitet og mulighed for at tilpasse arbejdstiden til din skole og fritidsaktiviteter
  • Muligheden for at lære og vokse med støtte fra kollegaer

Vi søger dig, der er:

  • Motiveret af at indgå i et team, hvor miljøet er travlt, og du tilgår dette med en positiv indstilling
  • Har evnen til at arbejde i højt tempo og yde den bedst mulige service til gæsterne
  • Serviceminded og synes, at det er spændende at arbejde med mennesker

Lyder det som den næste udfordring for dig? Ansøgningen tager kun et par minutter, og du kan gøre det direkte på din mobil. Send din ansøgning i dag og bliv en del af vores team!

Held og lykke!

Nordic Service Partners A/S er omfattet af overenskomsten mellem Horesta og 3F, der også dækker unge under 18 år.

Indrykket:27/07/2026

Ansøgningsfrist: 31/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

ÅBY BIBLIOTEK

Studentermedhjælper til Borgerservice, Åby Bibliotek, Team Vest, Aarhus Bibliotekerne

Aarhus

Studentermedhjælper til Borgerservice-opgaver søges til Team Vest

På Bibliotekerne i Aarhus hjælper vi hver dag borgerne godt videre i hverdagen med et nyt pas, hjælp til MitID, vejledning i digitale løsninger eller fornyelse af kørekort. Her er også fokus på at forstå den offentlige digitale verden og hjælp til selvhjælp. Målet er at understøtte borgernes viden, mestring og adgang i en digitaliseret verden.
Har du lyst til at yde en god service, og kan du lide at tale med mange forskellige mennesker, er her muligheden for et relevant studiejob for dig, der læser socialrådgiver, offentlig administration, statskundskab eller lignende. Arbejdstimerne er en del af den samlede biblioteksservice.

Arbejdsopgaverne er:

  • Betjening af borgere i Borgerservice – udstede pas, kørekort og MitID
  • Vejlede og yde hjælp i offentlige selvbetjeningsløsninger ofte med udgangspunkt i borger.dk
  • Hjælpe borgerne til at blive selvhjulpne
  • Afløsning i Borgerservice på andre biblioteker og lørdagsvagt efter aftale (hver 3. lørdag)
  • Modtagelse af brevstemmer ifm. kommunal- og folketingsvalg
  • Ad hoc-opgaver – fx hjælpe til med materialehåndtering
Vi tilbyder fra starten grundig oplæring i opgaverne og i fagsystemerne.
Timerne er som udgangspunkt placeret på Åby Bibiliotek.

Team Vest består af 24 medarbejdere, der hver dag betjener borgerne på seks biblioteker fordelt i det vestlige Aarhus. Der er borgerservice på Åby Bibliotek og Gellerup Bibliotek. Der vil være vagter på begge biblioteker, dog flest i Åby. Vagterne kan ligge på både hverdage og lørdage, og de planlægges i samarbejde med dig og med hensyn til behov og skemaet på din uddannelse.

Team Vest arbejder både med kultur, formidling og arrangementer, samt med borgerservice.
I borgerservice møder vi mange af borgerne fra lokalområdet, og ud over at udstede pas, MitID og kørekort, vejleder vi også borgerne om deres brug af digitale løsninger i vores digitale caféer to gange om ugen.

Vi er en del af Aarhus Bibliotekerne og samarbejder om at skabe gode bibliotekstilbud i fællesskab.


Din profil

Grundlæggende forventer vi, at du er ansvarsbevidst, omhyggelig og fleksibel.
Vi forventer også, at du:

  • Er i gang med en relevant videregående uddannelse, fx professionsbachelor i offentlig administration eller socialrådgiver
  • Er lærenem og har flair for IT i fagsystemer
  • Har tålmodighed og er god til at kommunikere med mange forskellige målgrupper
  • Har gode samarbejdsevner og et godt humør
  • Er nysgerrig, proaktiv og i stand til selvstændigt at planlægge løsningen af opgaverne
  • Kan holde hovedet koldt i travle situationer
  • Kan yde en god service overfor borgerne og har stærke relationsevner.

Derfor skal du vælge os

  • Bibliotekerne er en spændende og alsidig arbejdsplads med et højt fagligt niveau
  • Udfordrende og spændende arbejdsopgaver
  • Et job med mange berøringsflader til borgere, kolleger og myndigheder
  • Et fagligt, åbent og uformelt miljø
  • En arbejdsplads med gode kolleger og godt samarbejde på tværs af teamet.
Aarhus Bibliotekerne består af 18 biblioteker, der dækker hele byen og som samarbejder om opgaverne på tværs. Bibliotekerne spænder bredt: Fra små biblioteker på folkeskoler til større lokale biblioteker og Hovedbiblioteket i Dokk1. Fælles for alle er, at de styrker fællesskaber i tæt samarbejde med lokale kræfter baseret på viden og kultur. Alle bibliotekerne arbejder ud fra samme mål: Fri og lige adgang til viden og kultur for alle.

Afsættet er Borgerservice og Bibliotekspolitikken 2024 – 2032: Med alle mennesker hele livet
Med alle mennesker hele livet, Politik for Borgerservice og Biblioteker 2024–2032


Løn og ansættelsesvilkår

Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer.

Ugentligt timetal: 10 timer ugentligt. I ferieperioder kan der evt. aftales ekstra timer.

Der vil blive indhentet en offentlig straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her. Stillingen er til enhver tid betinget af en tilfredsstillende offentlig straffeattest.

Der vil blive indhentet børneattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesten ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her. Stillingen er til enhver tid betinget af en anmærkningsfri børneattest.


Hvis du vil vide mere
Har du spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte Teamleder i Team Vest, Bente Kjærgaard på telefonnummer: 6192 9071, tirsdag den 11/8 kl. 14-16.


Ansøgning

Klik på ”Søg stillingen” ude i højre side for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansøgningsfrist: 17/8 2026

Vi forventer, at samtaler finder sted mandag den 24/8 om eftermiddagen.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 17/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Reservelæge til Introduktionsstilling ved Øre-, Næse-, Halskirurgi, AUH

Aarhus

1 Introduktionsstillinger (i-nr. 6620-19-46-i-03 i oto-rhino-laryngologi er ledige til besættelse pr. 13. august 2026 eller snarest derefter. Stillingen er på 37 timer pr. uge. 

Stillingen, der er 1-årige, ønskes besat med ansøgere, som stiler mod en uddannelse til speciallæge i oto-rhino-laryngologi.  

Du vil indgå i afdelingens forvagtslag sammen med reservelægerne i hoveduddannelse, sædvanligvis 8-skiftet rådighedsvagt fra bolig. 

Du vil i perioder have funktion på Regionshospitalet i Randers, der lægeligt set er en del af afdelingen på Aarhus Universitetshospital. 

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en tilfredsstillende autorisation. 

Nærmere oplysninger om stillingerne kan fås ved henvendelse til Cheflæge Stefano Londero på 2155 4677. 

Ansøgningsfrist den 11. august 2026. 

Det afholdes løbende samtaler. 


Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Børnehuset Stranden søger en pædagogmedhjælper til vuggestue med opstart d. 17.08.26, eller snarest derefter

Aarhus

Har du lyst til at kaste dig ud i en hverdag med leg, smil og små hænder i hånden?

Har du ikke noget imod at få sand i skoene, være med til at skabe gode rammer og en tryg stemning?

Så er det måske lige dig, vi leder efter til vores vuggestuegruppe!

I Børnehuset Stranden vil du møde nærværende voksne som prioriterer det gode børneliv højt. Hos os handler det om nærvær, leg i børnehøjde og at være til stede dér, hvor børnene er – både i humør og højde. Vi er et hus med 48 børn fordelt på både vuggestue og børnehave. 

Børnehuset Stranden er en del af Brabrand Dagtilbud, der er dedikeret og har høje ambitioner for kerneopgaven. Udover det faglige arbejde med børnene, arbejder vi også med en fælles forpligtelse til et skabe et godt samarbejde.

Hvem er du?

Vi leder efter dig, der:

  • Har lyst til at være i børnehøjde – både i fysisk forstand og i sind.
  • Tager initiativ og kan finde på sjove lege – også uden en manual.
  • Ikke er bange for at få lege sammen med børnene og hjælpe til med de praktiske opgaver.
  • Kan give børn tryghed og tydelige rammer, og skabe ro og nærvær.
  • Er mødestabil og fleksibel ift. arbejdstider. 

Det er ikke et krav, at du har erfaring – det vigtigste er, at du har lysten og hjertet med.

Hvad får du?

  • En hverdag fyldt med grin, leg og masser af læring.
  • Et stærkt team, hvor du bliver klædt godt på af både kollegaer og din leder.
  • Et hus hvor vi er seriøse med vores faglighed.
  • Erfaring med børn, som du kan tage med videre – uanset om du vil være pædagog, lærer eller bare ønsker et meningsfuldt sabbatår.
     

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer ugentligt, med opstart hurtigst muligt. 

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Har du spørgsmål, så ring til Dagtilbudsleder Steffen Andreasen på tlf. 41 87 28 77 eller læs mere om os her: Brabrand Dagtilbud (aarhus.dk)

Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Send din ansøgning senest d. 12. august kl. 12.00. Vi holder løbende samtaler – så vent ikke for længe!
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 11/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

CHECK POINT TRAVEL ApS

Er du familiens ferierådgiver? vi søger engagerede og eventyrlystne kundeservice profiler til holdet

Aarhus

Vi søger medarbejdere til kundeservice hos Check Point Travel

Har du lyst til at blive en del af et stærkt team, hvor kundekontakt, overblik og god service går hånd i hånd?

Hos Check Point Travel i Brabrand har vi travlt, og derfor søger vi nye deltidsmedarbejdere til vores kundeserviceteam. Du bliver en vigtig del af den daglige kontakt med vores kunder og et centralt bindeled mellem kunder og rejsekonsulenter.

Stillingen passer godt til dig, der ønsker et fleksibelt deltidsjob, som kan kombineres med studier eller andre forpligtelser, og som samtidig motiveres af ansvar, selvstændighed og en varieret hverdag med vores kompetente team.

Dine arbejdsopgaver bliver blandt andet at:

  • besvare henvendelser fra kunder på telefon og mail og sikre en

  • professionel håndtering af deres spørgsmål

  • inspirere og guide kunder i vores produkter og rejsemål

  • booke møder og følge op på kundehenvendelser

  • opdatere hjemmesiden med flyinformation, priser og relevante rejseoplysninger

  • understøtte en god og effektiv koordinering og kommunikation mellem kunder og rejsekonsulenter

  • bidrage til, at hverdagen i kundeservice fungerer effektivt

Vi forestiller os, at du:

  • er serviceminded og trives med kundekontakt

  • kommunikerer klart og professionelt på dansk og engelsk, både skriftligt og mundtligt

  • arbejder struktureret og bevarer overblikket, også når der er travlt

  • kan håndtere flere opgaver på én gang og følger dem til dørs

  • har lyst til at sætte dig ind i vores produkter og rejsemål

  • bidrager positivt til teamet og tager ansvar i hverdagen

Har du været Guide eller har du rejseerfaring til et eller flere af vores rejsemål, er det en fordel, men ikke et krav.

Vi tilbyder dig:

  • et varieret deltidsjob med ansvar og kundekontakt

  • grundig oplæring og tæt sparring i opstarten

  • et engageret team med enagerede og hjælpsomme kollegaer

  • 1-2 vagter om ugen (8-16 timer), som kan tilpasses studier eller øvrige jobs men tager afsæt i en til to hele arbejdsdage a 8 timer.

  • en arbejdsplads i Brabrand Hus med udsigt til Brabrand Sø

  • et godt fællesskab og sociale aktiviteter med kollegaerne

Arbejdstiden ligger inden for åbningstiden mandag til fredag kl. 8.30-16.30.

Hvem er vi?

Check Point Travel er et danskejet rejsebureau, som blev grundlagt i 1996. Vi har et indgående kendskab til vores rejsemål og arbejder tæt sammen med nøje udvalgte samarbejdspartnere. Det gør os i stand til at tilbyde vores kunder rejser af høj kvalitet til konkurrencedygtige priser.

Hvert år sender vi tusindvis af kunder afsted på rejser til spændende destinationer, og mange vælger at rejse med os igen. Det er vi stolte af, og det forpligter. Derfor er god service og en professionel kundeoplevelse en vigtig del af vores hverdag.

Vil du med på holdet?

Tiltrædelse er snarest muligt. 

Send derfor gerne din ansøgning og dit CV hurtigst muligt til Rosa Lund Drescher på kundeservice@cpt.dk

Vi glæder os til at høre fra dig!

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Smag & Slægt ApS

Kok til Restaurant NorR

Aarhus

Kok til Restaurant NorR – fuldtid, Aarhus C

Er du en fagligt stærk kok med passion for det nordiske køkken, sæsonens råvarer og klassiske retter med et moderne twist?

Restaurant NorR søger en dygtig og kvalitetsbevidst kok til vores køkkenteam på Marselisborg Lystbådehavn.

Med udsigt over Aarhus Bugten og Marselisborg Skovene er Restaurant NorR et sted, hvor nordiske smage, ro og nærvær går hånd i hånd. Vi tager afsæt i den klassiske danske madkultur og fortolker den med et gennemgående ny-nordisk udtryk. Hos os er gode råvarer, enkelt håndværk og mad lavet fra bunden fundamentet for alt, hvad vi serverer.

Vi serverer både klassiske frokostretter, à la carte, sæsonmenuer og selskaber, og vi lægger stor vægt på kvalitet, samarbejde og et køkken, hvor faglighed og arbejdsglæde går hånd i hånd.

Arbejdsopgaver:

  • Tilberedning af frokost-, à la carte- og selskabsmenuer

  • Deltagelse i køkkenets daglige drift, herunder opbakning, frokost- og aftenservice

  • Bidrage til udvikling og præsentation af retter med fokus på sæsonens råvarer

  • Varebestilling, egenkontrol og rengøring

  • Samarbejde med kollegaer i et travlt, men professionelt arbejdsmiljø

Vi forventer, at du:

  • Er faglært kok eller har omfattende erfaring som ufaglært kok i lignende stilling

  • Har erfaring og interesse for det nordiske køkken

  • Arbejder med respekt for råvarer, kvalitet og godt håndværk

  • Har kendskab til fødevarehygiejne og egenkontrol

  • Er mødestabil, fleksibel og en god holdspiller

  • Taler dansk eller engelsk

Vi tilbyder:

  • En arbejdsplads med fokus på faglighed, kvalitet og gode råvarer

  • Mulighed for at arbejde med sæsonbaserede menuer og klassiske retter i moderne fortolkning

  • Et stærkt og engageret team, hvor samarbejde og godt kollegaskab prioriteres højt

  • Gode arbejdstider og arbejdsrul – typisk kl. 10.00–22.00 i en 4/3-vagtplan

  • Løn efter kvalifikationer

Ansøgning og kontakt:

Send din ansøgning til job@meresmag.dk med emnet "Kok – Restaurant NorR".

Stillingen ønskes besat hurtigst muligt, og vi afholder samtaler løbende.

Vi glæder os til at høre fra dig.

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 01/09/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Vil du også være på den grønne gren?

Aarhus

Er du uddannet pædagog, kan levere varmt nærvær i børnehøjde og være fagligt reflekterende i dit arbejde, er det dig vi leder efter

Om os

Akvariefisk, ulveskov og hverdagspædagogik er nogle af de ting, som findes i Børnehuset Derudá, hvor vi leder efter en pædagog til vores vuggestue nærmere bestemt Den Grønne Gren.

Her vil blandt andet David og Lene være dine nærmeste kollegaer. De er blandt meget andet 100 meter mestre i organisering, og har godt styr på overblikket. De er også meget åbne for dine idéer, hvis du har noget, som du brænder for pædagogisk.

Vi er et stort hus med med mulighed for åbne døre, men også med plads til ro og fordybelse bag en lukket dør til små grupper og større fællesskaber. Vi er både fælles og hver for sig.

Vi har en meget stor legeplads, hvor vuggestuen og børnehaven færdes frit. Her er svævebane, bålplads og et utal af krat, træer og gemmesteder til børnene.

Husets hjerte er køkkenfællesrummet, der binder vuggestuen og børnehaven sammen. Hver afdeling har også eget fællesrum, som vi i vuggestuen bruger til leg, musik og bevægelse.

Vuggestuen består af tre stuer (Orange Scene, Blåhvalen og Den Grønne Gren) med 11 børn på hver stue. Der går en hæk ned gennem vores legeplads, og ud fra hver vuggestue er der en lille gårdhave, hvor man bedre kan lave en afgrænset pædagogisk aktivitet. 

Vi tilbyder 

  • En arbejdsplads der vægter høj faglighed og sætter kerneopgaven i fokus. 
  • Tid til faglig sparring, refleksion og udvikling.
  • En medarbejdergruppe som er optaget af at evaluere på egen praksis og skabe endnu bedre lege- og læringsmiljøer.
  • En vuggestue, hvor du får mulighed for at sætte dit præg på strukturen og aktiviteter og være med til at udvikle praksis. 
  • Et stærkt kollegialt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden på tværs af huset. 
  • En masse dejlige børn og familier.
  • Koncentration i arbejdet med dagtilbud for alle og fokus på refleksion og evalueringskultur.
  • En fastansat sprogkonsulent i dagtilbuddet, som vi sparrer meget med.
  • Mulighed for at skifte stue eller afdeling, hvis opgaven kalder på det, eller man har ønske om det.
  • Opbakning til kurser og efteruddannelser.

Vi synes, det er fedt hvis du:

  • Formår at skabe gode læringsmiljøer og deltagelsesmuligheder for børnene og altid har fokus på kerneopgaven og barnets perspektiv – både det enkelte barn og fællesskabet.
  • Interesserer dig for børnenes intentioner og møder dem anerkendende og åbent samt er nysgerrig på, hvad der ligger bag deres handlinger.
  • Aktivt medvirker til udvikling, planlægning, gennemføring, evaluering og dokumentering af pædagogiske forløb.
  • Kan bringe dig selv i spil, gå forrest og give følgeskab, i dagligdagen og i samarbejdet med kollegaer og forældre.
  • Kan lide at lege og forstår vigtigheden af voksen indlevelse og deltagelse i børns leg.
  • Kan kommunikere professionelt med forældre, kollegaer og ledelse og ønsker at sparre, så vi sikrer god kvalitet.  
  • Er smilende og imødekommende, og at du er bevidst om, at du er en vigtig rollemodel i mange forskellige sammenhænge.

Ansøgning

Vi er ikke så vilde med traditionelle ansøgninger, og måske er du heller ikke. Derfor ønsker vi, at du sender et dokument, hvor du svarer på disse 5 spørgsmål. Svarene vil give os et bedre indblik i dig som pædagog og din faglighed.

  1. Fortæl om et barn, du havde svært ved at skabe relation til. Hvad gjorde du? Og hvad lærte du?
  2. Hvad er god pædagogik i en vuggestue efter din mening?
  3. Hvordan balancerer du omsorg og tydelige rammer?
  4. Hvilken rolle mener du, den voksen skal have i børns leg?
  5. Fortæl om noget, du har ændret mening om i dit pædagogiske arbejde gennem tiden og hvorfor. 

Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.

Ansættelsen er pr. 1. oktober 2026 men også gerne før.

Ansøgningsfrist:  14. august 2026
 
Vi indkalder løbende til samtaler.

Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: 37

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.

Hvis du vil vide mere:
Kan du se dig selv i noget af ovenstående, eller har du nogle spørgsmål? Så er du velkommen til at kontakte pædagogisk leder Mette Hornemann på 23 37 20 27 eller på hornemann@aarhus.dk. Du kan også kontakte David – der er pædagog på Den Grønne Gren på 21266592.

Se mere om os på vores hjemmeside Børnehuset Derudá

Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!
 

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 14/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Radiograf med interesse for Traume, Akut- og muskuloskeletal radiologi, Røntgen og Skanning, afsnit 1-2-3, AUH

Aarhus

Vi søger en radiograf til fast stilling med vagtfunktion pr. 1. november 2026 eller efter aftale.     

I Røntgen og Skanning afsnit 1-2-3 vil du, blive en central del af vores højt specialiserede arbejde, der spænder fra traume- og akutradiologi til avanceret ortoradiologi og pædiatriske undersøgelser.    

Vi søger radiograf, der  

  • har erfaring med/interesse for akut-/traume-/ og muskuloskeletal radiologi   
  • formår at sætte patienterne først – både i handling og holdning   
  • har en positiv og anerkendende tilgang til arbejdet og samarbejdet   
  • arbejder selvstændigt og med høj faglighed   
  • er mødestabil, fleksibel og hjælpsom – også når dagligdagen er presset   
  • bidrager til at skabe et attraktivt og kollegialt arbejdsmiljø   
  • kan agere i en dynamisk og afvekslende hverdag, hvor kvalitet og udvikling vægtes højt   
  • deltager aktivt i uddannelsen af studerende og nye kolleger   
  • har dansk autorisation som radiograf.

Vi tilbyder   

Et godt arbejdsmiljø, hvor du vil få omsorgsfulde og humoristiske kolleger   

Fleksibilitet og stor medbestemmelse på din vagtplan og mulighed for at kombinere arbejdsområder/modaliteter.    

Varierende arbejdsopgaver, hvor arbejdsdagen er dynamisk og fyldt med udfordringer, hvor du vil have mulighed for at bruge dine kompetencer på tværs af specialer.    

Udvikling og mulighed for at få erfaring med vores spændende og fagligt udfordrende områder i radiologien.    

Hvem er vi   

Røntgen og Skanning på Aarhus Universitetshospital er opdelt i fire afsnit, som hver har deres egen ledelse, men refererer til én fælles afdelingsledelse. Ledelsen i Afsnit 1-2-3 består af en Overradiograf og en ledende overlæge.  

Vi tager os af undersøgelser og behandlinger af både indlagte og ambulante patienter fra forskellige afdelinger samt fra privatpraktiserende læger. 

Vi er blandt andet en vigtig del af den højt specialiserede sarkomudredning og laver mange avancerede ortopædiske inkl. børne ortopædiske undersøgelser. Inden for Traume- og akutradiologi servicerer vi vores Traumecenter med bl.a. multitraume CT og den øvrige Akutafdeling med et stort antal akutte undersøgelser inden for alle modaliteter. 

Vi har 3 CT-skannere, 7 DR-rum + 2 mobile app., 3 traumerum (G-arme), 2 MR-skannere og 1 UL-rum (+UL i vagt).   

Vores afdeling er en uddannelsesinstitution, blandt andet for radiografstuderende, og vi er stolte af vores stærke faglige miljø.    

Arbejdstider og vagtordning 

Vores afsnit er døgnbemandet i 3-holds skift, og vi tilbyder et fleksibelt og dynamisk arbejdsforhold, hvor du efter oplæring vil deltage i både dag-, aften- og nattevagter, fordelt over en 12-ugers normperiode.    

Ansættelse og vilkår 

Løn og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og autorisation.   

Ansøgningsfrist er d. 30. august 2026.

For yderligere oplysninger 

Kontakt tillidsrepræsentant for plejepersonale Jørn Salte på mail joersalt@rm.dk eller overradiograf, Charlotte Weigand på mail charweig@rm.dk    

Vi glæder os til at høre fra dig.   

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 30/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Aarhus Kommune

Bliv en del af et stærkt pædsgogisk fællesskab i Stennehøjen

Aarhus

Pædagog søges til vores lille børnehus Elverhøj

Vil du være en del af et lille børnehus, hvor arbejdsglæde, faglighed og fællesskab går hånd i hånd?

Hos Elverhøj søger vi en uddannet pædagog til vores børnehave. Stillingen er som udgangspunkt på 37 timer, men vi finder gerne et timetal, der passer til den rette kandidat.

Vi er et lille hus med højt til loftet – både fagligt og menneskeligt. Her møder du engagerede kolleger, en høj andel af uddannet personale, grin i hverdagen og en leder med en åben dør, hvor sparring aldrig er langt væk.

Hos os får du

Vi står et spændende sted i vores udvikling. I 2026 er vi i gang med implementeringen af Dagtilbud for Alle, hvor vi arbejder målrettet med at udvikle vores læringsmiljøer, organisering og relationskompetencer.

Samtidig har vi oprettet to ekstra stillinger uden flere børn i huset. Det betyder en mærkbart bedre normering, mere tid til børnene og mere luft i hverdagen. Dette har været muligt, da vi har en stærk økonomi.

Vi prioriterer faglig udvikling højt. Derfor får alle pædagoger i efteråret 2026 mulighed for at besøge andre dagtilbud i en uge ad gangen for at hente inspiration og styrke både egen og husets praksis.

Vi arbejder desuden tæt sammen på tværs af huset og har oprettet en overgangspædagogisk funktion mellem vuggestue og børnehave. Det giver børnene en tryg overgang og et tæt samarbejde mellem medarbejderne.

Vi har et stærkt og engageret forældresamarbejde og arbejder hver dag med afsæt i:

  • legens betydning for børns udvikling, trivsel og læring
  • stærke relationer mellem børn og voksne
  • refleksion og faglig sparring om den pædagogiske praksis.
Hverdagen hos os

Du bliver én af tre pædagoger i vores børnehave med 30 børn. Derudover er I en fast medhjælper og en flexjobansat, som også er uddannet pædagog. Samtidig har vi en pædagog og en medhjælper, som arbejder på tværs af huset og understøtter hverdagen. Samt 3 pædagoger og to medhjælpere i vuggestuen.

Elverhøj består af:

  • 30 børnehavebørn
  • 20 vuggestuebørn
  • 12 faste medarbejdere (13 når vi har studerende, som er oveni normeringen).

Vi er én samlet børnehavegruppe, men organiserer hverdagen i mindre grupper med blandt andet faste sproggrupper, turgrupper og legefællesskaber. Vi følger børnenes spor og skaber aktiviteter med udgangspunkt i deres nysgerrighed og interesser.

Vi arbejder ud fra en tydelig ugeplan, fordi vi oplever, at struktur skaber ro, overblik og gode rammer for både børn og voksne. Samtidig er der altid plads til spontanitet, nye idéer og de muligheder, dagen bringer.

Vi er en del af Holme-Rundhøj Dagtilbud.

Hvem er du?

Du er uddannet pædagog – gerne med erfaring fra dagtilbud.

Du trives med at skabe struktur og organisere hverdagen, men ved også, at de bedste dage opstår i samspillet med børn og kolleger.

Vi håber, at du:

  • ser værdien i børns spontane leg og deltager aktivt i den
  • tager initiativ og bidrager til fælles løsninger
  • kan skabe overblik og struktur i hverdagen
  • reflekterer over egen og fælles praksis
  • vægter et tæt og tillidsfuldt forældresamarbejde
  • har lyst til at udvikle både dig selv og vores fælles faglighed.
Derfor skal du vælge Elverhøj

Hos os får du:

  • et lille hus med et stærkt fællesskab
  • engagerede og hjælpsomme kollegaer
  • høj faglighed og gode muligheder for udvikling
  • en forbedret normering og tid til kerneopgaven
  • stor indflydelse på hverdagen
  • en leder med åben dør og kort vej til sparring
  • et engageret forældresamarbejde med stor opbakning til huset.

Du er meget velkommen til at ringe eller aftale et besøg. Vi viser gerne vores hus frem.

Løn og ansættelse

Løn- og ansættelsesvilkår sker efter gældende overenskomst.

Vil du vide mere?

Kontakt pædagogisk leder Caroline Hald

23 38 12 45

gcal@aarhus.dk

Ansøgningsfrist: 25. august 2026

Vi afholder samtaler løbende og ansætter, når vi har fundet den rette.

Om Elverhøj

Elverhøj er et lille børnehus med et stort hjerte. Her kender alle hinanden, og fællesskab, nærvær og omsorg er fundamentet for vores hverdag.

Vi tror på, at børn udvikler sig bedst gennem leg, nysgerrighed og trygge relationer. Derfor arbejder vi målrettet med inspirerende læringsmiljøer, stærke fællesskaber og en genkendelig hverdag, hvor både børn, forældre og medarbejdere oplever at høre til.

Vi glæder os til at høre fra dig


Løn og ansættelsesvilkår:
Løn og ansættelsesvilkår vil være i henhold til gældende overenskomst. Endelig lønfastsættelse sker efter forhandling med den forhandlingsberettigede faglige organisation på baggrund af kvalifikationer, medmindre stillingen er omfattet af en forhåndsaftale, som kan danne grundlag for lønfastsættelsen
  
Ugentligt timetal: Fuldtid 

Der vil blive indhentet børne- og straffeattest og ansættelse sker under forudsætning af, at attesterne ikke viser, at du er uegnet/uværdig til stillingen. Du kan læse mere her om hvordan vi behandler dine oplysninger her.


Hvis du vil vide mere:
Yderligere oplysninger om stillingen kan fås ved henvendelse til Caroline Lundsgaard Hald på telefon+4523381245.


Ansøgning
Klik på ”Ansøg” nedenfor for at udfylde og sende din ansøgning. Alle felter med * skal udfyldes. Først når du har modtaget en kvittering pr. e-mail, har vi modtaget din ansøgning.
 
Ansøgningsfrist:  25-08-2026
 
Vi forventer, at afholde løbende samtaler

 
  
Om Aarhus Kommune
Aarhus Kommune er en af Jyllands største arbejdspladser, hvor 28.000 professionelle og passionerede kollegaer hver dag arbejder for at gøre visioner til virkelighed og skabe værdi for borgere og samfundet omkring os. Vi er en arbejdsplads, der vægter faglighed og samarbejde højt og vi tror på, at vores forskelligheder er med til at gøre Aarhus for en god by for alle.   

Sammen arbejder vi for en bæredygtig og inkluderende by, hvor både ansatte, borgere, virksomheder og naturen kan trives og blomstre. Vi har ambitioner for byen – og for dig. Kom og vær med!

 

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 25/08/2026

favourite-job-icon
Gem
Se job

Region Midtjylland

Fysioterapeut søges til fastansættelse ved Fysio- og Ergoterapi 3, Hjertesygdomme, Aarhus Universitetshospital

Aarhus

En kollega flytter fra byen. Derfor har vi mulighed for at byde en ny kollega indenfor i en stabil og udviklende gruppe af fysioterapeuter. 

Start pr. 1. oktober 2026. Stillingen er i udgangspunktet en fuldtidsstilling.

Om afsnit 2
Fysio- og Ergoterapi, afsnit 2 består af 24 fysioterapeuter, fordelt i to teams.
Afsnit 2 dækker fysioterapi til specialerne: Hjertesygdomme, Lungesygdomme, Hjertekirurgi, Lungekirurgi, Karkirurgi, Infektionssygdomme, Led- og Bindevævssygdomme, Hud- og Kønssygdomme samt Intensiv afdeling.

Kendetegnende for afsnit 2 er at vi hjælper hinanden meget på tværs af specialerne inden for teamet, men også på tværs af de to teams. Både formiddag, men særligt i eftermiddagsbehandlingen, hvor respirationsfysioterapi er den primære intervention. Du vil oftest være tilknyttet en primær afdeling, men du vil i forbindelse med varierende patientmængde i specialerne og kollegaers frihed, opleve at skulle behandle patienter på og tage ansvar for andre afdelinger. 

Den aktuelle stilling planlægges med primær tilknytning til specialet hjertesygdomme.

Arbejdsopgaverne er primært centreret om indlagte patienter, herunder

  • mobilisering, instruktion og træningsvejledning
  • vurdering af funktionsevne og udarbejdelse af genoptræningsplaner til indlagte patienter
  • varetagelse af respirationsfysioterapi til indlagte patienter
  • afklaring af behov for hjælpemidler under indlæggelse og ved udskrivelse
  • tværfagligt samarbejde med ergoterapeuter, sygeplejersker, læger og sekretærer
  • medansvar for udvikling af de faglige indsatser, nye arbejdsgange, patientinformationsmateriale og e-dok materiale.
  • deltagelse i specialiseret genoptræning med Hjerterehabilitering
  • efter oplæring varetagelse af testning af hjertepatienter, mhp. holddeltagelse og i forbindelse med projekt.

Arbejdstid
Arbejdstiden vil være i tidsrummet mellem 08.00-15.24 på hverdage.

Du vil desuden indgå i afsnittets vagtarbejde med weekend- og helligdagsvagter fra 8.00-15.24, ca. hver 4-5 uge.

Vi kan tilbyde dig
Vi kan tilbyde en dynamisk arbejdsplads i konstant udvikling, et højt fagligt niveau og fokus på et godt arbejdsmiljø. Du får erfarne og engagerede kolleger, der brænder for deres specialer, og der vil være mulighed for faglig og personlig udvikling. Alle i afsnittet bidrager til at fastholde og udvikle et godt arbejdsmiljø med imødekommenhed, engagement, humor og plads til forskellighed.

Vores forventninger til dig er, at du

  • har gerne klinisk erfaring fra hospitalsverdenen, og det er vel set hvis du har erfaring med respirationsfysioterapi
  • er effektiv og præcis i kommunikation både skriftligt og i samtale med patienter, pårørende og kolleger. Det vil være en fordel, at du har erfaring med dokumentation i Midt-EPJ
  • engagerer dig i dine arbejdsopgaver og i din arbejdsplads, og du er fleksibel ift. at få arbejdsdagen til at gå op. Du skal kunne lide at have travlt, evne at jonglere med patienter i forskellige specialer og kunne løfte i flok
  • er samtidig initiativrig, når der skal løses andre opgaver end de patientrelaterede og evner at udnytte tiden til også at nå disse opgaver
  • har gode samarbejdsevner både mono- og tværfagligt og anser samarbejdet for at være afgørende for den bedste patientbehandling
  • er positivt ladet og værdsætter en anerkende og nysgerrig tilgang til relation, samarbejde og udvikling.

Ansøgere med noget særegent ekstra at byde ind med vil blive positivt bemærket.

Om afdelingen
Fysio- og Ergoterapi er en centralt organiseret afdeling og en attraktiv arbejdsplads med ca. 200 kompetente og engagerede medarbejdere. Vi har et stærkt fagligt fællesskab med terapeutfaglig funktionsleder tæt på den enkelte medarbejder. Vi er ca. 120 fysioterapeuter og 45 ergoterapeuter, en terapeutfaglig afdelingsledelse, en funktionsledergruppe, stab, forskningsenhed, kliniske undervisere og en sekretærgruppe.

Den strategiske ambition for AUH er at være Danmarks komplette hospital på højeste internationale niveau og et stærkt universitetshospital for hele Danmark. I Fysio- og Ergoterapi understøtter vi denne ambition med blandt andet vores forsknings- og udviklingsstrategi, og vi har både forskere og udviklingsterapeuter ansat.

Aarhus Universitetshospital er uddannelsessted for såvel ergoterapeut- som fysioterapeutstuderende. Det er derfor en naturlig del af vores hverdag at vejlede studerende og inddrage dem i arbejdet.

Ansættelse og ansættelsesvilkår

For yderligere oplysninger om afdelingen se her

Læs mere om vores introduktionsprogram til nyansatte her.

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til gældende overenskomst. Ansættelsen er betinget af en tilfredsstillende børneattest og en gyldig autorisation.

Har ovenstående vakt din interesse, er du velkommen til at kontakte ledende terapeut Carsten Bugtrup Jensen på mail carsjn@rm.dk eller 7170 1487 for yderligere oplysninger om stillingen.

Ansøgningsfrist d. 16. august 2026. Samtaler forventes afholdt tirsdag den 25. august 2026.

Stillingen er som udgangspunkt en fuldtidsstilling.

Da Region Midtjylland løbende gennemfører besparelser og omorganiseringer, vil medarbejdere i omplacering, der søger stillingen, have fortrinsret.

Region Midtjylland er jf. EU’s løngennemsigtighedsdirektiv, der trådte i kraft 7. juni 2026 forpligtet til at oplyse dig om startløn eller et interval for startløn for en stilling inden du tilbydes ansættelse.

Her finder du Region Midtjyllands lønkatalog for de fleste faggrupper og stillinger, som findes i Region Midtjylland: Gennemsigtighed forud for ansættelse - Medarbejder.rm.dk

Indrykket:28/07/2026

Ansøgningsfrist: 16/08/2026

almost-expired-job-icon favourite-job-icon
Gem
Se job

Pages

Pædagogmedhjælper søges

Fribørnehaven Sneglehuset

Holstebro

Engageret og erfaren pædagogmedhjælper, der brænder for det gode børnefællesska

favourite-job-icon Gem

betterpeople A/S søger på vegne af Sellmer Klinik Aarhus en fertilitetslæge

Vil du være med til at skabe trygge og professionelle fertilitetsforløb for en international patientgruppe? Som fertilitetslæge hos Sellmer Klinik i Aarhus har du ansvar for IVF, insemination, ægdonation og partnerægdonation samt faglig sparring og udvikling af teamet, samtidig med at du sikrer høj kvalitet og en omsorgsfuld patientoplevelse i en kultur præget af tillid, ansvar og samarbejde. 

betterpeople A/S søger på vegne af Sellmer Klinik Aarhus en fertilitetslæge 

Sellmer Klinik Aarhus 
Sellmer Klinik er en privat fertilitetsklinik med afdelinger i Aarhus og København. Klinikken består af et dedikeret team og er kendetegnet ved et fladt hierarki samt et tæt samarbejde på tværs af lokationerne, hvor faglig sparring og videndeling er en naturlig del af hverdagen. Klinikken arbejder udelukkende med fertilitetsbehandlinger og har særligt fokus på IVF-behandlinger, insemination, ægdonation og partnerægdonation. Patienterne møder et trygt og professionelt miljø, hvor respekt, nærhed og ordentlighed danner grundlaget for alle behandlinger, og hvor kvalitet og faglig ekspertise er i centrum. 

Fagligt ansvar og klinisk ledelse 
Som fertilitetslæge hos Sellmer Klinik vil du kombinere klinisk arbejde med ansvar for faglig udvikling og sparring blandt personalet i Aarhus. Du vil varetage undersøgelse og behandling, herunder IVF, ægdonation, insemination og partnerægdonation, samtidig med at du udarbejder individuelle behandlingsplaner for patientforløb, her indgår daglig kommunikation med patienter. Derudover vil du have rollen som vævsansvarlig og bære det sundhedsfaglige ansvar i klinikken, hvor du bliver det faglige fyrtårn, der guider og udvikler teamet. 

Kandidatprofil 
Den ideelle kandidat er certificeret specialist i gynækologi med dokumenteret erfaring og ekspertise inden for fertilitetsbehandling. Du har solid erfaring med ægdonation, IVF og insemination (IUI), samt evnen til selvstændigt at udarbejde individuelle behandlingsplaner for patientforløb. Det er afgørende, at du kan møde patienter i sårbare situationer med empati og professionalisme, samtidig med at du arbejder struktureret og med fokus på kvalitet, effektivitet og udvikling i klinikkens daglige drift. 
 
Rekrutteringen varetages af betterpeople A/S 
Da stillingen ønskes besat hurtigst muligt, behandler vi ansøgninger løbende. Der ventes dog gerne på den rette kandidat. Har du spørgsmål til stillingen, så kontakt venligst Sine Fæste på e-mail sfm@betterpeople.dk. Alle ansøgninger behandles fortroligt og med diskretion. Med henvisning til persondatareglerne modtages ansøgninger KUN via link på hjemmesiden. Kan du ikke uploade din ansøgning via ansøgningsknappen, bedes du kontakte os.   

OBS: Vores annonce bliver automatisk og løbende fornyet på jobportalerne, indtil stillingen er besat. En fornyelse af et stillingsopslag er ikke et udtryk for genopslag, selvom det kan fremstå sådan.   

(C) betterpeople A/S

Tilbage til søgeresultater

Om virksomheden

betterpeople A/S

Studsgade 8000

Vigtige datoer

Indrykket: 18 June 2026

Ansøgningsfrist: 6 August 2026

Kontaktperson

Sine Fæste

sfm@betterpeople.dk

Hændelser

Marker som ‘ansøgt’
Marker som ‘kontaktet’
Udskriv
Søg jobbet

Lignende stillinger

Andre stillinger, du måske finder interessante

Valgt stilling